lørdag den 25. maj 2013

Kan Egyptens økonomiske og sociale problemer betyde enden for broderskabet

Det kan være fristende at knytte et håb eller to til, at de massive økonomiske og sociale problemer som Egypten står over for, kan bringe Det muslimske broderskab og den islamiske ideologi i miskredit hos befolkningen og medføre en ny demokratisk og vestlig revolution.

For broderskabet kan næppe løse problemerne, men kæmper en kamp fra måned til måned for at betale fx. importen af statsstøttede fødevarer, der holder prisen på hvede og meget andet nede for den egyptiske befolkning.

Barry Rubin lister her en lang række argumenter for, hvorfor man ikke skal regne med en ny egyptisk revolution:



Læs også hans kortfattede analyse af, hvordan den tyrkiske premierminister Erdogan tørrede gulvet med Obama under hans besøg i Washington her:


Update: Hints med hensyn til, hvor langt den egyptiske regering vil gå for at bevare magten og knuse al opposition, kan findes her:

The Muslim Brotherhood first hinted at setting up a militia on December 16 when Vice Chairman Essam Erian of its Freedom and Justice Party said it needed defenses in the wake of clashes. “They would have defended themselves in front of the presidential palace and killed the other [anti-Brotherhood] protesters,” he said.  At around the same time, Jama’a al-Islamiya threatened to set up a pro-Brotherhood militia to “protect private and public property and counter the aggression on innocent citizens.”
The Brotherhood and Jam’a al-Islamiya have announced their intention to set up a joint civilian police force with other Islamists.


8 kommentarer:

Morten - - - sagde ...

Ægypten har altid været jokeren i den islamiske verden. Lawrence Taub afstod i 2002 fra at udtale sig med sikkerhed om den revolutionære udvikling i netop Ægypten, da han fortalte om Det Arabiske Forår, som han på det tidspunkt var ret alene om at vide var undervejs.

Dog er han præcis inde på, at det, der vil bringe Den Islamiske Verdensrevolution til ophør er skuffelsen. Skuffelsen, når det står klart, at islam ikke kan løse de sociale problemer, ja ikke engang korruptionen, og alle de andre kulturbaserede og mellemmenneskelige problemer.

For så vil der jo ikke længere være en fremtidig utopi at henvise til. Så vil den have været forsøgt, og have fejlet. - Men selvfølgelig skal vi lige igennem de sædvanlige udrensninger m. m. i jagten på "den sande islam". For ligesom skuffede kommunister ikke mente, at Sovjetunionens kommunisme var "rigtig kommunisme", så vil de nuværende magthavere naturligvis i første omgang blive beskyldt for ikke at praktisere "rigtig" islam i deres vandel og politik.

- - -

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Det er heldigvis en mulighed for, at skuffelsen kan betyde enden for Islamismen.

Men skuffelsen, som vi ser den i Iran får ikke lov til at udfolde sig hundrede procent.

Selv om flertallet stemte en moderat leder til magten Iran, så blev afstemningen kuppet.

Dissidenter forfølges i Iran osv.

Som noget af det de nyeste har det været fremme, at islamisterne allerede har oprettet dødspatruljer til at tage sig af de værste kritikere.

Kun hæren kan vælte broderskabet, tror jeg.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Desuden vil der altid være den demografiske dimension, de mest konservative muslimer er dem, der føder flest børn.

Så det vil virkelig kræve sit, at få tippet balancen i moderates favør. Specielt når de konservative også er de mest voldsparate.

Morten - - - sagde ...

Det er jo fuldstændigt rigtigt, og jeg har heller ingen anelse om, hvor lang en tidshorisont, vi taler. Håbet måtte i alle tilfælde være, at netop børnene af den nye magthaverklasse - den religiøse kaste - simpelthen følte sig kvalt i flommefedt hykleri, og derfor mistede interessen for projektet. Og de kan jo så ikke ty til islam! For det har været forsøgt ... Lige netop dén “problemstilling”, har en kvinde skrevet en profetisk artikel om i “Egypt Daily News”.

Vi får se ... Foreløbig har vi jo vore hjemlige, til dels afledte, kvaler med de indvandrede muslimske kulturer.

- - -

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Jeg er enig i at på en rigtig lang horisont, så har Islam ikke en chance for at overleve i det hele taget. Lidt udviklingstro er der dog i mig.

Men jeg er bange for, at eftersom den har overlevet de første 200 år af "oplysningstiden", så kan den også overleve de 200 næste år selv i den mest formørkede talebanagtige form.

Morten - - - sagde ...

I hvert fald er det nok klogt at operere med den fjernest mulige tidshorisont, når vi intet ved.

- - -

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Interessant artikel. Men igen, det som Egypten nu skal til at gennemleve har Iran allerede gennemlevet i 34 år. Der er nok ikke noget andet islamisk land, hvor du finder så mange ateister, som i Iran.

Det er et land, hvor der er ringe respekt for religiøse herskere, i hvert fald som eneherskere.

Men ærligt talt tror jeg ikke, at præstestyret er forsvundet om 20 år. Medmindre USA fjerner det med magt.

Og ærligt talt tror jeg, at opbakningen til præstestyret er mere 50/50, eller endda 60/40, end man håber og ønsker.


Morten - - - sagde ...

Jeg kender ingen, der har vovet at sætte en dato på præstestyrets fald. Sovjetunionens kom hastigt, da det endelig kom.
Gid vi må blive i stand til at bevare vores egen nation intakt indtil da.

- - -