Payback time

Da AC Milan jordede Barcelona på San Siro i sidste måned og få dage efter tabte til Real Madrid på hjemmebanen med 1-3, fulgte der en masse "Where is Messi - Messi Missing" og lignende morsomme cut and paste satire-fiduser i kølvandet. En lille samling her på 101greatgoals.com:

Denne uge bød på et historisk comeback, da Barcelona vendte et tomåls nederlag i første kamp mod AC Milan til en sejr på samlet 4-2.

Så er det jo man siger, at den, der ler sidst, ler bedst.

Men jeg siger tak for inspirationen til følgende cut and paste til de vittige sjæle, der sikkert stortrivedes under Messis og Barcelonas korte krise:)

(Short introduction for the international reader. Many talked about the "missing Messi" in the aftermath of the first AC Milan - FC Barcelona match in 2013 followed by another gruesome defeat at home against Real Madrid. Some very creative and humorous minds produced quite hilarious Cut & Paste textadded images on this background. I have to thank these wonderful people for the inspiration to below Cut & Paste image - and the best laugh is always the final laugh :))

Because where was the AC Milan Defense? Anyone found them yet? Maybe still making knolls on San Siro to ruin Barcas play?

Det bliver dog først rigtig morsomt, når Real Madrid igen får en over tuden:)

Gense kampen her på Onside.dk.

Vi gør ikke nok - vi gør ikke nok - vi gør ikke nok

Bang, bang, så blev der skudt igen i Hovedstaden. Og vi har vel vænnet os til det, jeg synes ikke - fra sidelinjen betragtet - at der er den helt store reaktion. Og gudskelov, fristes man næsten til at sige, for når reaktionerne kommer, så ser de sådan her ud:

Den seneste tids udvikling på Indre Nørrebro viser med al tydelighed, at vi ikke gør nok. Vi vil derfor styrke indsatsen yderligere, afsætte flere ressourcer og løfte hele området i en samlet plan for området. 

Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København på hendes JP-blog .

Hvorfor stiller hun dog ikke det spørgmål, at når man har brugt mere 200 millioner kroner om året på kriminalitetsforebyggende indsatser på Nørrebro, over 20 procent af det samlede børn og unge budget, hvorfor har det så ikke virket?

Nu har jeg ikke tid til at grave til bunds i de her tal, men der er allerede brugt mange penge på mange forskellige initiativer på Nørrebro alene - lad mig citere fra tidligere blogposter her:


Jeg har hængt lidt fast i denne historie fra i går, om den såkaldte manglende indsats over for bandekriminalitet.

Frustrationen og forargelsen går hånd i hånd, og jeg raser ærligt talt inden i.

1. Man taler, som om at man ikke har gjort en indsats.

Det har man naturligvis. Det er at binde sig selv og andre blår i øjnene, når man påstår noget andet:

194 mio. kr. brugte Københavns Kommune sidste år på at forebygge kriminalitet, og flere end en fjerdedel af de ansatte brugte deres tid på at føre 31 kriminalpræventive aktiviteter på det uroplagede Nørrebro ud i livet...Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge. (Kilde: JP)

Og allerede i efterfølgende budgetplan blev der brugt flere penge (tidligere blogpost her):

 Samlet bliver der tilføjet 30,5 millioner, hvilket så ikke er så meget, men næppe heller afspejler fuldt de stigende udgifter på området. Det inkluderer for eksempel ikke idræts og kulturpakken, hvor 44 millioner går til etablering af bibliotek og kulturhus i Tingbjerg. 15 millioner ekstra til døgnforanstaltninger. 10 millioner ekstra til døgntilbud, det hele af det sidste er en blandet pakke.

Siden 2009 er der angiveligt blevet brugt en del flere penge på Nørrebro, det går ikke rigtig som smurt at finde informationer på Google med relevans for det seneste år og indsatsen, eller noget har tilsyneladende også virket på nogle områder, men har man grundigt undersøgt, hvad der har virket? Det er nemlig ikke alle kriminalitetsformer, der kan fremhæves som i tilbagegang. Altså udover skyderierne:

Langt de fleste gaderøverier går ud over småhandlende og tilfældige, især unge på gaden. Fænomenet er mest udbredt i København, og det er også her stigningen er markant. I følge Rigspolitiets statistik er stigningen på 35 procent i forhold til 2007. Kilde: DR

Det er altså allerede mange penge, der bruges på det her.

