Som jeg var inde på tidligere, er det helt forkert at påstå, at de føder lige så få børn som os. kvantitativt har de født færre i perioden 2004-2008, end de gjorde i perioden 2003-2007. Men ikke per tusinde kvinde, der er åbenbart blevet færre af dem i den alder - hvilket i øvrigt kan skyldes tvangsgifte på midlertidigt omgåen 24 års reglen ophold i Malmø.
Så den glade nyhed er dog at danske kvinder føder flere børn, eller har gjort det i denne periode. Samlet set er der ikke født så mange flere børn, men det er færre danske kvinder til at føde år for år, når de små generationer fra firsersene skal til at føde for alvor omkring de tredive.
Så indvandrerne har både født færre børn kvantitativt og dertil relativt i forhold til danske kvinder.
Jeg bruger samme metode som ved den tidligere udregning, altså 18-42 årige kvinder, kun indvandrere, og med deres antal fra 2006 altså i midten af perioden 2004-2008.
Danske kvinder fødte i perioden 72 barn per tusinde 18-42 årig. Det var 66 sidste gang.
De tyrkiske kvinder fødte 81 børn per tusinde 18-42 årige. Det var 80 sidste gang. Altså ingen større forandring.
De somaliske kvinder fødte 168 børn per tusinde 18-42 årige kvinde, det er en stigning fra 159. Som om de ikke allerede fik mange børn.
De afghanske 18-42 årige kvinder er steget lidt og fødte 111 børn per tusinde kvinder, vs 107 sidste gang. Altså en lille stigning.
De irakiske 18-42 årige kvinder fødte 116 børn per tusinde kvinde. Det samme som sidst
De libanesiske 18-42 årige kvinder fødte 111 børn per tusinde kvinder. Det er et fald fra 115.
De pakistanske 18-42 årige kvinder fødte 114 børn per tusinde kvinder. Et lille fald fra 115.
Overordnet er deres demografirate altså ikke faldet - per kvinde.
Men vores er steget og det er lige så godt, som at deres falder. Ja, bortset fra det økonomiske, det er jo dyrt med flere borgere i et velfærdssamfund.
Men fordi danske kvinder føder flere børn, er deres relative høje fertilitet mindre
Tyrkerne får nu foreksempel kun 112 procent af de børn som danskerne får, hvor det tidligere var 121 procent.
Somalierne får 207 procent af de børn vi får mod tidligere 241 procent.
Afghanerne 154 procent mod tidligere 162 procent.
Irakerne 161 procent mod tidligere 175 procent.
Libaneserne 154 procent mod tidligere 174 procent
Pakistanerne 158 procent mod tidligere 174 procent.
Så det er mere sandt, at vi bliver som dem, end de bliver som os.
Vi bliver dog stadig aldrig helt som dem, eller de helt som os. Der er nogle kulturelle forskelle, hvor vi siger 2 børn er helt fint, siger de to drenge er helt fint og i ekstreme tilfælde, helst flere drenge end det.
De vokser stadig i antal, mangedobler sig selv, men vi knap bevarer vores antal. Fortsætter dette her mønster 4-5 generationer frem i grundtræk, så er de 2 millioner hvor vi er 4,7 millioner med et slag på tasken. Ja, og med en større indvandring kan de blive endnu flere. Også selv om indvandringen "kun" foregår for åbne sluser i en begrænset periode.
Det tog trods alt kun cirka et kvart århundrede for ikke vestlige indvandrere/efterkommere at vokse fra 1 procent af befolkningen til over 6 procent.
Oversigt fra rapporten:
Det kan heller ikke udelukkes at efterkommere, som går som danskere i statistikken nu - står for en stor del af det demografiske løft danskere har fået.
Der er meget mere i rapporten, blandt om kriminalitet. Det vender jeg nok tilbage til.
Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.
Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.
Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.
9 kommentarer:
"Danske kvinder fødte i perioden 72 barn per tusinde 18-42 årig. Det var 66 sidste gang.
De tyrkiske kvinder fødte 81 børn per tusinde 18-42 årige. Det var 80 sidste gang. Altså ingen større forandring."
