tirsdag den 30. december 2008

Dagligdags terrorisme

Det er morgen, og selv om solen ikke nødvendigvis er stået op endnu og (bi)frosten ligger på vejen, så er det ikke ens største bekymring.
Man venter for rødt, og man venter og venter. Når man så har ventet for rødt og det bliver grønt, skal man huske at vente for bilisten eller lastbilen, som kommer drønende over for RØDT.

Jeg ser rødt, mange ser rødt. Men det er ikke det røde trafiklys. Det er rødt for øjnene, rødt over for andre bilister, fuckfingre, råb, dyt, velkommen til det helt store egotrip.

Et godt samfund er bygget på tillid, men i trafikken er der sgu ingen sammenhængskraft, der skal man ikke stole på andre, folk dør af at stole på andre, stole på de har set dem, stole på de er ædruelige i sind og adfærd.

Tro ikke at den som skal dreje har set dig, og selv om HAN har, er der en pæn chance for at han er skide ligeglad og drejer alligevel. For nylig måtte jeg lave tre hårde opbremsninger på under ti minutter, på grund af utålmodige idioter, hvis næsetipende fortalte dem, at de bare kunne komme fisende ud fra en sidevej med fuld fart, og så var der fri bane for dem.

Over 400 mennesker er døde i trafikken i år, det er, undskyld ikke flere bandeord, en terror der vil noget.

0 kommentarer: