I Sverige virker manglen på information naturligvis. Og jeg kan kun mistænke manglen på Information for at indtage en hovedrolle i at om lande tager gladeligt imod immigranter eller ej.
Det er en anerkendelse af et informeret samfund, selvfølgelig tager stilling til den information, der foreligger. Ønsker man ikke at mennesker gør det, skal man blot undlade at informere dem, eller misinformere dem.
Hvordan folket så vil tage det, når det en dag er klart for alle, at de er blevet taget grundigt ved snuden.
Det er så en anden sag.
Der er i stor forskel på forskellige landes holdning til indvandring.
Jeg tror at når både Tyskland og vi er mere skeptiske, skyldes det vores tendens til at ikke fraholde politisk ukorrekte nyheder og meninger fra medierne, men lade dem fylde godt.
Tyske tidskrifter og aviser har så vidt jeg ved skrevet ofte og åbent omkring problemer med kriminalitet, arbejdsløshed, og integration.
Men tyskerne er så lige så kritiske over for indvandring fra østlandene. Det kunne jo også bare skyldes, at man i en tid med arbejdsløshed og hvor den tyske økonomi har haft det svært længe, efter genforeningen. Faktisk synes at indvandring er en dårlig idé, fordi det gør det sværere for en selv og omgangskreds, at finde et arbejde. Fordi man ved at mennesker ikke er gratis.
I det øvrige Europa, er holdningen overvejende positiv. Altså man har gjort et godt arbejde med spinne positive frem og undlade uheldige følgevirkninger såsom kriminalitet, og manglen på arbejdspladser, for at slet ikke tale om det lange demografiske perspektiv.
Det er for så vidt godt gået, for en politik der findes så få rationelle argumenter for, om overhovedet nogle! Hvis de findes, vil jeg gerne høre om dem.
Men giver man ikke mennesker muligheden for at forholde sig til begge sider af sagen, så har de selvfølgelig ikke grundlaget for at kunne træffe en velovervejet beslutning. Det som man forsøger her i Danmark, og omend forgæves, så dog i høj grad lykkedes med for 15-25 år siden.
På Snaphanen savner man oprør i Danmark, som man ser det i andre lande i Europa. Men her har vi ikke fået oprør, her har vi fået debat, trukket nogle streger i sandet. Så hvorfor skulle vi have et oprør?
---
Men Europa er dog ikke helt så lalleglad, at de ikke kan se Islam udgør et problem. Måske er det forestillingen at Islam kan udgøre et stort problem det kniber med, fra BBC:
Many Westerners see Muslims as fanatical, violent and intolerant, according to the study by the Pew Research Center in Washington.
Muslims, for their part, tend to view the West as selfish, immoral, and greedy - as well as fanatical and violent - the survey says.
It says that Muslims and Westerners blame each other for deteriorating relations.
Muslim people "have an aggrieved view of the West" and are "much more likely than Americans or Western Europeans to blame Western policies for their own lack of prosperity", the authors contend.
By contrast Western publics say Muslims are held back by "government corruption, lack of education and Islamic fundamentalism", they add.
Er jeg den eneste der ser kampen mellem en offermentalitet og eget ansvar?
Mellem kollektivisme og individualitet.
Vesntrefløjen er begejstret for muslimer med god grund, jeg anbefaler dem at flytte til mellemøsten, langt flere stemmer at hente dernede på rendyrket offer og bøddel politik, kritik af individualismen og troen på kollektivismen.
Faktisk er det ekstremt svært at høre forskel på en stærkt venstreorienteret og en muslim, når talen falder på dyder og synder i politisk forstand.
Var det araberere som udførte 9/11?
British Muslims: 56% No
French Muslims: 46% No
Indonesia: 65% No
Egypt: 59% No
Turkey: 59% No
Jordan: 53% No
For lidt debat = for gode vilkår for sølvpapirshatte. Omend det ærligt skal tilståes, at man ikke kan sige at 9/11 ikke har været debatteret rigeligt.
Så en debat må altså skære ind til benet, og problemet er nok, at tro spiller en større rolle i den daglige debat, end logik og efterprøvelse gør det.
De lande som undertrykker en debat, vil opleve en skarp reaktion, når troen viser sig at være uden grundlag, i den almindelige barske virkelighed.
PEW rapporten som BBC bruger kan findes her:
Lidt udpluk fra Rapporten:
Det jeg bider mærke i at, er forskellen mellem muslimer i Europa og i de muslimske lande.
Bid mærke i at Pakistan scorer lavest, Pakistan som nok har det mest forfærdelige kvindesyn, næst efter Taliban, som også er en del af deres lokale problem.
Læg også mærke til britiske muslimer, deres holdning er typisk mere rabiat. De kommer netop typisk fra Pakistan og Bangladesh, Indien.
Her har vi klassikeren. Man kan se på det positive. De fleste muslimer synes ikke det nogensinde er retfærdiggjort at dræbe civile med selvmordsangreb.
Selv Taleban lover i et etisk manifest at skrue lidt ned for den slags angreb, for at vinde hjerter og sjæle.
