Hysteriske og forkælede unge

Skattekommisionen foreslår jo at sætte SU tiden ned for lange videregående uddannelser til 4 år.

Hvilket har skabt protester i den store stil. Disse reaktioner kalder medlem af skattekommisionen, Helena Skyt Nielsen, for "hysteriske".

Argumentet er at, de samme personer kommer til at tjene mange millioner efter skat sidenhen, og med skattereformen slipper for en del topskat.

Men så kommer spørgsmålet:

Vil det afskrække for mange fra at begynde?
Vil det tvinge dem som starter på en uddannelse, til at tænke sig om før de gør det og formindske frafaldet? Altså nedsætte fjumreår, som så måske efter 2 år på den forkerte uddannelse vil synes at 3-4 år på studiegæld, er lidt i overkanten.
Vil det få studerende hurtigere færdige?
Vil det ikke hæve gennemsnitsalderen, for dem som søger ind?
Afholde mennesker fra at søge de uddannelser som ikke har en høj gennemsnitløn?
Hvor mange vil stoppe med en bachelor?

Personligt, er jeg ikke sikker på, at det hverken giver den store økonomiske gevinst, eller at de gode sideeffekter, vil kunne overtrumfe de negative side effekter.

Kloning som redning for uddøde arter

Det lyder som noget ud af Frankensteins monster. Men faktisk har man lige forsøgt, at genskabe en uddød Bjergged med kloning. Kiddet omkom dog næsten øjeblikkeligt.
Artiklen nævner, at man i USA systematisk samler DNA fra truede dyrearter med håbet om at genskabe dem. Det er dog mere solidt fundament for, end at fryse afdøde mennesker ned.

Vi skal dog ikke sætte snuden op efter Kæmpebjørne, Mamutter og Sabeltigre, for den sags skyld Jurassic Park. Det DNA har lidt skade.
Men med lidt uhæmmet manipulation, kan vi måske gøre os selv til guder.

Jeg støtter i princippet genmanipulation, omend det skal fares frem med forsigtighed.

Det gør jeg fordi, at genmanipulerede afgrøder kan redde menneskeliv og gøre uligheden med henhold til frugtbar jord, eller ikke frugtbar jord mindre.
Det samme med lægevidenskaben. Hvis mennesker kan få mistede arme til at gro ud igen. Eller gendanne andre vitale funktioner ved genmanipulation, hvis det kan redde liv, og det er i øvrigt ikke noget "hvis", så skal det gøres.

Men hvert skridt i den retning, skal undersøges grundigt. Planter kan blive for stærke, det skal være planter, man planter selv.
Det skal også være et åbent spørgsmål, hvor langt vi skal gå med hensyn til at holde mennesker i live og specielt under hvilke betingelser.

Men genmanipulation er alt i alt en videnskab med for mange goder, til at blive undertrykt.

Dagens - loven er ulige historie

Margaret Thatchers datter er blevet fyret fra BBC. Årsagen er en såkaldt racistisk udtalelse.
Thatcher kom til at kalde en tennisspiller, med afrikanske rødder, for en Golliwog, som er en sød negerdukke.

Margaret Thatcher og BBC ansatte anbefales i fremtiden at holde sig til at kalde blondiner for barbiedukker, det er nemlig helt ok.

Ugens Citat

Det er ofte en fornøjelse at læse Theodore Dalrymple, en engelsk psykiater som er en fantastisk skribent med en meget sofistikeret essaystil.

Her nogle interessante oplysninger og betragtninger fra hans seneste artikel, oversat:

Jeg fandt det interessant at læse i den lokale avis, hvordan butiksejere i nogle butikker nu forhindrer hooligans i at samles uden for deres butikker for at intimidere og røve deres kunder. De spiller Bach over højtalere, og dette spreder effektivt de unge efter kort tid. De flygter på samme måde som grev Dracula flygtede helligt vievand, hvidløg og krucifikser...

Der er afgjort noget emblematisk over det at bruge en af de største glorværdige præstationer af den vestlige civilisation, til at afholde de unge arvtagere af selvsamme fra kriminalitet...

Den belgiske Sinologist, Simon Leys, i hans nylige samling af udsøgte korte essays, Le bonheur des petits poisons, fortæller han sad i en café, hvor de andre kunder snakkede, spillede kort, eller tog sig en drink. Radioen var tændt, tunet ind på en station med tom snak og banal, populær musik (Du er heldig i disse tider, hvis popmusik kun er banal). Men pludselig, uden nogen tydelig årsag spillede radioen den første bevægelse af Mozarts klarinet kvintet, hvilket forandrede caféen til, hvad Leys kalder, "himmelrigets forkammer". Kunderne standsede, med den aktivitet de nu var i gang med, som var de blevet chokerede. Så rejste en af dem sig op, gik hen til radioen, og tunede den ind på en anden station, genoprettede normaltilstanden med snik snak og banal musik. Der var en kollektiv lettelse. Det var som at den raffinerede skønhed af Mozart var en anklage mod deres liv, som de udelukkende kunne respondere på ved at undertrykke Mozart.

Jeg sympatiserer med de kriminelle unge fra Rotherham fordi de reagerer på Bach på en lignede måde. En hvilken som helst anden respons ville indbefatte ubærlig smerte for dem. Rotherham kan prale af en meget fornem arkitektur fra det tidlige 19 århundrede (Og endda en meget fornem kirke fra 15 århundrede). men det hele er blevet overmandet, overskygget og ødelagt af motorveje og brutale betonbygninger med en surrealistisk afskyelighed, mange af dem bygget af kommunen og alle af dem godkendt af kommunen. Hvis de magtfulde ikke bekymrer sig om verden, hvorfor skulle de magtesløse så gøre det?

