Hvad vi skal vi betale velfærdsinflationen med?

Mr. Politisk Krabask, Peter Nedergaard, holder også fast i emnet:

Den erhvervspolitiske debat er næsten forsvundet fra det offentlige rum. Medens debatten om ikke-eksisterende burkaer trækker overskrifter, er debatten vedrørende det helt fundamentale om, hvad Danmark i det hele taget skal leve af nærmest væk. Hverken politikere i regeringen eller i oppositionen synes rigtig at skænke det en dybere tanke. Hvis de endelig en gang imellem melder ud, bliver det i form af overfladiske fraser om, at vi bare skal sørge for at eksportere ”velfærdsteknologi” eller “grønne energiløsninger”...

Han kalder erhvervslivet for "vores velstands moder" og det er jo præcis sådan det hænger sammen. Men virksomhederne skal give overskud og konkurrere med andre virksomheder, som har langt lavere omkostninger til både skat og medarbejdere, og derved noget lettere ved at holde prisen nede, samtidigt med at de får overskud.
Man kunne stille det på spidsen og sige, prøv at konkurrere som virksomhed underlagt danske udgifter til skat, afgifter, regler og administration, lønrettigheder og miljøhensyn med en virksomhed baseret på slavearbejde og få hensyn til medarbejdere og miljø, underlagt en symbolsk skat.
Det er ikke det vi gør, men det er tæt på. Når virksomheder i Kina kan undlade at betale deres medarbejdere i flere måneder, en i forvejen ikke specielt imponerende løn. Så er det klart man kan købe dit og dat produceret i Kina til 1/3 del af hvad det ville koste, skulle virksomheden løbe rundt i Danmark. Selv om det skal transporteres tusinder af kilometer for at ende i Ikea eller Føtex her i landet.
Så kan man tænke, at det er godt for disse lande at de får del i velstanden. Men er det nødvendigvis det som sker, når selve konkurrenceparameteret og årsagen til succés er de lave omkostninger til løn, miljø og stat?
Kunne det ikke tænkes at de forhold fastfryses, for det er det som giver overhånden i konkurrencen?

Den Politiske Krabask efterlyser viden hos politikerne, om hvordan værdierne i samfundet skabes, det er måske ikke helt uden grund.

En kommentator nævner Christina Antorini som eksempel:

Christine Antorini forlod SF til fordel for Socialdemokratiet. Hvad var Antorinis hovedargument for sit partiskifte?

…det gik op for madammen at værdierne i samfundet blev skabt i erhvervslivet og ikke i den offentlige sektor, som hun fejlagtigt havde lært af Gert Petersen.

På youtube kan man se og høre Antorini fortælle om sin “åbenbaring”.

Taget i betragtning at Antorini er en begavet og dygtig politiker, så er jeg bange for at den danske befolkning generelt intet ved om tingenes sammenhæng, og tror at velfærd er et tag-selv-bord.

Måske er det lidt lige som når hanen løber for fuld, eller halvfuld kraft, så ved man godt det koster. Men når tusindvis haner står og smådrypper, de fleste uden for synsfeltet, tænker man måske, "nå, det er ikke så galt" og man skal ikke sige nej til mennesker som har et reelt behov. Vi kan jo altid gøre det bedre

Behovene er bare grænseløse. Det er økonomien ikke.

Antorinis video:

Oppositionen varsler mere selskabsskat, et hop fra 25 procent til 28 procent, samt naturligvis millionærskatten. Befolkningen er bestemt ikke afskræmt af dette. Det burde de være, for det er at save den gren over de selv sidder på.
Så fedt har virksomheder det heller ikke i Danmark. Så god og uundværlig en arbejdskraft er vi heller ikke.

Ifølge Børsens papirudgave, mandag, mener otte ud af ti virksomhedsledere, at højere selskabsskat vil resultere i færre investeringer, færre udenlandske virksomheder som flytter til landet, for at slet ikke at glemme flere danske, der forlader landet.

Hvis hele verden var enig om at holde dansk skatte- og lønmodtagerniveau, så havde vi ikke dette problem. Men for mange virksomheder kan det betale sig at bekoste en flytning og en længere transport, i nogle tilfælde vil virksomheden simpelthen ikke overleve uden at trække teltpælene op.
Den nuværende regering har fået sænket selskabsskatten fra 30 procent, til 25 procent.
Men gennemsnittet i resten af EU er et fald fra 30,7 procent, til 23,5 procent ifølge Børsen.
Tyskland som er det mest nærliggende sted, at flytte hen for mange virksomheder, har stadig en selskabsskat på 30 procent, men har planer om at sænke den til 15 procent.