Men man kan også se på det negative. En pæn andel har ingen skrupler med hensyn til at gøre civile til et direkte mål i krigsførelse. Her er der i øvrigt ikke forskel på Britiske og Franske muslimer, hvor i mod de mange tyrkiske tyske muslimer er mindre opbakkende.
Mange tyrkere er i øvrigt alevier, mon de kommer med i sådanne undersøgelser som muslimer? Hvilket de i princippet ikke er. De har en unik tro, omend den baserer sig løst på Islam.
Denne er også uhyre interessant. Hvorfor synes jeg det? Jo fordi faktisk de to lande som har haft demokrati, mere eller mindre, Tyrkiet og Pakistan, er de lande hvor man mindst tror på at demokrati og Islam kan forenes. Erfaring er nogle stærkere end tro, men ikke altid.
Demokrati er jo ikke et system i en lukket kasse, hvor hvis du kan stemme på dine ledere, så har du demokrati. Det er noget med en demokratisk indstilling hos individer gennem hele samfundet. Hvis retten til at stemme er nok, så har du demokrati i Afghanistan. Det vil jeg nok mene, man endnu ikke har noget som er i nærheden af demokrati.
Rapporten indeholder mange flere interessante oplysninger og i øvrigt en række citater som afspejler forskellige holdninger på begge sider af sagen.
Men som en sidste detalje. Der skal ikke være tvivl om at de fleste muslimer har et moderat syn på Islam. Men min erfaring er at markante andele af befolkningen støtter fundamentalister.
Det skal huskes at disse fundamentalister ikke er demokrater. De bruger gerne vold for at få magten. Det skal huskes at de angiveligt også føder flere børn end de moderate - fremtiden tilhører for så vidt dem.
Specielt i lande som Pakistan og Indonesien, to af de mest folkerige og stærke islamiske lande er der en radikalisering i gang.
Undersøgelsen har også et spørgsmål som undersøger om de mest støtter modernisering eller fundamentalisme:
For lidt debat = for gode vilkår for sølvpapirshatte. Omend det ærligt skal tilståes, at man ikke kan sige at 9/11 ikke har været debatteret rigeligt.
Så en debat må altså skære ind til benet, og problemet er nok, at tro spiller en større rolle i den daglige debat, end logik og efterprøvelse gør det.
De lande som undertrykker en debat, vil opleve en skarp reaktion, når troen viser sig at være uden grundlag, i den almindelige barske virkelighed.
PEW rapporten som BBC bruger kan findes her:
Lidt udpluk fra Rapporten:
Det jeg bider mærke i at, er forskellen mellem muslimer i Europa og i de muslimske lande.
Bid mærke i at Pakistan scorer lavest, Pakistan som nok har det mest forfærdelige kvindesyn, næst efter Taliban, som også er en del af deres lokale problem.
Læg også mærke til britiske muslimer, deres holdning er typisk mere rabiat. De kommer netop typisk fra Pakistan og Bangladesh, Indien.
Her har vi klassikeren. Man kan se på det positive. De fleste muslimer synes ikke det nogensinde er retfærdiggjort at dræbe civile med selvmordsangreb.
Selv Taleban lover i et etisk manifest at skrue lidt ned for den slags angreb, for at vinde hjerter og sjæle.
Men man kan også se på det negative. En pæn andel har ingen skrupler med hensyn til at gøre civile til et direkte mål i krigsførelse. Her er der i øvrigt ikke forskel på Britiske og Franske muslimer, hvor i mod de mange tyrkiske tyske muslimer er mindre opbakkende.
Mange tyrkere er i øvrigt alevier, mon de kommer med i sådanne undersøgelser som muslimer? Hvilket de i princippet ikke er. De har en unik tro, omend den baserer sig løst på Islam.
Denne er også uhyre interessant. Hvorfor synes jeg det? Jo fordi faktisk de to lande som har haft demokrati, mere eller mindre, Tyrkiet og Pakistan, er de lande hvor man mindst tror på at demokrati og Islam kan forenes. Erfaring er nogle stærkere end tro, men ikke altid.
Demokrati er jo ikke et system i en lukket kasse, hvor hvis du kan stemme på dine ledere, så har du demokrati. Det er noget med en demokratisk indstilling hos individer gennem hele samfundet. Hvis retten til at stemme er nok, så har du demokrati i Afghanistan. Det vil jeg nok mene, man endnu ikke har noget som er i nærheden af demokrati.
Rapporten indeholder mange flere interessante oplysninger og i øvrigt en række citater som afspejler forskellige holdninger på begge sider af sagen.
Men som en sidste detalje. Der skal ikke være tvivl om at de fleste muslimer har et moderat syn på Islam. Men min erfaring er at markante andele af befolkningen støtter fundamentalister.
Det skal huskes at disse fundamentalister ikke er demokrater. De bruger gerne vold for at få magten. Det skal huskes at de angiveligt også føder flere børn end de moderate - fremtiden tilhører for så vidt dem.
Specielt i lande som Pakistan og Indonesien, to af de mest folkerige og stærke islamiske lande er der en radikalisering i gang.
Undersøgelsen har også et spørgsmål som undersøger om de mest støtter modernisering eller fundamentalisme:
0 kommentarer:
Send en kommentar