Kan de Radikale og deres indvandrere ikke få deres eget land?

Der var lige noget Richard Florida glemte at nævne:

Hop over til Ulla Nørtoft og læs noget interessant, hvis i ikke allerede har gjort det.

S og SF klar til mentalundersøgelse?

Ugens citat fra Børsens tirsdags leder:

Derfor er det fuldstændigt afgørende, at der kommer styr på udgifterne nu, for alternativet er højere skatter. Men Hov, vi har også allerede verdens højeste skatter, der kvæler virkelyst, vækst og velstand. At sætte verdens højeste skatter yderligere op er på grænsen af noget, der kræver en mentalundersøgelse.

Lederen remser nogle af S/SFs løsninger på krisen op - køb af jagerfly og udsættelse af løftet på hævelse af topskattegrænsen. Ih hvor de batter og rammer krisens kerne.

Så skal kommunernes udgifter til service stige med 1,8 pct. altså over i væksten relateret til inflation og stigende løn, mener de forenede hængekøjer.
Så er det man må spørge, hvad skal skatten stige med hvert år?

Så har vi selskabsskatten de vil hæve til 28 pct.

Engang bad Socialdemokraterne SF om at komme ud af hængekøjen, nu har de givet op og lagt sig i den.

Alt dette her skal selvfølgelig ikke afholde oppositionen fra at kritisere regeringens håndtering af den økonomiske krise, det runger blot hult, når de gør det, når de vil placere blylodder selv.

Forbruget og investeringerne vil træde vande, så længe der ikke er klar linje, eller så længe den stadig peger mod afgrunden.

Omvendt er så spørgsmålet, hvilken kamel vil vi helst sluge, at skatten ryger op, eller hestekur i det offentlige? For sluges skal der.

Økonomien i verdensklasse

Den danske konkurrenceevne er blevet forringet kraftigt over de seneste år. Ganske vist har vi formået at få eksporten til at vokse, men sammenlignet med væksten i det generelle eksportmarked har vi mistet 1/4 del af vores andel i markedet.
Nationalbanken har analyseret Danmarks konkurrence evne i forhold til væksten i lønudgifter, og det falder ikke ud til vores fordel:

Tyskland er vort vigtigste eksportmarked, og bemærk hvordan landet har klaret sig selv i konkurrencen med Kina og øvrige skarpe globale konkurrenter. Vi burde i teorien følge udviklingen i Tyskland tættere, da hjulenes omdrejningshastighed i Tyskland burde smitte af på Danmark, da landet så vidt jeg husker er aftager af omkring 40 pct. af vores eksport. Jeg kan dog her huske forkert.
Det er dog virkeligt interessant, at Tyskland har klaret sig bedre end USA, hvilket burde stoppe en klud i munden på dem som hyler op omkring, at Neoliberalisme er både vejen frem, eller det system som "onde kapitalister" plotter i de små rundbordscirkler. Man kan sagtens have en velfærdsstat, der løber rundt foruden sink or swim. Det kræver dog sit, af både arbejdskraft og ledere - mindre piveri og mere arbejde for at sige det kort.
Men forholdet sammenlignet med Tyskland viser også, at det er virkeligt katastrofalt, hvis vi ikke får omstruktureret økonomien i tide og oppositionen får indført sin højning af selskabsskatten til 28 pct. fra de nuværende 25 pct.

Helt katastrofalt bliver det, hvis Tyskland sænker sin selskabsskat til 15 pct.

Blandt hovednøglerne i Tysklands stærke økonomi er løntilbageholdenhed og øget produktivitet. Det er udover, at Tyskland har undgået boligboblen ved at undlade, at gøre det gratis at låne penge, en rentepolitik vi praktiserer nu, og noget som USA har gjort i lang tid før krisen ramte, sjovt nok boligmarkedet og bankerne.


Lad os spole lidt tilbage i tiden og give den tidligere statsminister ordet:

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at i det kommende år vil de fleste opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere aktivitet, flere jobs og mindre arbejdsløshed.

Heldigvis har vi klaret os bedre end så mange andre, fordi danske virksomheder har en god konkurrenceevne.

Arbejdsløsheden i Danmark er trods alt lavere end i de fleste andre europæiske lande. Men det er en ringe trøst for de familier, hvor en mor eller far har mistet arbejdet.

Jeg er ikke tilfreds, før alle, der kan arbejde, har fået et arbejde.

Danmark er sluppet så nådigt igennem den internationale nedtur, fordi vi har en bundsolid økonomi. Det skyldes den linie, som er lagt af skiftende regeringer siden 1982. Den linie skal vi holde fast i.

