Om gamle og nye paver

Johan Norberg, kommenterer Michael Moores nylige tirade mod det frie marked:

I just read an attack on free markets that was even less impressive than the average anti-globalisation pamphlet. It´s terribly pretentious, but its strong, sweeping statements about the destructive role of markets and globalisation are never backed up with any evidence or statistics. It´s Michael Moore, without the laughs.
The text complains about poverty, without mentioning that poverty has been reduced everywhere where there has been economic freedom, and when it has to admit that some progress has been made in poor countries, it trivialises, mocks and even opposes the biggest poverty reduction in mankind´s history.

Norberg fortsætter:

But as I indicated, there is no reason to take this text seriously, because it just contains statements, and no arguments, statistics or research to back them up. Perhaps that´s because the writer relies completely on divine inspiration. It´s Pope Benedict XVI, in his Enclyclical Letter Caritas In Veritate.

It´s fitting, don´t you think, that the Pope combines his bizarre, reactionary thoughts on social issues with this unsubstantiated, reactionary attacks on free markets?

Her vil jeg gerne samle lidt op. For lige så bizart det er, at venstrefløjen anklager "den største fattigdomsreducering i verdens historie", endnu mere bizart er det, at kirken gør det:

Her tænkes ikke blot på deres kamp mod prævention i dag. Men sandelig rigtig meget på denne.

Her tænkes også på, at den mørke middelalder, som kristendommen regerede suverænt, var den mest fattige og elendige periode i den vestlige kulturs historie siden tiden før den græske civilisations opståen. Der skete stort set ingen økonomisk udvikling, eller videnskabelig.

Ikke nok med det!

Lad os starte med åreladning. Åreladning var en behandling, som ganske vist blev inkluderet af Hippokrates som behandlingsmetode. Den blev brugt mod sindsyge personer, ud fra den observation at de faldt til ro, når de så deres eget blod. Desuden havde man interessante teorier omkring en frygtelig sort væske inden i som kunne forårsage sygdom, så man måtte lige undersøge blodet.

Men så kommer kristendommen. Munkevæsenet kæmpede jo mod de seksuelle lyster. Og et middel som blev taget hyppigt i brug i kampen, på organiseret vis, var at årelade munkene med jævne mellemrum.

Derfra spredte metoden sig. Først rettet mod unge mænd, som jo ikke måtte have sex, før ægteskabet. Derfor var det jo en god idé at årelade dem og holde det "onde blod" på et lavt niveau.

Kvinden havde jo sin menstruation, så naturen havde jo på denne måde sørget for at holde hende i skak.

Derfra gik det slag i slag, og da vi når middelalderen er åreladning en universalkur mod alle sygdomme. Alt og alle bliver åreladt, mindst tre gange. Bliver de ikke helbredt, så må man årelade mere. Døde de, ja så havde man ikke grebet ind over for det onde blod tidligt nok.

I den mørke middealder var gennemsnitsalderen på 30 år, det samme som en neanderthal kunne forvente at leve. Ikke at den var så meget højere ellers, men i det gamle Grækenland var den 38 og det blev den igen i renæssancen.

En del af forklaringen er den sorte død, bortset fra, den kun strakte sig mellem 540-590 og 1346-1361. AD. Så en meget lille del af forklaringen:

Den første mener man dog har kostet omkring 100 millioner liv. Derudover kostede den Romeriget sine sidste kræfter, tiltroen til græsk videnskab som blev gjort kættersk, forbundet med dødsstraf og bizart nok det helt modsatte resultat med hensyn til kristendommen, der blev styrket.

Med kristendommens indtog, forsvandt meget af Romernes renlighed. Kroppen blev betragtet som syndig, og det blev anset som fromhed, at man ikke bekymrede sig om den, levede simpelt og spartansk - meget dårlig og ensformig kost - og undlod at vaske den.

Nej paven kan dadle markedet, men det har gjort samfundet rigere og gjort mere for mennesket end kirken.