Sic transit gloria mundi.

Jeg har altid fundet, at disse betonkonstruktioner er et overgreb mod den menneskelige sjæl, omend der heldigvis er ved at ske nyorientering inden for den urbane artitektur som er mere æstetisk, trods stål, glas og beton.
Jeg boede selv tre år på Fjældevænget i Århus, omend det var før det blev et så slemt kvarter som i dag, så var det blotte syn af disse betonklodser nedbrydende af ens velvære, jeg vil aldrig bo i beton igen.
Jeg har det som regel fint med klassisk, men ikke altid. Med klassisk musik mærker man sig selv og det dybere menneskelige i en forstærket og mere rendyrket form.

Men i denne verden ligger vi som vi har redt. At fortiden i alle afskygninger knapt eksisterer, og kun det beskidte betonagtige øjeblik, det er vel knap dette som Zen Buddhister mener med at være i nuet.
Vores arvtagere skal medskabe en ny verden, men de bygger den på det grundlag, som vi efterlader. Hvis den er bygget på forringelse, bygger de videre på forringelse.

Multikulturelle erfaringer

På den svenske blog, Rakryggad (som betyder ret-rygget), herserer en serie om "multikulturelle erfaringer", hvor enkeltindivider skriver ind og fortæller om de oplevelser, de personligt har, eller har gennem deres omgangskreds.
Beretningenerne kan naturligvis ikke verificeres, (og det er chokerende læsning), men at det er helt galt i Sverige vidner kriminalstatistikkerne om.
Naturligvis er der mange mennesker, der undgår at opleve en sådan skæbne (flertallet). Men efterhånden bliver det færre og færre, og vi kan godt betragte det her som en mulig forsmag på, hvad der venter os her nogle årtier fremme.

Som jeg nævnte for nogle dage siden, er trussels og voldskulturen allerede så udbredt i Danmark, at næsten hver femte sygeplejerske er blevet udsat for vold inden for det sidste år.

Men nu til beretningen fra svenske Maria, som jeg vil lave en hurtig og nok ikke fejlfri oversættelse af, så stærk i svensk er jeg heller ikke. Derfor vil jeg lade original teksten blive stående og markere oversættelsen med rødt:

Är det rasism att vilja skydda sina barn? En fråga som jag burit med mig under de år mina barn växte upp, är frågan varför barn ska vara rustade att kunna förstå och hantera invandringen från Mellanöstern. Jag talade med en barnpsykolog -95, då mina tvillinggrabbar gick i första klass, om varför skolorna såg ut som de gjorde med rånen, mordhoten och saboterandet av lektioner. Då jag som barn i början av sjuttiotalet bodde i Stockholm mötte jag många utländska studenter, gästforskare och deras barn - då pappa hade anknytning till universitetet - men dessa barn var lugna och vi kunde vara vänner. Mina barn mötte en helt annan miljö i sin skola och på fritiden. Barnpsykologen menade att det berodde på att det nu kom krigsskadade barn och att dessa barns föräldrar mötte rasism.

Er det racisme, at ville beskytte sine børn? Det er et spørgsmål, jeg har slæbt rundt på i de år mine børn voksede op. Spørgsmålet er (dog), hvorfor vores børn skal rustes til at kunne forstå og håndtere indvandringen fra Mellemøsten? Jeg snakkede med en børnepsykolog (95), da mine tvillingedrenge gik i første klasse, om hvorfor skolerne så ud, som de gjorde med røverier, mordtrusler og sabotage af skoletimer? Da jeg som barn i begyndelsen af halvfjerdserne boede i Stockholm, mødte jeg mange udenlandske studenter, gæsteforskere og deres børn - da min far havde tilknytning til universitetet -men disse børn var fredelige, og vi kunne være venner. Mine børn mødte et helt andet miljø på skolen og i fritiden. Børnepsykologen mente, at det beroede på, at der nu kom børn som var skadede af krig, og at deres børns forældre mødte racisme.

Jag blev stum av förvåning och sa inte mer, men kände att den förklaringen inte räckte. Jag fick inte tänka längre än så för jag var medveten om att jag inte skulle inbilla mig att jag som svensk visste något om hur dessa människor hade det. Jag skulle vara vänlig och tolerant, annars var jag rasist.Mina sjuåriga grabbar blev rånade gång efter annan av ett gäng invandrade barn, varav några av dem var deras klasskamrater. De lurpassade på mina grabbar om de cyklat själva till centrum för att handla och tvingade av dem godis och tidningar och de eventuella pengar som blivit över så de kom tomhänta hem.

Jeg blev stum af forbavselse og sagde ikke mere, men følte, at den forklaring ikke slog til. Jeg kunne ikke tænke længere end som så, for jeg var klar over, at jeg ikke skulle indbilde mig, at jeg som svensker vidste noget som helst, om hvordan disse mennesker havde det. Jeg skulle være venlig og tolerant, ellers var jeg racist. Mine syvårige drenge blev røvet gang på gang af en bande indvandrerbørn, hvor af enkelte var deres klassekammerater. De lurede på mine drenge, om de cyklede ensomme til centrum for at handle, og tvang slik og aviser fra dem, og de eventuelle penge, der var til overs, så de kom tomhændede hjem.

