lørdag den 13. december 2008

Illusionernes marked

Jeg har været træt af Stein Bagger og IT-Factoryaffæren fra dag to-tre af. Jeg fatter ikke, hvorfor denne historie går i selvsving? Måske er det en kombination af charme, selvtillid, lækker bil og en omverden, der blev taget så kraftigt ved ansigtets frontparti, at den kårede IT Factory som årets entrepenør?

Jeg skammer mig over journaliststanden, velvidende at den kun gør det, fordi det er en simpel historie med en enkelt, karismatisk bedrager. Begge bestanddele med folkeappel.
Heldigvis findes der andre Journalister og andre historier. Eksempelvis de herrer fra JP, Niels Sandøe og Thomas Svaneborg, som bør vinde Cavlingprisen de næste mange år. De har lavet et stykke detektivarbejde og analytisk, kritisk journalistik, der var tidligt ude, som også rummer en milliardsvindler, som er ung, succesrig, havde masser af hurtige biler, samt er blandt Danmarkshistoriens største bankrøvere, med en gæld alene til Roskilde Bank på over 900 millioner kroner.
Han er ikke alene. Masser af "succesrige" mennesker, har i større eller mindre omfang fulgt nogenlunde samme recept, er gået konkurs på stribe efter at have levet det søde liv i årevis på mindre bestanddele realformue og større bestanddele Illusion.
De fleste af disse "rigmænd" vil angiveligt aldrig se en dag fra den indvendige side af hotel Gitterly. Det på trods af at de har svindlet for milliarder, hvor mange milliarder må guderne vide? For det er kun de mest rådne fisk som har truffet detektivernes næsebor.
Hvad har disse mennesker gjort? De har blandt andet solgt ejendomme mellem hinanden til overpris, kunstigt hævet prisen langt ud over det som almindelige mennesker vil give. I nogle tilfælde har de dog scoret kassen på, at lejerne i en ejendom har købt den til den af dem satte overpris som loven giver lejerne mulighed for. Men primært ved at handle indbyrdes til overpris har de opnået aktiver baseret på lån og pantebreve, som var den rene luft, trukket aggressive långivende banker med i et uafvendeligt fald. De har begået Danmarkshistoriens angiveligt største bankrøveri, for de flestes tilfælde uden at risikere den mindste straf.

Denne historie er rigtig interessant, ikke bare er den interessant, den er hamrende samfundsrelevant og burde være tvangspensum for alle politikere i folketinget, indtil de kan den både forfra og bagfra med implikationer.
For disse mennesker udgør i princippet bare en ekstrem, skamridende variant af den økonomi politikerne har ladet stå til med. En økonomisk vækst baseret på lav rente og lånegilde i den store stil, illusioner om værdi af ejendomme, IT virksomheder og andre fata morganaer, hvor forventninger fuldstændigt mister kontakten med markedsvirkeligheden.

Vores problem i en nøddeskal har været: At vækst baseret på midlertidige forhold og luftkasteller, skaber nødvendigheden af næste års luftkasteller må bygges endnu højere, for at vi kan holde vores vækstmålsætning.
Vi bliver med andre ord, ved med at fange os selv på det forkerte ben indtil det segner.

Politikerne har haft for travlt med at prale af vækst, faldende arbejdsløshed, til at gøre noget som helst for at skabe en sund økonomi, luftkasteller forpligtiger til yderligere luftkasteller.
En superboble brister med et superbrag og midt i braget er vi i dag.

Derfor har vi ikke brug for politikere, der bereder fremtidige katastrofer. Jeg er tilbøjelig til at sige, at vi har brug for en kartoffelkur, en rentestigning der kan mærkes. Ved at flygte fra recessionen ud i nye luftkasteller, gør vi kun værre værst.

I USA år 2005 vurderede finanshuset Merrill Lynch, at omkring halvdelen af den årlige vækst, (Altså hvis 5 procent årlig vækst, så var 2,5 procent relateret til ejendomme) var knyttet til ejendomsmarkedet på den ene eller anden måde.
Jeg ved det ikke, men vil hjertens gerne vide det. Det ville ikke undre mig, hvis det i Danmark de sidste år har været mere end 50 procent, som har relateret sig ejendomme, hvis ikke hele den årlige vækst.

Med en økonomi, baseret på forventning og luft, låne og kredit cirkus, hvor at stoppe det, før det stoppede sig selv, hvilket det dog uafvendeligt ville gøre, hele tiden har betydet recession og for hvert år det ikke blev stoppet, en endnu større recession, har vi nu malet os selv op i et hjørne. Men det er heldigvis et godt hjørne, hvor vi kan konsolidere vores økonomi og i stedet for at satse på midlertidige murstensløsninger, eller hip og hype brancher med overtunede forventninger. Det er ikke verdens undergang, det er bristede sæbebobler forfulgt af panik og hysteri og en del banker, investeringsfonde som har brændt fingrene for alvor.
Vores eneste problem er, at vi har lovet at følge EUs Centralbanks rente, og dermed ikke selvstændigt kan regulere til ansvarlighed via renteforhøjelse.
Men vi kan satse på sunde foretag, gode idéer som faktisk har et relativt permanent og stabilt marked, investere i for eksempel bæredygtig energi, tekniske løsninger på afhængigheden af fossile brændstoffer. Men det vigtigste er, at økonomien knyttes tættere til markedets realværdi igen og kreditter med luftkasteller ikke skaber en trappe, der år for år vokser op i de økonomiske illusioners elusive paradis.

4 kommentarer:

FlemmingLeer, denmarkonline.dk sagde ...

