Myte med store private opsparinger

Vi er blevet tudet ørerne fulde om, at danskerne aldrig har sparet så mange penge op som nu. Samtidigt er vi blevet tudet ørerne lige så fulde om, at danskernes gæld aldrig har været højere. Det hænger knap sammen.

Alene privatgælden svarer til 158 procent af BNP og ifølge Danmarks Nationalbank skylder en gennemsnitlig husholdning 3 gange den årlige disponible indkomst væk:

Vi er det land på kloden med den største gæld i de private husholdninger. Det viser en undersøgelse fra den amerikanske centralbank – mens den danske Nationalbank konkluderer at vi skylder tre gange så mange penge væk som vi tjener.

- Før havde man ideen om at hvis du skulle købe noget, så skulle du spare op først. Og du lånte kun til det nødvendige. I dag er det moralsk set acceptabelt at låne til de fleste formål, siger Turf Böcker Jakobsen, der er sociolog hos SFI.

Så har den store private opsparing nogensinde været til rådighed for privatforbruget? Jeg mistænkte i første omgang, at der var tale om store pensionsopsparinger.

Men Jyske Bank har et andet bud, nemlig at det er de private selskaber, der sparer op:

"De historisk høje opsparinger ligger hos virksomhederne, ikke hos de private forbrugere," siger seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

"Tværtimod kunne man godt ønske sig, at danskerne sparede endnu mere op," siger Niels Rønholt med henvisning til, at der er udsigt til stigende renteudgifter.

Kilde Borsen.dk

Danmark er en stor luksusfælde, både på den private og offentlige konto. Samtidigt har vi taget forskud på et årtis vækst på boligmarkedet, hvis ikke mere og store andele af befolkningen sidder begravet i mere boliggæld, end de kan håndtere. Der er pt. omkring 7000, der ikke formår at betale af på deres boliglån.
I det øjeblik renten stiger, eller den afdragsfrie periode udløber, så ender flere i saksen.

Se her hvordan bankernes og realkreditinstitutternes udlån til danskerne blev fordoblet mellem 2000-2007 - fra 1,6 mia kr. i begyndelsen af 2000 til 3,5 mia. kr. ved udgange af 2007.

Det har naturligvis betydet en udhuling af råderummet til forbrug, da man ikke kan blive ved med at låne i evighed og meget af væksten op til 2007 skete på baggrund af stigende friværdi og stigende boligpriser. Så kan det ikke overraske, at Danmark sammen med Zimbabwe og Grækenland tilhører omtrent de eneste lande i recession i verden.

Vi har en låneboble såvel som boligboble, som nødvendigvis må fortsættes med en gældsafviklings-fase.

Man kan feste evigt for penge, man faktisk tjener, men ikke for penge man låner.

Økonomien er tiltet - dansk økonomi er kaput

Den danske stats indtægter, uden de ekstraordinære, står nærmest stille og er knap vendt tilbage på 2007 niveau.

Samtidigt er de offentlige udgifter steget med 160 mia. kr. Udgifterne til sociale overførsler - overførselsindkomster er steget med næsten 100 mia. kr. siden 2007.

Statens budget 2011, sammen med kommunernes og regionernes, er steget næsten 20 procent bare i perioden 2007-2011, fordi udgifterne er løbet amok.

I 2007 var det offentlige budget på 860.6 mia. kr. i 2011 er der budgetteret med udgifter for 1024,5 mia. kr.

Det kommer en efterlønsreform ikke til at ændre på, heller ikke, at man holder lidt igen i det offentlige forbrug.

Danmark er på røven, vi har bare ikke indset det endnu, og vi skal nok frem til næste krise, før vi forstår det.

Det tog Tyskland og Sverige omkring tyve år, at gå fra hård krise til genopstand. Vi er ikke engang der, hvor vi erkender, at vi skraber bunden, som de to lande gjorde i begyndelsen af halvfemserne.

Vi har ikke den stærke industri som rygrad, som de to lande har. Vi lever i en anden tidsepoke, hvor virksomhederne har en hårdere konkurrence, og flere flytter til lavtlønslande. Vi har knyttet os til Euroen og kan ikke devaluere som svenskerne.

Det var en lang smertelig vej for Sverige og Tyskland, med besparelser og løntilbageholdenhed. Den bliver angiveligt endnu længere og mere smertefuld for os.

For ikke bare er vores udgangspunkt værre, verdenssituationen er også værre, vi får en ny krise snart, og den kommer til at ramme Danmark relativt hårdere.