Trots allt trodde jag att det handlade om enstaka tillfällen, men en eftermiddag dröjde mina barn väldigt länge och jag gav mig ut på cykel för att leta efter dem. Jag såg en av dem skrikande och gråtande på cykelbanan då han tvingats att kasta ifrån sig sin lilla plånbok med pengarna. Dessa invandrade barn hade vid centrum i vanlig ordning tvingat till sig tidningarna och godiset och skulle ha pengarna också. Mina grabbar hade försökt att cykla ifrån dem, men det gick inte. De hade kämpat länge och till slut orkade de inte utan slängde sina plånböcker. De två klasskamraterna som förföljde dem stack snabbt iväg då jag ropade till min gråtande son på lite håll. Den andre sonen kom strax igen, då han försökt att få tillbaka varorna och plånböckerna men blivit frånåkt då de delat sig. De kunde ju stå bakom någon buske för att hoppa fram och slå honom omhan tog rätt väg. Efter detta fick mina grabbar aldrig handla ensamma, och jag minns hur dessa invandrade barn stod utanför centrum och blängde på mina barn men inte vågade göra mer då jag var med.

Trods alt dette, troede jeg det handlede om enkelte tilfælde. Men en dag gik der lang tid, uden at mine børn vendte hjem, så jeg tog min cykel, og begav mig ud for at lede efter dem. Jeg så en af dem skrigende og grædende på cykelbanen, hvor han var blevet tvunget til at give sin pung fra sig med pengene. De indvandrede børn havde på sædvanlig vis fratvunget dem slik og aviser og ville have pengene også. Mine drenge havde forsøgt at cykle fra dem, men det var ikke lykkedes. de havde kæmpet længe og til sidst havde de givet op og smidt pungene. De to klassekammerater stak af, da jeg råbte til min grædende søn på lidt afstand. Den anden søn kom tilbage efter at havde forsøgt at forfølge dem, men de havde delt sig, de kunne jo stå på lur efter ham og slå løs på ham, hvis han fandt dem. Efter dette fik mine drenge ikke lov til at handle alene, og jeg mindedes, hvordan disse indvandrede børn stod udenfor centrum og stirrede på mine børn, men vovede ikke at gøre noget, når jeg var med.

Mina och andras barn blev fasthållna på en bänk utanför klassrummet genom att armarna tvingades bakåt under ryggstödet där en elev höll fast händerna och två andra satt på sidorna och höll fast armarna och överkroppen,och deras invandrade klasskamrater stod och hånade mina barn.De hånade mig inför barnen med olika tillmälen.

Mine og andres børn, blev fastholdt på en bænk uden for klasselokalet, gennem at armene blev tvunget om på ryggen, og en elev holdt fast i hænderne, og to andre sad på siderne og holdt armene og skuldrene, og deres indvandrede klassekammerater stod og hånede mine børn. De hånede også mig foran børnene med forskellige tilråb.

En söndageftermiddag berättade min son att en av dessa som rånat och förföljt honom på cykel skulle ta med sig en kniv för att mörda honom om han visade sig där på måndagen.Vi råkade se den pojken genom ett fönster då han av någon anledning var i våra kvarter. Jag gick ut och talade med honom om varför han hotade. Han svarade med obehagliga ögon och fullt av hat i den låga och hotfulla rösten att han skulle ta en kniv och döda min son om han kom till skolan.

En søndag eftermiddag fortalte min ene søn, at en af dem som havde røvet og forfulgt ham på cykel, skulle tage en kniv med i skole næste dag og dræbe ham, om han kom i skole. Det hændte, at vi så denne dreng gennem vinduet, da han af en eller anden grund var i vores kvarter. Jeg gik ud og tog en snak med ham, om hvorfor han truede. Han svarede med et ubehageligt blik i øjnene og fuld af had i den lave og truende stemme, at han ville tage en kniv og dræbe min søn, om han kom i skole.

Det blev ingen förändring i skolan, våldet, misshandeln, hånet. Allt bara pågick trots att skolan menade att de arbetade med problemen.Då grabbarna skulle börja fjärde klass flyttade vi till ett annat område i samma stad, dels av personliga skäl, dels för att vi hoppades att det var lugnare dit vi skullef lytta. Det var det inte och jag insåg snabbt att även denna skola hade upptagning från invandrartäta problemområden som låg nära vårt lugna och merburgna område. Mina barn berättade hurde tvingdes att sitta på en stol i klassrummet och hur deras plågoandar tog en stor lärarlinjal och stötte den mot underlivet på dem.

Der blev ingen forandring i skolen, volden, mishandlingen, håneriet. Alt fortsatte, selv om skolen mente, at de arbejdede med problemerne. Da børnene skulle begynde i fjerde klasse, flyttede vi til et andet kvarter i samme by, dels af personlige årsager, dels fordi vi håbede, at det var fredeligere der. Det var det ikke, og jeg indså hurtigt, at selv den skole havde optagelse fra indvandrertætte kvarterer, som lå nær vores eget mere rolige kvarter. Mine børn fortalte om, hvordan de blev tvunget til at sidde på en stol i klasserummet, og hvordan deres plageånder brugte en af de store lærerlinealer og slog dem i underlivet med den.

I en kul lek på gympan slog ett av dessa barn min ena son så att hanhade en stor röd handflata på axeln, trots att han hade haft en tröja på sig.Jag tog sonen till en läkare som bleknade då hon hörde hans berättelse, fastställde skadan och skrev in den i journalen.Vid ett annat tillfälle kom min andra son hem i gympakläderna och med skador i ansiktet och på hjässan och jagfrågade vad som hänt. Hans invandrade klasskamrat hade tagit en snö skyffel och slagit honom rakt i ansiktet när de skulle hämta redskap.

Under en sjov leg på skolen, slog et af disse børn min ene søn, så han havde en stor, rød håndflade på skulderen, trods han havde trøje på. jeg tog sønnen til en læge, som blev bleg, da hun hørte hans historie, fastslog skaden og skrev den ind i journalen. Ved et andet tilfælde kom min anden søn hjem i gymnastiktøj og med skader på ansigtet og (?), og jeg spurgte hvad der var sket? hans indvandrer-klassekammerat havde taget en (sneskovl?) og slået ham direkte i ansigtet, da de skulle hente redskaber.