Update: Faldet i kriminalitet på Nørrebro, hvor pengene i udpræget grad bruges, følger den almindelige trend for kriminalitet i København. Ja med hensyn til voldsforbrydelser klarer Nørrebro sig umiddelbart dårligere:

Så man kan godt stille sig tvivlende over for, at de mange penge virker. Trenden med faldende kriminalitet er i øvrigt gældende for hele landet.

Mere af den slags - tak!

Den dobbelte morder og vanekriminelle indbrudstyv Marian Clita skal trods højlydte protester overføres til et fængsel i sit hjemland, Rumænien. Det besluttede den rumænske højesteret i går, og den beslutning er endelig. Kilde: EB

Denne model er sjælden, så måske skulle vi i stedet ændre lidt på, hvor godt vi behandler udenlandske kriminelle, der finder det en god forretning med lav risiko at komme til Danmark og begå kriminalitet. 25 % af de indsatte i danske fængsler er ifølge artiklen ikke danske statsborgere - vel at bemærke ikke fuldt dækkende, da mange udlændinge i fængslet har opnået dansk statsborgerskab.

I Nyborg Statsfængsel har han sin egen celle med tv, Playstation og adgang til køkken, hvor han selv kan lave mad. Han er godt tilfreds med det fynske fængsel, og derfor vil han ikke tilbage til en overfyldt, uopvarmet celle i Bukarest. I Nyborg Statsfængsel tjener han flere penge ved at passe sit arbejde i et grafisk værksted, end hans søster gør som lærer i Rumænien.

Lad os se det i øjnene at for mennesker fra allehånde mere eller mindre fattige lande, for mennesker, der alligevel ikke har et godt liv med mange penge, der er det ren win/win - plus god profit, når de drager til Danmark og begår kriminalitet.

En bizar fortolkning af almen interesse

Journalister skal følge landets love og nogle etiske retningslinjer. Og gør de ikke det, kan de alligevel i nogle tilfælde slippe fri af lovens lange arm i tilfælde, hvor andre får blæst frisuren bagud af trykbølgen fra slaget med lovens hammer.  Det under forudsætning af, at det, de gør, kan påberåbe sig almenhedens interesse.

Jeg kan på jungletrommerne forstå, at Ekstra Bladet ser det som værende af essentiel samfundsinteresse, at gale jihadister ved, hvor Lars Hedegaard bor, så han kan komme af dage på klassisk foreskreven vis - med hovedet savet over af en sløv kniv.

Lars Hedegaard har selv sendt følgende takkebrev, fordi hele landets ypperste vagthund er sit ansvar så dybt bevidst:

På side 10 i dagens avis bringer Ekstra Bladets medarbejder Bo Poulsen den opsigtsvækkende nyhed om at mine sager er blevet flyttet ud af min tidligere bopæl på Pelargonievej.

For at gøre det nemmere for nye revolvermænd at finde mig, er dine kvikke medarbejdere fulgt efter flyttebilen. Ulykkeligvis blev de passet op af en betjent, der ville se deres kørekort, mens flyttemændene forsvandt rundt om nogle hjørner.

Ekstra Bladet har i det hele taget haft nogle svære dage. Først måtte I ikke forulempe Lars Barfoed på Christiansborg, og nu bliver I forhindret i at fortælle hellige krigere, hvor jeg skal bo. Pressen har svære vilkår.

Hvad skulle vi dog gøre uden Ekstra Bladet, og sagens natur gør, at jeg lige må træde i såret igen, hvad skulle halshugsningslystne dog gøre uden Ekstra Bladet?

"Find dig i Ekstra Bladet, eller find dig i hvad som helst!" Så sandt så det kioskbasker, Inshallah, Inshallah.

Der foreligger ingen oplysninger omkring, hvorvidt sagen har ført til selvransagelse og eventuelle undskyldninger. Men at man ikke har sendt noget i den stil ud med Ekstratryk og i klar og tydelig offentlighed, det siger vel også en del.

Banditter i rødt

Det er godt, at konkurrenterne holder øje med Fakta, for jeg er ikke sikker på, at forbrugerne gør det.

Jeg er personligt ophørt med at handle i Fakta, medmindre jeg kun mangler nogle småting, som jeg ved, de har til nogenlunde samme pris, som konkurrenterne har det. Det på trods af, at jeg har mindst tre gange så langt til andre supermarkeder.

Faktisk er selv Løvbjerg billigere med en del produkter, end Fakta er det, for at slet ikke tale om konkurrenterne - specielt Rema 1000, Aldi og Lidl.

