fredag den 20. november 2009

Elisabeth Söderström er død - 82 år

I næsten ubemærkethed. Hun var aldrig så berømt, som hun egentlig fortjente det.

Jeg vil savne hendes stemme, men livet går videre og hver dag kommer der nye, smukke bidrag til verdenshistorien. Det skal selv ikke en pessimist som mig glemme, selv om det er umuligt for mig, at blive blind over for dårskaben og ondskaben som endnu hyppigere produceres.

Har uploadet endnu en video med hende - Gretchen am Spinrade fra Goethes Faust med musik af Schubert:



Teksten med engelsk oversættelse:

Meine Ruh ist hin,
Mein Herz ist schwer,
Ich finde sie nimmer
Und nimmermehr.

Wo ich ihn nicht hab,
Ist mir das Grab,
Die ganze Welt
Ist mir vergällt.

Mein armer Kopf
Ist mir verrückt,
Mein armer Sinn
Ist mir zerstückt.

Nach ihm nur schau ich
Zum Fenster hinaus,
Nach ihm nur geh ich
Aus dem Haus.

Sein hoher Gang,
Sein' edle Gestalt,
Seines Mundes Lächeln,
Seiner Augen Gewalt,

Und seiner Rede
Zauberfluss,
Sein Händedruck,
Und ach, sein Kuss.

Mein Busen drängt
Sich nach ihm hin.
Auch dürf ich fassen
Und halten ihn,

Und küssen ihn,
So wie ich wollt,
An seinen Küssen
Vergehen sollt!

English Translation of Gretchen am Spinnrade

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

Where I do not have him,
That is the grave,
The whole world
Is bitter to me.

My poor head
Is crazy to me,
My poor mind
Is torn apart.

For him only, I look
Out the window
Only for him do I go
Out of the house.

His tall walk,
His noble figure,
His mouth's smile,
His eyes' power,

And his mouth's
Magic flow,
His handclasp,
and ah! his kiss!

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

My bosom urges itself
toward him.
Ah, might I grasp
And hold him!

And kiss him,
As I would wish,
At his kisses
I should die!

19 kommentarer:

Lotte sagde ...

I 1988 fik jeg en ny sanglærer, på anbefaling fra en jeg læste sammen med, fik jeg lov til at besøge hende i Sverige. Jeg sang hos hende et par gange men holdt op fordi, jeg ikke kunne lide hendes måde at undervise på.
Og det var så Elisabeth Söderström. Konstaterer jeg lige nu med baggrund i dit indlæg. Jeg anede ikke, hvem hun var og har aldrig rigtig tænkt videre over det.

I den periode foretrak jeg Kathleen Ferrier og hendes type stemme, der matchede min mørke. Og det gør Elisabeth Söderströms jo ikke ligefrem.

http://www.youtube.com/watch?v=sag0izq0g2s

Jeg forsvarede det med, at hun ville gøre min stemme lysere og det passede altså ikke lige denne sanger, der selv synes hun var klar til de store partier i Bayreuth.

Hvor er det dog skrækkelig pinligt at tænke på nu...
Måske jeg bare lige skulle have stukket piben ind og taget mig lidt sammen.

:-o

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Tja Lotte, hvis man ikke går sine egne veje, følger man jo bare logrende med :)

Det lyder ikke som om, man skal misunde dig mødet.
Men jeg synes, at hun havde en fantastisk stemme.

Kathleen Ferrier lyder lidt for dyster for mig :)
For mig skal mænd synge dyb bas og kvinder lys sopran :)

Lotte sagde ...

"For mig skal mænd synge dyb bas og kvinder lys sopran"

For mig skal mænd synge det, de er bedst til, det samme skal kvinder.

;-)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Og det er jeg ikke nødvendigvis uenig i :)

Hver fugl skal synge med det næb, man har. Som det gamle sprog siger :)

Der er dog ikke noget bedre end en brummende - dyb dyb - bas og en helt lys sopran, når mine øren skal bestemme :)

Lotte sagde ...

Altså sådan noget er jo en sjov debat, for JEG mener, i forhold til musik, at den ene udelukker den anden. Jeg har ingen præferencer udi stemmetyder fordi jeg har erfaring for, at det er noget andet end typen, der forfører mig. Til gengæld er der ting, genrer som jeg ikke kan lide. Jeg er, efter intens lytten og lang tålmodighed, kommet frem til, at jeg ikke kan lide balkanmusik. Og da slet ikke, når der er sang til. På samme måde med arabisk musik og visse typer indisk. Det skær i mit sind, og gør mig urolig og restløs.
Til gengæld har jeg opdaget, at næsten enhver stemmetype for så vidt, det er intenst, hvad der ofte er synonymt med det, man i litteratur nok ville kalde at træde i karakter, kan vække min nysgerrighed og følgelig en behagelig følelse i kroppen.