Jag passerade skolan och såg att vissa elever dragit sig bakom en stor mur. Ingen lärare såg det trots att man hade rastvakter. En pojke stod mot muren, och en annan pojke sparkade denne mot huvudet så det for bakåt. Sedan ställde sig nästa pojke vid muren och en annan sparkade. Eller så sparkade flera i turordning på samma barn. Detta såg jag vid flera tillfällen. Vid andra tillfällen såg jag hur de slog omkull en pojke och sedan sparkade mot kropp och huvud då barnet låg ner.

Jeg passerede skolen og så at visse elever havde sneget sig om bag en stor mur. Ingen lærere så det, trods der var gårdvagter. En dreng stod mod muren, og en anden dreng sparkede denne i hovedet, så det røg bagud. Siden placerede de næste dreng sig ved muren og en anden sparkede. Så sparkede flere efter tur til samme dreng. Dette så jeg i flere tilfælde. I andre tilfælde så jeg, hvordan de slog en dreng omkuld, og en dreng sparkede mod krop og hoved, mens barnet lå ned.

Dessa invandrade barn hade en hatsida på Lunarstorm där de enbart skrev om min son, om hatet de kände, om vad de ville och skulle göra med honom. De kanske tränade det svenska språket på så vis och jag får väl vara tacksam att min son bidragit till deras kreativitet och personliga utveckling. De skrek efter mig om jag råkade gå till vårt lilla centrum som de härjade runt på. Om jag tog en promenad till universitetet eller sjukhuset och tvingades passera på gångbanan utanför deras område och de råkade se mig, vrålade de fula ord och hotade mig.

Disse indvandrede børn, havde en hadeside på Lunarstorm (websted), hvor de udelukkende skrev om min søn, om hadet de følte, om hvad de skulle gøre mod ham. De trænede måske det svenske sprog på en måde, og jeg må vel være taknemlig, at min søn har bidraget til deres kreativitet og personlige udvikling. De skreg efter mig, når det hændte, jeg tog til vores bycentrum, som de hærgede i. Om jeg tog en tur til universitet, eller på sygehuset, og var tvungen at passere gangbroen uden for deres område, og de tilfældigvis så mig, så skreg de ukvemsord og truede mig.

De falsk larmade brandkår och ambulans, och stod på gården och tittadepå då Räddningstjänsten kom i hög fart och med blåljus. Då min son i förstaklass fick hotet om att bli knivmördad om han visade sig i skolan, lät jag sonen stanna hemma och tog upp med läraren att barnen var rädda att gå till skolan,för våldet och hoten, och hon svarade hon att “det inte var något att ta på allvar. Barnen slänger ur sig saker här i skolan så man tar sig för pannan.Trivs inte barn i skolan är det föräldrarnas fel.” Dessutom frågade hon nyfiket;“talade pojken med dig, med oss talar han inte”.

De lavede falske alarmer til brandvæsen og ambulancer, og stod i gården og betragtede, når de kom med fuld fart og blinkende lygter. Da min søn i første klasse fik truslen om at blive knivmyrdet, hvis han viste sig på skolen dagen efter, lod jeg ham blive hjemme og tog det op med læreren, at barnet var bange for at gå i skole, på grund af volden og truslerne, og hun svarede, "at det ikke var noget, man skulle tage alvorligt. Børnene siger ting her på skolen, som får en til at tage sig for panden. Trives barnet ikke på skolen er det forældrenes fejl", desuden spurgte hun nysgerrigt; "Snakker drengen (ham der truede) med dig, med os taler han ikke".

Så ett barn som inte talar med vuxna i skolan får fara fram med hån,hot och mordhot på raster och på fritiden, och man tolererar att barnet inte säger andra saker än dessa i skolan? Det fascinerade en lärare att barnet talar med ett hotat barns mor om att han ska genomföra sin avsikt om hennes son gårtill skolan. Jag saknar ord för obehaget jag kände och fortfarande känner, trots att mina tvillinggrabbar snart är tjugo år och detta hände då de gick i förstaklass. Att mina barn blev rånade handlade också enbart om att dessa barn var fattiga och därför måste kompensera sig genom att råna sina svenska klasskamrater.

Så et barn som ikke taler med de voksne i skolen må fare frem med hån, trusler og mordtrusler i frikvarterer og på fritiden, og man tolererer, at barnet ikke siger andet end sådan noget i skolen? Det fascinerer en lærer, at barnet taler med et truet barns mor, om at han skal gennemføre sin hensigt, om barnet går i skole. jeg savner ord for ubehaget jeg følte og stadigvæk føler trods det, at mine tvillinger i dag er tyve år, og dette skete, mens de gik i første klasse. At mine børn blev røvet handlede også bare om, at disse børn var fattige og kompenserede gennem at røve sine svenske klassekammerater.

Tjejerna i de två skolorna och i mina grabbars klass berättade spontant för mig att mina pojkar var snälla och skötsamma, och att dessa invandrade barn ljög om dem, om vilka personer de var, att de slog och sparkade dem och ljög sedan om vad som hänt. I den skola de gick i från fjärde klass skulle min ena son säga förlåt för “hundrade gången i ordningen” till dessa barn för att han hade slagit dem, trots att han i själva verket hade han bara sagt till dem att sluta och någon gång försvarat sig med att slå tillbaka. Då ord stod mot ord tyckte lärare och rektor sig inte ha något annat val än att be alla inblandade att säga förlåt. Då menade min son att de ljög och att de inte blev bättre bara för att han förlät dem. Klassläraren ringde mig för att tala omvilken uppkäftig son jag hade.

