Advarsel - Lidt larmende :(Fire minutter inde bliver det rigtig godt)
Til dem der kan lide det harmonisk:
lørdag den 30. oktober 2010
Visse motivgranskninger er sværere end andre
Det må gøre ondt, at være verdens mest politisk korrekte samfund, verdens moralske supermagt, og stadigvæk være et mål for islamiske terrorister.
Skal vi tage den en gang til for prins ‘Knus’
1. Mand/mænd/kvinde/kvinder, der skyder indvandrere i Malmø? Motiv? Racist(er), naturligvis, what else?
2. Personer, der vil bombe unge mennesker, der er ude og feste? Motiv? Det ved vi ikke noget om, måske er det dårlig opvækst? Måske er det fordi socialrådgiveren har lukket kassen? Måske er det konen, som ikke er til at holde ud? måske nogle galninge, som Timothy McVeigh? Det, vi ved, er, at det intet har med Islam at gøre!
»Et antal personer er blevet pågrebet for mistanke om forberedelse til terrorkriminalitet«, siger Patrik Peter fra det svenske sikkerhedspoliti til Aftonbladet.
Baggrunden og eventuelle motiver er endnu ukendte, oplyser sikkerhedspolitiet.
Kilde: Politiken
Skal vi tage den en gang til for prins ‘Knus’
1. Mand/mænd/kvinde/kvinder, der skyder indvandrere i Malmø? Motiv? Racist(er), naturligvis, what else?
2. Personer, der vil bombe unge mennesker, der er ude og feste? Motiv? Det ved vi ikke noget om, måske er det dårlig opvækst? Måske er det fordi socialrådgiveren har lukket kassen? Måske er det konen, som ikke er til at holde ud? måske nogle galninge, som Timothy McVeigh? Det, vi ved, er, at det intet har med Islam at gøre!
Dansk Selvmordsparti
Kritikken af selvmordbombere, arabiske tv-kanaler er reel nok, men at forbyde parabolantenner er politisk selvmord og knytter sig til lignede absurde forslag, mest af alt forslaget om at stoppe indvandring fra ikke-vestlige lande, der egentlig vinder prisen.
Hvis DF ikke snart begynder at tale de store linjer i samfundet, så mister partiet selv de stemmer, som de har, og tørklæder og parabolantenner kommer i hvert fald ikke til at øge stemmerne, tværtimod.
Det hjælper ikke DF at leve op til fordommene omkring partiet, så lidt som det hjælper muslimerne at leve op til fordommene om dem.
Hvis DF skal være et større parti, så må de gå ud over at være parti, som folk stemmer på i ren desperation over indvandringspolitikken og EU og i øvrigt forvalte selv kerneområderne med indvandrings og EU skepsis bedre og mere i pagt med, hvad der faktisk er rationelt.
Selv om partiet næppe forsvinder, så har det nået et stagnationspunkt, hvor fantasien til gode praktiske og fornuftige forslag er ved at være brugt op. Måske som en desperat reaktion på, at det er støtteparti til en regering, der lider af lignende metaltræthed.
Hvis DF ikke snart begynder at tale de store linjer i samfundet, så mister partiet selv de stemmer, som de har, og tørklæder og parabolantenner kommer i hvert fald ikke til at øge stemmerne, tværtimod.
Det hjælper ikke DF at leve op til fordommene omkring partiet, så lidt som det hjælper muslimerne at leve op til fordommene om dem.
Hvis DF skal være et større parti, så må de gå ud over at være parti, som folk stemmer på i ren desperation over indvandringspolitikken og EU og i øvrigt forvalte selv kerneområderne med indvandrings og EU skepsis bedre og mere i pagt med, hvad der faktisk er rationelt.
Selv om partiet næppe forsvinder, så har det nået et stagnationspunkt, hvor fantasien til gode praktiske og fornuftige forslag er ved at være brugt op. Måske som en desperat reaktion på, at det er støtteparti til en regering, der lider af lignende metaltræthed.
Visse klimaspådomme er lettere end andre
Det er svært at spå om klimaet, men det er lettere at spå om klimaaktivisters, klimaforskere og klimafrygteres, klimapolitikeres holdning til klimaet.
Selv om det bliver tilfældet, at denne vinter bliver den koldeste i 1000 år, som det spås. Så vil det ikke ændre opfattelsen af "menneskeskabt global opvarmning".
