Dagens baby-eater nyheder

Jeg er blevet træt af Israelerne-spiser-babyer historier. Man kan knap nok åbne en avis uden at få det indtryk, at det næsten kun er små børn som bliver dræbt og private boliger bliver direkte ramt.
Ikke at det ikke sker, men 64 er civile er FNs tal indtil videre.

Det meste af mit liv har jeg været neutral i den konflikt, Israel har sine høge og sine ulovlige bosættelser, mens Palestina har sine selvmordsbombere og raketter. Ja det er mest dem, vi hører om, men mange Isralere bliver dræbt af håndvåben og knive, og når vi taler om israelske døde, ja så er mindst 3/4 civile, inklusive mange børn, der er dræbt næsten 1000 Israelere siden 9/11 2001, dem hører vi stort set aldrig om, medmindre det er en raket eller en selvmordsbombe.

Men jeg kan ikke være neutral, når man har så overfladisk et indblik i konflikten og lader tudehistorier fra Gaza fylde så meget.

Så jeg er begyndt at droppe de danske mediers dækning og bruger i stedet i stigende grad Israelske og Al-Jazeera (Som faktisk er mere nuanceret og dækkende, end selv visse danske - i hvert fald den engelske del).
En liste over israelske medier online findes her:
Al-jazeera på engelsk findes her:

En glimrende analyse i Jerusalem Post belyser den dobbelttænkning som foregår i den arabiske verden:

Moreover, their hearts may tell them to bankroll Hamas, but their brains tell them that the fanaticism, political intolerance and social backwardness championed by the Islamists pose a profound threat to the Arab future.

...

Arab elites suffer from a sort of split personality disorder. Even as they are trying to pull Hamas's chestnuts out of the fire by pressing Washington to lean on Israel to back off, they know that Hamas (like Hizbullah and the Muslim Brotherhood) threatens not just their own regimes, but political development in the Arab world

Det er dilemmaet for den arabiske verden i en nøddeskal. De må støtte deres brødre, samtidig med at de selv forgæves forsøger at få Hamas til at indgå en permanent fredsaftale, hvilket hamas er utilbøjelig til, samtidigt med at Hamas repræsenterer en trussel mod selve den politiske orden i hele den arabiske verden. Som artiklen fortsætter:

The Arab elites need to offer their people an alternative to Islamist extremism. They could begin by redefining what it means to be pro-Palestinian and dissociating the Palestinian cause from anti-Israel rejectionism.

In this context, if Israel can deflate Hamas, it will be advancing an Arab interest as much as its own citizens' security.

Hvis der skal blive fred nogensinde, skal ikke blot Israel være villig til at overgive Palestina en stat inden for 1967 grænserne og fjerne ulovlige bosættelser. Så skal Hamas enten væk, eller tvinges til at acceptere Israels eksistens, noget som er et rent anathema til at hvad Hamas står for.
Hvis Hamas og Islamisk Jihad stadigvæk er en faktor i processen, vil der aldrig blive en ende på angreb på Israel og dermed aldrig nogen fred. Muren vil aldrig blive revet ned, checkpoints vil aldrig blive fjernet, streng kontrol med hvad der kommer ind i Palestina vil aldrig ophøre. Døde på begge sider vil aldrig ophøre med at eskalere konflikten.

Som en tragisk bemærkning til hele dilemmaet og det absurde der foregår, skete der dette i Irak at en selvmordsbomber, som jo uden at tænke sig meget om går efter forsamlinger af mennesker:

A protest by the Sunni Iraqi Islamic Party in the northern city of Mosul ended abruptly when a suicide bomber on a bicycle blew himself up, killing one and wounding 16. Some might wonder why al-Qaida would attack other Sunni anti-Zionists. Plainly, the extremists' lust for chaos and bloodshed trumps all.

Israel håber at knække Hamas og tvinge dem til seriøse forhandlinger. Det her drejer sig ikke kun om raketter. Men de ved godt, at det ikke bliver let, derfor holder de ambitions niveauet lavt.