Røde Kaj den lykkelige gangster

Og nej, rød har med hårfarve at gøre, men at gætte hvem han stemmer på, står enhver frit.

Røde Kaj har fået udgivet en bog om sit liv som Vesterbrogangster, et liv der havde lette penge og lette damer med spidse bryster som centrum.

Bogen er anmeldt her i Information. Denne anmeldelse rummer i mine øjne nogle spændende detaljer.

For det første, går vi tilbage til begyndelsen af 1960´erne taler vi om en tid, hvor kriminaliteten var 5-6 gange lavere, end den er i dag. Morten Korch filmene var måske ikke så gode, men det samfund de opstod i, var ikke så egoistisk, normløst, kriminelt, som det vi har i dag.

Det er altså en intern levnedhistorie, fra dengang guldsmeden ikke følte behov for at have gitter for sin rude, eller panserglas.
Dengang hvor voldtægter, mord, tilfældige overfald på gamle og svage, gaderøverier, drukfester og stoffer endnu var i sin aftenrødme.

Hvad jeg bemærker i artiklen, er at faderen faktisk forsøgte at præge Røde Kaj med, at han skulle holde sig fra snavs.

Men snavset trak alligevel, han nævner selv gangsterfilmene som inspiration. Lette, hurtige penge og damer på stribe.

Så var der selvfølgelig stofferne. Og faderen hvad gjorde han siden? Ja, det burde man måske læse bogen for at finde ud af.

Så var der også tiden. Opfindelsen af unge som forbrugere og som små oprørere, der vendte sig mod traditionen. Det var tiden, hvor det nuværende samfund for alvor røg i støbeskeen på godt og ondt.

Røde Kaj vender sig selv mod konsekvensen af den udvikling han har været del af. Men omvendt fortryder han intet.
Sådan tænker vel mange 68´ere? Det drejer sig om at leve livet, mens man har det, eller hur?

Begræder delvist udviklingen, men fortryder intet. For det var jo godt at sætte samfundet i skred. Det trængte det patriarkalske, voksendominerede, autoritative, flidsomme og ansvarsbevidste samfund til. Eller gjorde det?

Det hele kan jo siden ordnes med social konstruktivistiske og pædagogiske lappeløsninger siden hen. Med hele 900.000 i den offentlige sektor "burde" det jo gå sin glatte gang.

Røde Kaj - og igen er det jo hårfarve - er et mikrokosmos af et stort samfund i stadig forandring.

I mine øjne ikke et samfund til det bedre, trods enkelte fremskridt.

Hvad gik der galt? Ja, det fortaber sig i hashtåger og lignende "avantgarde" politiske tanker. Men det er i høj grad mentaliteten det gik galt med, det vil jeg gerne stå fast på.

Det skal være slut med at sige "Nå", som min generation så hæderligt beskyldes for. Der skal et nyt oprør til, det skal vendes og drejes.

Et samfund der tager to skridt tilbage når det tager tre frem, er ingen tjent med. Og det i øvrigt skråt tilbage i retning mod grøften, nærmere end at forblive på vejen.

Bogen er sikkert spændende læsning, både for dem som kan deducere og viderebygge, og dem som labber den sultent i sig, som en knaldroman ud af en verden fortabt i tågeslør, efter tågeslør.