De vil fortsat holde at menneskets co2 udledning er ved at bringe verden på kogepunktet, og kun vores reduktion af selvsamme kan forhindre, at temperaturen stiger flere grader.
Det er slet ikke svært at spå om, Det er kun klimaet, der er det.
Selv om det bliver tilfældet, at denne vinter bliver den koldeste i 1000 år, som det spås. Så vil det ikke ændre opfattelsen af "menneskeskabt global opvarmning".
De vil fortsat holde at menneskets co2 udledning er ved at bringe verden på kogepunktet, og kun vores reduktion af selvsamme kan forhindre, at temperaturen stiger flere grader.
Det er slet ikke svært at spå om, Det er kun klimaet, der er det.
De økonomiske analfabeter har talt - igen!
Det er ikke kun S og SF, der er økonomiske tåber, med ønsket om at ville indføre 0,25 pct. afgift på aktiehandler. Nu vil EU følge trop og indføre en afgift på 0,1 pct. på aktienhandler, værdipapirhandel.
Det lyder jo som et lille uskyldigt beløb, det er også symbolsk, så hvad er problemet?
Problemet er, at denne afgift tilføjes alle handler. Nu er det sådan, at aktiemarkedet ikke kun vokser ind i himlen. Når nogle tjener penge, så taber andre dem.
Hvis vi forestiller og at hr. Madsen har investeret 1 mio. kr. Hans pensionsopsparing. Men da han skal til at sælge sine aktier, for at hæve pensionen, så er de kun 800.000 kr. værd. Så skal han tabe 2000 kr. oven i ud fra S og SFs forslag. Det er ikke meget, det er håndører, indrømmet ja, men det er stadig spot føjet til skade.
Det blegner dog i forhold til den danske beskatning af afkast på aktier, der er på op til 45 pct. Det vil sige, at hvis man nu havde tjent 2.000.000 kr. på investering på 10 mio. kr.
Så i stedet for at tjene 2.000.000. Så skal man betale 900.000 i skat. (Teknisk set skal man betale lidt mindre, da beskatningen på de første 100.000 er mindre end 45 pct.)
Det lyder vel også meget retfærdigt, for det er da mindre, end skattefar vil have af ens løn.
Nu er der bare det men, at de 2.000.000 kan man jo investere igen, Så man havde 12 mio. kr at investere for - i stedet for 11,1 mio. kr.
Selv om det ikke lyder dramatisk med denne skat, så begrænser den faktisk investorers muligheder for at tjene penge, og betyder effektivt, at de mister op til over 80 pct. af de penge, de faktisk kunne have tjent, hvis der ingen skat var.
Er det så ikke retfærdigt, at investorer betaler skat i stedet for at bare have råd til at købe luksusboliger, champagne og Ferrarier på stribe?
Jo, det er det såmænd nok, man betaler såmænd også skat de fleste steder. Det er nok bare ikke nogen overraskelse, at det danske skattevæsen giver alle andre baghjul på den her konto med beskatning af afkast.
Men lad os først gøre os det klart, at der er forskel på, om man sælger en aktie for at købe en ny aktie, eller for investere i og eje et selskab, eller oprette et helt nye selskaber. Eller om man gør det for at købe en Porche.
I det sidste tilfælde tager man pengene ud til personligt forbrug, her kunne man eventuelt diskutere rimeligheden i en skat - dog ikke så høj.
I de første tilfælde investerer man dem eventuelt i at starte et helt nye selskab til fordel for samfundet, eller i at overtage et selskab og opnå indflydelse i det, så det selskab kan blive stærkere og dermed et langt bedre aktiv for samfundsøkonomien. Det specielt hvis man antager, at der er en sammenhæng mellem at være god til at tjene på investeringer, og mellem at lede et selskab frem mod bedre tider.
Det vil sige, fremfor at alene at forhindre at danske rigmænd blærer sig med store boliger, fede sportsbiler osv. Så forhindrer denne skat faktisk virksomheder i at blive oprettet, eller opkøbt og forbedret, den forhindrer økonomien i at vokse, sammen med alle de andre forhindringer, der er legio.
Det er Warren Buffett et godt eksempel på, men havde han levet i Danmark i dag, så var han ikke nået så langt. For over 80 pct. af hans formue var deltvist røget i skattekassen, delvist blevet saboteret af staten som fremtidig indtjeningsmulighed.