For at løse underfinansieringen af det offentlige, kommer vi naturligvis til at se højere skatter og afgifter, politikkerne har ikke mod til andet, for selv nulvækstplanen i det offentlige forbrug blev straffet hårdt i meningsmålingerne.

Det er ikke fåtallet, der skal indse, hvor galt det står til, det er folket generelt, så de ikke stemmer på dem, der lover at bruge flere penge. Vi skal tættere på Grækenlands situation, før politikerne, selv Socialdemokratiet, holder op med at bruge flere penge.

Det er ved at være længe siden, at Buster Larsen skreg "lorteland" for åben skærm, men det er ved at blive en profeti, Danmark er på vej mod bunden af OECD og på vej til at blive overhalet af tidligere u-lande.

Får vi en ny krise er den en gave, for det er nødvendigt, at vi sadler om, og det vil tage årtier, eller en hård krise, før vi erkender det. Jeg foretrækker en hård krise, for vi har ingen tid at spilde. Gode virksomheder og driftige mennesker vil forlade dette land i stigende grad, og kun få vil vende tilbage igen.

Verden blev forandret til en, som vi ikke er gearet til tilbage i 2008, da Lehman Brothers krakkede, som symbolet på låneboblen.

Statens finanser sejler, og det skyldes primært behandlingsgarantien, flere offentlige ansatte og de høje lønstigninger i det offentlige, samt sidst men ikke mindst langt flere på overførselsindkomst end nogensinde før.

Det som sker nu er værre, end det som skete under Anker Jørgensen, Når S og SF har været yderligere til fadet, så kan både den nuværende regering og den kommende dele skylden.

Det sørgelige er jo, at den nuværende regering intet vover at stille op, selv om den nok er klar over, at problemet er alvorligt. S og SF er tvunget til at byde over, og man kunne få den mistanke, at de reelt intet begreb har om økonomi, og det ikke bare skyldes, at de skal høste flertallets stemmer.

Klassifikation af offentlige udgifter efter funktion og tid
	2007	2008	2009	2010	2011
1-10 I alt	860.574	901.543	969.911	1.012.750	1.024.508
1. Generelle offentlige tjenester	106.816	115.635	135.258	135.440	132.011
2. Forsvar	25.627	23.715	22.979	25.312	26.468
3. Offentlig orden og sikkerhed	16.878	18.141	19.745	19.480	19.148
4. Økonomiske anliggender	59.734	60.087	52.314	54.606	55.830
5. Miljøbeskyttelse	9.314	9.578	8.521	8.345	9.130
6. Boliger og offentlige faciliteter	8.889	9.336	10.066	5.616	7.872
7. Sundhedsvæsen	121.453	129.795	142.786	144.958	149.028
8. Fritid, kultur og religion	26.258	27.744	27.690	28.850	28.046
9. Undervisning	127.971	133.697	130.599	142.561	140.167
10. Social beskyttelse	357.635	373.816	419.953	447.582	456.808
Enhed mio. kr.

Boligboblen er ikke død og borte

Jeg har kaldt politikernes tanker om at hæve boligskatterne for et fuldbyrdet mord på boligejerne.

Hvis de skulle have gjort noget, skulle de havde gjort det, længe før boligpriserne steg hundrede procent på få år.

Nu må staten leve med konsekvenserne af egen fejlbedømmelse, som boligejerne lever med konsekvenserne af både egen og elitens fuldstændige manglende evne til at se det indlysende. Nemlig at det var uholdbart som boligpriserne steg.

Det er man forhåbentlig ikke lige så blind over for, som man var det over for boligboblens opståen. Lars Nielsen, redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, ser om ikke andet katastrofen direkte i øjnene.

Boligmarkedet er krakket

Jeg beklager at skulle sige det så direkte, men boligmarkedet er krakket.

Vi taler om at marked, hvor der ikke længere er en naturlig prisdannelse, mange vil opleve, at værdien af deres bolig er lavere end deres boliggæld, og flere og flere kan ikke sælge.

Nu vi er ved værdien. Hvordan opgør man egentlig den af et aktiv, som man ikke kan sælge, men kun belåne - altså hvis der stadig er friværdi? Det kan man faktisk ikke (...)

Derfor må enhver snak om at lovgive mod afdragsfriheden stoppe her og nu. Fjerner man afdragsfriheden inden for en kortere årrække, vipper man endnu flere boligejere ud over afgrunden.