Pigerne, i de to skoler og i mine drenges klasse, berettede spontant for mig, at mine drenge var søde og hjælpsomme, at disse indvandrerbørn løj om dem, om hvem de var, at de slog og sparkede dem og siden løj om, hvad der var hændt. I den skole de gik fra fjerde klasse, skulle min ene søn sige undskyld hundrede gange, for at han havde slået dem, trods i virkeligheden havde han bare bedt dem om at holde op og forsvaret sig selv med at slå tilbage. Da det var ord mod ord, syntes lærer og rektor at de intet andet valg havde, end at bede alle involverede om at sige undskyld. Da svarede min søn igen, at de løj, og at det ikke blev bedre, blot fordi han tilgav dem. Klasselæreren ringede til mig for at tale om, hvilken rapkæftet søn jeg havde.

Jag blev upprörd och arg, men kunde inte visa mina barn det. Jag stöttade dem bara i den insikt de hade. Dessa barn skulle inte bli lugna och trevliga för att mina barn förlät dem, eftersom min son hade förlåtit och förlåtit och det aldrig gav resultat. Eftersom vi trivdes där vi bodde efter att vi bytt bostad och ansåg att vi inte skulle drivas från vårt hem försökte jag flytta barnen till en annan skola. Rektor hade laglig rätt, enligt skollagen, att neka oss flytten trots mina försök och gjorde det också. Andra skolor inom rimligt avstånd hade ett så högt elevantal att de inte kunde ta emot flera barn. Rektorn ansåg att de barn som råkade illa ut “stack ut” och skulle bli mer lika de andra, då skulle våldet och mobbningen upphöra.

Jeg blev oprørt og vred, men kunne ikke vise mine børn det. jeg støttede dem bare i den indsigt, de havde. Disse børn skulle aldrig blive rolige og venlige, blot fordi mine børn tilgav dem, eftersom min søn havde tilgivet og tilgivet og det aldrig havde givet noget resultat. Eftersom vi trivedes, hvor vi boede, efter vi havde byttet boligkvarter, forsøgte jeg at flytte børnene til en anden skole. Rektor havde ret i følge skoleloven til at nægte mig det, og nægtede det også. Andre skoler i området havde så højt elevantal, at de ikke kunne tage i mod flere børn. rektor anså, at de børn som kom i problemer "stak ud", og de skulle blive som de andre, så skulle volden og mobningen nok ophøre.

Jag social- och polisanmälde dessa barn, skola och rektor. Den närpolis som bland annat hade ansvar för skolan noterade vad som hände och menade att jagoch barnen fick ta det då andra vuxna i skolan och dessa elevers föräldrar svek. Dessa barn förstod att mina barn hade en mamma som brydde sig och det tål de deinte, menade han.

Jeg anmeldte disse børn til både socialvæsnet og politiet, skolen og rektoren. Den nærpoliti-enhed, som blandt andet havde ansvar for området, noterede hvad som var sket, og mente at jeg, og børnene burde tage det som om, at de andre voksne i skolen og disse elevers forældre svigtede. Disse børn forstod, at mine børn havde en mor som bekymrede sig, og det tålte de ikke, mente han.

Då mina pojkar i sjätte klass kom till en högstadieskola med en annan rektor lyckades jag till slut få flytta mina barn till en nystartad skola med uteslutande svenska barn, och äntligen kom vår familj mer på fötter igen. Barnen fick lugn och ro på lektionerna, de fick vänner och hade en lugn fritid så längede inte råkade träffa på dessa barn ute. På den skola de lämnat, lät rektor civila poliser patrullera korridorerna och förmådde fältgruppen att ha samtalsgrupper. Jag kunde möta honom efter skoltid på centrum då han tittade runt om hans elever var där och störde. Han orkade i två år, sedan sökte han en ny tjänst.

Da mine børn i sjette klasse kom til en højstadie-skole med en anden rektor, lykkedes det endelig for mig at få flyttet mine børn til en nystartet skole med kun svenske børn, og endelig kom vores familie tilbage på fødderne igen. Børnene fik fred og ro i timerne, de fik venner og havde en rolig fritid, så længe de ikke stødte på disse børn ude i byen.

På den skole de havde forladt, lod rektor civile betjente patruljere gangene og feltgruppen oprettede samtalegrupper. Jeg mødte i blandt rektoren efter skoletid i byen, hvor han tjekkede om hans elever var der og lavede ballade. Han holdt ud i to år, så søgte han en ny stilling.

Detta är bara en liten del av vad som hände oss. Det finns de familjer som tvingades flytta från vår stad för att de inte kunde skydda sina barn undan våldet och de ständiga förföljelserna från dessa elever. Polisen gjorde en stor samlad insats då dessa barn blev straffmyndiga, började råna och misshandla även ute på stan och polisen äntligen, enligt lag, fick gripa in. Polisen fick stark kritik för det: vissa ansåg att man inte skulle bry sig. Flera av dessa, nu vuxna, åker ut och in i fängelser idag.

Det er bare en lille del af, hvad der skete for os. Der findes familier som er tvunget til at flytte fra vores by, for at de ikke kunne beskytte vores børn mod volden og de bestandige forfølgelser fra disse elever. Politiet gjorde en stor koordineret indsats, da disse børn kom i den strafbare alder, begyndte at røve og mishandle selv i byen, og politiet endelig i følge loven måtte gribe ind. Politiet fik stærk kritik for det: visse anså, at man ikke skulle bekymre sig om det. Flere af disse børn, nu voksne, går ind og ud af fængsler.

