Så kommer det dog:
Hver fjerde mener, at man er fattig, når man ikke har råd til at deltage fuldt ud i det samfund, man lever i, skriver politiken.dk.Hvad er så at deltage fuldt i det samfund?
Er det biografen, eller weekendophold på et hotel? Er det når man ikke har råd til at drikke sig lammestiv ved baren, eller når man må spise leverpostej og rugbrød resten af måneden?
Hvis man bor billigt og lever uden udskejelser, så er selv en SU tilstrækkelig, ordentlig basiskost er egentlig ikke så dyr, hvis man handler i Netto:)
Det er klart man er sårbar over for store uforudsete udgifter, men så kan man jo forudsige dem, for de plejer at komme.
Flertallet peger så på 11.926 kroner før skat, i den Megafon-måling, som TV 2/Nyhederne og Politiken har fået foretaget.
Men det er da mange penge, hvis man ikke har en dyr husleje, eller børn. Klart det giver ikke det helt store loft til udskejelser hvis huslejen er pænt over 4000. Men lidt loft er der da, selv til at spare op til det uforudsete.
Selv om man tjener almindelig god løn, skal man stadig tænke over hvordan man bruger sine penge. Det er graden af omtanke, der forandres, men sulten går man ikke i seng og lever ikke helt uden at kunne købe en computer, eller cykel, eller et fjernsyn. Der er blot grænser for hvad superduper kvalitet du har råd til.
Med økonomisk omtanke skal vi alle leve, uden at sulte.
Har man så dyr husleje og børn, ja, så kan man være under pres. Men det kan man også være med en høj indkomst, hvis man nu lige vil have en lækker central ejerbolig i en storby.
Alt er relativt. At de allerede gavmilde offentlige ydelser alligevel ikke er nok. Det er velfærdsinflationsskruen uden ende.
Jeg bliver på en måde fortørnet, fordi der vil altid være en form for afsavn, når man ikke hedder Vanderbilt.
Når banken siger man bør have et rådighedsbeløb på 10.000. Så tænker jeg, hvis jeg har haft det, så har jeg brugt det, men jeg kan klare mig for 4000 mindre.
For mig ligger fattigdomsgrænsen ved et rådighedsbeløb på 2000 efter faste udgifter. Så er det klart man ikke kan bo i en fireværelses, eller have to børn, med 10.000 om måneden før skat.
Hvis man er fattig i Danmark, er det på en eller anden måde selvforskyldt, med meget få uheldige undtagelser.
Lever man af havregrød, rugbrød, billigt pålæg og gulerødder osv. Ryger ens forbrug ned under 900 kroner om måneden. Med lidt flair er det ikke umuligt at leve for 35 kroner om dagen.
Eksempel:
Havregryn med mælk 3 kroner
En banan og et æble 4 kroner
En halv pakke rugbrød til 3 kroner og ost og pålæg for 3-4 kroner.
Hakket oksekød til 12 kroner, en halv pakke, og hakkede tomater til 2 kroner - en halv bøtte.
Gulerødder og ærter til 3 kroner.
Mælk og kaffe, te, 6 kroner.
I alt 35 kroner - og så er der råd til lidt ekstra, med 2000 til rådighed :)
Det er selvfølgelig langt rarere at kunne gå hen i Føtex, uden at tænke over hvad man smider i kurven, men overfører du dette princip til dit øvrige liv kan selv 20.000 udbetalt hurtigt få ben at gå på.
Grænser er flydende, og den ene er fattig med 12.000 udbetalt, den anden klarer sig fint med 6.000 udbetalt.
Personligt har jeg prøvet begge grøfter, og hvis jeg har været "fattig" har det aldrig været uforskyldt, uden at jeg prioterede en større bolig, eller noget andet.
Jeg har svært ved at bruge 10.000, i dag, om måneden og det kommer nok til at kræve nogen tilvænning, når jeg ryger over igen en dag:)
Men jeg vil da gerne have en elcykel og et spejlreflekskamera, men jeg dør ikke, fordi jeg er foruden. Lige som jeg heller ikke ville dø uden en Porche, når jeg igen får oppe omkring de 20.000 udbetalt.
Et fjernsyn er efterhånden så utroligt billigt at alle netop har en kinamands chance, det samme er en computer, det samme er internettet.
Går du ti år tilbage var det dobbelt så dyrt, og det i rene kroner, selv uden inflation.
Fastnet ISDN gav jeg foreksempel 500 kroner for. Et TV over 20 tommer kostede over 4000.
En god computer kostede oppe over 8000, hvis det ikke var en forældet sag.
Til gengæld har boligpriser og fødevarer fået et hak op.
Fattigdom, nej du. At kalde sig fattig i Danmark ville være en hån mod dem som faktisk ikke ejer en pind, eller en fyldt mave.
Således talte det stokkonservative aldrende brokkehoved ( Som ikke drikker for 700 kroner på en aften i byen mere og køber 4-5 cd er og bøger osv. )
0 kommentarer:
Send en kommentar