Det ville tiltrække selskaber fra nær og fjern, men det vil også kræve at vi sænker selskabskatten, hvilket så igen vil ende med midlertidige huller i statskassen og har vi råd til dem?
Hvilket igen, igen vil ske hvis vi ikke sænker skatten og i stedet hæver den, blot her er der tale om permanente huller, for de virksomheder som forlader landet kommer sjældent igen. Har vi råd til at lade være?
Taktisk set burde vi sænke selskabsskatten så den passer til vores konkurrenter. Ikke til finansieringen af et offentligt overforbrug uden ende. Om det så kun er til middelniveau set i forhold til EU og OECD.

Som Cepos skriver i et notat:

Den højere selskabsskat har flere økonomiske konsekvenser for dansk økonomi. I den forbindelse skal det bemærkes, at OECD i et studie finder, at
selskabsskat er den skat, der har den mest skadelige effekt på velstanden. De forvridende effekter, der følger af selskabsskatten, overgår dermed de negative effekter på velstanden af højere marginalskat på løn.
Højere selskabsskat vil derfor medvirke til at sænke velstanden i Danmark. I forvejen er Danmark gået fra at være det 6. mest velstående land i OECD i 1997 til
at være det 12. mest velstående land i 2007.
Frem mod 2017 står Danmark ifølge OECD til at få den 4. laveste vækst ud af 30 OECD-lande. Højere selskabsskat vil konsolidere denne position.

At være på kurs mod den fjerde laveste vækst i OECD med det byggeboom, og med den vækst vi har haft på grund af boligboblen. Det er - med ironisk klang - imponerende.

Blandede kommentarer til ugen der gik:

Det skabte åbenbart væsentlig furore da Sheikh Khalid Yasin besøgte Danmark. Manden har jo ytret noget i retning af, at det er ok at stene homoseksuelle.
Jeg kan kun hæve skulderen og tænke ja, hvad havde i forventet?
Det er igen fordi, vi ikke har fattet en hylende skid af, at Islam er en religion med en profet, hvis eksempel man skal følge, hvis man vil gøre sig håb om evig fryd i paradis. Så at bede Sheikh Khalid Yasin om at mene noget andet, er som at bede ham om at trodse profeten, hvad han sagde osv. Det er at bede ham om at risikere at ryge i helvede ved at lægge sig ud med hans profet og gud.
Hvis koranen havde sagt, at man skulle tilgive homoseksuelle for at ende i paradis, så havde Sheikh Khalid Yasin og andre muslimer, som tror det på mumbo jumbo i koranen og hadith, tilgivet homoseksuelle.
Det er der filmen knækker for os, vi kan simpelthen ikke tro, at andre mennesker tror på sådan noget.
Når der findes tolerante muslimer, så skyldes det, at de ikke tror på, at de ryger i helvede ved at handle anderledes end profeten anbefalede.

Hvilket bringer mig til næste spørgsmål. Fjordman. Han skriver for nogle dage siden, at spørgsmålet vi skal stille, er ikke, hvad der er galt med Islam? Islam ville ikke have en jordisk chance, hvis vi ikke gav den en. Spørgsmålet vi skal stille, er, hvad er der galt med os?
Jeg har bestemt ikke svaret, men jeg har forsøget på en delvis besvarelse.
Med kolonitiden og anden verdenskrig er meget besvaret. Med angst for os selv og hvad vi kan finde på, med skam over hvad vi har bidraget med.
Vi kan tage ydersiderne af denne, selvhad, fobi over for alt der lugter af glæde over ens egen kultur og stolthed over sit land og en tro på at ondskaben mest inde i den vestlige kultur.
Sagen i mine øjne er en helt anden. Den vestlige kultur er det bedste, der er sket i denne verden.
Vi har blot evnerne til at tromle hele verden flad, hvis vi vil det. Det vil vi heldigvis ikke og set med mine øjne skal vi være glade for at islamisterne ikke ejer denne evne, for de ville bruge den.

Det som er galt med os, er at vi ser spøgelser inde i os selv og andre mennesker.
Hvis nogen stemmer på DF sådan som over 13 procent af befolkningen gør, så er vi 'mindst' på vej til i retning mod nazismen. Man kan se på debatterne, i hvor høj grad dette syn eksisterer.
Mistanken om at DF vil tilsidesætte alle former for moral og nuancer, er ret så udtalt i bogstaveligste forstand.

Her er der nogle som bekræfter mistanken. De udgør et fåtal, men et fåtal som man lægger mærke til.

De er hooligans, vrede og hadefulde. Jeg mener personligt, at de er lige godt repræsenteret på begge fløje.

I mine øjne er de egentlig nihilister. De tror ikke på en skid og er ligeglade med stort alting. Det kompenserer de så for, ved at tro overdimensioneret og forskruet på en enkelt ting.
Racen, religionen, socialismen eller fodboldholdet.
De er for så vidt en tom skal, der kun kan blive fyldt af en intens følelse.