Danmark er økonomisk godt rustet til fremtiden.

Vi har et solidt overskud på de offentlige finanser. Og vi afvikler gælden.

Vi har et massivt overskud på betalingsbalancen.

Prisstigningerne er små, så både løn og pensioner får bedre købekraft.

Renten er lav, så investeringer betaler sig.

Vi har en samlet konkurrenceevne, som er i top. Vi er faktisk blandt de fire bedste i verden.

Alt i alt gik det jo den rigtige vej i Foghs første år, så det er mere profetien som er forkert, end skamrosningen af situationen i 2004, omend jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved positionen blandt de fire bedste i verden.

Nationalbankens arbejdspapir handler primært om lønomkostninger i relation til konkurrenceevnen, her kan det igen anbefales, at sammenligne Danmark med vores nabo i syd:

Tyskerne stærke konkurrenceevne er ikke kommet uden at spænde livremmen ind, og vores er figurativt talt forringet af for meget fast food. Det er grundproblemet for den danske økonomi og i øvrigt den offentlige sektor, at kroppen har taget så meget på, at det går ud over mobiliteten.

Både den private og offentlige økonomi i mine øjne er alt for højthævede babelstårne.

De som sælger boliger og forbrugsvarer og goder i Danmark har ikke været sene til at udnytte de mange penge i danskernes hænder, det samme gælder staten, som undskyld udtrykket Fogh, har ladet pengene fosse ud af statskassen de sidste ti år.

Vi står over for et folk tilvænnet mere og stadig mere modermælk og vat fra staten, samtidigt med at vi har en privatsektor, som frit har kunnet tilbyde os verdens højeste leveomkostninger, koblet med verden højeste skattetryk.
Det er altså fuld synergi i hele kredsløbet. Det bliver svært at argumentere for løntilbageholdenhed, når leve- og boligomkostningerne er, som de er. Det bliver svært at skære i det offentlige og det er mildt sagt også svært at finde politikere, der tør tale om nødvendigheden af nedskæringer og stå ved den.

Altså bliver udkommet mest sandsynligt,at skatten stiger, hvilket blot bliver et fortsat langsomtvirkende kvælertag på den danske økonomi.

Nedskæringer kommer vi dog overhovedet ikke uden om, selv om vægten bliver lagt på stigende skatter, der bliver gråd og tænders gnidsel i de kommende årtier, det gik faktisk ikke så ufatteligt godt, som statsministeren troede ved årsskiftet til 2004.

For at sætte tingene i perspektiv, hvor meget eksporten og industrien betyder for landet, så her et direkte citat fra Nationalbankens arbejdspapir:

Eksporten af varer og tjenester udgør godt halvdelen af det reale danske bruttonationalprodukt, BNP. Eksporten har således stor betydning for vores beskæftigelse, produktion og indkomstskabelse.

Industrieksporten tegner sig i dag for omkring tre fjerdedele af Danmarks vareeksport og for ca. halvdelen af vores samlede eksport. Ca. to tredjedele af Danmarks industriproduktion afsættes på eksportmarkedet i dag, og omtrent to ud af tre jobs i industrien er skabt som følge af eksport.

Et dumt land

Kaare R. Schou er på vej tilbage og tak for det! En stor begavelse, der af mange er regnet som en af Danmarks bedste Christiansborgpolitikere.
Selvfølgelig skal hans mund være lukket med syv segl for kildebeskyttelsens skyld og han skulle end ikke pege i retningen.

Men jeg synes alligevel, at det er utroligt sigende, at for ens karriere er dumhed ingen hindring. Men dummer man sig på en måde, som almuen har kategoriseret som forkert, så er man færdig, eller deromkring.

At fejle er menneskeligt, men at være dum uden at fejle og glide igennem livet uden at dumheden blotlægges er værre.

Optimismen og pessimismen

Individer som er involveret i den finansielle verden, har det med at være optimistiske, for pengeverdenen reagerer øjeblikkeligt på dårlige nyheder og begivenheder.
Det gælder her som i så mange andre situationer, man kan være for optimistisk, og man kan være for pessimistisk.
Set med mine øjne er det oftest for meget optimisme, der projiceres over på virkeligheden.
Men her har vi en, der er rigtig pessimistisk, og så dog, hvor mange tror på at Eurozonen holder med de nuværende medlemmer?

"Euroen vil sandsynligvis falde sammen i løbet af de næste 15 til 20 år," siger Jim Rogers ifølge CNBC.