Med politikere som dette, skal vi ikke undre os over, at vi ikke klarer os godt. Der findes andre OECD lande, der klarer sig langt bedre, fordi skattesnablen endnu ikke stikker ned i alle hjørner af samfundsøkonomien, eller suger så kraftigt.
Det lyder jo som et lille uskyldigt beløb, det er også symbolsk, så hvad er problemet?
Problemet er, at denne afgift tilføjes alle handler. Nu er det sådan, at aktiemarkedet ikke kun vokser ind i himlen. Når nogle tjener penge, så taber andre dem.
Hvis vi forestiller og at hr. Madsen har investeret 1 mio. kr. Hans pensionsopsparing. Men da han skal til at sælge sine aktier, for at hæve pensionen, så er de kun 800.000 kr. værd. Så skal han tabe 2000 kr. oven i ud fra S og SFs forslag. Det er ikke meget, det er håndører, indrømmet ja, men det er stadig spot føjet til skade.
Det blegner dog i forhold til den danske beskatning af afkast på aktier, der er på op til 45 pct. Det vil sige, at hvis man nu havde tjent 2.000.000 kr. på investering på 10 mio. kr.
Så i stedet for at tjene 2.000.000. Så skal man betale 900.000 i skat. (Teknisk set skal man betale lidt mindre, da beskatningen på de første 100.000 er mindre end 45 pct.)
Det lyder vel også meget retfærdigt, for det er da mindre, end skattefar vil have af ens løn.
Nu er der bare det men, at de 2.000.000 kan man jo investere igen, Så man havde 12 mio. kr at investere for - i stedet for 11,1 mio. kr.
Selv om det ikke lyder dramatisk med denne skat, så begrænser den faktisk investorers muligheder for at tjene penge, og betyder effektivt, at de mister op til over 80 pct. af de penge, de faktisk kunne have tjent, hvis der ingen skat var.
Er det så ikke retfærdigt, at investorer betaler skat i stedet for at bare have råd til at købe luksusboliger, champagne og Ferrarier på stribe?
Jo, det er det såmænd nok, man betaler såmænd også skat de fleste steder. Det er nok bare ikke nogen overraskelse, at det danske skattevæsen giver alle andre baghjul på den her konto med beskatning af afkast.
Men lad os først gøre os det klart, at der er forskel på, om man sælger en aktie for at købe en ny aktie, eller for investere i og eje et selskab, eller oprette et helt nye selskaber. Eller om man gør det for at købe en Porche.
I det sidste tilfælde tager man pengene ud til personligt forbrug, her kunne man eventuelt diskutere rimeligheden i en skat - dog ikke så høj.
I de første tilfælde investerer man dem eventuelt i at starte et helt nye selskab til fordel for samfundet, eller i at overtage et selskab og opnå indflydelse i det, så det selskab kan blive stærkere og dermed et langt bedre aktiv for samfundsøkonomien. Det specielt hvis man antager, at der er en sammenhæng mellem at være god til at tjene på investeringer, og mellem at lede et selskab frem mod bedre tider.
Det vil sige, fremfor at alene at forhindre at danske rigmænd blærer sig med store boliger, fede sportsbiler osv. Så forhindrer denne skat faktisk virksomheder i at blive oprettet, eller opkøbt og forbedret, den forhindrer økonomien i at vokse, sammen med alle de andre forhindringer, der er legio.
Det er Warren Buffett et godt eksempel på, men havde han levet i Danmark i dag, så var han ikke nået så langt. For over 80 pct. af hans formue var deltvist røget i skattekassen, delvist blevet saboteret af staten som fremtidig indtjeningsmulighed.
Med politikere som dette, skal vi ikke undre os over, at vi ikke klarer os godt. Der findes andre OECD lande, der klarer sig langt bedre, fordi skattesnablen endnu ikke stikker ned i alle hjørner af samfundsøkonomien, eller suger så kraftigt.
tirsdag den 26. oktober 2010
Køb Vestas-aktien
Når folkeaktier goes wrong, vi taler om et selskab, hvis ordrepipeline er omkring dobbelt så stor som nogensinde, der oven i købet kommer til at forbedre sit regnskab med op til en mia. kr. ved at fyre 3000 personer - hysteriske kællinger!