Jeg synes begge er lige problematiske, i mine øjne er venstrehooligans og fanatikere ikke bedre end højrehooligans og fanatikere. Jeg vil ikke bruge venstre og højreradikale, for det skal ikke være forbudt at tro stærkt på noget. Det skal være forbudt at ville tvinge det ned over hovederne på andre og bruge voldelige og totalitære metoder.

Hvis jeg skal sige det kort, så er grunden til at vi ikke kan håndtere muslimske fanatikere, vores egen fanatikere. Der deler verden op i sort og hvidt. Som hader på livet løs, hvad enten de nu hader muslimer, dem til højre eller venstre, eller hader vores egen kultur.

Og så er vi så konfliktsky og magelige. Vi er rige og forvænte. Vi evner simpelthen ikke konflikter, de fleste af os. Ønsker ikke larm og ramasjang og det er såmænd ikke så uforståeligt, vi skal bare erkende, at sådan fungere verden ikke altid.
Vi kan godt drømme, at løse problemerne i Afghanistan med pengegaver og blomster- bombe dem med penge, i stedet for at bruge penge på bomber, som vi så dropper. Sådan fungerer det bare ikke fuldstændigt. Det er en drøm og bliver aldrig andet. Mange af de fanatiske har tjent penge og kunne let tjene penge. Det er noget helt andet som driver dem. Noget det ville være synd at sige, at vi forstår.


Så hopper jeg til noget helt andet.

Ugebrevet A4 skriver forrige mandag, at flertal blandt danskere ønsker højere overførselsindkomster.
Jeg ville personligt ikke synes, at det nødvendigvis ville være en dårlig idé, de første tre måneder. Men vi taler ikke kun 150..000 danskere. Det bliver vel langt flere, for efterlønnere, revalidering, invalidepensionister osv. skal vel også følge med. For deres satser følger så vidt jeg ved dagpengene.
Da vi har omkring 900.000 på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder. Hvor vel kun omkring 100.000 er bistandsklienter, som vel også lige skal have en tur op ad.
Så taler vi 800.000. Lad os sige de får 1000 mere om måneden netto. Så taler vi 12.000 x 800.000= 9,6 milliarder kroner. Ikke meget i et budget på 633 milliarder kroner. Men der skal være en informeret debat, når vi taler så store størrelser. For vi taler rigtig mange mennesker, og som i nok kan regne ud, at de allerede fylder godt i det offentlige budget.

Hvis det er folkeviljen, sammen med så meget andet, så skal folket have det. Det kommer selv til at betale. Men det skal aldrig ske uden informeret debat, med omstændigheder på bordet.

53 procent var enige at satsen skal sættes, der var ikke sat beløb på. 24 procent direkte uenige.
LO-formand Harald Børsting mener at satsen skal op med 10-20 procent. Så taler vi mellem 1600 og 3200 brutto, vi taler over 20 milliarder.

Nu kan man sige, at det ikke er aktuelt, for på hver fløj, står der rigeligt med personer som trækker i hver sin retning. Inger Støjberg lover der ikke sker reformer, hverken op eller ned, i nærmeste fremtid.
Men når befolkningen står med så ringe informeret økonomisk indsigt i statens abstrakte pung, som ellers ikke er anderledes end den man har i baglommen , hvad angår tæring/næring princippet, så kan vinden skifte og det kommer til at koste gældssætning. Det er ikke det eneste område, der er stemning for større forbrug, kravene har en inflationsrate, der kører enhver økonomi i sænk.

Mere fra A4.

Den højt besungne kommunalreform, der jo skulle sikre mere effektivitet og spare arbejdspladser har ikke virket efter hensigten. 8500 flere ansatte administratorer, pressefolk, it-folk osv. er det blevet til.
I Sverige lavede de for nylig en undersøgelse af vækstraterne hos de forskellige grupper inden for det offentlige. De menige servicearbejder var ikke vokset, mens administrative var vokset med over 50 procent på ganske få år. En lignende undersøgelse her ville nok komme frem til noget lignende.

På finansministeriets hjemmeside, kan man så gå ind og læse om den offentlige gæld under "Hovedpointer fra Budgetoversigt 3, december 2009 ":

"# Fra 2008 skønnes statsgælden at stige med 213¼ mia. kr. til i alt 409¼ mia. kr. i 2010. Målt som andel af BNP skønnes statsgælden forøget med knap 12½ pct.-enheder fra 2008 til 2010. Dermed ventes statsgælden at stige meget for første gang siden 1997.
# Det offentliges finansielle nettotilgodehavende var i 2008 på 6,1 pct. af BNP. Tilgodehavendet skønnes imidlertid at blive vendt til en nettogæld på 1,8 pct. af BNP i 2010. "

Værd at bide mærke er gældens væksttempo og vi igen bevæger os mod nettoskyld. Men det er da korrekt, at der er lande i en langt værre situation, end vi er. Men omvendt findes der næppe større lande med større offentligt forbrug pro persona end Danmark. Det kan vende på få år og det mener jeg også det gør. Korthuset er stablet for højt.

