I dybden med babyboomet i England

Som jeg skrev i går, i den første post om babyboomet i England, "Så mangler vi alt bortplapren og gyden olie på vandene, omkring det ikke skyldes immigranter".

Der tog jeg selvfølgelig fejl, den bortplapren er naturligvis allerede produceret, med en søvngængers sikkerhed.

Lige som i Frankrig skyldes det naturligvis overvejende at de "oprindelige, eller aboriginal britiske" kvinder føder flere børn, i hvert fald, når der skal spinnes, og rent spin er det. Spin er jo ikke løgne, men halve og fordrejede sandheder.

Det hedder det også i en rapport med titlen, "Have women born outside the UK driven the rise in UK births since 2001?", fra England officielle statistiske kontor, selv om 2/3 dele af væksten skyldes immigranter:

The number of births to foreign born women has risen each year since 2001, increasing by 66,731 over the six-year period. In contrast, there were 36,391 more births to UK born women in 2007 than 2001, despite small decreases between some years. A consequence of these changes is that two-thirds of the total increase in births between 2001 and 2007 can be attributed to women born outside the UK.

Alligevel får de de gjort den stigende fertilitet blandt britiske kvinder til hovedårsagen:

The recent rapid increases in the TFR are mainly due to increasing fertility among UK born women.

Og henviser til Frankrig, hvor lignende resultater er fundet:

Similar results have also been found in France, where rising fertility rates are mainly due to increasing fertility among women born in France.

Rygdækningen for denne konklusion, er denne:

The rise in births to women born in the UK can be attributed to rising fertility rates among UK born women, but the rise is not as high as it might otherwise have been, due to falling numbers of UK born women aged 25–39. In contrast, the rise in the number of births to foreign born women can be attributed to the increase in the population of women born outside the UK, particularly at ages where fertility is highest, and the higher fertility levels displayed by foreign born women in the UK compared with their UK born counterparts.

Altså underforstået, da væksten blandt børn af immigranter skyldes, at der er indvandret flere af dem - altså er flere af dem, som føder.
Hvor den for briternes vedkommende skyldes - og der faktisk er færre af dem i den fødedygtige alder - at de får flere børn, selv om deres fertilitet er 1,79, hvilket stadig under det niveau, som der kræves for at de kan vokse, hmmm?

Således, trylle, trylle, skyldes væksten i børnefødsler ikke at immigranter får flere børn. Nej, der er blot blevet flere af dem.

Den præmis holder naturligvis, omend i praksis er den uden forskel og befolkningssammensætningen forandrer sig stadigt hastigt med syvmileskridt.
Men den kan bruges, og bliver brugt som ren bluff, til at nedkøle bekymringen for Europas radikalt forandrede demografi - som eksemplet Frankrig viser.

Indvandrere udgør dog, i øvrigt, en høj andel af befolkningen i den fødedygtige alder i England. En andel som ligger beroligende nær deres andel af fødslerne. Men så beroligende er det heller ikke, for det minder angiveligt om Danmark, hvor ikke-vestlige indvandrere ligger på omkring 7-8 procent af befolkningen i den fødedygtige alder (her 18-42 årige) og indvandrere samlet set er 14 procent af befolkningen i den fødedygtige alder. Men de danske indvandrere samlet set føder "kun" 12 procent af børnene. Billedet er dog radikalt et helt andet for de ikke-vestlige indvandrere som føder 9,3 procent af børnene, altså over 3/4 dele af børnene født af indvandrere.
Der føder de britiske indvandrere 24 procent af børnene, men deres andel i den fødedygtige alder er også højere, kan ikke finde nøjagtigt tal på andelen, men der er denne graf, som tyder på i hvert fald over 20 procent, eller tæt derpå, af kvinderne i fødedygtig alder:


Så er der grund til bekymring i det hele taget?

Hvis man husker det lige nævnte eksempel fra Danmark, hvor ikke-vestlige indvandrere står for halvdelen af indvandrerne, men over 75 procent af indvandrernes fødsler, så, ja, er der grund til bekymring. De ikke-vestlige indvandrere igen, også for Danmarks vedkommende, er et vidt begreb som dækker over for eksempel russiske og asiatiske kvinder, som ikke føder så mange børn.

Det forholder sig nok ikke meget anderledes i England. Faktisk fremgår det klart af rapporten, at der findes grupper som føder flere børn, end andre:

For example, in England and Wales in 2001, the TFR for UK born women was 1.6 children, compared with 4.7 children for women born in Pakistan and 3.9 children for those born in Bangladesh.

Nu er fertiliteten for britiske kvinder steget lidt til 1,79, men er stadig ikke er over det niveau på 2,1 børn, som det kræver at opretholde sit befolkningsantal. Mens der er flere med Pakistansk og Bangladeshiransk baggrund, som stadig holder en langt højere fertilitet, per kvinde.