Og så til skatten. Fyrer 3000 personer - mange i Danmark. Begrundelsen - her er dyrest at producere. De stillinger bliver angiveligt oprettet igen, andetsteds end Danmark.
For at Vestas kan få flere kunder, så ser de lande som kan blive potentielt store kunder helst, at Vestas har lokal produktion. Sådan fungerer verden og det er kun det danske folketing og skattevæsen, der ikke har opfattet det og heller ikke vil opfatte det efter dette vink med en vognstang. Det er ikke kun af ondksab, eller fordi aktionærerne kræver det.
Det værste er, at om så Liberal Alliance får 20 pct. af stemmerne, så kommer skatte og afgiftsskruen til at blive strammet alligevel, skjult af små personskattelettelser.
For folk farter til landet i høje nettotal, 25.000 om året, og arbejdspladserne forlader Danmark. Det offentlige er et fallitbo, der kun lige kan holde skindet på næsen under boligbobler, højkonjunktur i omverdenen drevet af bobler, høje oliepriser og så længe det varer, gæve virksomheder, der bliver i Danmark - så længe det varer.
Dagens blogindlæg på Børsen om en del af problemet af Martin Jes Iversen. Lektor på CBS:
Og så til skatten. Fyrer 3000 personer - mange i Danmark. Begrundelsen - her er dyrest at producere. De stillinger bliver angiveligt oprettet igen, andetsteds end Danmark.
For at Vestas kan få flere kunder, så ser de lande som kan blive potentielt store kunder helst, at Vestas har lokal produktion. Sådan fungerer verden og det er kun det danske folketing og skattevæsen, der ikke har opfattet det og heller ikke vil opfatte det efter dette vink med en vognstang. Det er ikke kun af ondksab, eller fordi aktionærerne kræver det.
Det værste er, at om så Liberal Alliance får 20 pct. af stemmerne, så kommer skatte og afgiftsskruen til at blive strammet alligevel, skjult af små personskattelettelser.
For folk farter til landet i høje nettotal, 25.000 om året, og arbejdspladserne forlader Danmark. Det offentlige er et fallitbo, der kun lige kan holde skindet på næsen under boligbobler, højkonjunktur i omverdenen drevet af bobler, høje oliepriser og så længe det varer, gæve virksomheder, der bliver i Danmark - så længe det varer.
Dagens blogindlæg på Børsen om en del af problemet af Martin Jes Iversen. Lektor på CBS:
Sorte tirsdag
Da ØK indstillede produktionen på Nakskov Skibsværft. Dengang var katastrofen endnu større end i dag, men ikke desto mindre er dagens fyringer et spark til egne af Danmark som økonomisk set allerede ligger ned.
Sidst, men ikke mindst, er Vestas begrundelse for fyringerne ganske alarmerende. Omkostningsniveauet i vores land er simpelthen for højt. Vestas har lagt alle fine, nationale fornemmelser på hylden. Virksomhedens økonomiske kalkule siger desværre, at de danske produktionssteder ikke kan konkurrere med koncernens udenlandske produktionsmuligheder. Det er meget trist, og forhåbentligt vil beslutningen vække alle gode kræfter på Christiansborg. Nu må de danske politikere lægge partifnidder på hylden. Der er åbenlyst behov for en stor national vækstplan – inklusiv gennemgribende reformer af det danske arbejdsmarked, uddannelsessektoren samt skatteforholdene. Ellers vil Danmarks konkurrenceevne synke endnu længere tilbage. Uden handling varer det ikke længe, før vi alle lever i udkantsland.
søndag den 24. oktober 2010
Jo mere lovlydig en baggrund - jo mere tydelig
I USA er det nok svært at se den store forskel på kriminelle immigranter og kriminelle amerikanere.
Hvis baggrunden er et mere lovlydigt land, så bliver forskellen tydeligere:
Hvis baggrunden er et mere lovlydigt land, så bliver forskellen tydeligere:
I 2009 var 70.2 af alle indsatte i schweiziske fængsler udlændinge. Deres andel af forbrydelserne var: Menneskehandel 91 %, voldtægt 62 %, drab 59 %, indbrudtyveri 57 %, frihedsberøvelse, bortførelse 56 %, grov legemsbeskadigelse 54 %
Kilde: Snaphanen
14 pct sælger bolig af økonomisk nød
Udviklingen sker, selv om renten er styrtdykket i samme periode:
»Men hvis man tjener mindre eller måske helt har mistet sit arbejde, oplever flere, at boligen alligevel bliver for dyr«, siger konsulent Birgitte Ringbæk fra EDC.
