torsdag den 1. oktober 2009

Nyt kamera på bloggen

SÅ fik jeg endelig taget springet til et nyt kamera. Jeg overvejede et spejlrefleks, men da jeg vil have zoom og ikke blot vidvinkel, valgte jeg, nej, valgte min økonomi, en billigere løsning, nemlig Canon SX 20.

Valget stod mellem dette kamera, eller Panasonic Lumix FZ38.

Lumixen tager bedre billeder, mere skarpe og fejlfri.

Men jeg valgte Canon af flere grunde:

1. Først og fremmest på grund af dets farvegengivelse, hvor lumix virker mere kedelig.

2. Muligheden for at optage HD videoer med zoom på.

3. 20 vs 18 gange zoom.

Jeg har taget de første billeder nu. Og har endnu meget at lære om det kamera.

Men først for at nævne det som glæder mig.

Den har en feature som hedder "my colours", hvor man hurtigt kan vælge mellem flere forskellige farveindstillinger.

For eksempel kan man fremhæve blå farver, med et hurtigt klik og drej på styringen, eksempel hvor blåt er fremhævet:



Samme billede hvor grønt er fremhævet:



Og samme billede med rødt fremhævet:



Der findes også andre settings i my colour, som jeg mangler at prøve af.

Jeg har dog hurtigt erfaret, at man skal passe på med at bruge den blå fremhævelse.

Dette her motiv blev ikke godt med blåt fremhævet, men bedst med grønt:



En anden feature, SCN, med præprogrammerede sceneindstillinger, fik jeg også lige prøvet af.
Dog kun i sunset mode. Men jeg er overrasket over hvordan en egentlig farveløs og kedelig solnedgang blev forvandlet til en ganske smuk. Jeg glæder mig til at prøve kameraet af på mere farverige solnedgange og vinter, ahem, opgange:



Kameraet er brugervenligt og har en god balance, skærmen kan tippes, så man presse kameraet ind mod kroppen for stabilitet og holde det lavt. Antishake mekanismen skulle være ret så god.

En ting skuffer mig dog. Forventningen om hvor kraftig 20 x zoom er, var skruet lidt for højt op.
Det er stadig svært at komme tæt på motiver, som er på over 100 meters afstand:



Ligeledes blev ovenstående billede et af de afblegede billeder, som jeg ikke bryder mig om.
Men det er der nok nogle indstillingsmuligheder ud af. Jeg måtte dog forsøge mange, før det virkede.

Under disse lysforhold, måtte jeg gå højt op i ISO, nemlig 400 ( det var vist auto i øvrigt ), hvor billedkvaliteten lider kraftigt på dette kamera allerede ved ISO 200, et af de største kritikpunkter ved dette kamera i øvrigt.
Problemet er at billedet slet ikke så forfejlet ud på skærmen. På den så jeg en frisk grøn farve.

4 kommentarer:

Knud Larsen sagde ...

Jeg har selv aldrig brugt de specielle "scener" på mine Canoner, - dvs jeg HAR testet "grønne ting" på en Ixus.

Jeg vil til hver en tid foretrække at bruge Photoshop til at ændre hvis der er noget at ændre.

Dit nye kamera har endnu ikke adgang til at bruge CHDK, men det kommer nok snart, - SX10 har.

Så kan du tage billeder i RAW, og selv bestemme alt EFTER billedet er taget.

CHDK er gratis, og ændrer ikke noget ved kameraet, det er et program som sidder på SD-kortet, og som kun kører når man vil.

OG det kan utallige ting som kameraet ikke selv kan, - selv de billige Canon-kameraer kan gøre helt utrolige ting, - fx "bracketing" med ISO, eller med flere skud og hvilke som helst værdier man vil.

OG fx "motion detection" så man kan tage knivskarpe billeder af ting der foregår lynhurtigt, - fx netop lyn ;-)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Det lyder spændende med det program, tak!

Jeg hader photoshop, for så skal man jo også vide, hvordan man præcis bruger det - ejer det i øvrigt ikke :)

Jeg håber i stedet at lære at indstille kameraet, så jeg kan fange øjeblikket med et klik i stedet.

Som regel tager jeg 5-6 billeder, med forskellige indstillinger, af samme motiv og udvælger det bedste.

Når man har læst at indstille kameraet selv, kan man jo også slippe for SCN og andre automodes :)

Men de er ikke altid tosset, hvis der skal tages et hurtigt billede.

Knud Larsen sagde ...

Jeg ser at nogen allerede HAR gang i CHDK til sx20, men vist ikke i en officiel version endnu, - det kan dog ikke vare længe.

Photoshop er nu ikke vanskeligere end man selv vil gøre den til, og fx en simpel "shadow-highligt" - et klik - kan forbedre utrolig mange billeder.

Det var jo en nyhed, da photoshop kom med det, men nu kan mange andre foto-programmer også, - og flere programmer er jo gratis på Nettet.

Der er iøvrigt et glimrende gratis program til at arbejde med de RAW-billeder, som kommer ud fra kameraer der kører med CHDK, og DET kan alt det man normalt har brug for.
Navn "Raw therapee"

Med RAW får man mere "highlight" med på et billede, og med RAW bestemmer man selv hvor meget billedet skal skærpes helt til sidst.
Der er normalt 10 bits pr kanal, som så ender med de normale 8 bits når man har bearbejdet billedet og omdannet det til tiff eller jpg.

SCN er da sikkert brugbart, jeg har bare aldrig brugt det, - på mit G7, som var det første Canon som var tæt på spejlrefleks og som IKKE var helt uhandigt som de tidligere versioner, bruger jeg en P-indstilling, dvs jeg har på forhånd bestemt om det er lukkerhastighed eller åbning som har forret.

Her er ét websted hvor du kan få et glimt af de utallige menu-punkter som dukker op når man kører CHDK:

http://hackaday.com/2008/05/27/how-to-expand-your-camera-with-chdk/

Knud Larsen sagde ...

Forresten når jeg nu ER i gang med CHDK. Man kan også læse tekstfiler på kameraet - fx med info om de programmer man kører, eller om steder man besøger - og man kan spille spil, og se en kalender.

Jeg har lige snuppet et "intervallometer" så jeg kan tage billeder med bestemte intervaller.
Noget jeg før måtte bruge min bærbare til via et USB-kabel.
(Jeg tog billeder af mus som spillede på bordet om natten).

Her kan man så også bruge motion detection, det sparer jo strøm og billeder.

Man kan også aflæse temperaturen flere steder i kameraet, OG fx få visning af DOF, og i hvilket område et billede vil være skarpt.

Helt utrolig mange ting kan gøres.

Jeg har set folk købe et billigt brugt Canon, bare for at få mulighederne.