Elisabeth Söderström er ok, men hun er ikke en diva, som feks hendes svenske kollega Birgit Nilsson.

http://www.youtube.com/watch?v=QUo5PITz8VE&feature=related

Hendes registre er tæt på at være perfekte, det er/var Söderströms ikke, der er for stor kontrast mellem registrene. Man kan høre overgangene, og det må kan ikke kunne, hvis vi skal ramme et rent 13-tal.

(Det er med vilje jeg lægger Franck ind og ikke f.eks. opera, den fremførelse kan man høre, hvad det er jeg mener med registre)

Den kvinde er (var) total kontrol over instrumentet, og den balance det giver udelukker interferens, der skærer registrene over.

Danske Inga Nielsson kan/kunne (næsten) det samme. Men ikke helt.

Og over dem alle svæver selvfølgelig Maria Callas.
http://www.youtube.com/watch?v=GIjITrAiZCA

Ingen skift, ingen rysten på hånden, tæt på perfektion.

Men som sagt, for mig har det ikke ret meget at gøre med typen af stemme snarere perfektionen eller mangel på samme. (I al respekt naturligvis)

Og sådan har jeg det forresten med det meste, hvis jeg VIRKELIG skal imponeres, om det så er musik, filosofi, maleri eller....Det er sådan set et fedt, hvis det er godt nok udført, vækker det i reglen min bevidsthed derinde, hvor det klinger mest intenst.

Og så lige noget sjovt her til sidst. Prøv at se den her:

http://www.youtube.com/watch?v=fxkCOuQfPGU

Perfekt.

Og her får du så sandheden uden om sequencer:

Jeg tror, jeg ved, hvorfor Pavarotti rynker brynene :-D

http://www.youtube.com/watch?v=9KPUU-t28lg&feature=fvw

Alene vejrtrækningen er et studie værd.

I al respekt, naturligvis.

Der er en grund til, at de klassiske sangere er bedst. Der er jo tale om en fintuning af et instrument, og den slags er cool.
Synes jeg.

Og til allersidst, undskyld altså men det optager mig, får du hende her:

http://www.youtube.com/watch?v=DSKnkqAOhpA&feature=related

Imponerende, og man forstår godt, hvorfor hun er/blev stor, MEN jeg forstår OGSÅ godt, hvorfor hun ikke er en diva...som Callas...Det du ser der, det er præcis hvad du får. Der er ingen overraskelser.

Hvad der selvfølgelig er helt ok. Hver ting til sin tid.

:-)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Med hånden på hjertet, er det også noget andet, end stemmelejet jeg går efter. Selv en blankpoleret Italiensk tenor kan nogen gange gå rent ind :P

For eksempel ham fra begyndelsen af sidste århundrede, der af nogle regnes som den største tenor nogensinde. Jeg husker ikke navnet? Men stemmen var godt nok "uvirkelig".

Jeg takker dybt for Nilsson både for en smuk stemme jeg ikke kendte og en smuk sang, jeg heller ikke kendte.

Maria Callas var jeg ikke så imponeret over første gang jeg hørte hende. Men når jeg tænker tilbage skyldes det nok den noget skurrende gamle optagelse, som fik mig bort fra fordybelsen i stemmen.
hun imponerer mig i hvert fald i dag.

En million for Pavarottis tanker mens han lytter til Carey :P

Men bortset fra det, så havde han sikkert rummelige lunger, udover perfektioneret teknik.

Tænker lidt på Louis Armstrong, som kunne både blæse ud og trække luft ind på en gang.
Det må der også være sangere som kan noget lignende af.

Det er ikke så lidt vi kan, hvis vi træner.

Sissel er jo så lys i stemmen, at hun er selvskrevet til popularitet hos mig :) Sammen med Sarah Brightman.

Men forresten, hvis jeg lige skal tænke på en dyb kvindestemme, jeg elsker, så er det denne her:

http://www.youtube.com/watch?v=_eXw47qb4U0

"you better hope and pray" :P

Suverænt nummer - suverent skift!

Og apropos Pie Jesu, der er jo kommet en hel ny Sissel:

http://www.youtube.com/watch?v=Vr6ajtA5Otg

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Apropos smørtenorer og ikke divaer og så dog, hun er jo så ung, så ingen ved hvor hun ender.

http://www.youtube.com/watch?v=WdxRmcgsKDQ

Lotte sagde ...