Det har Netto opsnappet og er lidt kække i en ny kampagne:

528,75 kr. i Fakta og 498,20 kr. i Netto. Netto derfor! Så kort og kontant er budskabet fra Netto, der i en ny landsdækkende annoncekampagne i dag erklærer discountkrig mod konkurrenten Fakta. BT.

Jeg gik ellers og var bange for, at Netto og Fakta indforstået havde skruet priserne op. Priserne i Netto har nemlig heller ikke imponeret mig de seneste par år.

Misinformationsdirektøren i Coop, Jens Juul Nielsen, forsøger at glatte forholdet ud:

Jeg kan se på bonen, at der er et par varer, hvor Netto er billigere end os.

To varer, der så lige koster til sammen 30 kr. mere? Ja, det siger manden, der i øvrigt anklager Nettos eksempel for at være misvisende, for hvis man valgte nogle andre varer, så ville Fakta være billigere der. Tja.

Jeg er ked af det, men jeg tvivler, jeg er bange for at i kort og godt på gammeldaws manér er busted, og Nettomanden har ret i, at resultatet ville være det samme, hvis man valgte andre varer.

Så kommer den remse, som de gladeligt fyrer af ved hver given lejlighed - nemlig, at man trygt kan stole på, at de er lige så billige , som konkurrenterne, for de sammenligner nemlig priserne hos hinanden hver uge.

Både Netto og Fakta oplyser, at de hver uge tjekker konkurrenternes priser, og finder de varer, der er billigere end deres egne, så matcher de konkurrentens pris.

Jeg følger ikke med i Nettopriserne, for jeg har ikke en i nærheden. Men jeg følger med i Fakta versus Løvbjerg, Rema 1000 og Aldi og Lidl, og jeg kan godt gå hen og udpege en del produkter, af den slags virkelig er kerne- og dagligvarer, der ikke er så billige, som hos konkurrenterne, og som ikke har været det siden årsskiftet. Så ved man selvfølgelig aldrig om Faktas pristjeksmedarbejder holder lang juleferie?

Men jeg ved, at selv om begge parter har dybe særinteresser, så er der en af dem, jeg stoler noget mindre på, end jeg gør på den anden.

Suk!

Bt.dks pristjek, som er lavet i dag, viser, at du let kan få en ramme dåse-Cola til ca. 50 kr. i flere af grænsebutikkerne. Samme produkt koster normalt 199 kr. i de danske butikker, men kan fås til 95 kr., hvis du er heldig at ramme et spot-tilbud. Det giver altså en besparelse på min. 47,7 pct.

Kilde med forbehold for senere redigering.

Violintid igen

De første strengeinstrumenter fandt det innovative menneske på for omkring 4500 år siden i Mesopotamien. Hvordan sådan en opdagelse med mange andre blev til, det har altid fascineret mig.

Lige præcis denne fascinerende opdagelse i Irak for 4500 år siden har sidenhen ført en nydelse uden lige. Og den nydelse er specielt båret af tre strengeinstrumenter. Violin som den største. Fulgt af cello og guitar.

Nu følger jeg ikke så meget med mere, men læste nyligt om denne unge kvinde, der løfter violinspillet til nye dimensioner. Ikke så meget i musikalsk henseende, som med hensyn til at danse og spille på samme tid.

Hun var åbenbart i København og gav koncert, opdager jeg selvfølgelig for sent, bittert, men jeg havde alligevel ikke råd. En anden gang - helt sikkert.

Sådan kan man også tage livet på som skjorte og leve det, for det at parafrasere hr. Benny Andersen. Og i parentes nyde det, for sådan ser det ud til, at hun gør til fulde.

Er lidt forelsket i dette nummer (naturligvis ikke i pigen, er efterhånden lidt for gammel):




Sådan ser hun ud og danser live:) Sgu lidt sødt.

Anyway. Det er ikke kærlighed ved første blik, men et minde om en gammel flamme, der også kombinerede elektronisk musik og inciterende violinspil:

 

 Violinisten her er Lili Haydn. En lidt anden type, der er kaldt violinisternes svar på Jimi Hendrix. Og hun kan nyfortolke Mendelsohn så det batter, omend jeg er så meget æstetiker, at jeg foretrækker originalen, for det bliver lidt smådekadent på et tidspunkt (Starter med Mendelsohn varianten, ellers kan We got the power - 31,2 minutter inde anbefales) :

 

 Nå, Violiner er noget, der kan få en ud af vinterhiet. Måske derfor, at netop Sibelius har begået det bedste i genren nogensinde, hvis man spørger mig.