Vi elsker døden mere end livet2

I den tidligere post skrev jeg om, at vi har svært ved at tro, at muslimske fanatikere faktisk tror på paradiset og belønningen med 72 jomfruer.

Sam Harris berørte emnet i en blogpost og nævnte et eksempel med Scott Atran, hvor han tilsyneladende benægtede, at terrorisme havde noget med ønsket om paradis at gøre.

Scott Atran har postet en kommentar i min første post, og henviser til sit gensvar her:

Sam Harris posted a recent blog about my views on Jihadis that is unbecoming of serious intellectual debate, if not ugly. He claims that I told him following a “preening and delusional lecture” that “no one [connected with suicide bombing] believes in paradise.” What I actually said to him (as I have to many others) was exactly what every leader of a jihadi group I interviewed told me, namely, that anyone seeking to become a martyr in order to obtain virgins in paradise would be rejected outright. I also said (and have written several articles and a book laying out the evidence) that although ideology is important, the best predictor (in the sense of a regression analysis) of willingness to commit an act of jihadi violence is if one belongs to an action-oriented social network, such as a neighborhood help group or even a sports team (see Atran, TALKING TO THE ENEMY, Penguin, 2010).

Harris’s views on religion ignore the considerable progress in cognitive studies on the subject over the last two decades, which show that core religious beliefs do not have fixed propositional content (Atran & Norenzayan, “Religion’s Evolutionary Landscape,” BEHAVIORAL AND BRAIN SCIENCES, 2004). Indeed, religious beliefs, in being absurd (whether or not they are recognized as such), cannot even be processed as comprehensible because their semantic content is contradictory (for example, a bodiless but physically powerful and sentient being, a deity that is one in three, etc). It is precisely the ineffable nature of core religious beliefs that accounts, in part, for their social and political adaptability over time in helping to bond and sustain groups

Nu er vi ovre i Islam har ingen essens-genren. Jeg tror på Atran med hensyn til og så langt, at terrorledere gerne ser andre egenskaber hos kommende terrorister end blot ønsket om at blæse sig selv til atomer og blive bevilget 72 jomfruer fx. netværk og en kemiuddannelse eller lign. Men hvis martyrdom og 72 jomfruer spiller en mindre rolle, hvorfor bruger Al-qaeda, Hamas, Hezbollah så martyrvideoer som propaganda? De rekrutterer nu en gang personer ud fra alene villigheden til at blive martyr, de rekrutterer også personer til andre roller end selvmordsangreb, men også med alene det direkte formål, at begå et terrorangreb, hvor de skal dø og vise, at de elsker døden mere end livet og jage skræk i fjenden. Såvel som Khomenei oprettede martyrbrigader af unge teenagere og mindre, som med en plastiknøgle om halsen til paradis blev sendt frem for at dø. Vi taler ikke om noget engangsfænomen, eller noget vi kun ser hos Hamas. Islam har nu engang en essens, der hedder jihad og en essens, der hedder martyrdom.

At underspille en rolle er langt hen af vejen det samme som at benægte den.

Hvordan hævder man ens kultur og rettigheder over for en taleban-kriger med en AK-47

Et af de argumenter, der går igen i debatten mellem Søren Krarup, Kasper Støvring og Simon Emil Ammitzbøll (efter spørgsmålet luftes af ordstyrer Kasper Elbjørn) på mødet hos Cepos forleden, er (videoforedrag her og sekvensen starter cirka 50 minutter inde). Argumentet går på, at kan man ikke forestille sig, at dansk kultur bliver stærkere i mødet med fundamentalistisk islam? At man finder ud af, hvad er man ikke, og hvad er man?

Kasper Støvring svarer "jo bestemt".

Jeg ville have svaret bestemt ikke. For det første behøver vi ikke at finde ud af, at dansk kultur ikke er:

Jihad og troen på 72 jomfruer i himlen.

Sharialov, hvor kvindens retsstilling er ringere end mandens. Dødsstraf eller hårde straffe for frafald fra Islam.

Arrangerede ægteskaber og æresvold.

