tirsdag den 13. oktober 2009

Fra et armageddon til et andet

Fra et interview i Information med Jan Sonnergaard om hans nye bog:

»Jo mere jeg læste om bomben og 80’erne, jo dårligere sov jeg om natten. Men det gik også hen ad vejen op for mig, at det ikke kun var punkere og dødsrockere, som reflekterede over ragnarok og atomtruslen. No future var et motto for punkerne, men det gjaldt også yuppierne, der festede med escortpiger, stoffer og dyre drinks på Café Victor og Annabels og Prive og Submarino. Det var samme ideologi, som fik punkerne til ikke at tage nogen uddannelse og noget job, og som fik yuppierne til at brænde hele gevinsten af på caféer. ‘Hvad fanden … det kan være, vi ikke er her på torsdag.’ Det dummeste, man kan gøre, er at spare op til 90’erne. For hvem siger, vi vil være dér?«

- Kan man sige, at bomben var en fællesnævner for de ellers adskilte kulturer i 80’erne?

Jeg vil tilføje den høje arbejdsløshed, hvor hverken uddannede, eller kvalificerede gik fri.

Men for at blive ved A-våbene. Når man, som jeg selv i øvrigt, tænkte i forhold til Samuel Huntington segmentet, "tag dog en slapper", når man advarede mod Islam i begyndelsen af halvfemserne. Var det jo med truslen om mangfoldige paddehatteskyer frisk i erindringen.

Det var svært at føle sig truet af en frådende gal køter i Teheran, eller nogle terrorister og islamister som ikke kunne besejre Israel. Set i forhold til over 1000 megabomber og flere tusinder taktiske atomvåben, alle kraftigere end Hiroshima og Nagasaki bomberne.

Som den lille popdreng jeg var, læste jeg jo gladeligt magasiner som "Vi unge" som teenager.
Læserbrevene, og der var mange, med unge som frygtede jordens undergang i en paddehattesky husker jeg glimrende. For jeg delte selv denne frygt, at begivenhederne skulle gå i selvsving og nogle af jordens store byer forsvinde i en glohed sky og falde siden, som dødeligt radioaktivt støv.

Hvad jeg så mener i dag, er at armageddon langt fra er aflyst. Det vil blot ikke havde karakter af en atomkrig, eller en konflikt mellem væbnede magter.
Det vil have karakter af en guerillakrig, der får Vietnamkrigen til at blegne, når vi ikke kan afholde Taleban fra at dominere områder i Afghanistan og Pakistan, kan vi slet ikke afholde dem fra at gøre det andre steder. En terrorkrig med små og store bistik her og der. Vil have karakter af pøbeloptøjer og en konstant udvidende sig molekulariseret borgerkrig.

Det lød dramatisk, når CIA post 9/11 direktør, George Tenet, kaldte det den tredje verdenskrig. Men betegnelsen kunne ikke være mere nøjagtig. For på sigt er det en konflikt, som ikke begrænser sig til en region, men kommer til at omfatte hele verden.

Min oldeforældre oplevede tre krige, to varme og en kold. Vi kommer til at opleve en der måske ikke er så intensiv, som anden verdenskrig. Til gengæld kommer den til at vare resten af vort liv, medmindre den udvikler sig til noget intensivt, så forløsningen af galskaben - idiotien - endnu en gang drukner i blod.

Der findes nok få mennesker som i deres inderste, ærlige selv, vil betragte Islamismen som ufarlig i dag.
Men omvendt er det en almindelig psykologisk mekanisme, at lukke øjnene for at man er gået fra asken til ilden.

Hvad venter os, kan være langt værre end anden verdenskrig, både i tabstal og ødelæggelse.
Og er vi heldige at slippe for den variant, venter der os i stedet en meget lang konflikt, vi kan tale århundreder, som ingen kan se enden på.

6 kommentarer:

Mia sagde ...