Var der et noget med?

At et billede kan sige mere, end tusind ord, og en hel koran for den sags skyld:

Økonomisk armaggeddon nej men 2

Og så glemte jeg helt at nævne. ( i går ) Vi forventer, at vi vender tilbage til tidligere vækst og opsving.
Jeg mener, at en kæmpeandel, men uvis af størrelse, af det opsving var baseret på boligmarkedet, direkte eller indirekte. Altså enten direkte bygning og renoverings aktivitet, samt produktion af byggematerialer, transport af disse osv. Og indirekte forbrug baseret på en kreditværdighed, der havde base i huset, der gav en følelse af at man murstensmillionær gange rigtig mange. ( I USA var andelen af den årlige vækst relateret til boligmarkedet anslået til 50 procent under opsvinget )
Dette kan ikke gentages. Boligmarkedet har ikke de samme vide rammer for vækst, som tidligere nævnt, medmindre lønnen da stiger så meget, at alle har råd til en villa til 8 millioner :) Med to Invitakøkkener, mindst.
Så når det offentlige nu har et underskud på dets balance på omkring den 100 milliarder årligt, som ser ud pt. også til og med fulde år 2010. Så får den næppe nogensinde alle de mistede indtægter igen. De skal erstattes med andre indtægter, skæres væk, eller hentes via afgifter og skatter, og her taler vi angiveligt om et anseeligt to cifret milliard tal.

Økonomisk armaggeddon nej men

Ekstra bladet hængte i sædvanlig friskfyragtig, kontant og firkantet stil, regeringstoppen anno 2001-2010 ud i en artikel i går:

De har kørt Danmark i sænk

Blæste på advarslerne: Regeringen lyttede ikke, og nu bliver de økonomiske tommelskruer spændt - hårdt

Der anklager de regeringen for at have set den anden vej, mens krisesymptomerne hobede sig op og den højt besungne, men knapt så reelt stærke økonomi kørte ud over kanten.

Det, og en masse andet, er sikkert det som får lederen i JP i dag til at fare i kridthuset med den omvendte model, nemlig at mane helt til ro og mage, den danske økonomi er bundsolid.

JPs leder holder dog ikke regeringen toldfri:

VK-regeringen har nedsat en stribe kommissioner, der har skullet komme med bud på reformer af dansk økonomi, og de har i alt væsentligt gjort deres arbejde godt.

Forslagene har samlet set været solidt funderede og fremadrettede, og Danmark ville i dag stå i en væsentligt bedre position, hvis den regering, der har nedsat kommissionerne, også havde fulgte mangfoldigheden af gode råd.

Alt andet lige ville rettidig omhu i gode tider have været klasser bedre end den brandslukning, der nu er undervejs, og som meget hurtigt vil efterlade den jævne vælger med indtrykket af, at Danmark stirrer ned i den berømte økonomiske afgrund.

Det er meget fjernt fra sandheden.

Dansk økonomi er i en bedre forfatning end de fleste andre landes i Europa, men overbudskrigen mellem VK-regeringen og oppositionen har fået velfærdsudgifterne til at løbe løbsk.

Så er den jo manet i jorden, med lidt reformer kan vi løse alle problemer, I am sorry - not!

JPs leder skriver følgende:

Hvis der mangler 20 mia. kr. om året - sølle 2 pct. - for at sikre den langsigtede balance på de offentlige finanser, er der økonomisk set tale om en temmelig overkommelig opgave.

Hvis det nu var tilfældet, så ja, en meget overkommelig opgave. Men det er egentlig ikke tilfældet, for vi er kun ved toppen af isbjerget.

Rundt regnet er de 20 milliarder kun, hvad vi løbende har vænnet os til af midlertidige olieindtægter og det beløb alene har i øvrigt været så højt som 30 milliarder.

Dertil kan man så begynde at lægge den stigende forsørgerbyrde af ældre, som koster 200.000-300.000 årligt i sundhedssystemet og socialsystemet per persona, som jeg husker det, stigende med alderen.

Dertil kan man så lægge inflationen i krav til offentlige serviceydelser, specielt inden for sundhedsvæsenet, hvor stadig flere former for medicin og flere muligheder for behandling opstår dagligt.
JP har i papirudgaven i dag, sjovt nok en artikel om det 40+ cifrede mia. tal medicinsk behandlinger koster i dag, hvor regionerne brokker sig over at medicinal selskaberne snyder med patenterne, så gammel medicin introduceres i ny form - eneste forandring reelt fra pilleform til vandopløselig tablet, for at kunne imødegå den billige kopimedicin, når markedet bliver frigivet. Det var en lang, rodet smøre, men jeg har ikke papiravisen hos mig her.

