Men noget af det som blev sagt, er kort sagt værd at gengive og kommentere:
Lad os først tage Tøger Seidenfaden skelnen mellem at bringe tegningerne som nyhed og kunne gøre det, uden at det bliver opfattet som at sympatisere med tanken bag tegningerne:
Tøger går altså her ind på hvordan tegningen opfattes og hæver sin egen, og muslimernes opfattelse! Af denne tegning over det egentlige spørgsmål - dette er der for så vidt ikke noget nyt i. Men Politiken kunne alligevel ikke lade være med at trykke tegningerne da truslerne kom frem mod Kurt Westergaard. Det skal jo noteres! Såvel som det ikke var for nyhedsværdien, man trykte tegningerne dengang.
Helt galt går det da han siger at hans "sympati" med JP er forøget af, at de nu deler adresse på Rådhuspladsen i København:
Han er ikke alene om at ryste og bævre lidt over naboskabet. Men at sætte det sammen med sympati, når man oven i købet har forsøgt at dæmonisere JPs motivation for at trykke de tegninger. Det skal man være kulturradikalismens ypperstepræst for at slippe af sted med.
Lisbeth Knudsen mener at Muhammadtegningen, Westergaards, har udtjent sin tid og er blevet en hadobjekt, man stirrer sig blind på og som skygger for den bredere debat om ytringsfriheden:
Der kommer vi altså ifølge hende ikke videre med "de grupper - vi gerne" vil i kontakt med. Argumentet virker på overfladen solidt og fornuftigt. Men det er det ikke.
For det første indebærer det implicit, at vi skal afstå fra alt som skaber en sådan, eller lignende reaktion - og det er legio.
For det andet indebærer det en accept af et forbud mod at kritisere profeten og drage ubehagelige detaljer frem om denne røverbaron/kultleder.
Det indebærer i princippet, at vi fortsat skal tale som om Islam og dens profet var en fredelig skikkelse, der ikke massakrerede jøder, eller fik sin kritikere slået ihjel.
Vi skal med andre ord lukke øjnene og ikke tackle grundproblemet i religionen.
Jørn Mikkelsen har et meget klart svar på den pointe, som kan stå for sig selv:
JP har ikke valgt at trykke tegningerne i denne omgang, fordi der er en uafsluttet terrorsag.
Slutteligt forsøger Tøger at argumentere for at tegningerne udgør en sikkerhedsmæssig trussel mod Danmark. Da tegningerne ikke i hans opfattelse repræsenterer nogle værdier som Danmark bør identificere sig med og stadigvæk i hans motivanalyse ikke er andet end en provokation, mener han bestemt ikke at tegningerne skal genoptrykkes:
Hvis disse tegninger ikke repræsenterer en værdi, som det danske samfund bør stå bag. Så taler vi altså reelt om, at Danmark ikke bør stå bag retten til at kritisere en religiøs skikkelse for at stå bag had og terror. At Danmark ikke bør stå ved den værdi, at man ikke myrder kritikere.
Hvis det ikke er værdier, som Danmark bør stå bag, så ved jeg personligt ikke, hvad vi bør stå bag.
Man kunne overføre dette spørgsmål til Hitler. Uden kritik og modstand, havde vi angiveligt opnået endnu mere flødeskumsfront.
Men det ville ikke havde noget med værdier at gøre, men med konfliktskyhed og egoistisk pragmatisme.
Ligeledes kan man spørge og det spørgsmål ville jeg personligt havde stillet Tøger. Hvis vi nu forestillede os at DF, reagerede med dødstrusler, nedbrænding af Politikens chefredaktion og øvrig markant fornærmelse over kritik af Pia Kjærsgård, over de karikaturtegninger der laves af hende.
Ville Tøger så også mene, at man skulle ophøre med kritik af DF, eller dæmpe denne til det mest forsigtige og mindst fornærmende?
Vi kan ikke isolere spørgsmålet fra denne tegning. Når det er netop denne tegning som skaber dødstrusler, netop den som er den principielle faktor. Dødstrusler som ikke bare rammer JP, men også forfattere som Salman Rushdie og Sherry Jones. Også Ayan Hirsi Ali og Wafa Sultan. Dem og mange andre. For det principielle er reelt, at Islam ikke vil tolerere kritik - slet ikke af profeten, men heller ikke af "Allahs bud" om kvinders subordination.
Hele Presselogen kan ses på TV2 News Hjemmeside.
3 kommentarer:
Dine biorytmer er i top, eller dine planeter står helt rigtigt :)
Sagt på en anden måde: supergodt tænkt og skrevet !
- - -
Fint. Dog kunne du i mine øjne have udeladt et par af de små klip, når du beskriver det så billedligt selv, til fordel for en uddybning, en både seriøs og humoristisk belysning af den glimrende valgte opstillede DF-pointe!
Peter Buch
Hej Peter, hvor har du dog gemt dig?
Tak for sidst!
Ja jeg overvejede også at specielt det første klip var overflødigt, men jeg synes alligevel Tøgers Minespil hører med.
Send en kommentar