40 års krise og hvad jeg hørte i firserne

Nej, jeg er ikke fyrre endnu, men det er godt nok tæt på. Det er ikke helt så let, som at fylde 30, som faktisk var en fantastisk alder.

Ens liv går jo altid gennem et panorama af fortid. Jeg vil slå lidt anker - i den musik, som var noget af det første jeg faldt for. (Hvad man i øvrigt ikke kan finde på You Tube)

Så nu går der total tidlig firser i den:

Den første LP jeg egenhændigt købte for 89 kroner tilbage i cirka 1982 eller 1983 var Kliché´s bag de røde bjerge.
Det var før konfirmationen :P Så pengene blev tjent på lokalaviser, som blev uddelt for 7 øre per styk, så regn selv ud hvor mange der gik på denne LP:



Dernæst blev der føjet andet godt til samlingen, som f.eks denne her. Yazoo med Nobodys diary, et af mine all time yndlingsnumre:



Elektronisk musik var allerede i min ungdom det helt store hit, selv om 80 synth er noget primitiv. Det vidste man ikke dengang.
Depeche Mode var naturligvis det helt store hit, ikke så meget I just can´t get enough, Som specielt Abroken Frame og senere Master and Servant. Her mit yndlingsnummer fra Abroken Frame, men hele lpen var ren stemning:



Men der var også andre former for musik som faldt i rent i hak:



Så var der den mere eksperimentelle afdeling, datidens forældreterror, jeg var sindsygt vild med det her nummer:



Progressivt for 1984 :)

Noget andet progressivt var X ray connection, en gruppe som nogle dog har hørt så meget om, at de findes på You Tube, igen helt oppe og ringe, dengang, langtidsværdien af det her nummer er måske til at overse, men husker jo stadig nummerets og gruppens navn, så lidt indtryk har det da gjort:



Så er der jo en klassiker, som de fleste burde havde stiftet bekendtskab med:



Mere overset er nok en som den her, desværre, for for mig er det et af de bedste technopop numre EVER!



Når vi nu er i den tyske technopop afdeling, så udover Alphaville, som jeg næppe behøver her på kanten af 40 behøver at spille forever young af, så var der, nej glem Modern Talking, mit yndlingshade og brækposeobjekt dengang, der var The Twins!



Mænd uden hatte er næppe helt glemt heller, men de var ikke de eneste fra Australien som gjorde det godt dengang:



Og så var jeg tæt på at glemme, kongen over technopopbands, efter Depeche mode.
Ikke fordi bandet er ubekendt, men in case de er glemte og borte, så lad os indtage Vienna før muslimerne gør det:



Et nummer som også altid vil rangere som et af de bedste jeg kender, og langt fra en enlig svale for den gruppe.

Meget af den musik kan jeg høre med lige så stor fornøjelse den dag i dag, også den her - endnu et semieksperimentielt nummer jeg aldrig bliver træt af og som den halvgamle, gnavne mand, vil rangere langt over musikalske metervarer på hitlisten:



Og når vi nu er i England, ikke lige frem ukendt, men hører til i samlingen:



Åh ja, så var jeg ikke specielt vild med opera dengang, for at sige det mildt - det blev dog hørt i mit hjem, og fløj ind af det ene øre og ud af det andet - men det gjorde den her ikke, næppe noget nogen husker i dag, jeg gør og har taget den frem med jævne mellemrum og lyttet til den igen:



Den her behøver jeg et ord for at udtrykke - "udødelig":



Som tiden dog går, men de gode minder består :P