Dertil kan man ligge stadigt flere offentlige medarbejder, hvoraf stadig flere er højtlønnede administrativt, public-relations, ledelsesmedarbejdere og DJØFere, hvis månedlige løncheck skal lyde på noget mere, end social og sundhedshjælperen, som man nu ikke har råd til at holde ansat i flere regioner.

Man kan også lægge et stigende antal psykisk syge, stigende antal fængslede, stigende antal børn som tvangsfjernes, stigende dit og dat. Der er faktisk, kort sagt, rigtig mange kontoer i det offentlige system, som kan løbe løbsk.

For at slet ikke at tale om, at vi med utrolig stor sandsynlighed faktisk bliver flere mennesker i Danmark, med en fortsat indvandring og en demografi, der snart tipper over i vækst, fremfor decline, omend det kommer til at vare nogle årtier endnu med sidste. Så er Danmark stadig vokset med omkring 10 procent, befolkningsmæssigt, siden 1980.

Så nok er det overbud, at tale om økonomisk ruin, og det helt store økonomiske kollaps. Velfærdsstaten skal nok overleve, det er blot et spørgsmål om balancen mellem tæring og næring, og vi havde en velfærdsstat allerede da den kostede 1/3 af, hvad den koster nu.

Men det er for let at tro, at vi kan slippe med 20 milliarder om året. Så billigt spiller klaveret ikke og der findes et helt symfoniorkester som følger trop.

Det er heller ikke et spørgsmål om at afkorte dagpengeperioden, og trylle, trylle, så skal folk nok rejse jord og rige rundt, for at få et arbejde, for at slippe for kontanthjælp.
Det er heller ikke et spørgsmål om, at fjerne efterlønnen, så gamle mennesker, der har sat sig med hus og hjem, skal bruge de sidste år på at finde et arbejde i Nordjylland, selv om de og ægtemagen, børnene bor i København.

Vi har ganske simpelt og stabilt haft 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den alderen 15 - 67 siden slutfirserne. De forefindes uden for arbejdsmarkedet, fordi der mangler arbejdspladser, det vil der også gøre selv om man afkorter dagpengeperioden og fjerner efterlønnen.

Der ligger også et optimistisk gæt med hensyn til, at vi kan opnå de vækstrater, vi havde op til 1998 igen.
Sådan spiller klaveret heller ikke, meget af det opsving var båret af boligmarkedet, som aldrig får samme karakter igen, det er ikke muligt at lege byggeboom, friværdi og kreditværdighed, og eje boliger, der vokser med 100-200 procent inden for fem år, to gange hvert årti. Det scenarie vender kun tilbage som en svag afglans af tidlige tider.

De over hundredetusinde ekstra som er blevet ansat i det offentlige de sidste årtier, den øgede aktivitet i servicefag bundet af murstensmillionærforbrug og det simple faktum at vi er blevet flere mennesker i Danmark. Det kan ikke dække over det faktum, at vi mister arbejdspladser i industri og stort set alle andre sektorer end service og det offentlige.

Krisen gør ikke udflytningstrangen mindre. Dine Eccosko er ikke produceret i Danmark, men i Østen eller østlandene. Dit modetøj fra IC Company er heller ikke lavet i Danmark. Dine møbler og dit elektroniske grej er typisk produceret fjernt fra danske løn og administrationsomkostninger.
Kan vi konkurrere på lige fod med Kina, hvad angår produktions og lønomkostninger, et stort rungende nej og firmaerne som kæmper for livet i Danmark er ikke så få.

Vi har langt fra set den sidste arbejdsplads forsvinde, nettobalancen er ikke vores favør, når det gælder arbejdspladser i det private og det kan koste mange, mange milliarder på sigt. Det er cirka 5000 som forsvinder årligt. Det er dog brutto, der opstår arbejdspladser andre steder, men det er ikke nødvendigvis et sted, hvor udgifts og indtægtsbalancen er god for det offentligt.

Ligeledes forsvinder omkring 700 højtuddannede permanent fra Danmark om året, . Det antal er angiveligt i vækst.

Læs eventuelt velfærdskommisionens rapport om emnet.

Og så glemte jeg helt at nævne. Vi forventer, at vi vender tilbage til tidligere vækst og opsving.
Jeg mener, at en kæmpeandel, men uvis af størrelse ( I USA anslået til 50 procent ), af det opsving var baseret på boligmarkedet, direkte eller indirekte. Altså enten direkte bygning og renoverings aktivitet, samt produktion af byggematerialer, transport af disse osv. Og indirekte forbrug baseret på en kreditværdighed, der havde base i huset, der gav en følelse af at man murstensmillionær gange rigtig mange.
Dette kan ikke gentages. Boligmarkedet har ikke de samme vide rammer for vækst, som tidligere nævnt, medmindre lønnen da stiger så meget, at alle har råd til en villa til 8 millioner :) Med to Invitakøkkener, mindst.
Så når det offentlige nu har et underskud omkring den 100 milliarder årligt, som ser ud pt. også med 2010. Så får den næppe nogensinde alle de mistede indtægter igen. De skal erstattes med andre indtægter, skæres væk, eller hentes via afgifter og skatter, og her taler vi angiveligt om et anseeligt to cifret milliard tal.