Det är således “rasistiska barn” som inte vill ha en skola med våld och som säger ifrån som skapar problemen i skolan, inte dessa våldsamma barn. Varför har inte barn rätt till god undervisning i en bra miljö i skolan? Hur mycket ska barn orka och tåla? Om nu barnen var krigsskadade och föräldrarna mötte rasism,varför sökte dessa föräldrar ingen hjälp? Fanns det inte hjälp att få? Och varför måste deras barn slå mina och andras barn, råna, misshandla och sabotera lektionstimmarna på grund av kriget de flytt ifrån och för att föräldrarna råkat ut för rasism. Stressade rasismen barnen så de måste ge sig på sina kamrater i skolan och på fritiden?

Det er således, "racistiske børn", som ikke vil have en skole med vold og som siger fra, der skaber problemerne på skolen og ikke disse voldsomme børn. Hvorfor har børn ikke ret til god undervisning i et godt skolemiljø? Hvor meget skal børn orke og tåle? Om børnene var krigsskadede og forældrene mødte racisme, hvorfor søgte disse forældre ikke hjælp? Er der ingen hjælp at få? Og hvorfor skal deres børn slå mine og andres børn, røve, mishande og sabotere undervisningen på grund af krigen, de har flygtet fra, og fordi at forældrene har været udsat for racisme. Stresser racismen børnene, så de er nødt til at gå løs på deres kammerater i skolen og i fritiden?

Var föräldrarna stressade så de i sin tur stressade sina barn så att de var utagerande i skolan? Var fanns stödet för dessa krigsskadade barn? Var fanns stödet för svenska begåvade barn som kunde både det svenska språket och den svenska kulturen? Dessa invandrade barn kunde inte svenska, de förstod inte mycket av undervisningen då den hade en grund i andra värdesystem och stod i en västerländsk kontext. Mina barn var begåvade, verbala och hade ett svensk utseende. Dessa barn kom från kommunägda lägenheter, medan vi själva bodde under denna tid I områden av annan karaktär.

Var forældrene stressede, så meget at de stresser sine børn, således at de er udagerende i skolen? Hvor findes støtten til disse børn? hvor findes støtten for begavede svenske børn som kunne det svenske sprog og kulturen? Disse indvandrede børn kunne ikke svensk, de forstod ikke undervisningen, da den havde sin base i et andet værdisystem, end deres eget og stod i vestlig kontekst. Mine børn var begavede, verbale og havde et svensk udseende. Disse børn kommer fra kommunalt ejede lejligheder, mens vi selv boede i et et område af en anden karakter.

Men varför måste vi utsätta våra svenska barn för detta? Som en kollektiv bestraffning för att vi är "rasister" ska våra barn få växa upp med och ta del av det hat som rasismen för med sig? Eller finns det möjligen en annan förklaring? Nej, visst, nej, nu tar jag till rasistiska förklaringar igen och ställer rasistiska krav. Att jag aldrig lär mig!
Maria

Men hvorfor skal vi udsætte vores svenske børn for dette? Som en kollektiv straf for at vi er "racister", skal vores børn vokse op og tage del i det had som racismen fører med sig? Eller findes der muligvis en anden forklaring? Nej, vist, nej, nu tyer jeg til racistiske forklaringer igen og stiller racistiske krav. At jeg aldrig lærer det!

Maria.

I Sverige taler man stadig pænt om indvandrere, med en "stresset" frygt for racismeprædiktatet. Der bliver slået hårdt ned på udsagn som accepteres i den danske debat. For dem der tror, at det hjælper at tale pænt, kan det at følge med i svenske forhold varmt anbefales. Til dette formål kan bloggen, Snaphanen, anbefales.

Alene i Stockholm og omegn, med omkring 1 million mennesker, begåes der dobbelt så mange(over 900 angiveligt i dag) voldtægter som i hele Danmark.

Sidste år (2008) var antallet af voldtægter i Sverige på i alt 5.379.

Vold steg til 84.302. Person eller gaderøverier var der 6.104 af.

I Malmø, en by med omkring lige så mange indbyggere som Århus og mange indvandrere. Lavede man for et par år siden en undersøgelse om vold, røverier og voldtægt blandt 7.378 teenagere fra Malmø.Resultatet var chokerende:
Over fem umyndige Malmø unge blev per uge udsat for voldtægt. Ti unge blev røvet, otte unge så alvorligt voldeligt overfaldet, at de måtte søge læge. Det om ugen!
Men værst af alt, kun tre ud af ti ofre meldte det til politiet. Blandt de voldtagne, kun en ud af syv!Seks procent af alle spurgte, angav de er blevet voldtaget, eller tvunget til sex, i løbet af "det seneste år"! En lige så stor andel havde været udsat for vold. Mere end hver tiende var blevet alvorligt truet eller udsat for røveri.

Så galt er det endnu ikke Danmark, men vi er på vej i den retning, og det kan blive vores fremtid.

De partier som støtter indvandringen, er partier som hævder, at de støtter de svage. Men det er netop de svage, indvandringen kommer til at gå ud over.

Det nytter ikke at fornægte den virkelighed, at de integrationsproblemer vi har, har vi kun i ringe omfang løsninger på, og det vil koste en kæmpe indsats, i mandtal og økonomisk at blot bevare status quo i Danmark.

De som støtter indvandringen, bedes øjeblikkeligt at komme med svar på, hvordan vi skal løse de intergrationsproblemer, hvorfor det de foreslår, netop er mere effektivt, end det vi allerede har prøvet?
De bør ligeledes komme med bud på, hvor disse mennesker skal bo? Hvad de skal leve af? Hvilke sygeplejersker og læger der skal pleje og tilse dem? hvilke folkeskolelærere der skal undervise deres børn? osv.