Forbud mod at kritisere religion og en hvis profet.

At gå med tørklæder fordi en kvindes hår betragtes som særligt æggende.

At chikanere kvinder, der ikke går med tørklæde, eller klæder sig såkaldt udfordrende.

At kaste med sten efter brandfolk.

Overfalde personer, der spiser svinekød.

Det falder helt naturligt for os, at sådan handler og tænker man ikke. Vi ved ganske glimrende, at det intet har med dansk kultur at gøre.

For det andet, så er det meningsløst at snakke om en stærk kultur - altså argumentet, der går på, at hvis man frygter islam, så har man indforstået en frygt for, at ens egen kultur ikke er stærk nok. Det er uden relevans, når modstanderen er villig til at bruge alle midler, og det gælder for vores kultur, at det er vi ikke.

Hvordan skal en afghansk kvinde argumentere for, eller hævde sin ret til at gå i skole over for en talebankriger med en AK-47?

Hvordan skal en ung dansk kvinde hævde sin ret til at gå i miniskørt uden at blive gramset på eller kaldt en luder, og hvordan kan hun gøre det uden at blive overfaldet, chikaneret yderligere, truet osv.?

I dag er 11 kvindelige universitetsstuderende blevet sprunget i luften i Pakistan, fordi de krævede deres ret til at gå på universitetet. Hvordan skulle det styrke kvinders ret og vilje til at gå på universitet? Hvordan skulle det styrke en kultur, hvor det antages som naturligt, at kvinder uddanner sig?

Hvordan skal man frit kritisere religion med dødstrusler hængende over ens hoved?

Det har ingen gang i den virkelige verden. Religiøse fanatikere og terrorister har magt, selv om de ikke sidder på de øverste poster i landet. De har magt på gadeplan, og for dem som udsættes for denne magtudøvelse, gør det ingen forskel, at de religiøse fanatikere og terrorister ikke besidder den formelle magt.

Det gør ikke den store forskel for pigen i Afghanistan, at den øverste magt i landet tillader hendes skolegang. For der findes som sagt flere talebankrigere i nærheden bevæbnet med AK-47, der har en helt anden mening.

Ser vi egne breddegrader, så er tvangsægteskaber forbudt ifølge loven. Tvangsægteskaber er klart og tydeligt mod danske normer. Men loven har ingen betydning i forhold til at bremse et angiveligt fortsat stigende problem med tvangsægteskaber og æresrelaterede trusler og vold, og det er tvivlsomt, at lovændringen, der er på vej, vil ændre noget og få de første dømt for overtrædelse af loven.

Så konkret kan vi ikke hævde vores kultur på et så markant område. Vores kultur er her taberen over for den islamiske og ikke alene her.

Vi får måske ikke talebankrigere med AK-47 på patrulje lige med det samme, men omvendt er der flere eksempler fra fx. Frankrig og England på et selvbestaltet religiøst politi i muslimsk dominerede områder for at slet ikke tale om regulære baghold på politiet med skydevåben i Frankrig, når de formaster sig til at gå ind i et muslimsk domineret område. Samme trend er set i Danmark i Mjølnerparken med selvbestaltet religiøst politi. Hvordan vil hævde vores kultur over for sådanne grupper? Hvordan vil muslimske kvinder hævde deres ret eget liv omgivet af et hav af social kontrol?

Hvis vi en dag lykkes bedre med at assimiliere muslimske indvandrere. Lykkes bedre med at bekæmpe tvangsægteskaber, eller på andre områder lykkes med at håndhæve vores idealer og love. Så kan vi tale om styrken i vores kultur. Indtil det sker er det meningsløst at hævde styrken i vores kultur, der reelt viger pladsen og er på retræte.

Bag syv røverier men får ingen frihedsberøvelse

Det danske "retssystem" har talt igen. Knægten har ikke bare begået syv røverier, men syv røverier, hvor han var bevæbnet med kniv eller pistol. Han stod til frihedsberøvelse og udvisning af landet, men slipper med at komme i en ÅBEN døgninstitution.