Mens det i 2008 var 4 procent, der solgte, fordi boligen var blevet for dyr, er det i dag 14 procent...
»Folk prøver desperat at redde det ved at tage dyre forbrugslån. I længden går det alligevel galt, så de får endnu mere gæld. Det vigtige er, at man i stedet søger hjælp tidligt. Vi har haft en sag, hvor banken tvang en mand til at sælge huset, fordi han manglede 800 kroner i sit månedsbudget. Han fik et tab på en halv million, som han må betale af på i mange år fremover. Den slags kan undgås, hvis man søger tidlig hjælp«.
Kilde: Politiken
lørdag den 23. oktober 2010
Mere politisk korrekthad
Tilhører man gruppen af mennesker med de rigtige meninger, så må man godt diskriminere og hade.
Personen her tillod sig at bære en trøje, hvor der stod Bush på. At det drejede sig om hangarskibet opkaldt efter George Bush Junior, hvor hans søn i øvrigt gør tjeneste, kunne så ikke formilde steminingen hos dem, der godt må diskriminere, mens andre ikke må.
Personen her tillod sig at bære en trøje, hvor der stod Bush på. At det drejede sig om hangarskibet opkaldt efter George Bush Junior, hvor hans søn i øvrigt gør tjeneste, kunne så ikke formilde steminingen hos dem, der godt må diskriminere, mens andre ikke må.
torsdag den 21. oktober 2010
Økonomisk katastrofekurs - Je accusé
Danskerne har mistet tiltroen til en forbedret økonomi i familierne.
Det viser de seneste tal for forbrugertilliden, som ifølge en måling fra Danmarks Statistik faldt fra 2,3 i september til blot 0,6 i oktober.
(Kan vi ikke slå Portugal i fodbold, må vi jo slå dem i gæld - forklaring følger: Alt starter med at undervurdere et problem og intet gøre, det er hvad regeringen stort set gør, og denne historik har regeringen allerede med boligboblen og vil angiveligt følge samme trend med hensyn til statsgælden)
»Havde man undgået overophedningen, ville krisen have været mindre alvorlig – måske to tredjedele af, hvad den er nu«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea til Politiken og tilføjer:
»Og regeringen har i vid udstrækning haft kontrol over faktorerne, der skabte boblen«
Det private forbrug står for 50 pct. af BNP. Det vil blive presset på flere fronter, nemlig blandt andet de dyre boliglån med høje renter - Har du et boliglån på beskedne 2 mio. kr. skal du trods alt slippe 80.000 kr. årligt i renter med 30 års realkreditlån til selv historisk lav fast 4 pct. rente og 120.000 kr. årligt når du har boliggæld på 3 mio. kr.
Kører du rentetilpasningslån slipper du med omkring 30.000 årligt i renter for et lån på 2 mio. kr., men renten vil stige på et tidspunkt.
Har du købt ejerlejlighed, mens prisen per kvadratmeter var oppe på 34.000 kr. i hovedstadsområdet, har du købt en 80 kvm. bolig til over 2,7 mio. kr. ud fra gennemsnitsprisen. Ergo din udgift til renter vil være være et gennemsnit på 40.000 kr. årligt på rentetilpasningslån, eller over 100.000 kr. årligt på et realkreditlån til 4 pct. Forudsat du fortsat skylder de fulde 2,7 mio. kr.
Skal du sælge boligen vil du få omkring 24.000 kr per kvadratmeter, eller lidt over 1,9 mio. kr. det vil sige, at du forlader boligen med tab på 800.000, eller hvis du skal refinansiere et dyrt lån, kan du nu kun refinansiere 80 pct. af 1,9 mio. kr, hvor du tidligere kunne med 80 pct. af 2,7 mio. kr., hvilket betyder, at 400.000 kr. skal lånes andetsteds under andre lånebetingelser.
Og renteudgifterne vil ende i bankerne og realkreditinstitutter, men hvad vil de blive brugt på? I første omgang til livrem og seler i form af solvensprocenter langt over over de strammede krav.
