Jeg kunne ikke dengang forestille, som så mange andre, at en ny trussel og på nogle områder værre, ville opstå.
Men der er en hulens til forskel på at leve i et totalitært regime og ikke at gøre det. Det må vi aldrig glemme og skal helst ikke ende i et semitotalitært, eller heltotalitært samfund før vi erkender det.
Selv om der stadig findes kritiske røster i øst og lidt i vest og flere af dem, der foretrækker arbejde til alle og ingen kriminalitet modellen, så er et totalitært samfund en alt for høj pris.
Det var man ikke i tvivl om dengang, undtaget nogle få betonkommunister.
Totalitære samfund tildeler ikke mennesket nok af frihedens solskin, til at det på alle områder kan blomstre, hvis det vil det og det vil alle mennesker ikke.
Det totalitære er stadig med tiltrækningskraft og styrke, både i det politiske, men i endnu højere grad i det religiøse.
En kort lille video der siger næsten det hele, reaktionerne på murens bygning og dens fald:
Et kort historie af en svunden tid:
Stadig to kommunistiske regimer eksisterer. Kina har omfavnet kapitalismen og forsøger at få det bedste af begge verdener.
Nord Korea er stadig et stort fængsel. Her kommer de økonomiske forhold ind igen som bestemmer det meste i denne verden. Sydkorea vil skele til Tysklands økonomiske problemer efter genforeningen, og holde selv et "glasnost" fra den kant i armslængde.
Det totalitære åg klistrer altid til ryggen. Når det først er placeret, er det svært at slippe af med.
Lad os aldrig glemme dette.
Læs også mit Essay: "Det totalitæres usynlige magt".
0 kommentarer:
Send en kommentar