For at slet ikke tale om at alle immigranters fertilitet, samlet set er høj - og fertilitetsrate nævnt efterfølgende, inkluderer vel at bemærke også vestlige indvandrere i England, alle kvinder født i udlandet:

The estimated TFR for foreign born women in 2007 was 2.51 children, up slightly from 2.48 in 2004. In contrast, the TFR for UK born women increased from 1.68 children in 2004 to 1.79 in 2007.

Skulle man skære i gennem og kigge på praktisk fertilitet, fremfor den teoretiske i spinafdelingen. Så føder britiske kvinder først flere børn, end immigranter, den dag hvor de vokser med samme procentmæssige rate som immigranterne og efterkommerne, eller alternativt, den dag hvor deres relative vækst er større, end immigranters og efterkommeres.
Intet af det ovenstående, er noget et hvilket som helst land i Europa med over 3-4 procent ikke-vestlige indvandrere så meget som i nærheden af.

De har lidt lidt tid at løbe på, til at opnå dette, da de i særklasse fertile immigranter, endnu, og det varer ikke længe, er en mindre del af befolkningen.

Top ti for immigrant fødsler i 2007 ser sådan her ud:



De her tal gælder som sagt kun kvinder som er født i udlandet. England har haft pakistanske og bangladeshiranske indvandrere siden 1950, hvorfor der er mange efterkommere, som ikke tæller som immigrantfødsler.

Det skal dog siges i tilfældet en familiesammenføring af en efterkommer "mand", med en indvandrer "kvinde", vil fødslen tælle som en indvandrerkvindes fødsel, hvor den ikke vil gøre det i det omvendte tilfælde, hvor det er manden som er immigranten, og kvinden som er efterkommeren.
I følge Christopher Caldwells bog, "Reflections on the revolution in Europe", bliver 60 procent af pakistanerne i England familiesammenført med en fra udlandet. Der er altså angiveligt en pæn portion af efterkommerne som gifter sig med andre efterkommere, hvis fødsler altså ikke kommer med i denne statistik, og som angiveligt står for en andel af det som kaldes naturlig vækst blandt britisk fødte. En uvis andel, men ingen tvivl om der er en andel og det er let at mistænke, at eftersom indvandrerne kan stå for 2/3 dele af væksten i fødsler i det hele taget, kan efterkommerne også let stå for hovedandelen af den vækst som kaldes etnisk britisk.
Det samme kan man mistænke i Danmark, kort sagt hele Europa.

Fertiliteten hos de britisk fødte efterkommere af pakistanere og bangladeshiranere er ganske vist faldet, i forhold til første generations indvandrere. Men den er stadig høj!:


Såvel som en fertilitetsrate under 1,5 barn per kvinde, repræsenterer en meget kritisk skrumpningsrate af befolkningen. Så repræsenterer en fertilitet over 2,5 barn per kvinde en markant befolkningstilvækst.
Dens potentiale til at stacke i en befolkning, hvor en stadig større andel af befolkningen er unge, giver på sigt en flerdobling af befolkningen.
Simpelt sagt, vil 2,5 barn per kvinde, give eksponetiel større vækst, skridt for skridt, som det bliver 20 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn, 25 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn. 30 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn, eller 10 millioner, 15 millioner, 20 millioner osv..

Det oven i det forhold at 2,5 barn i sig selv er nok til en markant befolkningsvækst.

Tag blot udviklingen over fire generationer af efterkommere, hvor moder A får 1,8 børn og det samme får hendes efterkommere og Moder B får 2,5 barn, ditto hendes efterkommere:

Moder A vil kun få 10 efterkommere.

Moder B vil få 39 efterkommere.

Langt større bliver forskellen hvis moder B og efterkommere får 3 børn:

Nemlig 81 efterkommere. Bid mærke i at pakistanerne har stabiliseret sig tæt på 3 børn i et land som har haft Pakistanske efterkommere i over 50 år. Og værre er det for Bangladeshiranerne.

Dertil kommer stackningen, hvor et stadigt større antal fødedygtige kvinder, vil føde 2,5 barn, eller mere. En som igen forøges af nyindvanding, som det vel nærmest er utopisk vi helt undgår.

Og hvor vi i vesten repræsenterer den omvendte model, hvor et stadigt mindre antal kvinder vil føde under 2,1 barn per kvinde. Altså skrumpe.

Dertil kommer en forskel i gennemsnitsalder for førstefødsler.

Tager du alle de forhold sammenlagt, er en tidobling, eller mere af muslimske indvandrere og efterkommere meget sandsynlig af muslimer i Europa.

Det er så simpelt, som det er tragisk, og det er ekstremt vigtigt, at vi ikke æder den slags spin, uden at tænke selv.

Det er højst utænkeligt, givet specielt deres indvandringsrater, at lande som Frankrig, England, Sverige ikke har muslimsk flertal før dette århundrede er ovre - Norge og Holland ligeledes i farezonen.

Hvis de skal have en chance for at undgå dette. Skal indvandringen stoppe helt inden for et årti, eller deromkring, eller markant reduceres.

Sådan ligger landet, og det kræver minimal matematisk sans at regne det ud. Alligevel går vi som søvngængere en demografisk revolution i møde.