Begrundelsen? fra BT:

- Han blev anset for straffri, fordi han er mentalt retarderet i lettere grad. Det mentale handicap har gjort, at han har meget svært ved at forstå, hvad han rendte rundt og lavede. Og især at overskue konsekvenserne af det og den betydning, det kan have for andre, siger drengens forsvarer - advokat Jacob Kiil - til BT.

’Pengene eller jeg skyder’

Den 16-årige dreng blev dømt for at have begået syv grove røverier i Tingbjerg-området i København. Særligt sidste efterår trak han flittigt en blå fodboldstrømpe over hovedet som maskering, før han truede sig til mindre pengebeløb ved en stribe væbnede røverier, hvor han især truede sine skrækslagne ofre med en pistol.
- Giv mig pengene eller jeg skyder dig, lød truslen eksempelvis ved det sidste af dem mod en kvindelig kassedame i Netto.
Den 16-årige dreng er født i Danmark som tredje-generationsindvandrer, men er marokkansk statsborger.
Derfor havde anklageren også nedlagt påstand om udvisning til Marokko, men domsmandsretten på Frederiksberg nøjedes i går med en betinget udvisning til den 16-årige dreng, da man ellers mente at komme på kant med Menneskerettigheds-konventionen.
- Han har levet hele sit liv heroppe og har ikke noget liv i Marokko, siger hans forsvarer Jacob Kiil.

Sociopater har også svært ved at forstå, hvilken effekt deres handlinger har på andre. Er det nu frikendelsesårsag, når bare de samtidig er dumme?

Men først og fremmest er spørgsmålet, vil han ikke begå røverier igen, nu han er på en åben instution? Han har allerede udsat syv mennesker for grove røverier truet med pistol og truet folk på livet. Sådanne handlinger er alene nok til sende ofrene ned med flaget med posttraumatisk stress. Og hvis argumentet virkelig er, at han ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, så kan han vel heller ikke overskue konsekvenserne af at bruge våben. Det eneste vi får ud af denne dom er, at der vil være flere ofre i fremtiden. Det er så tydeligt, hvilken vej vinden blæser, men angående disse ofre er hensynet totalt fraværende.

Muslimer flertal i UK i 2050

Hvis udviklingen i perioden 2004-2008 fortsætter, det vil sige med en årlig vækstrate på 6,7 pct., hvad angår muslimer i England. Så er muslimer et flertal i 2050:

Britain is in denial. There is no real public debate on a historic event that is transforming the country. Mention of it occasionally surfaces in the media, but the mainstream political class never openly discuss it.
What is that historic event? By the year 2050, in a mere 37 years, Britain will be a majority Muslim nation.
This projection is based on reasonably good data. Between 2004 and 2008, the Muslim population of the UK grew at an annual rate of 6.7 percent, making Muslims 4 percent of the population in 2008. Extrapolating from those figures would mean that the Muslim population in 2020 would be 8 percent, 15 percent in 2030, 28 percent in 2040 and finally, in 2050, the Muslim population of the UK would exceed 50 percent of the total population. (via Snaphanen)

 Princippet om, at mange bække små flyder til en stor flod gælder også med hensyn til invandringen, selv om det hvert år kun er et tilsyneladen beskedent antal, der lander. Ligeledes virker de
højere fødselsrater blandt muslimer, som værende uden den store betydning år for år, men på længere sigt er de afgørende.

Antallet af muslimer i England er omkring 4,5 pct. i dag med et slag på tasken. (4 pct. i 2008)

Men som jeg skrev for nylig, så vil ti ud af hundrede unge under 25 år beskrive sig selv som muslimer i England og Wales i den dag i dag.

Europa er på vej til at blive muslimsk, hvor lang tid det vil tage afhænger af så meget og er forskelligt fra land til land. Men endemålet og konsekvensen bliver det samme.

Jeg har skrevet meget om demografi, vel efterhånden en hel usystematisk bog, og vil fortsat gøre det, fordi der spilles i øjeblikket hasardspil med Europas fremtid. Det ender næppe godt. Eller jeg kan sige det på en anden måde, sandsynligheden for at det ender rigtig slemt er alt, alt, alt for høj.

