Problemet er stater på stribe, der har urimeligt høj gæld. Denne gæld skal på et tidspunkt standses i udviklingen og afbetales. Det er ikke nok at reducere det løbende årlige underskud til mindre end tre procent af BNP, som ØMU-reglerne tillader.
Statsgælden betyder på sigt to ting: Højere skatter eller nedskæringer i det offentlige - hvilket er lig med at fyre medarbejdere, og begge er lig med færre penge i hænderne hos de private forbrugere. Man kan altså ikke som aktierådgiver Martin Lykke fra NPForex sætte vandtætte skotter mellem den offentlige økonomi og virksomhedernes økonomi, som han gør det på JPtv - citat:
Virksomhederne har gode regnskaber generelt. De har sparet penge op og afviklet gæld, men de afholder sig fra nye investeringer, og det vil de blive ved med, indtil staternes gældsproblemer er løst. Også indtil staternes gældsproblemer er løst vil ligeledes forbrugerne blive ved med at holde delvist på pengene så længe, som de er henvist til uvisheden, om de er købt eller solgt.
"Det er nationalstaterne, der har et problem, og ikke virksomhederne, og når man køber aktier, så er det nu engang virksomhederne, som man investorer i. Målt på aktienøgletal som f.eks. P/E skal man et kvart århundrede, hvis ikke mere, tilbage for at finde så billige aktier som nu," mener aktierådgiveren.
Derfor kan det blive en lang krise, for regeringerne tør ikke spare for alvor, men jo længere de venter, jo værre bliver sparerunderne og jo højere bliver skatterne i det lange løb, så krisen kan blive endnu længere og endnu værre.
Jeg mener, at den bedste løsning er en engangsforestilling af hårde besparelser, der har som mål, at afbetalingen af gælden starter senest i 2013. Krisen kommer uanset hvad, vi skuer ned i dybet og kan tage faldet nu, eller fra mere truende højder senere.
Det vil nok skabe et chok og ændre manges økonomi drastisk, men til gengæld skal man gøre det fuldstændigt klart at efter denne chokbølge, så bliver der ikke flere nedskæringer i de kommende fem år. Hvis staten og det offentlige mangler penge for at opnå målet om afvikle gælden, så vil resten blive hentet gennem skatter ligeligt fordelt på alle skuldre, det er vigtigt, at skatteforhøjelserne ikke rammer nogen for hårdt.
Alt andet vil fastlåse befolkningen i årtier, det gælder både offentlige ansatte, der må leve med frygten for at blive fyret og virksomhederne, der ikke tør investere. Også virksomhedernes medarbejdere, der heller ikke ved, om de er købt eller solgt, men bare kan se at på et tidspunkt må det offentlige træde hårdt i bremsen, og så koster det også private arbejdspladser.
Luften må med andre ord renses. Ellers hænger de giftige dampe over os i årtier. Der er ingen vej uden om problemet. Hellere takle det nu end siden hen til højere renter og med en base i en højere rentestol, det vil sige større og endnu mere uholdbar gæld.
Så må vi også kigge nærmere på baggrunden til denne krise. Jeg mener, at boligboblen er et symptom, nærmere end den er sygdommen selv.
Sygdommen hedder lave renter. Jeg mener at lave renter er heroin for markedet. Det betyder nemlig, at man tænker mindre over, hvordan man bruger pengene, at der bliver flere tvivlsomme og risikofyldte investeringer, og at det offentlige naturligvis også er langt mere tilbøjelig til at låne penge. Her har boligmarkedet kun været en del af en større trend, hvor der er lånt blindt til investeringer generelt.
Samtidigt har de lave renter skabt en afhængighed, der gær det svært at afvænne markedet.
Men konsekvensen er, at bankenes indtjening og polstring bliver tyndere, risikofyldte investeringer trives, og i det øjeblik, som der kommer optimisme i økonomien igen, så tyndes der ud i de investorer og formuehavere, der er villige til at sikre sig med statsobligationer til meget lave renter, eller låne penge ud til lave renter i det hele taget.
Specielt fordi et opsving vil betyde pres på specielt olie, men også andre råvarer. så når pengenes værdi forringes, så vil der også være krav om højere renter fra den side, som faktisk har penge til at låne ud.
Firkantet sagt, så gør lave renter det mere attraktivt at låne, altså øger antallet af låntagere, mens samtidigt det mindre attraktivt at låne ud, hvilket er en tikkende bombe under det finansielle system og vil altid være det.
Der skal med andre ord sættes tæring før næring, og de lave renter har skabt et delvist kunstigt opsving for lånte penge eller engangsfornøjelser købt af murstensguld, der i sagens natur må afløses af en gældsafvikling, ellers værre endnu ende med statsbankerotter og mere usikkerhed, som om vi ikke har nok af den.
0 kommentarer:
Send en kommentar