mandag den 20. april 2009

Politiseren fremfor videnskab

Da Løkke Rasmussen luftede tanken om at sænke den kriminelle lavalder, blev der pludseligt røre blandt eksperter og kriminologer. Og vi ser den sædvanlige remse - Volden stiger ikke - Straf hjælper ikke, osv.

Her eksemplificeret i Informations artikel, "Politikere overdriver ungdomskriminaliteten", (Hvor jeg også har en videre debat under artiklen) Først ved John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, som udtaler Citat:

"Vi kan bare se på tallene, at der ikke har været stigende kriminalitet blandt unge under 15 år."
Britta Kyvsgaard, Forskningschef i Justitsministeriets Forskningscenter, går skridtet videre og siger:

"Politisk er det fremhævet, at der er sket en stigning i børns kriminalitet, men det er der intet belæg for, og intet tyder på, at volden florerer blandt de unge,"
Så kommer naturligvis den sædvanlige remse, om at det ikke hjælper at straffe unge og putte dem i fængsel, på trods af at man burde have fundet ud af, at recidiv procenten er mindre for unge som kommer i fængsel, end for dem som har modtaget ungdomssanktionen.

Men lad os kigge lidt på den såkaldte ikke stigende kriminalitet blandt unge. Jeg opererer her kun med tal for de 15-20 årige, da det repræsenterer dem som er endt med strafferetslige afgørelser, altså har begået en forbrydelse, der var hård nok. Hvad sanktioner i mod og registreringen er af mindreårige, ved jeg ikke.
Men det er tydeligt, at man kan slippe af sted med grove forbrydelser som unge, uden at risikere mere end at blive kørt hjem til deres kvarter og forældre igen. Hvor grove forbrydelser som gaderøveri, alvorligere vold burde resultere i at som minimum bliver den unge fjernet fra sin familie og det uheldige miljø - Jeg mener ikke 12 årige skal i fængsel, men der skal være sanktioner!

Men kriminalitet begået af unge 15-20 årige i følge statistikken: STRAF4: Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn, i statistikbanken, den er steget!

15 årige:
Simpel vold:
27 tilfælde i 1990 og 315 tilfælde i 2006, det er, hvad man kalder over 1000 procents stigning.

Voldtægt: Mellem 1990 og 1999 var der 8 tilfælde. Mellem 2000 og 2006 alene var der 25!

Alvorligere vold: Hvis man ser bort fra en spinkel 15 årig overhovedet tør, kan, vil slippe afsted med at udføre den, så var der nul tilfælde i 1990, nul tilfælde i 1991,tre tilfælde i 1992, derefter er det gået op ad til 30 tilfælde i 2003, 23 tilfælde i 2004, 15 tilfælde i 2005, 31 tilfælde i 2006!
In fact, de eneste forbrydelser jeg kan se der er gået nedad, er visse former for indbrud og mangler ved køretøjer, noget som måske skyldes at politiet ikke har tid til den slags pjat længere?

16 årige:
Simpel vold: Var i 1990 84 tilfælde og 2006 440 tilfælde, altså over 500 procent mere.

Voldtægt: I perioden 1990-1992 var der 52 voldtægter. I perioden 2000-2006 var det tal allerede overgået med 58, på tre år mindre end første periode.

Alvorligere vold: 9 tilfælde i 1990 og 62 tilfælde i 2006.

17 årige:
Simpel vold: Var der i 1990 i alt 153 tilfælde af og i 2006 431 tilfælde.

Voldtægter: Mellem 1990 og 1999 var der 46 tilfælde og i perioden 2000-2006, altså på 3 år mindre, var der 53 tilfælde.

Alvorligere vold: 22 tilfælde i 1990 og 77 tilfælde i 2006, 350 procents stigning.

18 årige:
Simpel vold: i 1990 var der 201 tilfælde, i 2006 var der 476 tilfælde.

Voldtægt: I perioden 1990 til 1999 var der 56 tilfælde. I perioden 2000 til i 2006 52 tilfælde, altså stadig en stigning!

Alvorligere vold: 25 tilfælde i 1990 og 108 tilfælde i 2006, altså en stigning på 400 procent.

19 årige:
Simpel vold var i 1990 lig med 208 tilfælde, mens i 2006 var den lig med 477 tilfælde, over en fordobling.

Voldtægt: I perioden 1990 til 1999 var der 53 tilfælde, i perioden 2000-2006, stadigvæk tre år mindre var der 75, altså en tendens til fordobling!

Alvorligere vold: 28 tilfælde i 1990 og 90 tilfælde i 2006, tredobling!

20 årige:

Simpel vold: 238 tilfælde i 1990 og 357 tilfælde i 2006, for en gangs skyld ikke mangedoblet, men det er måske fordi her mærker man sanktionerne i form af fængsel? For 15 årige var stigningen jo som sagt over 1000 procent!

Voldtægt: 60 tilfælde mellem 1990 og 2006 og 91 tilfælde mellem 2000 og 2006, altså en fordobling hvis trenden fortsætter til udgangen af 2009!

Alvorligere vold: 30 tilfælde i 1990 og 73 tilfælde i 2006, altså over en fordobling!

Unge under 15 år, hører endnu ikke under straffeloven, altså tæller de ikke som strafferetslige afgørelser, som ovenstående. Men jeg har svært ved at forestille mig, at den trend du ser hos 15-16 årige, er mindre hos 12-13-14 årige.

Jeg kan til gengæld godt se, at den mangedobling vi generelt ser i tilfældet med de 15-20 årige, kan skyldes, man ikke greb ind, da de var 10-12-14 år gamle.

Kriminologerne siger over hele linjen, der bliver mindre eller ingen stigning i vold. Det er løgn og latin, undskyld udtrykket, men det er det, og det kan der læses meget mere om her, og skyldes politiseren og tendensiøtet, nærmere end fakta. Kriminologerne er ikke deres penge værd, men gør alt hvad de kan for at skygge for problemet.

Jeg mener heller ikke børn, skal i fængsel! Men de skal sandelig heller ikke køres hjem til deres miljø og forældre igen, de skal tvangsfjernes, hellere tidligere end sent!

1 kommentarer:

Lennart Kiil sagde ...

Ganske godt indlæg!

Vi har jo egentligt haft gang i et socialt eksperiment i mange år.

Havde man blot læst "fluernes herre", havde det næppe været nødvendigt.

Børn skal opdrages og specielt drenge har en masse energi, der skal kanaliseres - ellers bliver den alt for belastende.