Tyrkiske kvinder er blandt dem, der har været længst tid i Danmark. Det taler for, at fertiliteten falder over tid, til den ender med at ligne værternes.
Kunne du ikke finde tal fra f.eks. 70erne eller 80erne, der viser de tyrkiske indvandrer-kvinders fertilitet dengang?
Pakistanerne har altså også været lige så lang tid i Danmark.
Fertiliteten falder over tid, men ikke til noget som ligner værternes.
Du kan tage eksemplet fra england, som har haft indvandrere fra Bangladesh og Pakistan i omkring halvtreds år.
Så jeg vil regne det som højst utænkeligt, netop også fordi kontrasten til vores hedonistiske, lala kultur med magt til kvinderne virker afskrækkende for mange og får dem til at søge den faste grund i islam.
Jojo, men det kunne da stadig være interessant at få tallene på bordet, og med din ekspertise ved du jo lige hvor du skal lede.
Håber du vil finde tallene frem og analysere dem. Og jo - tyrkernes fertilitet er da faldet til noget, der ligner værternes, i hvert fald ifølge dine tal.
Så vidt jeg ved, har man ikke regnet med fertilitet efter landegruppe, andet end det seneste årti.
Skal man have de tal her, skal man selv betale for at for at få dem hentet hos de oprindelige kilder, eller Danmarks Statistik.
Jeg tror at tyrkernes fertilitet altid har været relativ lav, omend den nok har været lidt højere.
Jeg afviser ikke den vil falde, men du kan ikke regne med at alle andre indvandrergrupper vil følge det mønster som tyrkerne har.
Jeg tvivler stærkt på at somalierne og pakistanerne, irakerne, osv. vil falde til nær vores niveau, i dette århundrede, medmindre vores niveau fortsat stiger - det vil jeg have mere tiltro til.
I øvrigt, så selv om der ikke er den store forskel på 2,1 barn og 1,8 barn. Så er den alderbetingede fertilitet 3 gange større for gruppen 20-24 årige tyrkere, end den er for 20-24 årige danskere, hvilket vil sige de er tre gange så tilbøjelige til at få børn så tidligt, som vi er.
Dette udgør en vigtigere forskel end 2,1 barn vs 1,8.
For det betyder at man i højere grad er nået til femte generation, når vi er nået fjerde.
Pointen er stadig, at hvis en del - selv en lille del - af muslimerne holder fast i kulturkonservative normer, man skal skal forlade forældrenes hjem i gift tilstand, og når man er gift skal man helst også prøve at få en søn.
Så vil der til stadighed være en tendens til at at de kulturkonservative, vokser mere end de assimilerede.
Det vil sige at selv om de assimilierede, som opfører sig stort set som os, udgør firs procent og de konservative 20 procent.
Så får de konservative flere børn og får dem tidligere, og kan de fastholde konservatismen et eller flere led hos deres børn, så er de allerede vokset til mere end 20 procent og reduceres de ikke kraftigt ved assimilation, vokser de eksponentielt til et flertal.
Så længe der er en gruppe der holder fast i storfamilien med de mange sønner og de tidlige arrangerede ægteskaber, så vil der være et kraftigt push opad over grænsen ved 2,1 barn.
Jeg vil mene, at vi også pludselig kan opleve at deres demografi stiger, det er lige så sandsynligt som at den falder.
For sat på spidsen, jo flere muslimer der assimilerer sig og lader deres fertilitet falde til under reproduktionsniveauet, altså skrumper, jo lettere bliver det for dem som er konservative muslimer - de ti - tyve procent at blive flertal blandt muslimer.
Det lyder som et paradoks, men det er det overhovedet ikke.
Sat på formel, så har vi 80 par som føder 2 børn hver og deres børn forsætter på den måde.
160 x 2, 320 x gange 2, 640 x 2 osv.
Så har vi de tyve par, der føder 4 børn.
80 x 4, 320 x 4, 1280 x 4 osv.
Og så den alderbetingede fertilitet oven i, de starter med at føde tidligere.
Så at sige at deres fertilitet vil falde til vores niveau er ren ønsketænkning og at binde os blår i øjnene.
Det ville betyde en fuldstændig assimilation, den tror jeg ikke på.