I det hele taget ville det klæde politikerne at lade boligmarkedet lidt i fred i de kommende år. De mange udmeldinger om øget boligskat, begrænsning af lånemuligheder og så meget andet er gift for et i forvejen nervøst marked.

Og der er såmænd nok at se til for aktørerne. Skærpede kapitalkrav fra EU og behov for yderligere kapital, hvis boligpriserne falder endnu mere, giver allerede nu overarbejde i de finansielle virksomheder.

Så rent undtagelsesvist har de brug for en politisk idépause.

Machofascismen er død, længe leve femifascismen

Machofascismen kender vi alle som ubehagelig, nu mangler vi kun at anerkende, at femifascismen ikke er bedre.

Da Helmuth Nyborg i 2003 offentliggjorde sin forskning om den kønsspecifikke intelligensforskel, satte universitetet en arbejdsgruppe til at gennemgå hans forskning, og flere af universitetets medarbejdere bidrog desuden til at hænge ham ud i pressen. Anklager om alt fra nazisympatier til fascisme og pædofili føg gennem luften.

Kilde: Sappho

Recession 201X igen igen

De fundamentale problemer i verdensøkonomien er slet ikke løst, og det er gæld til langt op over halsen. Samtidigt har olieprisen ydet sit bidrag med at fordyre alting.

Markedet er virkeligt ved at gå i panik, og der mangler kun en triggerevent.

Nu er markedet selv bange for de fastforrentede realkredit lån:

De seneste par år har også danske realkreditobligationer været en ofte anvendt "sikker havn" for skræmte investorer, hvilket er kommet de danske boligejere til gode gennem stigende obligationskurser og dermed faldende renter.

Men det har de seneste dages markedsfrygt afledt af Grækenlands eskalerende gældskrise vendt op og ned på.

Således er kurserne på de danske realkreditobligationer over en bred kam faldet. Især torsdag, hvor finansmarkedernes reaktion har været mest præget af frygten.

5 pct.-lån under kurs 100

Det har blandt andet har ført til en genåbning af lånetilbud på det 30-årige fastforrentede 5 pct.-lån med afdrag, der nu er røget under kurs 100 igen.

"Den typiske rygmarvsreaktion på sådanne dage hos investorerne er, at pengene søger mod såkaldt sikker havn, og her plejer de danske realkreditobligationer ellers at høre til og dermed nyde gavn af kursstigninger - og dermed rentefald. Denne rygmarvsreaktion har vi altså ikke set i dag," siger cheføkonom ved Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Kilde: epn

Der kommer en ny krise. måske først næste år, måske endda først i 2013. Men den vil ramme lande, der allerede ligger ned med en kæmpe gældspukkel oven på.

Danmark er et af de lande, der vil blive ramt hårdest og underskuddet på statsfinanserne er allerede stort.

Vi er ikke så meget anderledes, end grækerne, der har vænnet sig at leve over evne, og giver omverdenen, kapitalisterne, osv. skylden for at det er gået galt.

Vi vil vælge den regering, der vil sige fuck økonomien - lad festen fortsætte.

Løkke glemmer mindre præmisserne end alle andre

JPs Faktameter er alletiders idé, men nogle gange kastes der med sten fra glashuset.

Lars Løkke Rasmussens påstand undersøges af Faktameteret:

»Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over,« sagde han i sin nytårstale, og han har siden gentaget budskabet igen og igen.

- og når det giver ham delvist ret. Så synes jeg, vi skal diskutere præmisset og min anke er, at man kun forlader arbejdsmarkedet, når man forlader en arbejdsplads, og det gør kun knap 70 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.
Fastholder man princippet fødte, mindre en personer med kort tid til otiummet, så er det korrekt.
Der er bare en mindre andel af befolkningen der arbejder.

I 1981 arbejdede halvtreds procent af befolkningen, i dag 47,6 procent.

De som er på overførselsindkomst, kan kun se frem til at skifte type af overførselsindkomst, for vi har en nettoindvandring på 25.000 for tiden, hvilket er et pænt tilskud og angiveligt primært i den arbejdsdygtige alder.

Den største generation er ikke 55-66 årige, det er en myte. Nok var de mange, da de blev født, men de har nået en alder, hvor de i stigende grad stiller træskoene.

Den største generation er 34-44 årige, ikke fordi vi har født mange børn siden 1967, men fordi vi har modtaget mange indvandrere i den aldersgruppe.

Det store spørgsmål er, hvor skal over 250.000 indvandrere per årti arbejde?