"Vi har haft mange valutaunioner i historien. De har ikke overlevet og denne valutaunion vil heller ikke overleve," siger Jim Rogers.

Og hvad angår Grækenland, er han meget kynisk, men han har et eller andet sted ret;

"Hvis euro-landene rykker ind og hjælper Grækenland, vil det svække fundamentet under euroen," advarer Rogers og fortsætter:

"Jeg ville vælge at lade Grækenland gå konkurs for dermed ville alle se, at euroen er en seriøs valuta."

Han har ikke investeret i aktier siden 2008, det er måske at overdrive pessimismen :)

Beretning fra forgården til et kommende helvede

Oversat her på Snaphanen, handler om Bruxelles, som næppe holder op med at drømme om et stor-europa med "frihandel" og fri menneskebevægelse tværs over middelhavet.

Det kræver for mange af virkelighedens slag, at slå hul på idealisternes bobleverden. Jeg ved det som en gammel idealist, der holdt fast i årevis indtil den sidste illusion slap væk.

Danmark stadig med rødt bind for øjnene

OECD kom i går med en opsang til Danmark, om at vi skal få styr på vores økonomi og reformere blot en lille smule af vores velfærd.

Egentlig en god idé, når vi har underskud i 100 milliarder-klassen på de offentlige finanser.

Men den faldt ikke i god jord hos Socialdemokraterne:

»Det er et ultraliberalt angreb på grundelementerne i det danske velfærdssamfund, som er bygget op omkring en stærk offentlig sektor med stærke muligheder for uddannelse, ældrepleje og behandling af syge. Den samfundsstruktur har ellers vist sig at være et af de mest konkurrencedygtige i verden,« siger finansordfører Morten Bødskov (S).

Nogen højere?

Hvis bankrådgiveren henne i banken trak os til side og sagde; "Hør her hr. Jensen, det går ikke, at du gældsætter dig med, hvad der svarer til 15-20 pct. af din årlige indkomst, uden at du har en plan for, hvordan du får nedbragt din gæld." En sådan nedbringning på nødvendigvis indebære som hovedelement, at man kigger på udgifter og forbrug. Medmindre man har udsigt til større indkomst.

Var han så også "Ultraliberal"?, eller gav han dig blot et godt råd?

Jaja det store underskud skyldes jo krisen, tænker man vel. Det er også delvist rigtigt, men vi er på kurs mod en underfinansiering i samme størrelse helt uden krise.

Tag blot endnu en lille bid status quo:

Faktisk har Danmark vinket farvel til hele 26 procent af sine markedsandele i de rige OECD-lande, siden 2003, hvis man skal tro en ny analyse fra Dansk Erhverv. Det svarer til, at vi har mistet en årlig eksport på 50 mia. kr., eller tæt ved 250 mia. kr.over en femårig periode.

Da vi taler markedsandele og ikke volumen, er dette tal ikke direkte påvirket af finanskrisen.

Men det kan spille en rolle, at virksomheder med selvsamme produkt i dag producerer det i udlandet.

Ja, så har vi en borgerlig regering, som ikke tør lukke for den fossende statskasse, der aldrig har fosset mere, end under og efter mr. Fossemand Fogh.

Så er man i den bizarre situation, at man kan savne Poul Nyrup.

BonusUpdate: Interview med OECD økonomen bag rapporten, Romamin Duval, fra Information.

Markant færre årsager til røverier

Berlingeren konstaterer i dag på den ryddede forside, at der er markant flere røverier i København:

Antallet af røverier i hovedstadsområdet er eksploderet. På bare to år er der anmeldt 50 pct. flere røverier. Det viser nye tal over anmeldte røverier fra 2007 til 2009, som politikredsene i København, i Nordsjælland og på Vestegnen har lavet for Berlingske Tidende.

Dertil har politiet nogle spændende forklaringer, som helt undgår hovedforklaringen:

»Vi ser en klar tendens til, at der kommer flere professionelle forbrydere fra udlandet. De ved, at vi har et rigt samfund, og kommer herop for at stjæle,« siger politiinspektør for efterforskningsenheden ved Københavns Vestegns Politi.

Lidt af omveje får vi dog en lille antydning:

De tager typisk kontanter, mobiltelefoner, punge og tasker, altså ikke noget, der giver nogen særlig berigelse. Derfor mener mange kriminologer også, at gaderøverierne handler om at vise mandighed og magt.

Hmmmm, hvem har et stort behov i den retning?

Medley fra en udødelig afdød