Så de undfordringer det offentlige står over for, er langt fra små. Slet ikke givet at man naturligvis ikke kan spare hele områder væk. Så det bliver at skrue og dreje på hanerne gennem hele systemet, hvilket ikke nødvendigvis gør mindre skade end gavn.
Nej, det kan gøre mere skade end gavn, da følgevirkningerne også i nogle tilfælde koster.

Det bliver rigtig svært.

Men løsningen ligger først og fremmest hos forbrugeren, der kan springe over det som er produceret i udlandet og købe det som betyder danske arbejdspladser. For det hele drejer sig om bevare arbejdspladser og virksomheder i landet, for det er dem som gør livet lettere for det offentliges økonomi, eller med andre ord, der hvor pengene kommer fra.

I konkurrencen med lande med lav mindsteløn og meget få regler og arbejderrettigheder har vi forlængst tabt.

Doktor Phil på retræten

Professor Phil Jones, som gik at på grund af Climategate, udtaler nu at der formentlig ikke har været nogen global opvarmning siden 1995. I hvert fald ikke af statistisk signifikant karakter. Han er også ifølge visse skeptikere en af de første IPCC topfolk der er villig til at indrømmme, at den varme middelalder kan have været varmere. Og det er manglen på sikre data på globalt plan, specielt fra den tropiske del at verdenen, der gør det svært at sige.

Han holder fast i at der er en tendens mod opvarmning, trods en svag nedkøling på det seneste.

Men omvendt savner jeg stadig en forklaring på, hvorfor temperaturen steg mellem 1910 og 1930 i lige så høj grad, som den gjorde mellem 1975 og 1998.

Phil Jones nævner det forhold, men mener stadig ikke at naturen kan forklare stigningen i den sidste tid.


Mere på Daily Mail

Dagens bondemandsbrok og kvinden er den evige martyr

Jeg har sultet mine læsere for en stund. Det er såmænd ikke fordi, der ikke er noget at skrive om. Der er masser at skrive om, men jeg bliver træt af, at hvordan tingene kører i ring.

Men så er der jo Politiken. Den avis er jo altid leveringsdygtig i et eller andet, som får rystet ens rationelle verdensbillede så man tror, det er løgn. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis man leder efter nutidens mest moderigtige dogmer, ud i det politisk korrekte og indspiste, indforståede offer/bøddel verdensbillede, følerierne og mavefornemmelserne, så er der altid leveret. Mon ikke der er en slagside i Q retningen blandt læserne. Det skorter i hvert fald ikke på væverier i navlepilleriafdelingen, baseret på intuitioner og mavefornemmelser, uden kritisk sans.

Nu lyder det som om jeg vil til at hudflette både Politiken og kvindekønnet, men sådan er det nødvendigvis ikke.
En lille firkantet karikatur i musikalsk form er jeg dog nødt til at gengive, for den er sgu morsom:

"inderst inde er hun lige som alle os andre, hun gider bare ikke tænke de samme tanker."

Men tilbage til artiklen i Politiken. Den handler om kvinder, der får stress. Og man taler om at mænd er pylrede og klynker, men der er næppe nogen som lider i mindre tavshed end kvinder.
Det som får mig op på dupperne, findes allerede i indledningen af artiklen:

Og når de drøner hjem fra job nummer 1, venter job nummer 2 med mand, børn og kampen mod nullermændene i det tilstræbt pæne hjem.

Nej, der venter ikke noget job, der venter nogle små praktiske opgaver, medmindre man overdriver det og det gør mange kvinder. Problemet er, at kvinder ikke kan finde ud af at sænke deres ambitioner og nyde livet.
Og vi mænd er (indsæt bandeordene) ikke noget JOB! Lav dog være med at fise rundt og strømline hver en milimeter, lad opvasken stå, tag det stille og roligt, så hele familien kan få lidt ro. Børnene bliver da stressede af sådan en mor, der uanset hvor godt hun vil gøre det, egentlig gør det modsatte. Vi mænd gider sgu ikke at jage rundt i de inflaterede kravs endeløse vind, når vi har fri. Nej, vi brygger kaffe og smører rugbrød, og så sidder vi og summer, for det har vi og i øvrigt også kvinder brug for, at koble af, før man kobler for igen.

Så kører idealiseringen ellers derudaf senere i artiklen:

De siger ikke fra, men påtager sig alle opgaver uden at kræve noget til gengæld«

Hvor findes hun? Ikke fordi det lyder rart, det gør det ikke, det lyder som en, der ikke hviler i sig selv. Men en kvinde som ikke havde en lang liste af krav, oftest underforståede og gemt i tankelæserverdnen, har jeg da aldrig mødt. Og jeg vil være skeptisk over for muligheden, medmindre vi da taler et omvandrende telt fra Afghanistan.