Sådan ser arbejdsmarkedstilknytningen ud i de forskellige aldersgrupper - bemærk af over halvdelen af 55-66 årige ikke arbejder, det gør i det hele taget kun 69,84 procent af alle 15-66 årige:

En før CO2 troende videnskabsmand går nu skeptisk til værks

En videnskabsmand, der tidligere har troet på den menneskeskabte opvarmning, har ændret indstilling, beviserne understøtter simpelthen ikke påstande, nok co2 er en drivhusgas, men effekten er blevet overdrevet, og den er ubetydelig.

Fra Financial Post:

Most scientists, on both sides, also agree on how much a given increase in the level of carbon dioxide raises the planet’s temperature, if just the extra carbon dioxide is considered. These calculations come from laboratory experiments; the basic physics have been well known for a century.

The disagreement comes about what happens next.

The planet reacts to that extra carbon dioxide, which changes everything. Most critically, the extra warmth causes more water to evaporate from the oceans. But does the water hang around and increase the height of moist air in the atmosphere, or does it simply create more clouds and rain? Back in 1980, when the carbon dioxide theory started, no one knew. The alarmists guessed that it would increase the height of moist air around the planet, which would warm the planet even further, because the moist air is also a greenhouse gas...

Weather balloons had been measuring the atmosphere since the 1960s, many thousands of them every year. The climate models all predict that as the planet warms, a hot spot of moist air will develop over the tropics about 10 kilometres up, as the layer of moist air expands upwards into the cool dry air above. During the warming of the late 1970s, ’80s and ’90s, the weather balloons found no hot spot. None at all. Not even a small one. This evidence proves that the climate models are fundamentally flawed, that they greatly overestimate the temperature increases due to carbon dioxide...

They keep lowering the temperature increases they expect, from 0.30C per decade in 1990, to 0.20C per decade in 2001, and now 0.15C per decade — yet they have the gall to tell us “it’s worse than expected.” These people are not scientists. They overestimate the temperature increases due to carbon dioxide, selectively deny evidence, and now they conceal the truth...

The Earth has been in a warming trend since the depth of the Little Ice Age around 1680. Human emissions of carbon dioxide were negligible before 1850 and have nearly all come after the Second World War, so human carbon dioxide cannot possibly have caused the trend. Within the trend, the Pacific Decadal Oscillation causes alternating global warming and cooling for 25 to 30 years at a go in each direction. We have just finished a warming phase, so expect mild global cooling for the next two decades.

Læs eventuelt en delvis dansk oversættelse på Socialisme og Dhimmikrati.

George Soros - interview

Radiointerview, status på reformeringen af det finansielle system:



Frit citat: Vi ved ikke, hvordan vi kan tøjle de finansielle marked, og vi kan gøre mere skade end gavn ved at gøre ved at gøre det, men det er omvendt for farligt ikke at gøre det, så vi må arbejde på det.

Frit Citat: Vi har endnu ikke, fastslået, hvorvidt det oppustede kreditsystem, (altså massiv låntagning) er en fordel eller bagdel, er til skade eller gavn.

Ryd forsiden: Kvinde fik ødelagt hendes hårextensions

Læs selv katastrofehistorien her;

Solstrålehistorie? Not!

Dagens formodede solstrålehistorie oven på, at Danmark, som det eneste land i den vestlige verden (Undtaget særtilfældet Grækenland), er i recession igen:

Den uventet stærke betalingsbalance er dansk økonomis solstrålehistorie i en trængt tid.

Det konstaterer Nordea i en kommentar til, at betalingsbalancen nåede 10,1 mia. kr. i april og en rekord på over 102 mia. kr. på årsbasis. Det skyldes især en stærk eksport.

Kilde: Borsen.dk

Problemet med denne sol er, den går permanent ned - næsten 9 procent af den danske eksport i april måned i år var olie.

Det svarer til cirka 4,3 mia. krs værdi i eksport., hvilket er cirka halvdelen af det positive handelsoverskud.

Når olien slipper op, så mister vi ikke kun det plus på handelskontoen, vi får også et x minus, fordi vi nu skal til at importere mere olie.



Blot endnu en af de mange pinde i den danske økonomis ligkiste.