Imens arbejder en hvis svensk EU-kommisær fortsat ihærdigt for, at der importeres flere problemer.

Vejen til helvede er som sagt brolagt med gode intentioner, det har vel kun under den russiske revolution i 1917 været mere sandt, end det er i dette tilfælde.

Mere her: Antallet af muslimer vokser 10 gange hurtigere end resten af befolkningen. 

24 procent af de nyfødte i England har udenlandske forældre.

Schopenhauer - åndens drift

Jeg lever ikke for at spise, for at tjene penge og opnå materielle goder på stribe. Jeg lever ikke for at opnå status. Jeg lever ikke for at blive elsket, for at ramme nutidens nerve og behage dens smag.

Jeg lever for fornuften. Jeg lever for ånden. jeg lever for friheden.

Og nu til Schopenhauer. Hans tanker vil altid præge mig, eller rettere være et spejl, hvor jeg ofte kan se min egen sjæl, og for tiden er det specielt dette lille og første citat af nedenstående, der har kastet mig ud i en større revurdering af fremtidens muligheder:

Hvad der af ydre ting ligger denne min person nærmest, ligesom skjorten kroppen, er min uafhængighed, som ikke tillader, at jeg bliver tvunget til at glemme, hvem jeg er og spille en andens rolle, fx. som brødskriver eller professor, for hvem tænkning og viden er ét med den vare, som kræmmeren lægger til skue, eler rådsherren eller hovmesteren forelægger. (...) Der findes en klogskab af højere art end den, som man almideligvis kalder sådan. Den består i at dristigt følge sin karakter og modigt acceptere alle de ulemper og ubehageligheder, dette måtte medføre. (...) Lige fra at jeg begyndte at tænke, har jeg følt mig uvenner med verden.

Citater  fra samlingen, "kunsten af kende sig selv"

Vi elsker døden mere end livet

Endnu et terrorangreb standset, og endnu engang erklærer jihadkrigere, at de elsker døden mere end livet. 

Et af problemerne i forbindelsen med vestens forhold til Islam er, at vi kan slet ikke sætte os ind i den blinde tro, der hersker blandt ikke blot det mindretal, der sværger til jihad og martyriet, men også den blinde tro på koranens ord generelt. Også den blinde tro på, at muhammad er profeten over alle profeter, hvis ord og eksempel man skal efterfølge betingelsesløst og uden spørgsmål. Som et flertal af muslimerne af samme årsag mener, man ikke må kritisere.

For at ikke tale om den blinde og massive støtte til sharia, henrettelse af frafaldne fra Islam, stening af utro kvinder, hvor opbakningen i flere lande kommer fra flertallets side af, ifølge denne undersøgelse fra PEW.

Vi har selv skabt så stor en afstand til religiøs formørkelse og blind tro, at vi ikke kan sætte os ind i, at i året 2013 eksisterer blind og makaber tro i bedste velgående i den islamiske verden.

Så stor en en afstand, at selv de videnskabeligt skolede blandt os fornægter den mørke virkelighed, Sam Harris' betragtninger:

I have long struggled to understand how smart, well-educated liberals can fail to perceive the unique dangers of Islam. In The End of Faith, I argued that such people don’t know what it’s like to really believe in God or Paradise—and hence imagine that no one else actually does. The symptoms of this blindness can be quite shocking. For instance, I once ran into the anthropologist Scott Atran after he had delivered one of his preening and delusional lectures on the origins of jihadist terrorism. According to Atran, people who decapitate journalists, filmmakers, and aid workers to cries of “Alahu akbar!” or blow themselves up in crowds of innocents are led to misbehave this way not because of their deeply held beliefs about jihad and martyrdom but because of their experience of male bonding in soccer clubs and barbershops. (Really.) So I asked Atran directly:
“Are you saying that no Muslim suicide bomber has ever blown himself up with the expectation of getting into Paradise?”
“Yes,” he said, “that’s what I’m saying. No one believes in Paradise.”
At a moment like this, it is impossible to know whether one is in the presence of mental illness or a terminal case of intellectual dishonesty. Atran’s belief—apparently shared by many people—is so at odds with what can be reasonably understood from the statements and actions of jihadists that it admits of no response. The notion that no one believes in Paradise is far crazier than a belief in Paradise.


