Men som menneske er hun noget mere ærlig end den gennemsnitlige politiker, og det kan ingen tage fra hende. Også selv om hun til sidst bukkede under for presset i kølvandet på hendes modstand mod regeringens skattereform under et pres, der også har været massivt.
Det er dybt beklageligt, at hun er blevet udsat for så mange og alvorlige trusler gennem hendes karriere. Det er til gengæld en dybt sympatisk måde, hun har håndteret det problem på. Fra BT.
I otte måneder oplevede hun at blive chikaneret af en nynazist, som ringede til hende flere gange. Og selvom hun fik et polititilhold, hjalp det ikke. Men så fik Özlem Cekic nok.
- Frygten for ham styrede min hverdag. Jeg havde hemmelig adresse, jeg parkerede min bil forskellige steder og var bekymret for mine børn, når de var i institution. I starten syntes jeg, det var vildt hårdt for mig. Men så tænkte jeg: Ej, jeg er simpelt hen nødt til at hoppe ud af offerrollen! Jeg må tage styringen og finde ud af, hvorfor folk hader på den måde, forklarer politikeren.
Hun tog så kontakt til nogle af dem, der skrev mange hademails. Ovennævnte nazist var ikke interesseret i at mødes med hende, men det var Ingolf, en anden flittig hademailsskribent.
Ingolf var jo helt vildt provokeret af sådan en muslim som mig. Og han troede aldrig, jeg ville svare på hans mails. Så han følte, at han var nødt til at skrue op for retorikken. Det er gået op for mig, at mange af dem bare gerne vil høres. Før syntes jeg, det var synd for mig, når jeg fik den slags mails. Men jeg har prøvet at vende den om. For det er da i virkeligheden mere svært for dem, at ingen vil lytte. Folk, der bruger sådan en frygtelig tone, føler sig ikke forstået. De føler ikke, at der er nogen, der vil have en værdig samtale eller dialog med dem, siger politikeren.
3 kommentarer:
Hun slipper alt for let afsted med at definere det som hademails og nazier. Hun kunne jo starte med at fortælle hvad der rent faktisk står.
Det er et meget kort interview på skrift, og hun har sikkert fortalt mere i selve interviewet, men artiklen nævner kun truslen om, at man ville skære hovedet at hende, hvis hun blev minister. Hvem den trussel kom fra er der så til gengæld ikke noget om, men det kan skyldes journalisten nærmere end Özlem.
Ok, det var måske også mig der var lidt løs i betrækket.
Det jeg mente var, at hun trods alt mødes med en af dem. Jeg antager at hun også betragtede hans mail som hademail og det viste sig at han var en flink fyr.
Den andre ting var, netop den der mail med "skære hovedet af hende" retorikken. Den lyder umiddelbart ikke som en "nazi" eller højreorienteret, men mere som en muslim.
Så vidt jeg husker var hun nemlig også udsat for trusler fra det muslimske miljø tidligt i hendes karriere.
Ydermere har jeg selv set, på tæt hold, en af hendes valgplakater er blevet revet i småstykker af en 12-14 år gammel muslimsk knægt på cykel, da jeg boede på Nørrebro.
Send en kommentar