Sissel og Sarah Brightman er begge sangerinder, jeg har det anstrengt med, årsagen er, at jeg synes de er dovne. Ja, du læste rigtigt :-D
Der er sådan en medieret popularitet over dem begge, jeg ikke kan lide. De vipper begge på kanten af godt håndværk, men men men, jeg kan godt lide at blive overrasket. Ingen af dem overrasker mig. Jeg har hørt begge i virkeligheden, sidstnævnte i NY i Phantom, hvor jeg stod op i tre timer og betragtede damen. En ok oplevelse men ikke en: JEG BLIVER ALDRIG MIG SELV IGEN-oplevelse. Der skal mere til.

Shakespeare's Sister-Stay. Hm...ja, men mener du den stemme er mørk? Hm...Hun er HØJST mezzosopran...Hun reciterer der, hvor den er mørkest.
Jeg tænker, der er forskel på mørk og dyb....Det interessante er klangen.

Se her:

http://www.youtube.com/watch?v=EM5_vyLHWBs&feature=related

Og her skulle så være en version med undertegnede, men dels ville jeg ikke risikere, at du var nødt til at skrive: Det lyder af helvede til, dels kunne jeg ikke få teknikken til at virke. Så den må du have til gode. Alt efter hvordan man ser på DET :-D

Og her har du endelig en der virkelig kan både i klang og dybde.

http://www.youtube.com/watch?v=wXSTe9YMCKo&feature=PlayList&p=22487ECBA220F206&index=26

Andrea Bocelli er sej & Hayley Westenra- Ja, det lyder ok, men der er lidt samme problem som med Mariah Carey, man (altså mig) tåler det fordi, det er nuttet ved siden af den store tenor...

Bedre match her:

http://www.youtube.com/watch?v=QbN0g8-zbdY

Ok ved jeg er en bisse udi det her emne, jeg er bare hyper sensitiv overfor næsten enhver genre. Hvis skoen ikke passer PRÆCIS som den skal, så ryger den ud med badevandet. Til gengæld er smagen meget, meget omfattende.

Verdens største tenor nogensinde.

Er du mon ude i Alessandro Moreschi

http://www.youtube.com/watch?v=wv-S3uoeTXg

He he...

Verdens sidste kastratsanger

Farinelli måske?

http://www.youtube.com/watch?v=A8t_WySo414

Sunget af en kvinde..Apropos...

Fantastisk historie forresten.

http://www.italy.dk/kultur/film/farinelli.htm

Skaf endelig den film. Meget underholdende.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Det er bestemt ikke kastrato, det kan jeg ikke holde ud at høre på, går mig simpelthen på nerverne, i højere grad end mjavende RMB.

Ham her - følgende link - vil mange regne som den største tenor nogensinde.

Men jeg er ikke helt sikker på det er ham, jeg hørte for noget tid siden?

Men hver en optagelse gør jo en forskel, såvel som hvad der synges.
Det var et tv klip jeg så, og jeg tænkte WOW dobbelt WOW, men det gør man jo ved alle de største:

http://www.youtube.com/watch?v=t936rzOt3Zc

En anden ting, det var jo et tv klip med lyd og ovenstående døde i 1921, så selv om de kaldte klippet sjældent, så udelukker det vist ham.

Selv om jeg mener, at den tenor jeg hørte var italiener, så kunne stemmen hos ham her godt være den som minder mest om den:

http://www.youtube.com/watch?v=h7QTGMD3jPE

Når jeg hører den her, bliver jeg endnu mere sikker:

http://www.youtube.com/watch?v=yZ92i188gXc

og endnu mere når jeg hører den her:

http://www.youtube.com/watch?v=2_W_AJ5GgT4

Kan sagtens leve med at han ikke er italiener, er du vanvittig for en stemme, gad godt have den i moderne digital kvalitet.

Den ene er jo så lige så god som den anden, man skal være nørd for at kunne sætte fingeren på forskellen :)

Den her vil jeg sætte over versioner af Pavarotti og de øvrige store tre tenorer, det er næsten som jeg har savnet at høre den i drømme, som den er perfekt inde i mit hoved og skriver de endda han var forkølet den dag! :

http://www.youtube.com/watch?v=m1nJT5z7W5E

Og hør ham lige synge Schubert, der kan han godt konkurrere med Søderstrøm :P

http://www.youtube.com/watch?v=oyCVx1IpE6w

Kathleen Ferrier, skal jeg nok bare have den rigtige indgangsvinkel til, som denne her:

http://www.youtube.com/watch?v=jh_1CKyZVSc

Lotte sagde ...

Fritz Wunderlich - "Ave Maria"

Yes. Den er jeg med på, og den virker også mindre anstrengte en afdøde Mr. P

Kathleen Ferrier var, mener jeg, bedst i oratorier. Men versionen af Das Lied von der Erde burde du kunne lide. Andet ville faktisk undre mig :-)

Den er her:

http://www.youtube.com/watch?v=vnTPint9LJY

Jeg mener, hun er fløjten total overlegen. Enestående harmonisk klang.