But there are deeper ironies to be found here. Whenever I criticize Islam, I am attacked for my purported failure to empathize with Muslims throughout the world—both the peaceful billion, who are blameless, and the radicals, whose legitimate political grievances and social ties cause them to act out in regrettable ways. Consider this standard calumny from Glenn Greenwald:

How anyone can read any of these passages and object to claims that Harris’ worldview is grounded in deep anti-Muslim animus is staggering. He is at least as tribal, jingoistic, and provincial as those he condemns for those human failings, as he constantly hails the nobility of his side while demeaning those Others.

The irony is that it is the secular liberals like Greenwald who are lacking in empathy. As I have pointed out many times before, they fail to empathize with the primary victims of Islam—the millions of Muslim women, freethinkers, homosexuals, and apostates who suffer most under the taboos and delusions of this faith. But secular liberals also fail to understand and empathize with the devout. 

Korruption sanktioneret fra højeste sted

Normalt er det en forbrydelse at fifle med tal, præsentere falske regnskaber osv. Det er det åbenbart ikke, når talen falder på Politiets omgang med strafferetssager:

Politiets statistikker er fulde af snyd og fusk. Det beskriver flere tillidsmænd og andre kilder i politiet overfor tv2.dk.

- Jeg både tror og ved, at der er mange sager, der burde være journalført som for eksempel gaderøverier, voldssager eller sædelighedssager, som man i stedet journaliserer som en 'undersøgelse'. Det betyder, at sagen ikke optræder i politiets statistik, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi. (...)

Ifølge tillidsmanden i politiets efterforskningsenhed kan kollegerne få besked på, at en sag først skal omdøbes til en specifik forbrydelse, når politiet har fundet frem til en gerningsmand. - På den måde tæller sagen med det samme som en opklaret sag. Det er jo meget kreativ bogføring. Det er måske derfor, statistikken ser ud, som den gør. Justitsministeren vælger at tro på et glansbillede tegnet af politiets ledelse, og det er et glansbillede, der er i direkte modstrid med virkeligheden, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi.

Hvordan dette kan være lovligt, er mig ubegribeligt. Der er naturligvis tilfredshed med resultatet i Rigspolitiet:

Når jeg går ind og kigger på de samlede statistikker, falder voldskriminalitet i København, indbrudskriminaliteten falder, og vi har aldrig stillet så mange til ansvar for deres kriminalitet. Derfor virker indsatsen selvfølgelig, sagde han på pressemødet. (rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Kilde: tv2.dk)

Det tror da pokker, når man fifler med tallene, omdøber en sag, når den først er opklaret, så ser det pønt ud med faldende anmelderse af kriminalitet, flere sigtelser og dermed en højere opklaringsprocent. Problemet er bare, at det er løgn og tilmed korruption.

Er man ikke fattig når man har råd til toastbrød

Fattigdomsdebatten blev alvorligt afsporet, da man valgte Carina, der reelt lå tæt på medianen med hensyn til disponibel indkomst i Danmark. Men Joachim Bs argumenter mod fattigdom holder ikke:

"For mig handler fattigdom om, om man får opfyldt sine basale behov. Har man tøj på kroppen, tag over hovedet og mad på bordet, er man ikke fattig, og der er ingen i Danmark, der ikke får de behov opfyldt. Der er store sociale problemer i Danmark, men det har ikke noget at gøre med økonomisk fattigdom." JP

Groft sagt, så kan man ikke være fattig i Danmark, hvis man har råd til to pakker hvidt toastbrød om dagen, hvis man har råd til et 8 kvm værelse. Hvis man skal følge ovenstående definition.

Nu har alle i landet angiveligt råd til både toastbrød og værelse, men vi kan nok blive enige om, at 2 pakker hvidt toastbrød ikke er tilstrækkelig næring, selv om man ikke går sulten i seng. Så hvor går grænsen, der giver en råd til at få opfyldt de basale behov, for vil Joachim påstå, at hvidt toastbrød dækker det basale fødevarebehov? Eller skal der en mere varieret og sund kost til?

