Alene privatgælden svarer til 158 procent af BNP og ifølge Danmarks Nationalbank skylder en gennemsnitlig husholdning 3 gange den årlige disponible indkomst væk:
Så har den store private opsparing nogensinde været til rådighed for privatforbruget? Jeg mistænkte i første omgang, at der var tale om store pensionsopsparinger.
Vi er det land på kloden med den største gæld i de private husholdninger. Det viser en undersøgelse fra den amerikanske centralbank – mens den danske Nationalbank konkluderer at vi skylder tre gange så mange penge væk som vi tjener.
- Før havde man ideen om at hvis du skulle købe noget, så skulle du spare op først. Og du lånte kun til det nødvendige. I dag er det moralsk set acceptabelt at låne til de fleste formål, siger Turf Böcker Jakobsen, der er sociolog hos SFI.
Men Jyske Bank har et andet bud, nemlig at det er de private selskaber, der sparer op:
"De historisk høje opsparinger ligger hos virksomhederne, ikke hos de private forbrugere," siger seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.
"Tværtimod kunne man godt ønske sig, at danskerne sparede endnu mere op," siger Niels Rønholt med henvisning til, at der er udsigt til stigende renteudgifter.
Kilde Borsen.dk
Danmark er en stor luksusfælde, både på den private og offentlige konto. Samtidigt har vi taget forskud på et årtis vækst på boligmarkedet, hvis ikke mere og store andele af befolkningen sidder begravet i mere boliggæld, end de kan håndtere. Der er pt. omkring 7000, der ikke formår at betale af på deres boliglån.
I det øjeblik renten stiger, eller den afdragsfrie periode udløber, så ender flere i saksen.
Se her hvordan bankernes og realkreditinstitutternes udlån til danskerne blev fordoblet mellem 2000-2007 - fra 1,6 mia kr. i begyndelsen af 2000 til 3,5 mia. kr. ved udgange af 2007.
Det har naturligvis betydet en udhuling af råderummet til forbrug, da man ikke kan blive ved med at låne i evighed og meget af væksten op til 2007 skete på baggrund af stigende friværdi og stigende boligpriser. Så kan det ikke overraske, at Danmark sammen med Zimbabwe og Grækenland tilhører omtrent de eneste lande i recession i verden.
Vi har en låneboble såvel som boligboble, som nødvendigvis må fortsættes med en gældsafviklings-fase.
Man kan feste evigt for penge, man faktisk tjener, men ikke for penge man låner.