"Vi Unge"...Fnis! Du har da aldrig været så ung..Du lyver! ;-))

Jan Sonnergaard er en ganske
udmærket forfatter. Jeg tror, jeg holder mest af novellen om Netto & Fakta. Hans far, Jørgen, var jo i øvrigt også ganske skarpsindig. Da du rendte rundt med "Vi Unge", havde jeg et fast greb i min elskede "Rackham den Rødes Skat".

WilliamJansen sagde ...

Jeg tror at forskellen er at der var folk som i ramme alvor frygtede pludselig massedød.

Odag er det værste vi kan forvente i vores hverdag en relativ ubetydelighed som et par hundrede døde i metroen. Med al respekt; det er et ret pussy dommedags-scenario.

M.h.t. at den langstrakte 3. verdenskrig kan tage århundreder; den kan altså også være afrundet om 50 år, og inden vi to dør, så har vi snakket med flere arabere som grinende kunne sige "fuck, hvor var det pinligt dengang i 2025, det er godt at vi overlevede længe nok til at udbringe denne skål".

Prepare for the worst? Fint nok.

Expect the worst? Nah... jeg er ret agnostisk m.h.t. fremtiden.

M.h.t. Sonnergaard:

For mig er han et symbol på at danske forfattere altid får en hestesko. Der er så mange kort-prosaister der fejer gulv med Sonnergaard, og hvis han ikke skrev på dansk, så var han forblevet en ubetydelighed.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Nu er det heller ikke de lokale som udgør faren per excellence.

Deres kasten med sten, røverier og vold er slem nok, men ikke nogen verdenskatastrofe.

Islam er blot et globalt fænomen.

Og ønsker at få magten i så mange lande som muligt. Har allerede fået det i Afghanistan, Gazabreden og Iran. Er tæt på at få det i Pakistan og i Tjetjenien.

For 40 år siden havde vi slet ikke det problem.

Jeg antager med basis i hvad udviklingen er nu, at problemet er voksende.

De ved at de ikke kan tabe i Afghanistan og at vi ikke kan vinde.

Ergo, de ved de er oven på og det er os der har problemerne, det er os som elsker livet og dem som elsker døden.

Forestil dig at Taleban tager magten i Pakistan, hvilken jordskredseffekt det ville have.

De er faktisk rigtig tæt på. Som jeg efterhånden har skrevet en del om.

Og i øvrigt, et eller to terrorangreb kan alle leve med.
Men når vi taler terrorangreb hver uge, bliver situationen en anden, uanset om der kun ryger få hver gang.
Der røg for eksempel 1000 Israelere ved små terror angreb i en kort periode på få år efter 2001.

Langt værre er det dog med guerilla bevægelser som forsøger at få magten i lande på stribe og det gør de, ikke blot i Afghanistan, men også Pakistan. Går du tilbage til 1970 erne havde man slet ikke det problem.

Ergo, problemet kan opstå i andre lande, Indonesien for eksempel er en radikaliseringsfront og endnu en væsentlig eksportzone for wahhabistisk Islam.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Og jeg mener stadig at Danmark bliver flødeskumsfront i den her krig, men i store dele af verden betales der allerede med blod, mest i den muslimske verden.
Der skal ikke være tvivl omkring, at selv med nuklear terror kapacitet kommer den muslimske verden til at betale den højeste pris.
Det afholder bare ikke fundamentalisterne fra at blive ved. Paradiset med 72 jomfruer venter. De tror jo faktisk på det vrøvl.

WilliamJansen sagde ...

Okay, så er vi ere på bølgelængde.

Jeg troede at det var os danskere der iflg. dig havde et problem på højde (eller højere) end den kolde krig.

Men hvis du mener at det er os mennesker der er hårdere udfordret, så ja... Der har du ret.

Lidt apropos:

En af mine yndlingsaversioner er folk som kalder Karikatur-krisen for Danmarks største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Den er nr. 3 og den er voldsomt distanceret af Den Kolde Krig.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Heh, ja bare i min tid kan jeg huske fodnote-politikken og Maastricht.
Så jeg vil nok mene, der er en del kandidater.