Nu har jeg linket en masse klassisk musik de sidste dage. Det er ikke kun fordi jeg holder af den, men det er for at vise, hvor smuk musik mennesker i vores kultur har skabt.
Andre kulturer skaber også smukke ting.
Men taler vi den samlede produktion, af videnskab, litteratur, kunst, så er der produceret meget andet end pølser, øl og kolonihaver, her i vesten.
Snakker vi demokratiske, frie samfund, ytringsfrihed, frisind så har vi flere af dem og mere af den, selv om det igen er på retur.
Så nu vil jeg linke til noget musik, som ikke er smukt, og så er det smukt alligevel.
For det er smukt at et menneske som Black Francis, kan stille op på en scene og skrige "DEBASER", uden at blive slået ihjel, eller forfulgt af Moral Majority, som Marilyn Manson dog blev det.
Det er frihed udtrykt i den virkelige verden - "Jeg kan gøre det her - fordi jeg ønsker at gøre det, uden anden grund, end jeg ønsker det". "Jeg kan være mig selv, uden at bekymre mig om hvad andre tænker" - det er der faktisk mange lande man ikke kan i endnu.
Men musikken er noget larmende og med gang i den, men det solid, melodisk, rytmisk rock og ikke heavy - og jeg har valgt en optagelse fra dengang han stadig havde stemme tilbage:
Jeg tvivler dog på, at nogle musikere, her eller der, tør stille sig op og synge "Muhammad killed". Men det er så anden sag, friheden har ingen endestation og kan altid videreudvikles.
I øvrigt fandt også en ret speciel live version af Debaser, igen fra dengang Francis ikke havde mistet stemmen:
mandag den 13. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar