Så er julen et overstået kapitel for denne gang. Det har været hyggeligt. Julen, eller hjerternes fest, bør bevares, selv når kristendommen en gang er passé.
Det religiøse indhold siger mig intet, jeg synger salmerne som en mekanisk maskine, der føjer traditionen. Men deler andres glæde ved at synge dem.
Heldigvis synger vi også "højt fra træets grønne top" og "nu er det jul igen," i min familie:)
Alt i alt, ville jeg nok foretrække en midvinterfest, for det er da værd at fejre, at solen nu skinner lidt længere tid dag for dag.
Julen er jo i første omgang en fest til solguden, som var meget populær i Mithras-kulten.
De kristne satte Jesus fødsel til 25. december for at konkurrere med denne.
Det var før, de tog et endnu mere drastisk skridt og jævnede alle hedenske templer med jorden, og gjorde dødstraf gældende for hedenskab.
Jeg er blevet rodet ud i et forsvar for min agnostiske position i mellemtiden og bloggen har fået en "nye kommentarer" feed.
søndag den 28. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
"Julen er jo i første omgang en fest til solguden, som var meget populær i Mithras-kulten.
De kristne satte Jesus fødsel til 25. december for at konkurrere med denne."
Tæt på, men ikke helt rigtigt. Julen er sammenfaldende med den romerske Saturnalie fest )og har derfor ikke noget at gøre med Mithras kulten specifikt)
"But the actual choice of December 25 for Christmas was made under the Emperor Aurelian because this was the date of the Winter Solstice and was the day devotees of Mithras celebrated the dies natalis solis invicti 'birthday of the invincible sun'"
"“Mithras, the sun-god, was born of a virgin in a cave on December 25, and worshipped on Sunday, the day of the conquering sun. He was a savior-god who rivaled Jesus in popularity. He died and was resurrected in order to become a messenger god, an intermediary between man and the good god of light, and the leader of the forces of righteousness against the dark forces of the god evil.”"
Kilde:
Mithraskulten blev i øvrigt Romersk statsreligion kort før kristendommen blev det
Nu vrøvler du (eller rettere: dine googlede links gør).
-Vi ved for det første ikke hvornår præcist den kristne kirke (eller dele heraf) begyndte at fejre kristi fødsel ved midvinter. Den tidligste bekræftede fejring ved midvinter er under kejser Constantius d. II (ikke Aurelian, som regerede på et tidspunkt hvor kristendommen stadig var forbudt og forfulgt).
-Hvad angår Mithras: Han er for det første ikke "jomfru-født", men fødte sig selv(!) ved at hive sig ud af en klippe. Vi ved ikke noget om hvilke ugedage han blev fejret på. At påstå at Mithras kulten var en reel rival til kristendommen er nok også at tage munden for fuld og han "genopstod" heller ikke i kristen forstand (dvs. i ånd og kød).
Jeg ville ikke være sikker på min kilde vrøvler, det er meget muligt, man har sat sig på den dato i omkring samme stund som Mithras blev statsreligion.
Det drejer sig jo ikke om at man i udbredt forstand fejrede jul under under Aurelius, men om at man satte datoen til 25 december, samme dato som dies natalis solis invicti.
Julen slog i gennem da Konstatin blev døbt på sit dødsleje i 337.
men det teologiske fodarbejde og argumentationen for både en nødvendig december fest og for 25 december som datoen for kristus fødsel, det var i gang lang tid før. (Panati - extraordinary origins)
Mithraism var meget udbredt, cirka 1/3 del af Rom dyrkede Mithraism i følge (Durant)
Den havde et stærkt fodhold i germanien og mange andre provinser.
Ernest Renan er citeret for at have sagt, at hvis Kristendommen var blevet stadset i sin vækst af en dødelg sygdom, ville verden have været Mithraistisk. (Eliade)
Jeg er i parentes ikke enig i alle de overinflaterede sammenligninger mellem kristendom og Mithras, der ofte forsøger at spinne den kristne religion som et eventyr opfundet i Rom, baseret på lån fra primært Mithras.
Lidt flere kommentarer:
1: Dyrkelsen af Mithras havde ikke karakter af "Statsreligion" i Romerriget (dvs. at staten ikke oprettede templer til guden i Rom og ikke støttede kulten økonomisk). I hvert fald så vidt vi ved indtil videre...
