Jeg har fulgt denne sag, og finder den absurd og skammelig:
Jeg vil først og fremmest vende mig mod, at der skulle være nogen hund begravet. Der er intet blod i den bog, men den kan stadig koste blod.
Tøger har handlet ud fra en fordom, omkring at når etaten vil forbyde noget, er der noget lunkent bag.
Og de skal ikke have ret til at have hemmeligheder.
Nu er der bare ingen lig i skabet i det her tilfælde. Man har efter bedste evne forsøgt at spinne det på den måde.
Nemlig endnu en gang opportun heksejagt på forsvarsministeren, baseret på en fordom om at han lyver, når noget så betændt som jægernes operation kommer frem.
Nu er der mere blod i de almindelige soldaters historier, for jægerne undgår kamp, så langt de kan.
De største problem ved den her historie, er vi betragter den som en slags watergate, med masser af lumske bagtanker osv. Og glemmer, at det egentlig drejer sig om at ikke gøre livet mere farligt for jægerpatruljerne.
For nok er de supermænd, men supermænd som arbejder i små grupper og langt bag fjendens linjer, og så meget supermænd er de ikke, så de er udødelige.
Kort sagt, jo mindre Taleban og lignende ved om dem, jo bedre.
Går det galt dør hele patruljen, eller bliver taget til fange og med garanti udsat for tortur.
De har ikke tæt backup. De har ikke køretøjer med som regel. Der går noget tid før de bliver hentet, for at slet ikke at sige, før de kan blive hentet skal de være nogenlunde fri af fjenden.
Jeg håber ikke Tøger slipper, for menneskelivs sikkerhed skal ikke bruges i et politisk spil.
I virkeligheden bliver han så kun en syndebuk alá Ramsdal, for en stor opposition, der kører på et skammeligt frihjul, med menneskers liv som indsats.
Når sagen bliver drejet over på, at udenrigspolitisk nævn, som er hullet som en si skal forhåndsbriefes omkring hver udsendelse, med det resultat, at ikke blot fortæller man at de skal afsted, men fortæller detaljer omkring hvad de skal lave i et nævn, der er hullet som en si.
Og her skal der sondres mellem at blot fortælle, de skal afsted på en X mission. Og faktisk give detaljer omkring hvad de skal lave.
Oppositionens indstilling til dette emne er det som er under kritik.
De behandler sagen som om at jægerne altid skal ned og udlevere fanger til tortur, fodnote citat:
»Det er et fuldstændig umuligt synspunkt, at aftalepartnere og nævnet ikke skulle underrettes. Hvis vi skal tage ansvar for en krig, så vil vi også gerne vide, hvad der foregår«, siger næstformand i Udenrigspolitisk Nævn Mogens Lykketoft (S).
Og ønsker at vide alt hvad de foretager sig, og bruger så informationerne til murbrækning i den politiske kamp.
Det er fanme skammeligt og uansvarligt, for min skyld kunne godt flere end Tøger blive dømt.
”
Oplysninger om specialstyrkerne er flere gange blevet lækket til offentligheden, selv om medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn har tavshedspligt. Kilde:”
Hvis der var dækket over at jægerne havde spist afghanske småbørn, kunne det forsvares. For at sætte det på spidsen.
Men det her er intet andet end at sætte menneskeliv på spil, i en politisk kamp, det er på side med fodnotepolitikken i mine øjne.
Og når Gade siger han ikke har pligt til at underette udenrigspolitisk nævn, har han fuldstændig ret.
De slipper afsted med det, uden at nogen ser problemet, det er næsten værre. Det friløb oppositionen kører på, er det mest absurde ved denne sag.
Nu har jeg aldrig været jæger, men jeg har stået vagt på Gråsten Slot. Der blev vi også klassificeret på højt niveau. Altså, der var mange ting man ikke måtte fortælle.
Nogle af de ting var tåbeligt selvmodsigende, som for eksempel forbuddet mod at fortælle detaljer om slottets grundplan, eftersom der var åbent hus for besøgene i blandt.
Men ikke desto mindre var de informationer hemmeligtstemplede, og under strafansvar – strenge straffe fik vi at vide.
Det var åbentlyst at der stod to vagter på faste poster ved porten. Deres bevæbning var også åbenlys.
Men derudover, var der en masse ting som man ikke måtte fortælle, alt fra detaljer i dybden om yderligere bevæbning, antal af vagter. Ja, og så var der også nogle vagtposter, vagter, vi slet ikke måtte fortælle om, at de overhovedet eksisterede.
Når medierne får en historie om en indtrængning på et kongeligt slot, får de typisk også en halv løgnehistorie. For detaljerne må ikke komme frem. Betyder det at det skal op på Politikens forside, at systemet har tilbageholdt information og fordrejet aktuelle forhold?
Når jeg læser Jæger – i krig med eliten, kan jeg umiddelbart se, hvor han fortæller hemmelighedsstemplede ting, og jeg kan også se, hvor han fortæller detaljer som gør livet farligere for jægerne, fordi de afslører detaljer om bevæbning og strategi.
Hvis der virkeligt var noget betændt i den her bog, diskuterede vi nu dette.
Grunden til vi ikke gør det, men snakker ud i et langt røgslør, er at der ikke er det.
Denne her sag har hele tiden drejet sig omkring at det gør livet farligere for jægerne.
Det ærgrer mig utroligt at fokusset bliver flyttet, omend de vitterligt har trådt i spinaten hos forsvaret.
Heldigvis er det åbenbart svært at se hvorfor, det kan man så håbe det også er for Taleban og andre.
Personligt ved jeg præcis, hvad jeg kunne udnytte med stor effekt, hvis jeg var Taleban.
0 kommentarer:
Send en kommentar