Døgnrapporter søges

Der er tilsyneladende ikke den store interesse i at offentligøre døgnrapporter mere. (Eller så er de bare godt skjult) Hverken fra Politi eller Brandvæsen er de til at finde for Østjylland. Tanken er vel at undgå hysteri, men man har vel ret til at vide, hvor man helst ikke skal bo.

Min bedstefar bor det forkerte sted. Det har kostet ham tre røveriske overfald, som han dog kun har anmeldt et af.

Hvad der sker efterhånden af grove ting, er ikke engang sikret en notits, eller en anmeldelse hos politiet, medmindre det bliver rigtig blodigt.

Men gamle døgnrapporter er til at finde, her er fra brandvæsnet:

Pluk fra døgnrapporten 16-02-2008 kl. 09:50

Århus Brandvæsen - døgnrapporten:
Fredag

22:14 Bispehavevej, Århus V - container i det fri - brand

21:16 Hasle Centervej, Århus V - container - mindre brand

20:52 Edwin Rahrs Vej, Brabrand - affaldsoplag i det fri - brand

20:31 Jettesvej, Brabrand - container i det fri - brand

20:31 Jettesvej, Brabrand - container i det fri - brand

19:48 Jettesvej, Brabrand - skraldespand i det fri - brand

19:46 Edwin rahrs vej, Brabrand - container i det fri - brand

19:29 Edwin Rahrs Vej, Brabrand - container i det fri - brand

19:24 Dortesvej, Brabrand - skraldespand i det fri - brand

15:48 Edwin Rahrs Vej, Brabrand - container i det fri- brand

01:21 Gudrunsvej, Brabrand - bygningsbrand

01:18 Astridsvej, Brabrand - transportmidler

00:16 Dybbølvej, Risskov - container i bygning - brand

00:12 Rosenhøj, Viby J - container i det fri - brand

Torsdag

23:20 Grundtvigsvej, Viby J - container/affald - brand

23:19 Kjærslund, Viby J - container i bygning-brand

23:11 Grøfthøjparken, Viby J - container i det fri - brand

23:02 Søndervangen, Viby J - container i bygning - brand

22:16 Gudrunsvej, Brabrand - transportmidler

22:13 Jettesvej, Brabrand - container i det fri - brand

22:09 Bispehavevej, Århus V - bygningsbrand - etageejendom
20:57 Edwin Rahrs Vej, Brabrand - container i det fri - brand

20:35 Gudrunsvej, Brabrand - container i det fri - brand

20:29 Gudrunsvej, Brabrand - container i det fri - brand

20:26 bentesvej, Brabrand - container i det fri - brand

20:18 Edwin Rahrs Vej, Brabrand - container i det fri - brand

20:10 Anelystvej, Tilst - bil i det fri - brand

Politiets døgnrapport er fjernet:

Hidtil har vi udvalgt hændelser fra døgnets begivenheder og omtalt dem i "Døgnrapporten" på hjemmesiden. Efter sammenlægningen af kredsene er politiets døgnrapport imidlertid blevet meget omfattende. Østjyllands Politi modtager i gennemsnit 270 anmeldelser i døgnet, og en udvælgelse af disse hændelser vil aldrig være fyldestgørende og afspejle politiets arbejde. Desuden vil flere besøgende opleve, at lige netop den hændelse, de har været vidne til - eller har hørt om ikke er omtalt på hjemmesiden. Derfor fjerner vi nu "Døgnrapporten" fra Østjyllands Politis hjemmeside.

Her et udpluk, af den angiveligt sidste døgnrapport fra Østjylland 1. januar 2007:

Kl. 03.47 - Forsøg på manddrab i Udbyhøj

En mand skød kl. 03.45 med et haglgevær mod beboere på Rougsøvej i Udbyhøj. Han ramte heldigvis ingen, men det var efter det oplyste tæt på. Ud over at skyde mod beboerne, afgav gerningsmanden seks skud mod en lampe og mod to biler.
Efter politiets ankomst til stedet blev gerningsmanden identificeret og kaldt ud af huset, hvor han opholdt sig. Han blev anholdt uden problemer og ført til politigården.
Gerningsvåbnet, et dobbeltløbet haglgevær, blev fundet og taget med af politiet.

Gerningsmanden, en 56-årig mand, blev senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør og af retten varetægtsfængslet til den 15. januar 2007.
Til top

Kl. 06.34 - Slagsmål mellem 18-20 unge i Hammel.

Kl. 06.34 blev der anmeldt slagsmål/knivstikkeri mellem 15-20 unge på Rutebilstationen i Hammel.
Ved politiets ankomst til stedet blev der truffet 10-15 personer, som imidlertid ikke ville udtale sig til politiet.
Der blev ikke fundet våben.
En 15-årig unge mand ville ikke oplyse sit navn og fødselsdato til politiet og blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af Retsplejeloven. Han blev løsladt efter at politiet havde fundet frem til hans identitet.
Til top

Kl. 16.30 - Røveri mod 20-årig kvinde i Århus

Fire til fem unge udlændinge frarøvede en 20-årig kvinde en taske med mobiltelefon, pung og nøgler. De slog og sparkede kvinden og tog derpå tasken fra hende.
Røverne beskrives som:

Alle unge af sydlandsk oprindelse,
12-14 år gamle
omkring 165 cm høje
den person, som løb med tasken var iført mørkeblå striktrøje og hvide cowboybukser, samt hvide kondisko,
en anden var iført rød dunjakke med hætte,
en tredie bar et pandebånd med djævlehorn med lys i.
Oplysninger om røveriet eller gerningsmændene kan gives til Efterforskningsafdelingen på tlf. 87 31 14 48.

Til top

Kl. 23.25 - Påsat brand i skolebus i Brabrand.

