Kritisk blog med et logisk snit, hvor politiske dogmer, zombie diskurser, alment accepterede påstande, tages under kærlig behandling - pressen og sagkundskaben får tiltale efter behov.
Jeg er journalist-studerende på DJH. Derfor bliver en del af mine udgydelser nok præget af øjeblikkets fænomener i pressens urolige strøm og (gab) politik. Men mine interesser er spredte. Så forvent blandet tankevirksomhed inklusive religionskritik, frihedsfilosofi, forskellene på kønnene, og andre, mere eller mindre, politisk ukorrekte og dybt irrationaliserede emner, eller alternativer til disse.
Kommentarer, forslag, ros og ris, hatemails. Evt. interessante indlæg som passer ind i bloggens emneområder. Kan sendes til denne email: Thomabolding2@live.dk
“One is often told that it is a very wrong thing to attack religion, because religion makes men virtuous. So I am told; I have not noticed it.”
"Fredens" religion
Statements:
1. Jeg mener, at ytringsfrihed er et ubetinget gode.
2. Jeg mener, at fornuften er menneskets største force, det eneste som skaber fremskridt og de rigtige løsninger. Fornuften kan suppleres med fordel, men ikke tilsidesættes med fordel.
3. Jeg mener, at religion og politik bør adskilles totalt, hermed mener jeg også politik bør afideologiseres og afdogmatiseres.
4. Jeg mener, at lovregler og religiøst/ideologiskt motiverede sværmerier, forbud og tabuer, aldrig bør blive en erstatning for en rationelt funderet personlig etik, hvor etisk adfærd er en logisk underbygget handlemåde, både til glæde for en selv og andre, eller en samfunds-investering med minimalt spild, til alles fordel. Det mener jeg, fordi etisk motivation i sig selv sjældent fører til fornuftig adfærd og endda ofte til uetisk adfærd og fordi religions baserede bud oftest fører til undertrykkelse og umoralsk adfærd.
5. Jeg mener ikke følelser og religion skal respekteres, for de er synonym med overtro og de forkerte løsninger på både rigtige og ikke eksisterende problemer. Selv når de er harmløse, set i forhold til konsekvenser i ydre forstand, repræsenterer de en kapitulation til tankeløsheden og en latent trussel om at knap så harmløs overtro kan erstatte den harmløse en dag.
6. Jeg mener, at fornuften er begrænset, ens individuelle overblik er begrænset, ens mulighed for viden er begrænset. Men et menneskes bestræbelse på at bruge fornuften, opnå viden og udvide ens horisont bør ikke have nogle grænser.
7. Jeg mener de politiske fløje har udlevet sig selv, en tredje vej mellem dem er en midlertidig løsning. Fremtiden kalder på noget nyt som aldrig er prøvet før.
0 kommentarer:
Send en kommentar