2: Durant tager lodret fejl når han påstår, at 1/3 af Romerrigets befolkning var Mithraister. For det første var Mithraismen en mysteriereligion, der i sagens natur forudsætter hemmeligholdelse iblandt dyrkerne (hvilket er en af grundene til at vi ikke ved særligt meget om netop disse religioner samt deres kosmologi og kultdyrkelse). For det andet er samtlige fundne Mithræer meget små (maksimalt fyrre dyrkere af gangen i de største, som oftest færre). I Ostia Antica, den (havne)by hvor man har fundet suverænt flest bevarede Mithræer (18, dog ikke daterbare til samme periode og derfor ikke alle i brug samtidig) var befolkningen på omkring 50000 fastboende personer. Selv hvis vi forudsætter at alle Mithræer har været i brug samtidig (for at kompensere for u-opdagede eller ødelagte ditto) og kunnet rumme 40 kultdyrkere hver (de kunne de ikke alle) når vi frem til, at de maksimalt har kunnet rumme maksimalt ca. 800 kultdyrkere af gangen (og siden Ostia var en af Italiens største havnebyer har Mithræerne også skullet betjene eventuelle rejsende...). Så 1/3 af Romerrigets indbyggere var aktive Mithrasdyrkere? Jeg tillader mig at tvivle. I samme ånd vil jeg tillade mig at tvivle på, at Mithraismen ville have "afløst" Kristendommen. Det var kulten simpelthen ikke stor nok til. I stedet tror jeg den etablerede Polyteisme ville have fortsat (med jøderne og til dels Manichæerne og Zoroastrianismen som de mærkbare undtagelser). Men ingen Kristendom= ingen Islam, så om ikke andet ville du da have haft det at glæde dig over ;-)
Iversen, det var i ROM i følge Durant, ikke romeriget.
Det argument du fremfører for at Mithras ikke var udbredt ud fra tempel kapacitet, hvor jeg kun kan tro, at 800 mennesker er for lavt sat, jeg har personligt været med til at til at være 22 personer på et område 1 x 1 x 2,2 meter.
Det skal sørme være et lille område, for at ikke kunne rumme mere 40 tilhængere, den køber jeg ikke.
18 småkirker i en by på 50000 indbyggere ville ikke stille spørgsmålstegn ved deres kristendom ville den?
Mithras kulten var i følge rigtig mange kilder meget udbredt, man kan ikke give andet end estimater naturligvis.
Og Mithras blev patron for Rom, hvilket ikke adskiller sig meget fra at være statsreligion og viser dens position.
Og jeg køber stadig ikke Durants påstand, der har karakter af et postulat. Vi har simpelthen ikke fundet Mithræer nok i Rom til at godtgøre det.
Dine indvendinger imod mithræernes størrelsesmæssige begrænsninger fortæller mig også, at du givetvis aldrig har været i et. Det drejer sig altid om små indelukkede underjordiske eller forsænkede aflange rum med lavt til loftet. Ikke lige stedet hvor du pakker en menneskemasse ind ;-)
At Mithraskulten var "udbredt" kan også betyde, at den fandtes de fleste steder i Romerriget og det er da sådan set rigtigt nok. Det var bare aldrig nogen specielt stor kult, især ikke set i forhold til de romerske statspantheon og deres lokale afarter.
At Mithras var "patron for Rom" lyder også noget tvivlsomt i mine ører. Byen havde nemlig sin helt egen skytsgudinde (som selvfølgelig hed "Roma") så der ville næppe have været noget behov for Mithras her.
Jeg har andre fisk at partere.
Har allerede angivet kilder til Aurelians anerkendelse at Mithras som patron for Rom i 274.
Når vi har en by med 50000 indbyggere, hvor op mod 40 procent angiveligt er børn/yndlinge, givet den lave middellevetid, og i øvrigt kun mændene går til ceremonierne, så er 18 kultsteder med angiveligt døgnåbent hver dag, ikke så lidt.
Når alene halvdelen af stederne kan rumme angiveligt over tusind tilsammen.
For at slet ikke tale om, at nogle Mithraer kan være forsvundet for evigt, så der kunne i princippet have været flere.
Desuden havde de sikkert og store åbne møder, hvor de blot ikke gennemførte hemmelige ritualer.
De havde også store templer i det åbne, hvor af mange er jævnet med jorden som de hedenske.
Eksempel
De små huler, som denne var angiveligt brugt af de højst initierede og rige private.
Selv de små som denne har de bygget bænke ud af hulen for at havde plads til flere, de hemmelige skulle foregå i hulen, men resten kunne foregå udenfor eller andre steder.
Send en kommentar