Bittert valg

Så blev der udblæst valg, jeg håber, at jeg kan finde tid til at illustrere, hvor rød bloks økonomiske politik halter i krogene og underdriver egne omkostninger.

Indtil videre henviser jeg til Bitterblog:

Hvad der irriterer mig mest er folk omkring mig. Ufatteligt stupide, flokdyrsagtige, humanistisk uddannede, feminiserede mænd, der selvretfærdigt skriger deres ”umenneskelighedsråb” ud på Facebook. Personer, der tror, at vores samfund bliver rigere og mere levedygtigt af, at størstedelen af befolkningen er på passiv indkomst under det så dejligt uhåndgribelige menneskelighedsbanner. Folk, der naivt tror på, at multikulturen fungerer, hvis bare vi lægger os med røven i vejret, på trods af tusinde års empiriske beviser på det modsatte. Menneskekærlige folk, der spytter på Pia Kjærsgaard, og efterfølgende belønnes med en artikel i BT om, at de har ”gennemlevet et mareridt”.

Rent økonomisk har den borgerlige regering ikke været meget bedre end hvad vi kan se frem til. Selvom jeg deler deres grundsyn har realpolitikken været håbløs socialdemokratisk. Mere og mere offentlig sektor, overvågning og kontrol. Og fandeme om ikke befolkningen skriger efter mere. På et kontinent, hvor kommunismen har hærget i henved 40 år med grusomme lidelser til følge, skriger vi på at vælge en tidligere ungdomskommunist som statsminister og en hårdfør, antidemokrat og fjendeallieret som finansminister. Under menneskelighedsbanneret. Jeg fatter jer ikke. (...)

Personligt går jeg rundt og håber på en borgerkrig. Og det skal helst ske inden rød blok får indført intetkønsbehandling i børneinstitutionerne. Med en rød regering er krigen forhåbentlig sikret. Sjovt nok bliver det dens egne vælgere, der starter den. Ligesom i London og i Grækenland. Når de nassende masser pludselig støder mod bunden og der vitterligt ikke kan trækkes flere midler ud af skaffedyrene, så griber de til vold. Så vil de demonstrere, smadre og plyndre, fordi der ikke bliver vist dem mere ”menneskelighed”.