lørdag den 24. oktober 2009

Integration - nej for hulen da

Der er for så vidt ingen tvivl om hvilke indvandringslande, der giver os de største problemer, både økonomisk, socialt, kriminelt. Det er i statistisk klarsprog indvandrerne fra Somalia og Libanon.

Men vi har ved gud heller ikke gjort meget for integrere dem. Vi har ikke taget fat i dem, rusket lidt i dem og tvangsassimileret dem. Krav er fraværende. I vores lille bløde nyapartheid stat, kan de ikke gøre for det og forventes at bo i ghettoer, på samfundets yderkant, at de er ofre uden ret til at være som os og selv leve op til et eget ansvar.

Det er socialistisk "det er samfundets skyld" tænkning, som i øvrigt præger hele samfundet, omsat til sin mest klare form.

Jeg tænker derfor meget over denne kommentar på Uriasposten, som jeg vil fremhæve - citat

Helt her ude i Nordjylland har vi slæt ikke de problemer , den lokale boldklub er lille og hyggelig .
Vores søde somaliske knægt der bor sammen med sin familie i en af de små landbyer her omkring er en af de bedste spiller på holdet og nyder stor respekt for sin indsats og sit talent .
De er de eneste indvandrere her i området og er lige som os andre tilflytter blevet tvangs-assimileret da ingen nye som bekendt får lov til at gå og være sig selv .
Da jeg for et par uger siden stod og så på den kulsorte og langbenet knægt og hans fantastiske bold føling tænkte jeg “hold kæft hvor vi har skudt os selv i foden” .
Det er jo tydeligt at både knægten og hans sky fader trives her selv om det måske i starten var lidt tvang der fik faderne til at møde op sammen med os andre bonderøve til drenge bold .
Han stod sammen med Kasper´s far over på den anden lang side og jeg lagde mærke til at skyheden var ved så småt at lette.
Her taler vi om den landegruppe, som ærligt talt er sværest integrerbar.
Men vi har bestemt heller ikke gjort det lettere for dem, ved at lade dem smutte ud i ghettoen, betragte dem som ofre og ført en anden form for aparttheid, der intet forventer af dem, andet end at de skal forblive deres egen isolerede kultur.

Islam aside, så vil dem som ikke er så konservative, gerne være en del af samfundet, og omvendt risikoen for at de tyr til egen konservativ kultur som anker, stiger når de på den ene eller anden måde lukkes ude.

Det at vi ikke forventer en hylende fis af dem, er for så vidt, i mine øjne, mere skadeligt end noget andet.
Det er hverken at tage dem, eller samfundet, eller ofrene for deres manglende integration alvorligt. Det er en tabermentalitet, sukret til i socialistisk formodet godhed over hele linjen.

Nej, grib dem kraven og rusk dem lidt, så tag dem med til fodbold, og producer et par Zlatans tak :)

Læs også Eksistens post "offersyndromet".


1 kommentarer:

WilliamJansen sagde ...

Problemet er at vi slet ikke har tilstrækkeligt med landsbysamfund til at give somalierne en landsby hver. Hvis vi havde. No problem, jeg tog gerne en borgerkrigs-ramt somalier pr. dansk landsby som en humanitær handling, men... Logistik og sådan nogen ting. De ender nødvendigvis med at bo i de samme byer.

Det er en fin historie, men det er ikke kimen til en løsning.