Nej, lad os nu droppe den der med at kvinden er engel sendt fra himlen, jo vist er hun smuk og hun kan da også være ganske fornuftig og helt uden de nykker og åndsvage indfald, en der har forstået at tage livet, som det det er og i det tempo det kommer i.

Nej, hun er et stort tudefjæs af en ærkemartyr. Hun stiller urimelige krav til sig selv og sine omgivelser. Kvinde er kvinde værst siger man, og mener dermed ofte andre kvinder end kvinden selv. Men den allerværste er da kvinden selv - over for sig selv!

Så klynker hun i lange baner over at andre ikke vil bakke op omkring projekt "Det-kan-aldrig-blive-godt-nok".

Hun burde udstyres med en skruetrækker og en masse skruer, så hun kunne lære på den praktiske måde, at skruer faktisk har en ende og skruer man videre, så ødelægger man både sig selv, skruen og skruetrækkeren.

Fald nu ned på jorden kvinder, slap af og tag nogle dybe åndedrag.

Politiske hooligans demo mod politiske hooligans

Og de opførte sig som hooligans, det var blot ikke andre hooligans, de angreb.

Det var Kim Møller.

Lad os nu se medierne skrive sørgetaler og "hvad er det ikke kommet til" historier, om den forfærdelige politiske vold, som da White Pride angreb en fra enhedslisten i Århus.

Eller skal vi have den sædvanlige, nogle dyr er mere lige end andre?

Venstreektremisme, med Gulag, Pol Pot, kulturrevolution, Nord Koreas koncentrationslejre, udrensninger af "socialismens fjender" og de over 100 millioner døde, kræver stadig godhedens adelsmærke og modtager det.

Næppe bliver alle dyr lige.

Jeg synes det er fuldt fair, at man demonstrerer mod White Pride. Jeg kunne selv have været i en sådan demo for år tilbage.
Men deres hooliganisme skal de holde for dem selv, eller dele den med White Pride.

Churchill ikke for svage sjæle

Tiderne skifter og der er intet forkert i at drømme på livet løs og ønske fred til det øjeblik kuglen rammer hjertet, man skal bare helst være på det rene med, at det er ikke alle som lever i den samme lille boble som en selv.

En journalist på Ekstra Bladet har bemærket de små prik på boblen, men Churchill tør han ikke citere:

Da jeg var i Malaysia, satte ekstreme muslimer ild til 12 kirker. De har problemer med, at de kristne siger Allah om Gud. Det er forbeholdt os muslimer, siger de. I stedet for at brænde de kristne kirker af, burde muslimerne være stolte.

Aggressionen fik mig op i det røde felt. For jeg har fået nok af det pres, som et mindretal af hadefulde muslimer lægger på dem, der har en anden religion end dem selv...

DEN MAND, som mine forældre og jeg selv skylder vores frihed, er Winston Churchill. Havde manden, der var indbegrebet af det frie ord, tabt til Hitler, havde vi alle levet i en uhyggelig europæisk totalitærstat i dag.

Winston Churchill sagde om muslimerne, at de ved mere om at dø end om at leve. Og i et langt citat analyserede han de problemer, som Vesten har med den muslimske verden. Jeg vil gerne gengive hans skarpe analyse her, men jeg kan ikke, for den er ikke for sarte, ekstremistiske sjæle eller de typer, der slår ihjel i Guds navn...

ISLAM ER en god religion. Den er grøn, og den er social, men den misbruges ofte af ondskaben. Og så længe det tavse, muslimske flertal dukker sig, eskalerer konfrontationen. Vi er ved en korsvej, hvor alle gode muslimer må bekende kulør. De har holdt sig tavse alt, alt for længe.

Jeg er dybt uenig, Islam er ikke nogen god religion, der findes gode muslimer, altså mennesker som er gode uden at lade sig ødelægge og hjernevaske af Islam, men Islam er ikke god. Det har den aldrig været og bliver aldrig, for den var rådden fra sit ophav af, den udspekulerede rad til profeten muhammad.
De som man siger misbruger Islam, de gør det helt modsatte, de tager den på ordet, bogstav for bogstav. De bruger Islam i stedet for at ignorere den ordrette betydning.

Det blev kun til prik i boblen, en dag punkterer den. Så siger det et højlydt bang.

Gæt de kulturelle baggrunde

Svarene findes ikke i artiklen, så det må blive et kvalificeret gæt.

Noget så banalt som en irettesættelse af, hvordan man opfører sig i en kø, fik fredag en 6. klasseelev på en skole i Greve til at ringe efter familien for at få hævn...

Få minutter efter stod hans familie på skolen og ifølge Ekstra Bladets kilder råbte og skreg de.

