tirsdag den 6. oktober 2009

Tøgertiken!

Nu er avisen Information, jo ikke helt hævet over censur, som jeg personligt har erfaret:

Men revsningen af "Tøgertiken"
i fredagsudgaven af Information, er nu en gang værd at tage med:

Som Politikens chefredaktør har Tøger Seidenfaden i årevis udgivet sin avis som et tillæg til sig selv. Nu - i disse sparetider - har han valgt at droppe avisen og udkomme solo...
»Han er her for de store linjer. Værdigrundlaget. Idékampen Holdningerne. Han er røsten i samfundsdebatten og chefen, der ‘orienterer’ sine medarbejdere om ændringer på avisen og slutter sine e-mail med ordene ‘Alt godt, Tøger’. Det er hans særlige signatur.«
Det fremgår af hyldestinterviewet, at Tøger ikke finder sig i, at hans medarbejdere også skriver ‘alt godt’. Alt godt er Tøgers eneret...

Vedholdende ivrer Tøger Seidenfaden for gøre sin mangfoldighed af ytringer til ytringer om ytringsfriheden. Et eller andet sted i argumentationsforløbet åbenbares det, at også dén er hans eneret. Både til at benytte og til at begrænse.

Holder man ‘Tøgertiken’, er man fastholdt på Tøger-holdningernes holdeplads - helt og h0ldent. Hvis man altså holder til at holde det ud.


Det er trods alt en fornøjelse, at læse den avis i blandt :) Ikke altid, men man tage det sure med det søde.

0 kommentarer: