Sociale teoribordseksperimenter og rigtige vanskæbner

Politikerne bag indvandringen, har som Christopher Caldwell tørt bemærker skiftet forklaringsmodel efter vindens retning.
Så var det humanitære årsager, så var det for at skabe velfærd og velstand, så var det fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft og så videre.

Men der er også enkelte røster, der har nævnt det eksplicitte ønske om et multikulturelt samfund.
Dette er dog ikke noget man har snakket for højt om. Med god grund, for så taler vi jo om et socialt eksperiment, der har marxistiske grundtoner, topingenøst fremfor bygget på et reelt behov.

Jeg har, med så mange andre, længe haft den mistanke, at det var et ideologisk eksperiment. Mistanken er nu mere end bekræftet, når det gælder fra engelsk hold:

Labour threw open Britain’s borders to mass immigration to help socially engineer a more multicultural country, a former Government adviser has revealed.

The huge increases in migrants over the last decade were partly due to a politically motivated attempt by ministers to radically change the country and “rub the Right’s nose in diversity”, according to Andrew Neather, a former adviser to Tony Blair, Jack Straw and David Blunkett.

He said Labour’s relaxation of controls was a deliberate plan to “open up the UK to mass migration” but that ministers were nervous and reluctant to discuss such a move publicly for fear it would alienate its “core working class vote”.

As a result, the public argument for immigration concentrated instead on the economic benefits and need for more migrants...

He defended the policy, saying mass immigration has “enriched” Britain, and made London a more attractive and cosmopolitan place.

But he acknowledged that “nervous” ministers made no mention of the policy at the time for fear of alienating Labour voters.

Vi deltager i jordens mest tåbelige topstyrede sociale eksperiment siden kommunismen i Sovjet og kulturrevolutionen i Kina.
Ja, det mener jeg og det er ikke mindre vanvittigt, end det som foregik i Sovjet og Kina. Det bliver forhåbentligt mindre blodigt, men mindre vanvittigt er det ikke.
Som sædvanlig er det den jævne mand på jorden, som må betale med sit blod. På det politiske plan findes de gode idéer og hensigter, de højt abstrakte tanker. På gadeplanet føjes spot til skade og blod til atter mere blod.

På virkelighedens niveau virker den slags idéer slet, slet ikke og er, de facto, et overgreb mod den europæiske befolkning, sat uden for demokratiets indflydelse med alle midler.

På bunden er der rigtige vanskæbner, rigtig blod og lidelse, som ikke kan bruge de forkromede idéer til nogen form for lindring.

Der burde rejses - ikke statuer, men skamsøjler over nutidens generation af politikere, så forhippet på at efterligne USA, med en mere krypto - halv - marxistisk centraliseret softpower, EUSSR.

De burde skamme sig over at spille hasardspil med et helt kontinent. Over at lege ideologiske ludomaner med vrangforestillinger om den store gevinst i den satsning, de laver på hele befolkningens vegne og xx antal fremtidige generationers.

Den absurde idé alene om at man kan toprevolutionære et samfund og få noget godt ud af det, uden om folket, lader intet stå tilbage i forhold til Stalins "Statskapitalisme".

Det er demokratisk analfabetisme, elitær arrogance per excellence. Et Jekyll and Hyde politisk eksperiment med masser af rigtige, reelt "uheldige" menneskeskæbner i kølvandet.

Fundet via Snaphanen.