Kvantitativ ærefrygt

TV 2 NEWS havde religionshistoriker, Dorthe Bramsen, i studiet til en lille snak i dag.
Baggrunden var en 8 årig pige i Saudi Arabien som vil skilles fra sin 50 årige mand.
Pigen er blevet tvunget til at gifte sig og kuet med vold og voldtaget.

Men det interessante var Dorthe Bramsens forklaring. Det er jo ikke sikkert den lille pige får medhold i sin sag. For det er jo ikke forbudt at gifte sig med en 8 årig i Saudi Arabien, for det gjorde profeten jo. Han giftede sig med en seksårig pige, Aisha.
Nu kommer det interessante ordspil.
Dorthe Bramsen, må jo være tro mod kilderne. Som hun sagde blev Muhammad "trolovet" med Aisha, da hun var seks år gammel. Så blev Aisha 8-9 år gammel, hvad skete der så?
Jo, i følge Dorthe Bramsen blev de så "rigtig gift" på det tidspunkt, uh, hvor hun valgte sine ord med omhu. De islamiske kilder siger, der blev ægteskabet fuldbyrdet - læs - Muhammad havde sex med Aisha.
Nu må man jo ikke fornærme profeten, det fandt han sig personligt ikke i, som i kan læse mere detaljeret i min minibiografi om Muhammad.
Når sandheden er fornærmende må man jo opfinde små, søde Eufemismer.

Personligt betragter jeg ægteskabet med Aisha, som en af de mindre af Muhammads forbrydelser mod menneskeheden.
Langt værre var det med voldtægten af kvinder, hvis mænd og familie han lige havde slået ihjel og fået tortureret. Hans overfald på fredelige stammer for at plyndre dem.
Allerværst er det, at muslimer gennem 1400 år har fulgt hans eksempel på adfærd.

Men jeg kan ikke acceptere denne kvantitative ærefrygt over for Islam.

Hvad mener jeg med det? Med kvantitativ mener jeg en respekt baseret alene på religionens omfang, altså hvor mange medlemmer den har? Gennem hvor mange århundreder? - dens omfang og varighed.
Samme overdrevne respekt mødes de øvrige verdensreligioner med, for det meste ufortjent.

Med ærefrygt, mener jeg forstillet ære, ydre respekt. For intet sandt rationelt menneske kan respektere så dyb og elendig en overtro som den ortodokse religioner rummer, de kan respektere den enkelte udøver, men ikke dogmerne.
Med frygt mener jeg frygt. Den er reel nok, specielt når vi taler om Islam og dens profet. Ikke at man skal bøje sig for den, det skal man ikke, men den er ikke forestillet.

For mig er der ingen forskel på Sun Myung Moon og Muhammad. Bortset fra at den ene profets lære anerkendes som en sekt, den anden kaldes en verdensreligion, og Muhammad fandt en mere effektiv opportunistisk og voldelig måde at sprede sin tro på.
Ellers er der ingen forskel som ikke kan betegnes som kvantitativ.

Med andre ord; Vi respekterer kun islam på grund af kvantitativ ærefrygt.