Update:

I går kunne tal fra Danmarks Statistik fortælle, at dansk eksport vokser pænt og er tilbage på niveauet fra før krisen. Men problemet er, at de lande, som vi gerne skulle følges med, vokser endnu hurtigere.
Kilde: EPN

Indvandringen har ændret karakter

Indvandringen bliver ikke mere økonomisk af at ændre karakter, da antallet af værdiskabende arbejdspladser ikke stiger med de omkring 25.000 om året, som nettoindvandringen for tiden er på. Men ændret karakter har den!
Der kommer flere fra USA, Australien, Canada, end der kommer muslimer til Danmark.
Der kommer flere fra Filipinerne, Kina, Thailand og Ukraine, end der kommer fra muslimske lande.
Som det ser ud nu, er vi på vej mod et rigtigt multikulturelt samfund og ikke et, der består af to solide parallelsamfund, hvor muslimerne bevæger sig mod et flertal, forudsat altså, at de mest ivrige muslimer, der føder over 3 børn i gennemsnit, deres efterkommere holder op med det inden for 4+ generationer.

Der kommer næsten 9 indvandrere fra alene de 22 største indvandringslande i EU og den vestlige verden, når der kommer en indvandrer fra et muslimsk land til Danmark.

Og når vi en dag (i flertal eller markant antal) finder ud af, at enten afmonterer vi velfærdsstaten bid for bid, eller vi begrænser indvandringen - for den er, uanset hvad man tror, ikke begrænset, men historisk høj - så er slutresultatet, mere sink or swim, eller mindre indvandring, ikke nødvendigvis dårligt.

Den økonomiske katastrofe er uafvendeligt på vej. Uanset om vi sorterer indvandringen efter værdiskabelse og kriminalitetsrate, eller indfører mere sink og swim, så kan det kun blive bedre. For samfundet vi har nu, er i økonomisk forstand ved at kollapse under dets egen vægt.

På en måde hylder jeg den nuværende indvandring, da den gør et muslimsk flertal sværere, skubber den uholdbare økonomi det sidste stykke ud over kanten og tvinger os til at lave nogle fundamentale reformer af velfærdsstaten, yde mere og først nyde, når vi har gjort det.

Her er tallene for de seneste fem kvartalers indvandring, sorteret efter mængden i sidste kvartal (Kilde: Statistikbanken):