Hej Thomas,

Gør som mig. Jeg ser sjældent nyheder direkte. Jeg optager alt på en harddisk optager og spoler så forbi alt det irrelevante som eksempelvis alle de spekultationer og sladder om IT-factory især her i begyndelsen. Ingen ved jo noget konkret, men TV nyhederne (både DR og TV) har snildt brugt de 10-12 første minutter. Nogle dage kan jeg se de omkring 3 daglige timer på en time istedet for. Kriminalstof har jo heller ikke min interesse.

IT-factory vil jeg under alle omstændigheder ikke ofre et indlæg på. Jeg finder det også irrelevant. Men for en journalist er det jo let tilgængeligt og man skal ikke have nogen videre stor baggrundsviden om emnet overhovedet. Man kan jo støtte sig på andre mediers omtale og kan derved få udfyldt sendefladen kvantitativt.

Spred Glæde...trods alt :/
FlemmingLeer
denmarkonline.dk

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Hej Flemming

Måske skulle jeg skaffe mig en harddiskoptager til de mere interessante debatter. For eksempel den forleden en dag med Lykketoft om den økonomiske krise.

Men ellers bruger jeg mere fjernsynet som en radio, altså som baggrund, når jeg laver noget andet:)

De skrevne medier er langt bedre, fordi, dem kan man skimme hurtigt.
Dog har TV den fordel, at når der er en person som har noget interessant at sige, får man som regel mere med, af de citater.

Ja, en historie som IT factory er guld for journalister. De mest læste artikler er tit nogle som omhandler sagen. Så det er jo en foræring.

Anonym sagde ...

Hej Thomas,

hvor er det dejligt at se, at der stadig er journalister på vej, som ikke kun vil beskæftige sig med, hvor det er biligst at shoppe.
Jeg er helt enig med dig i, at pantebrevskaruseller er kriminelle, men de kan kun lade sig gøre, når bankerne er villige til at belåne de oppustede værdier, som deltagerne i karusellen skaber ved at sælge ejendomme frem og tilbage til hinanden til stadigt højere priser.
Enhver fornuftig bank kan jo straks se i tingbogen, at en given ejendom fx er handlet fem gange i løbet af kort tid - og at det dog er mystisk, at denne ejendom pludselig bliver tre gange så meget værd.
Men hvis banken (eller den enkelte bankdirektør, ledend ebankmand) har en egeninteresse i at puste en ejendoms værdi op, fordi han dermed samtidig puster balancen i sin egen bank op, og dermed gør bankens aktiekurs højere, så har vi et logisk kredsløb. De eneste, der blev fyret i Roskilde Bank, der har været en af de førende på dette svindelområde, var fire afdelinschefer, der selvstændigt havde beføjelser til at indgå disse engagementer. Ingen har forfulgt den vinkel - hvad fik de fire ud af at være en del af karusellerne?
Måske adgang til at bruge leasede luksusbiler uden at skulle betale selv, adgang til socialt jetset ....

I Danmark har vi desværre stort set ingen kritisk journalistik på dette felt - der er fx heller ingen debat om den 'bankpakke' på 100 mia kroner (4-5 Storebæltsbroer), som nu er på vej.

I de kommende år vælter en række banker, fordi de ikke kan refinanciere deres egne lån. Bankerne har udlånt et sted mellem 500 og 700 mia kroner, som de selv har lånt, og det er den problemstilling, som de 100 mia i bankpakken skal forsøge at lægge låg på. Det bliver solgt på den måde, at bankerne ellers ville være nødt til at opsige en fjerdedel af de lån, de har ude - og det ville jo gå ud over de stakkels mennesker, der har belånt den varme luft i friværdier, aktier osv. Og det kan vi jo slet ikke have.

Hvis bankvæsen er en sektor, som har samfundsbetydning på en sådan måde, at den ikke skal være omfattet af almindelige regler - at man går konkurs, hvis man er insolvent og ikke kan skaffe ny kapital - så må vi jo nationalisere bankdrift eller udstyre branchen med et så klart charter, at branchen ikke kan bringe sig selv i så store problemer som tilfældet er nu.
Et helt særligt kapitel i forbindelse med bankdrift er off shore banking, hvor alle verdens svindlere, våbenhandlere, narkohandlere osv. gemmer deres formuer. Det anslås, at 50000 mia kroner er skjult i skattely - som vores ven Stein Bagger har gjort med sine tilsvindlede penge.
Tysklands og Frankrigs udenrigsministre har forsøgt at få dette problem sat på dagsordenen, Danmark glimrer ved sit fraværd. Hvor svært kan det være at invadere Leichtenstein, Seychellerne og Bahamas?
Exitstrategien vil i hvert fald være klar: når alle banker har sendt en CD med oplysning om bankens kunder og deres indestående til de respektive nationalstaters skattevæsen, så kan drengene tage hjem. Det burde kunne klares på et par uger.

Glædelig jul.

John Henriksen

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Du har fuldstændig ret, hele samfundet inklusive desværre økonomer går med bind for øjnene gennem denne fase.

Den giver jo vækst, vækst i banken, vækst på BNP, og glade middelklasseborgere med høj friværdi.

Det syntetiske og midlertidige element i dette og den recession som er en nærmest uomgængelig i forlængelse af den her politik går fuldstændigt forbi snuden på de fleste.

Den pointe jeg gerne vil have frem, er at vores boligmarked og vækst SOM HELHED, er bygget på samme grund som den boligspekulanterne byggede deres formue på. Ikke ved direkte lyssky aftaler, men ved ikke-systematiseret forventning om at andre leger med inde i boblen, altså en løs samfundspagt om at vi bliver rigere på denne opstyltede måde.

jeg har forsøgt at få den udgivet som en kronik i en mere udbygget form end den er her på bloggen. Men vil skrive den om og forsøge igen.

Men der er ikke den store interesse i at dykke dybere ned i det her spørgsmål.