Viceinspektøren og læreren forsøgte at tale dem til rette. Det mislykkedes og læreren gik. Drengens far løb dog efter og sparkede læreren i ryggen.

Gæt endnu en kulturel baggrund:

Læreren måtte en tur på skadestuen. Der er ingen varige men, men både han og de elever, der så optrinnet er blevet tilbudt psykologhjælp.

Ripe for the picking som man siger.

Sikke nogle unoder hun har lært i DK

Fra EB:

En ung kvinde med dansk statsborgerskab er ifølge den kuwaitiske avis Al-Qabas blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af kuwaitisk lov, fordi hun sneg sig til at have sex med sin kæreste...
Under politiforhør har den unge danske kvinde åbent erkendt, at hun har haft sex med kæresten gentagne gange, og at hun bebrejder sin mor, at moderen ikke vil lade hende gifte sig, med den hun vil.

Hvorfor skulle hun havde lov til det, sådan noget fis med lyst og kærlighed?

Mørketal og lidt spin

Her kommer lige en samlet post om vold og voldtægt, fra to historier jeg snublede over i går.

Først har Balvig lavet en undersøgelse, han ikke ser trang til at bortforklare. Den drejer sig om voldtægt, og det er stort set altid en alvorlig forbrydelse. Det mener jeg dog også vilkårlig overfaldsvold er.

Den drejer sig om skyggetal. Undersøgelsen kommer frem til det reelle tal er 3000, for dem som tvinges til sex med vold og trusler om året.
Hvis vi anlægger det perspektiv, at sandsynligheden for at blive offer er størst, når man er ung, er bopælsrelateret osv. Så er risikoen højere for visse piger, end andre og det er det i øvrigt af langt flere årsager end nævnt her - nogle er langt mere eksponeret end andre, på grund af udseende, på grund af håndtering af trusler osv.
Men hvis vi i simplicitetens navn siger, at 16-24 årige har størst risiko, så er der rundt regnet 255.000 kvinder i den alder. Perioden de er i den alder er god for 24.000 voldtægter. Det er naturligvis meget simpelt sat op og voldtægt rammer alle aldersgrupper, men sådan noget skal nogle gange sættes i et alternativt perspektiv og hæves udover "det-sker-vel-for-få-tankegangen.

Som Balvig rigtigt siger, er der angiveligt også en del, som slet ikke vil indrømme, at det er sket, eller fortælle om det.

Den anden historie rummer favoritvinklen, volden falder. En dag får jeg nok lyst til at gå Infomedia igennem, med henholdvis "volden falder" og "volden stiger", "**** er faldet", og andre mulige kombinationer. Hvis man hurtigt søger på "mindre vold, giver det 600.000 resultater på Google, hvis man søger på mere vold, giver det 125.000 resultater, kig selv resultaterne igennem, der er også en tilsyneladende forskel med et hurtigt blik.

Mindre vold - især mindre grov vold

Det er ikke fordi det er forkert, at volden er faldet mellem 2007-2008, målt på anmeldelser.

Men det er set før og volden er stadig steget markant set over længere perspektiver, trenden er og har været markant opadgående.

Jeg zoomer specielt ind på disse små detaljer i artiklen:

Også antallet af anmeldelser om "grov vold" er faldende: Sidste år blev der anmeldt i alt 1549 sager - et faldt på godt fire procent i forhold til året før.

Mængden af sager om "særdeles grov vold" er nogenlunde det samme som i 2008 - men markant lavere end i de ti år, der er gået forud.

Vi taler om ganske få tilfælde, når der er grov vold, det burde nævnes med det samme, når vi er nede xx cifrede tal.'

At volden er på retur over to år, for den er det fra 2007 er dog gode nyhder, men trenden skal holde, som sagt fald over en årrække er set før, efterfulgt af en voldsom stigning.

Så har vi det sidste markerede, det er direkte løgn og er det på alle mulige parametre, det sidste fald i alvorligere vold var på fra 16 til 14 tilfælde.

Sådan her her så det ud før perioden 2007-2009 (skal nok lige klikke for at få det i fuld størrelse):



Fra Strafna2 i Statistikbanken.

Som i kan se er volden også faldet enkelte år i den periode, men overvejende er den steget og steget meget.

De fleste år er volden steget, alligevel er det nok noget lettere at finde en artikel, med vinklen "volden falder", end med at "volden stiger".

Det er mit umiddelbare bud og mens vi snakker "snestorm", som svenskerne og nordmændene ville kalde en kort snebyge, som om verden var ved at gå under, så taler vi med mørketal om over 30.000 ofre for vold om året.
Så kan vi gentage øvelsen: Unge mænd = mest risiko. Bosat hvor? osv. over 300.000 tilfælde på ti år.

Volden stiger ikke, volden falder, blah blah og den blodtud kom helt tilfældigt, det var sneen!