Blå = top vest og EU-lande		56909	<---sum blå total
Gul = muslimske lande		6588	<---sum gule total
Rød = top 5 ikke vestlige lande		9194	<---sum røde total
	2010K1	2010K2	2010K3	2010K4	2011K1	Landesum
USA	1279	609	1997	473	1294	5652
Sverige	1311	1145	1678	1141	1276	6551
Polen	782	783	1200	878	911	4554
Tyskland	905	625	2032	819	904	5285
Rumænien	454	355	837	712	713	3071
Norge	597	440	1656	365	654	3712
Storbritannien	685	689	1051	610	630	3665
Indien	342	282	458	451	511	2044
Frankrig	417	231	719	332	438	2137
Spanien	435	281	886	441	415	2458
Australien	360	244	434	178	407	1623
Kina	403	237	762	288	395	2085
Ukraine	396	341	373	320	392	1822
Filippinerne	397	449	381	412	389	2028
Litauen	376	338	710	475	385	2284
Grønland	500	409	1066	436	364	2775
Italien	362	171	485	263	348	1629
Letland	213	164	440	244	250	1311
Nederlandene	227	148	327	167	250	1119
Færøerne	258	153	798	158	238	1605
Tyrkiet	211	136	296	162	208	1013
Nepal	49	45	93	68	207	462
Island	229	230	684	110	197	1450
Pakistan	103	148	175	164	197	787
Bulgarien	172	201	385	295	196	1249
Canada	171	94	304	103	191	863
Syrien	63	109	220	123	175	690
Ungarn	146	104	243	128	160	781
Thailand	217	274	305	260	159	1215
Iran	118	131	178	136	157	720
Afghanistan	111	132	209	165	154	771
Schweiz	112	110	210	104	134	670
Finland	145	43	197	58	130	573
Brasilien	123	87	185	90	121	606
Belgien	118	75	226	77	120	616
Rusland	124	87	109	94	119	533
Tjekkiet	93	38	141	65	112	449
Østrig	116	54	164	57	109	500
Singapore	116	93	153	57	108	527
Grækenland	66	23	135	73	107	404
New Zealand	75	66	67	26	93	327
Portugal	71	40	105	58	89	363
Kenya	33	23	45	27	89	217
Japan	62	62	152	45	86	407
Slovakiet	61	46	114	58	70	349
Etiopien	61	59	48	33	65	266
Uoplyst	66	98	80	74	63	381
Mexico	58	30	94	29	60	271
Irland	71	53	98	64	59	345
Vietnam	70	78	82	85	58	373
Sydkorea	38	15	64	19	57	193
Sydafrika	51	32	55	35	51	224
Libanon	43	75	100	64	45	327
Bhutan	1	3	4	3	43	54
Irak	85	60	56	70	43	314
Egypten	22	49	61	22	42	196
Nigeria	18	22	32	33	42	147
Estland	41	24	113	84	39	301
Ghana	26	26	87	37	39	215
Argentina	26	25	17	14	38	120
Somalia	13	25	23	11	36	108
Chile	13	28	42	25	34	142
Sri Lanka	17	20	41	25	34	137
Bangladesh	24	38	60	54	33	209
Uganda	25	45	46	18	32	166
Congo, Demokratiske Republik (tidl. Zaire)	0	13	8	4	30	55
Forenede Arabiske Emirater	33	81	84	41	30	269
Luxembourg	26	16	55	19	29	145
Serbien	20	21	31	38	28	138
Marokko	21	17	47	36	27	148
Qatar	23	52	34	30	27	166
Slovenien	27	9	38	23	26	123
Cameroun	8	5	43	10	25	91
Colombia	27	16	52	22	23	140
Malaysia	63	38	50	34	23	208
Tanzania	14	32	36	32	20	134
Bolivia	5	12	10	9	20	56
Peru	19	16	16	10	20	81
Makedonien	10	22	16	27	19	94
Kosovo	17	16	21	19	16	89
Taiwan	26	8	29	10	15	88
Libyen	1	0	1	1	14	17
Indonesien	20	14	26	12	14	86
Israel	28	40	46	28	14	156
Venezuela	10	5	32	7	13	67
Jordan	7	18	19	11	13	68
Sudan	6	3	17	4	12	42
Usbekistan	7	1	4	3	11	26
Congo	22	3	5	1	11	42
Zambia	11	7	15	11	11	55
Bosnien-Hercegovina	24	17	23	25	10	99
Hviderusland	14	11	29	23	10	87
Gambia	6	9	7	8	10	40
Yemen demo. folkerep	8	3	2	1	10	24
Kroatien	7	2	31	7	9	56
Moldova	10	10	18	6	9	53
Tunesien	6	16	22	9	9	62
Zimbabwe	3	6	6	7	9	31
Costa Rica	13	6	6	5	9	39
Rwanda	88	8	4	0	8	108
Cuba	6	7	4	6	8	31
Bahrain	5	5	5	2	8	25
Myanmar (tidl. Burma)	69	36	13	17	8	143
Cypern	13	7	8	8	7	43
Ecuador	4	8	15	8	7	42
Oman	8	14	8	3	7	40
Georgien	2	3	3	3	6	17
Malta	9	6	6	13	6	40
Saudi-Arabien	5	14	20	11	6	56
Kasakhstan	6	7	16	5	5	39
Burundi	6	5	1	2	5	19
Senegal	4	0	2	3	5	14
Dominikanske Republik	1	6	7	0	5	19
Armenien	3	6	3	6	4	22
Algeriet	4	7	13	7	4	35

For perspektivets skyld, sådan så det ud for de "gule" lande i perioden 1996-2000 (vel at bemærke her er det fire kvartaler, hvor det foroven er fem):

		1996	1997	1998	1999	2000
Hele landet	Bosnien-Hercegovina	2341	1579	415	195	187
	Kosovo	0	0	0	0	0
	Tyrkiet	1480	1153	1377	1352	1303
	Algeriet	38	40	54	22	32
	Egypten	161	150	104	178	161
	Libyen	4	6	16	6	2
	Marokko	288	240	272	251	224
	Nigeria	93	107	77	73	60
	Somalia	2012	1508	1010	583	430
	Sudan	24	20	21	6	14
	Tunesien	55	34	49	62	64
	Afghanistan	307	291	378	287	513
	Bangladesh	75	53	54	80	83
	Forenede Arabiske Emirater	65	65	75	75	48
	Irak	1024	962	1913	899	1377
	Iran	375	357	374	342	601
	Jordan	132	168	325	209	348
	Libanon	289	275	361	306	503
	Oman	16	23	9	6	10
	Pakistan	681	564	721	687	1002
	Qatar	16	69	59	78	83
	Saudi-Arabien	137	264	55	83	90
	Syrien	138	139	259	264	319
	Yemen, Arab.Rep	0	0	0	0	0
	Yemen demo. folkerep	15	24	10	10	3
		9766	8091	7988	6054	7457