Ukendte gerningsmænd satte kort før kl. 23.25 ild til en skolebus, der var parkeret på en P-plads ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Det lykkedes ikke at få ilden slukket før bussen udbrændte.
Til top

Men dette er kun begyndelsen, vold virker og straffes ikke hårdt, hvis man lader være med at slå mennesker ihjel eller lignende. Ingen tør gribe ind.

Som en mand der greb ind i dagsaktuel sag sagde:

Vi var seks personer, som stod ud på Nørreport Station, hvor han står og smadrer kvinden op af ruden. Jeg løber selv ind i et Øresundstog smurt ind i blod, men her siger togpersonalet, at 'de ikke kan hjælpe mig'. Hos politiet har de heller ikke tid til at afhøre mig. Jeg er selv chokeret. Men mest fordi folk ikke hjælper hinanden, siger han til Ekstra Bladet.

Nej vi dukker os og skubber ansvaret væk, gør vi.

Til højre eller til venstre

En på mange måder interessant debat på bloggen eksistens.

Jeg har aldrig kunne forstå den tankegang, at man partout skal have et tilhørsforhold til venstre/højrefløjsaksen. Personligt har jeg lystigt stemt på begge sider og til tider også stemt blankt, fordi jeg ikke havde lyst til at stemme på nogen overhovedet.

I en eller anden forstand, kunne jeg godt se mig selv som socialliberal. Men jeg har afgjort synspunkter, som udstikker både langt til højre og til venstre.
Nogle gange kan det være enkelte ligninger som er svære at få til at gå op. På den ene side, for eksempel, vil jeg have en forsvarlig socialpolitik, mens jeg omvendt ikke kan acceptere en stor overførselsindkomstbyrde eller en kvælende skattebyrde.

Jeg kan hverken dele den modstand over for, eller for stor tillid til, kapitalismen.

Eller sagt på en anden måde: Jeg kan ikke dele en automatisk kritik af kapitalismen, som den der sidder på rygradden af venstrefløjen, som eksemplificeret af William Jansen i debatten på bloggen Eksistens. Omvendt kan jeg heller ikke dele det syn, hvor kapitalismen siges at hvile i sig selv, og der helst ikke skal gribes ind i forhold til.

Men jeg citerer nu fra debatten på Eksistens, Først William Jansen, herefter mit svar:

William Jansen:

Kapitalismen beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med
markedsværdier. Det er ikke en fejl ved kapitalismen, det er bare en naturlov
som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når kapitalismen ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i
Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig
selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for
naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat
kommer ind i billedet.

...

Markedet beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med markedsværdier. Det er ikke en fejl ved markedet, det er bare en naturlov som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når markedet ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat kommer ind i billedet.

Mit svar:

Venstrefløjen såvel som højrefløjen har karakter af menigheder med et selvopfattet tilhørsforhold til en monopol-ideologi.
De er jo begge i ekstreme tilfælde fuldstændigt overbevist om at modparten tager hundred procent fejl.

William Jansen:

At betragte kapitalismen som en ideologi som udelukkende har ophobningen af kapital som drivmotiv, er en noget snæver på en virkelighed som er noget mere broget.

Du kan sagtens finde mennesker, som kun tænker i penge og ikke over hvad de giver igen for de penge.

Men mange kapitalister er faktisk drevet filantropiske tanker, ser det som deres ansvar at skabe arbejdspladser, vækst og økonomisk velstand og sidst men ikke mindst, produkter der gør livet bedre for deres medmennesker, får menneskeheden ud af jordhulerne figurativt talt.

Hvis der er nogen der har været dårlige til sidstnævnte, er det da socialistiske ideologier, netop på grund af deres centrering af magten og deres intolerance over for den brogede politiske verden og fanatiske tro på at den rette ideologi skaber det rette samfund.

Skal vi kalde det manglende etik, at sætte alt ind på at finde en kur for cancer?

Tager du Henry Ford, så var han drevet af den vision at skabe en bil alle havde råd til, så at alle kunne få den frihed. (En har hvisket i min øresnegl, ((Kommentatorsporet)) at Henry Ford hvis var lidt for samarbejdsvillig med nazisterne, og at Hugo Junkers mistede sin virksomhed på grund af, at han nægtede at samarbejde med nazisterne - Ford ville slog hånden af Junkers og modtog en tysk orden. Min pointe er dog stadig, at ikke alle kapitalister går udelukkende op i penge og enkelte slet ikke. De kan gå op i så meget andet. De kan gå op i at skabe noget stort - ekspansion, eller at gøre livet bedre for deres kunder)

Kigger du rundt i dit hjem og andres hjem er det fuldt af ting, hvor tanken ikke alene har været at tjene penge, men at levere et produkt som kommer dig og alle andre til gavn.

Ville du nogensinde kalde en stor forfatter, som tjener styrtende med penge, for en kapitalist?

Tager du George Soros, så har han givet flere penge, end de fleste, til godgørende formål. Her taler jeg ikke bare om kvantitativt, men procentvist af indkomst.
For hvor meget giver vi lige som individer, af vores personlige indkomst, som vi ellers råder over ret så suverænt, til de sultende børn. Er det kapitalismens skyld, vi ikke giver disse penge?

Problemet med sultende børn er noget mere broget, end blot send flere penge.
Hvis U-landene ikke snart selv tager ansvar for deres egen befolkningsvækst, ender det med, at de bliver så mange, at intet kan hjælpe dem.
Ikke blot i den forstand, at der bliver mangel på penge, men først og fremmest mangel på føde. Den har vi allerede haft en forsmag på.

Er man i øvrigt venstreorienteret eller højreorienteret som socialliberal?