Men det kunne stadig være interessant at se tallene for tyrkere fra for 20-30 år siden.
Nu har vi jo ikke de historiske tal for de enkelte etniske grupper i Danmark. Men egentligt kunne det måske også være
mere interessant at kigge på hvad (fx) fertilitetsraten for de enkelte grupper er i Danmark i forhold til hvad den
er og hvad den var i deres oprindelseslande.
Jeg har fundet nogle tal fra FN, og har dertil selv beregnet tallet for de tilsvarende gruppers oprindelseslande i Danmark i
2008 via Danmarks Statistik:
Somalia 1970 7,3
Somalia 1990 6,8
Somalia 2007 6,1
Danmark 2008 4,00
Pakistan 1970 6,6
Pakistan 1990 6,3
Pakistan 2007 3,5
Danmark 2008 2,14
Tyrkiet 1970 5,5
Tyrkiet 1990 3,0
Tyrkiet 2007 2,1
Danmark 2008 2,03
Lebanon 1970 5,1
Lebanon 1990 3,1
Lebanon 2007 2,2
Danmark 2008 2,54
Raten for somaliske kvinder i DK er faldet markant hurtigere end i hjemlandet. Men den er stadig høj; vi skal tilbage til
1901 for at finde en rate på over 4,0 i DK.
Først i de senere år er raten begyndt at falde betragteligt i Pakistan. Den udvikling har tydeligvis været i gang i
længere tid i DK, hvor pakistanske kvinder så småt begynder at nærme sig det danske gennemsnit.
Tallene for Tyrkiet og tyrkere i DK er næsten ens. Men jeg har læst i en tyrkisk rapport, at det varierer meget
fra region til region i Tyrkiet. Nogle steder er raten stadig på over 3, mens den andre steder er faldet til under 2.
(Læs: ca. 2 for tyrkere, ca. 3 for kurdere.)
Jeg mener at mange tyrkere i DK kommer fra det østlige Tyrkiet hvor raten stadig er ca. 3. Og i så fald kan man også
her formentligt konstatere, at tallet i DK er lavere end for den tilsvarende demografiske gruppe i Tyrkiet.
Libanesere i DK har til gengæld en højere rate end i Libanon. En forklaring kunne være, at en betragtelig del af dem
der regnes for libanesere i DK er palæstinensiske flygtninge. Og jeg vil jo tro at fertilitetsraten i palæstinensiske
flygtningelejre er betydelig højere end tallet for Libanon som helhed (de 2,2) og sikkert også højere end 2,54. Raten
for Gaza/Vestbredden skulle fx, stadig i følge FN, være hele 5,2 i 2007.
Så fertilitetsraterne styrtdykker i en lang række muslimske lande (nogle få lande nævnt her, men det er en meget bredere tendens.).
Og tilsyneladende så falder de hurtigere blandt muslimer i DK end i oprindelseslandene.
/Boeufhjerte
Jeg mener bestemt at fertiliteten vil falde og lukker vi helt for indvandringen - I morgen! Vil det vare århundreder før der bliver muslimsk flertal i Danmark.
Nu lukker vi næppe bare helt for indvandringen.
20 års "stor" indvandring, over 10.000 om året, vil være nok til at forrykke balancen enormt og fundamentalt
Man kan finde eksempler på at indvandrere i Europa får færre børn, i Europa end i hjemlandet.
Men man kan også finde eksempler på det modsatte.
I Frankrig som har haft indvandring fra Nordafrika siden 1950erne, ligger Tuneserne, Marrokanerne og endda Tyrkerne på omkring 3,3-3,4 barn per kvinde.
Det er højere end i deres hjemlande.
Som jeg har skrevet om tidligere, så har en fransk økonom regnet ud at Frankrig vil få flertal af folk af anden etnisk herkomst i 2060. En beregning på solide forudsætninger, dog med prognose for at den nuværende vækst via nyindvandring fortsætter.
Rygtet går at hvert tredje barn født i Frankrig er af anden etnisk herkomst. Er de heldige, er det kun et rygte, for det giver cirka en generation til at sænke fertiliten hos indvandrere/efterkommere markant.