Tror du ikke, at den med kastrato er bevidstheden om det? (you know what? :-D) For registermæssigt set er der ingen forskel på en kvindelig kontraalt og en kastratsanger. Da italiensk opera kun var for mænd bruge man jo kastratsangere, i dag synges f.eks. Orpheus and Eurydice: "Che farò senza Euridice af kvinder. Her Kirsten Flagstad i en gammel version http://www.youtube.com/watch?v=KbJ4p0EHfCw

Og endelig er der kontratenorene, der træner sig op til at kunne det samme.

Her Andreas Scholl, vist den mest berømte af dem.


http://www.youtube.com/watch?v=AyRzsQdeakE

Kunne godt have tænkt mig, du satte det link ind uden at kunne se og så fortalte mig: mand eller kvinde?

Du kan altså ikke påstå, det er grimt....eller ikke godt sunget. Det er fucking genialt...og hvis man ikke kan høre det, er man sikkert lidt homofobisk anlagt tænker jeg....

*he he*

Lotte sagde ...

Og der skal naturligvis ikke stå homofobisk...et eller andet, du sikker selv er mand for at regne ud, hvad jeg mener med ;-)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Nu er det svært, at sige noget om det, når jeg nu allerede ved det, men at det er en mand som synger, tror jeg sagtens jeg ville kunne gætte.

En børnetenor, er jo også registermæssigt som en kvinde, men der er ikke tvivl om, at det er et lille drengebarn.

Jeg er nok lidt homofobisk :P

Men det er pragtfuldt sunget, det synes jeg stadig ikke det kastrato er, som du har vist, selv om jeg godt kunne lide den her:

http://www.youtube.com/watch?v=9Xa79n1CdKY

Tak for sangen til jorden, jeg er jo en Mahler fan, lige som Hitler :P Har også været vegetar og afholdsmand lige som ham hehe.

Lotte sagde ...

*yiark* til den sidste...

Der er det så lige, jeg kammer over og tænker tøse-sanger :-D

Han anstrenger sig for meget, men måske skal man bare ikke se ham...

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Hvad søren Lotte, er du så ung, at du ikke var ung i firserne? :P

Faktisk brød jeg mig heller ikke om sangen, stemmen var lidt for meget det første stykke tid den kom frem.

Men jeg blev så vant til den, og synes egentlig han har en spændende stemme.

I øvrigt så kom jeg i tanke om, at jeg er blevet snydt for mange år siden.

Hende her Allison Moyet, troede jeg i første omgang var en mand, og var overrasket da jeg endelig fandt ud af at det var en kvinde.

http://www.youtube.com/watch?v=vnTPint9LJY

En af mine absolut yndlingssange fra firserne og alle tider i øvrigt :P har den på vinyl maxi i kælderen, hvad man ikke kan finde på You Tube :)

Jeg tror nu ikke, jeg havde gættet forkert i dag. Men det kan være svært at høre forskel.

Lotte sagde ...

Thomas i firserne sang jeg opera, lyttede til musicals og jazz.

http://www.youtube.com/watch?v=tZOCdrwGch4

http://www.youtube.com/watch?v=7Tvso1FcH0s

Senere kom Pink Floyd til, ingen/intet af dem/det har forladt mig.
Musik er mit liv, men 80´erne var patetiske på musikscenen. Og det vidste jeg allerede dengang

:-P

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Buuuuh! Firserne bød som ethvert andet årti på sine perler :)

Det afhænger selvfølgelig af hvilken musik, man er til.
Men som en der var til Technopop, bød firserne på ikke så lidt af hvert.

Lotte sagde ...

Jeg sagde til dig, at jeg var (er) en bisse på den med musik. Jeg er skånselsløs og tager således ikke imod argumenter på den konto.
Kald mig bare kynisk.

;-)

Lotte sagde ...

Hey Thomas

Jeg glemte forresten at give dig den her:

Freddie Mercury & Montserrat Cabballé - Barcelona

DET virker. Apropos Pavarotti og Carey der ikke virker.

http://www.youtube.com/watch?v=45-SAEfMccY

Og jeg tror noget af humlen er, at ingen af den prøver at være noget, de ikke er.

Den herover sparker røv.

:-)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Freddy Mercury havde også stemmen!

Jeg elsker Barcelona sangen - men endnu mere elsker jeg det sidste album af Queen.

Jeg synes personligt at Mariah Carey generelt gør det dårligt live - stemmen er ikke så god når det kommer til stykket.

Mercury brager igennem og kan brage endnu mere igennem end han tit gør.