Priserne på fødevarer er steget kraftigt siden 2005. Og fødevarer, der giver den bedste ernæring, er tilfældigvis typisk blandt de dyreste. Det er ret svært at leve for under 1000 kr. om måneden, faktisk efterhånden umuligt vil jeg sige af egen erfaring. Og tilstrækkeligt næringsrigt er det absolut ikke, så taler vi oppe omkring 2000 kr. I hvert fald, når man taler en mand af min størrelse.

Hvis definitionen af fattigdom var fejlernæring eller underernæring, eller bedre - ikke råd til alsidig og nærende kost, så ville kandidaterne angiveligt være mange flere.

Og er det tilfredstillende at bo på et værelse? Næppe. Er det noget folk gør, hvis de har andre muligheder? Næppe, så hvorfor må man ikke kalde sig selv fattig, hvis man kæmper med at mætte sig selv tilstrækkeligt næringsrigt i et af EUs dyreste lande at handle fødevarer ind? Eller hvis man kun har råd til at bo på et værelse. Hvis ens tænder er fuld af huller, fordi man ikke har haft råd til tandlægen i lang tid. osv.

Milde straffe lig med rovdyr der går frit omkring

Vi ville ikke lade løverne i ZOO gå frit omkring i København, heller ikke selv om de normalt er kælne og godt kan lide at blive kløet ved manken.

Men personer, der gentagne gange har overfaldet andre mennesker, selv med grov vold. De får lige et par måneder bag tremmerne. Så er det ud og slå til søren igen.

Denne etniske voldmand har ikke noget problem med bøsser og transvestitter, siger han selv, men transvestitten, kaldte ham, ifølge voldmandens vidneudsagn for møgperker - ifølge offeret talte de aldrig sammen. Se det skulle han aldrig have gjort. For kort efter lå han på jorden med et flækket kranie og tilmed et 2,5 x 2,5 cm areal af kraniet slået ind. Om retten køber hans forklaring, når han går hen og antaster en person, som han ifølge eget udsagn ikke har et problem med. Det er en anden sag.

Episoden skete ved banegården, men overfaldet skete i Rådhuspladsen. Så det tog åbenbart lidt tid, før "vreden" blev bygget op til et hammerslag med åbenbar voldsom kraft.

I interviewet med offeret her på EB. Får vi at vide, at hvis hammeren havde ramt en halv centimeter til den ene eller anden side, ville vedkommende været død. Oprindeligt så jeg det i håb om, at min mistanke omkring det etniske ophav af overfaldsmanden blev bekræftet. Overfaldets karakter havde nu engang islamisk signatur med stort i. For forbrydelser så afstumpet står der nu en gang oftest en invandrer og efterkommer bag.

Overfaldsmanden er sluppet billigt de to forrige gange, han er dømt for vold, mon ikke han kan slippe relativt billigt igen, ellers ville ligne det danske "retssystem" dårligt.

"Demokratiet" Tyrkiet

En ung tyrkisk kvinde i en rød kjole virker åbentbart så faretruende for det tyrkiske politi, at de er nødt til at oversprøjte hende med tåregas:

Et billede siger mere end tusind ord, siger man jo. Men at tyrkiet i 2012 fængslede flere journalister end både Iran og Kina burde have sagt meget mere.

Retssamfund?

Ingen grund til at kommentere dette, for det taler for sig selv:

Bliver man offer for vold, kan man risikere en bøde på 3.000 kroner for at forstyrre den offentlige orden.

Samtidig kan overfaldsmanden gå hjem fra gerningsstedet - også med en bøde på 3.000 kroner - men uden være sigtet og uden at blive tiltalt og fængslet, skriver metroxpress.

For politiet, der er hårdt presset af bandekrigen og organiseret kriminalitet, er begyndt at vælge den alt for hurtigere løsning, advarer landets førende forsvarsadvokater og sågar politifolkene selv.