Herhjemme er det kun lidt under ti procent af børnene som fødes af ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, med et slag på tasken 2/3 dele af disse af muslimer.
Det giver os flere generationer til at få sænket fertiliteten, forudsat at indvandringen stopper, eller formindskes.
I England igen, som jeg har skrevet om tidligere.
Der har de haft indvandrere fra Pakistan og Bangladesh i generationer, også fra 1950erne.
Deres fertilitet er højere når de ankommer. 4,7 per kvinde for Pakistan, og 3,9 for Bangladesh.
Det er mere end i hjemlandene.
Hvad er den så faldet til for efterkommerne? lidt over 2,8 og 3,1 henholdsvis.
Det er stadig et meget kritisk niveau, hvilket jeg vil illustrere senere.
I England bliver nu 24 procent af børnene født af mødre født i udlandet. Det har også kun en generation til at få fødselstallet alvorligt ned hos immigranter.
Men tilbage til vort eget lille yndige land.
En ting vi skal først og fremmest forstå, er at vi skrumper.
1,8 barn per kvinde svarer til at vi bliver reduceret til reduceret til 80 procent af de nuværende 4,9 millioner etniske danskere.
Altså om hundrede år vil vi kun være omkring 4 millioner, og om tohundrede år vil vi kun være omkring 3 millioner.
Der er omkring 1150000 etniske danske kvinder i dagens danmark.
De føder 0,9 kvinde, i alt 1,8 barn. Så næste generation af kvinder bliver på 1035000, i syvende led er vi nede på 611157 kvinder og nogenlunde ditto antal mænd. Hvis det ikke var for enkelte gamle tidligere generationer ville vi være halveret. Det hvis vi fortsat kun føder 1,8 barn.
Italien føder 1,3 barn, de vil skrumpe til 25 procent af den nuværende befolkning, hvis det ikke forandrer sig - PÅ ET ÅRHUNDREDE!
Hvis vi fødte 2,1 barn ville vi fortsat være 1150000 unge mødre, kommende og værende om syv generationer.
Det betyder de "små" forskelle mellem 1,3 barn, 1,8 og 2,1 over år der går videre, end vores egen lille snudetip, eller englebørns.
Fortsættes:
For at være rigtig grum, så sætter vi den lige på spidsen:
Der er 4884 somaliske kvinder mellem 0-25 år i dag. Der er altså lidt flere; hvis man regner de 25+ årige med.
Men dem under 25 har ikke født særligt mange, eller ingen, børn endnu.
Hvis vi for eksperimentets skyld forestiller os, at de føder 4 børn per kvinde (2 piger) og deres efterkommere det samme antal fremdeles.
Så vil de 4884 kvinder vokse næsten 64 gange gennem blot syv generationsled - Overstået på under 200 år, og med en lavalder under 25 for gennemsnitsfødsler kan de endda nå det ottende.
Jeg gentager 64 GANGE.
Der vil være 312.576 friske kvinder klar til at blive mødre og ditto antal mænd - til endnu en omgang fire børn.
De fleste af de cirka 550.000 mænd og kvinder fra de tidligere to generationsled vil stadig være i live. Dagene med høj børnedødelighed og lav gennemsnitslevealder er jo forlængst passé.
Altså de knap 10.000 unge Somaliere i Danmark i dag er blevet til en million unge og ældre på syv generationsled, cirka 200 år.
Det er en 100 gange vækst! Og det er ikke løgn, hvor utroligt det end lyder - omend de næppe fortsætter med at føde 4 børn, eller derover i syv led.
For at være rigtig grum:
4884 danske kvinder, der føder 0,9 piger?
Om 200 år hele 2590 friske unge kvinder klar til at føde inden længe, plus et par gamle generationer så store som op til 3560 plus det dobbelte når man tilføjer de 0,9 mænd :P
Forskellen mellem 1,8 børn og 4 børn gange titusinder af kvinder, gange X generationer er altså lidt større end forskellen 1,8 kroner, eller 4 kroner i hånden.
Og det kræver ikke så meget som at en eneste nyindvandret somalier skæpper i fælleskassen.
Det er helt uden nyindvandring - det kommer oven i.