Derudover er der muligheder inden for opkøb, som bankerne nok gerne vil kigge på.
For at gøre en lang historie kort, tror jeg ikke at bankernes stigende kapital vil kunne hamle op med, hvis en familie havde 4000-8000 kr. mere til forbrug om måneden alt efter pris på bolig, når vi taler om gang i samfundsøkonomien på den korte bane og over de kommende år.
På længere sigt vil bankerne naturligvis have voksende lånekapital, hvilket kan føre til lempelse af renten, lempeligere vilkår for lån og konkurrence om de låneglade kunder. Hvilket så også giver endnu en muligheden for en ny krise baseret på investeringer for lånte penge, der går helt galt på den ene eller anden måde inden for, bolig, værdipapirer, boblende markedsegmenter alá IT branchen. Med en endnu større andel af samfundets kapital baseret på lån i øvrigt.
På landsplan er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder faldet fra lidt over 27.000 kr. til lidt over 21.000 kr. De som købte på toppen er kun de personer som købte under cirka 9 måneder fra 2005-2006, men generelt har alle som købte mellem 2005 og 2008 købt med større eller mindre tab.
For huse er prisen faldet fra indeks 105 til omkring indeks 90, til gengæld holdt prisen sig groft regnet på toppen i to år fra 2006 til 2008. Husene er faldet til cirka 85 pct. af værdien. hvilket for et hus til 3 mio. kr. svarer til et fald ned til under 2,6 mio. kr.
Her ligger en stærkt undervurderet bombe under dansk økonomi.
For at opsummere:
1. Jo højere en boligpris er, jo flere penge skal der smides i renter og jo højere afdrag skal der til for at reducere gælden blot til et niveau, hvor boligen kan sælges igen og selv om boligen kan sælges til over denne værdi, så er det jo ens bolig man ikke bare forlader og renteudgifterne er stadigvæk høje, selv om man ikke købte helt på toppen af boligboblen.
2. Truslen om rentestigninger og udsigten til at det afdragsfrie lån udløber, vil delvist tvinge, delvist anspore flere husholdninger til at putte flere penge i boliglånet og holde igen på forbruget. Både de som har rentetilpasningslån og afdragsfrie lån ved, at festen ender.
3. Omlægningen af lån til 80 pct. af ejendomsværdien - eventuelt til højere med fast rente, har tvunget personer, som har købt bolig på toppen eller nær den, til at sluge langt flere udgifter løbende frem.
4. Skilsmisser indtræffer, hvilket kan tvinge flere familier fra et hus med stor gæld.
5. Selv om boligpriserne er faldet igen, er de stadigvæk så høje, at nye børnefamilier, der ønsker et hus kommer til at sidde langt mere presset, end en tilsvarende børnefamilie gjorde for eksempel før 1998, hvor prisen var det halve på et hus og renten kun 1,5 gange så høj omkring 6 pct.. Det er dog ikke tilfældet, hvis man har sikret sig et hus på bunden i 2009 til et fastforrentet kreditlån på omkring 4 pct. Så tilsvarer med inflationen indregnet ens udgifter til bolig nogenlunde dem man så før boligboblen. Men med de stigende boligpriser fremadrettet fra 2009, eller alene stigende renter er denne mulighed passé.
Det er mange penge, der ryger ud af kredsløbet, når der også skal bruges mange penge på at afdrage på boliglånet. Her har cirka halvdelen valgt afdragsfrie lån og 20 pct. af de som tog afdragsfrie lån tilbage for nogle år på boligpristoppen i København og omegn har slet ikke råd til at betale afdragene, og de sidder i en bolig, der har lavere værdi, end da de købte den. Det svarer til cirka 10 pct. af køberne dengang. De øvrige får langt mindre luft i økonomien, her taler vi angiveligt om over 400.000 på sigt af teknisk insolvente boligejere. Alle som køber bolig i dag køber fortsat til en høj pris - en pris på omkring 100 pct over, hvad den var i halvfemserne, dog med pæne lønstigninger i bagagen gennem halvfemserne og korrigeret for inflation taler vi kun cirka 50 pct. stigning i boligpriserne - altså fra halvfemserne til i dag.
På landsplan vurderes det ifølge seneste vurdering, at 320.000 personer er teknisk insolvente, det vil sige har lånt mere i boligen, end de kan få for den. (I 2008 vurderede man det var 50.000 - 120.000 i 2009 - 150.000 foråret 2010). Antallet kan fortsat stige.
