Halløj på håndvaskehotellet

Don´t mention the war!

»Det eneste, vi ved, er, at vi ikke kan stole på nogen. 80 pct. af os er arbejdsløse og ligger og sover det meste af dagen. Når vi står op, begynder krigen ved 17-tiden. Så skiftes vi til at stå vagt for at beskytte os selv og hinanden. Her er tit skyderier, men AKB (boligselskabet, red.) og deres medarbejdere lader bare som ingenting. De vil ikke have, at nogen skal have det at vide.«

Sådan er livet i Tåstrupgård lige nu – næsten to år efter det voldsomme opgør. Gennem den periode har borgmesteren flere gange udtalt, at området var inde i en god gænge. Det forstår drengene ikke.

»Når vi hører om, at Tåstrupgård er et godt sted at være, og at der er god integration, forstår vi slet ikke, hvor det kommer fra. Og hvorfor sætter politikerne sig ikke ind i, hvordan her er at være? Er de ligeglade med os? Hvis ikke der er nogen, der gør noget, ender det med, at det koster menneskeliv.«

Knap 1.000 unge er under våben og registreret som organiseret kriminelle hos Rigspolitiet. Man kan formentlig gange det tal med ti, hvis man vil vide, hvor mange disse organiseret kriminelle kan trække på.

Og det mest opsigtsvækkende er, at lillebror også er med. Det er ellers ham, som pædagoger og politikere gennem de seneste år har talt om skulle reddes. I Tåstrupgård er nogle af drengene med våben kun 15-16 år. Og de siger selv, at de har adgang til både håndgranater og panserværnsraketter.

Berlingske laver en artikelserie om problemet

Det store spørgsmål er, hvad man stiller op? At lade som om at det kun er en lille hård kerne, nogle få personer, og ikke et jordskred lige i midten af samfundet, gør kun ondt værre.

Politikerne vil naturligvis gerne fremstå som verdensherrer, der har styr på begivenhederne. Virkeligheden er en helt anden, de ved hverken hvordan, man siger bæh eller buh.

Fremtiden bliver grum, både for disse unge, og resten af samfundet.