Nu er vi jo måske bare så heldige, at vi har fået reduceret muslimernes tendens til storfamilier til kun 20 procent af dem i næste generation og 15 procent af dem i næste igen, 10 procent af dem i næste generation igen og fem procent af dem i næste generation så vi ikke bliver overbebyrdet med renters rente. Eller er vi?
For at slet ikke at tale om så heldige at helt slippe for nyindvandring?
For at tage Palæstinenserne/Libaneserne alene, så udgør de i dag 10 procent af muslimer i Danmark, cirka. omkring 23.000.
De føder "kun" 2,9 barn per kvinde, det i følge indvandrere i Danmark 2009 - det står i boksen jeg har taget screenshot af - se selv.
Nu er det sådan, at tager man indvandrere fra Libanon, så er de stoppet med at komme stort set. De sidste ti år er indvandrerne kun vokset med 3,5 procent. Efterkommerne er derimod vokset med 66 procent.
Tager vi den gennemsnitlige årlige vækst i denne gruppe og jeg indrømmer den tenderer til at være større de første fem år, end de sidste fem. Men gennemsnittet i årlig vækst er 2,53 procent de sidste ti år for begge grupper.
Forsætter denne vækstrate over de næste 191 år til 2200, vil der være over 2 millioner palæstinensiske efterkommere i Danmark til den tid.
Altså alene Palæstinenserne og Somalierne vil være flere end danskerne om 200 år, hvis det fortsætter som nu.
Det gør det heldigvis ikke, fordi deres fertilitet falder jo og deres sammensætning aldermæssigt vil blive en anden og velfærdsdanmark vil forlængst have ophørt med at kunne understøtte så mange mennesker.
Men så er der jo lige den der ekstra indvandring vi kan nå at få inden, bliver det 200.000 over 20 år, eller over 40? Eller stopper det helt? Og hvor mange generationer tager det før de falder væsentligt i fertilitet?
Hvor meget skal de i det hele taget falde?
fortsættes:
Rundt regnet er der cirka 250.000 muslimer i Danmark.
Tager vi kvinder, som er under 40 og udelader kvinder fra Bosnien og Iran som er omtrent lige så dårlige, eller værre til at vokse som os og nogle mindre grupper. Så er der cirka 66.000 0-40 årige kvinder fra de følgende muslimske lande:
Tyrkiet
Algeriet
Egypten
Libyen
Marokko
Somalia
Tunesien
Afghanistan
Irak
Libanon
Pakistan
Syrien
Hvis de føder tre børn per kvinde i gennemsnit, altså halvanden kvinde - per kvinde - gennemgående i flere generationer.
Så vil de i ottende generationsled forlængst været blevet flertal.
2,250 millioner plus hvad der har overlevet af de to forrige generationer på i alt 2,3 millioner.
Allerede i syvende led vil de faktisk være flertal, eller tæt på, hvis femte led generelt bliver gamle nok, for vi er jo skrumpet til nær de 3 millioner.
Men så skal de også føde i gennemsnit 3 børn i de syv led.
Til gengæld kræver det ingen nyindvandring!
Nedsætter vi så gennemsnittet til 2,5 barn, altså 1,25 kvinde.
Så ser det noget lysere ud, velfærdsstaten får det svært, og harmonien med, men flertal bliver de ikke lige, medmindre vi er flygtet i hobetal og en stadig strøm af nye kommer til, konverterer osv.
I ottende led vil de være omkring 300.000 friske unge, plus omkring 200.000 halvgamle og gamle.
Dvs, 2,5 barn er til at leve med, men 3 vil være meget kritisk og 2,7 vil ikke være godt heller.
Og så er det jeg igen må påpege, supergrupper/storfamilie grupper er farlige, nyindvandring forandrer det hele og eskalerer.
Fertiliten kan gå op ad, stagnere, den kan ikke kun gå ned - selv om det nok er mest sandsynligt.
Og stadig i Israel føder de 2,7 børn per israelsk kvinde. men de 90 procent af kvinderne føder kun 2 børn.
De sidste ti procent føder 7 børn per kvinde.
Storfamilier skal vi ikke have for mange af, i for mange eksponentielle led.
Send en kommentar