40 pct. af disse er har enten afdragsfrie lån eller flekslån og risikerer at blive ramt dobbelt hårdt.
Andelen af 18-35 årige som teknisk insolvente er på 40 pct. På trods af at de kun udgør 18 pct. af de samlede boligejer. Her taler vi om personer som enten må udsætte børnefødsler, eller i det tilfælde de allerede har børnene, eller vil have dem, må stramme livremmen virkeligt ind. Børnefamilier udgør de potentielt største forbrugere, hvor de som høstede afkastet af bolistigningerne angiveligt allerede har købt deres motorcykel, nye bil, rejst verden rundt og sparet op til en hyggelig alderdom.
De som står med faldende boligværdi vil ikke være i stand til at få forlænget deres afdragsfri lån, da lånet skal refinansieres til 80 pct. af ejendomsværdien. Det vil sige at faldet i værdien skal finansieres ved et lån ved siden af. Igen det med at kun 80 pct. af ejendomsværdien kan lånes på de vilkår i rentetilpasnings/kreditlån.
Det samlede billede her er komplekst, men kan man fatte en brøkdel af det, vil man også kunne se, at det ikke tegner godt for den økonomiske fremtid.
Hertil kommer frygten for fyringer, den har historisk været halv så stor i det offentlige som i det private. Det ændrede sig for nyligt og med god grund. Det offentlige budget er i et kæmpeminus, der kun kan rettes op af urealistisk høj vækst, skattestigninger på over 10 pct., eller en spare/fyringsrunde, der får Schlüters til at virke som det rene vand. Så længe intet af dette sker, så vil den danske offentlige gæld vokse.
Skatte- afgiftsindtægterne i det offentlige lå i 2009 korrigeret for en enkelt ekstra indtægt fra SP på 785 mia. kr. efter et fald på 4,5 pct. På udgiftssiden var de offentlige udgifter var vokset til 971,9 mia. kr. - vækst på 12 pct. fra 863,6 siden 2007 Det vil sige, at der ligger et potentielt underskud i det offentlige i størrelsesordenen næsten 200 mia. kr. (hvor en del er dækket midlertidigt af opsparede offentlige kr. - læs mere her) Det vil regeringen klare med nedskæringer for omkring 10 mia. kr og nulvækst og så ellers håbe og bede til, at væksten klarer resten.
Det kommer ikke til at ske. Renten kan også stige for danske statsobligationer, hvor regeringen forventer 27 mia. i renteudgifter i 2011. At gælden vokser bliver der trods alt ikke langt skjul på, jeg tror omvendt ikke, at det vil lykkes at holde nettogældsvæksten så lav, som regeringen i ovenlinkede budgetredegørelse forventer:
I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2010 og 2011 skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. ultimo 2009 til 473 mia. kr. ultimo 2011 svarende til en stigning på knap 86 mia. kr. pr. år i gennemsnit. Statsgælden skønnes dermed at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½ pct. af BNP i 2011, dvs. 8¼ pct.-enheder.
Den mest sandsynlige løsning bliver et blodbad på offentlige udgifter inklusive massive fyringer, med små afgiftsstigninger som supplement her og der. Den usikkerhed skal nok få befolkningen til at holde på pengene, samt iøvrigt gøre yderligere indhug i deres budget - direkte - hos dem som bliver fyret. Kvantitativt taler om vi om langt over 10 pct. nedskæring, enten i antal eller ud fra lønsum før det batter.
Altså drivkraften i BNP-væksten med 50 pct. effekt - det private forbrug - og det offentlige forbrug, der står for endnu en stor andel, vil være presset fremadrettet, eller køre videre på lånte penge, hvilket præcis skabte vores nuværende problemer.
Jeg forstår godt argumentet, med at tale problemerne ned for at ikke jage forbrugeren skræk i livet. Men omvendt er realiteterne, at økonomien kører af helvede til, og der skal dramatiske indgreb til. Tager vi de nødvendige nedskæringer i et hug, kan vi også komme videre. Som det er nu lader sikrer vi os lav vækst i det næste årti, ved at trække pinen ud bliver den ikke mindre, men vil plage os i lang tid frem.
Det nytter ikke at sammenligne os med andre lande, alá vi lider kun af et svagt hjerte, hvor de andre har en klar diagnose med aggressiv kræft. Bomben er stor under den samlede økonomi - også større, end den umiddelbart ser ud til at være.
Når kommuner og regioner har brugt opsparingen er valget nedskæringer eller nye lån. Når der bliver fyret og truslen om fyringer huseres, så kommer det til at gå ud over statens nettogæld, der selv om den kun er omkring 20 pct. af BNP, så står gælden til at vokse med omkring 4-5 pct.point årligt.
(Det samlede offentlige underskud tegner sig i omegnen af 10 pct. af BNP, men det er så vidt jeg har forstået, statens gæld og budget, der bruges som måleinstrument af EU som ØMU gælden og det fulde underskud vil ikke ramme statens budget. Det vil dog blive ramt, da kommuner og regioner er nødt til at fyre og staten hermed får staten flere udgifter og færre indtægter)
Bruttogælden eller ØMU gælden er på over 42 pct. Den vil vokse, fordi staten vil miste yderligere indtægter og skal forsørge yderligere personer, der i dag er ansat i og betales af kommunerne, såvel som en fuldt forventelig nedgang i forbruget vil skære yderligere indtægter væk - detailsalget i Danmark er ikke vokset siden 2004, altså med inflationen er det faldet. Danskerne har med lav rente, skattelettelser, en langt bedre mulighed for forbrug, på papiret, i 2010 end i fremtiden. Luften i privatforbruget bliver mindre de kommende år.
Derfor kan staten hurtigt ende med et årligt voksende underskud målt i BNP i stedet for et faldende.
Mon ikke både den nuværende regering og den kommende arrogant vil afvise løftede pegefingre fra EU og OECD? For dansk økonomi ligger jo i den pæne ende af EU! Det foreskriver historikken også er tilfældet. EU skal gennem en traktatforandring for at kunne sætte kraftigt ind over for den slags budgetforbrydelser.
Den store tilbageholdenhed med nedskæringer - reelt kun på 10 mia. eller under en tiende del af hvad de offentlige udgifter voksede med mellem 2007-2009 - kan selvfølgelig skyldes, at man vil se tiden an og komme ind i næste valgperiode, for nedskæringer koster stemmer. Personligt hælder jeg til, at regeringen ikke kan se truslen mod den danske økonomi, og heller ikke tør se den i øjnene.
Man overså trods alt boligboblen og lukkede øjnene hele vejen, det kan man vel i så fald gøre endnu en gang, det er langt fra utænkeligt.
Vi har langt til den gældssætning de øvrige EU-lande plages af, men med den nuværende regering og specielt kommende S og SF regering, kan vi sagtens nå at overhale hele hovedfeltet i EU inden om i gældsætning på 5-8 år. Inklusive et land som Portugal. For modsat os gør de noget ved deres underskud.
Bonus dokumentation af boligboblens historik og belysningen af dens effekt:
(Vilkårlig rækkefølge)
Afdragsfrie lån og rentetilpasningslån giver her og nu, og ikke varigt, utroligt meget luft i privatøkonomien, dog afspejles dette ikke i forbruget, angiveligt fordi flertallet ved at regningen falder senere.
Finanstilsynet advarer tilbage i 2006 om boligboblen.
Timingen af afdragsfrie lån kunne ikke være værre. Ansvaret deles af både boligkøbere, ejendomsmæglere, bankrådgivere og politikere.
DF opfordrede til justering af reglerne et par år efter vedtagelsen i 2003 .
Danmark - Mest forgældede land i den vestlige verden.
Lav rente kan blæse mere luft i boligboblen- vismændene 2010. ( Hver anden dansker forventer igen stigende boligpriser, hvilket lægger disciplinen i hænderne på boligrådgiverne.)
Socialdemokratiet trækker sig fra et indgreb mod afdragsfrie lån i 2008, med ellers S, SF, Enhedslisten og DF som potentielle deltagere i et flertal. Socialdemokratiet var også med til at vedtage lånene i 2003.
EU regler stadig under udarbejdelse kan rive tæppet væk under dansk boligfinansiering.
Festen er afholdt med stigning i boligpriserne på tæt ved 200 pct. mellem 1992 og 2006. Pengene er for det meste brugt, og regningen venter de kommende boligejere og de som købte bolig fra 2005 og frem i større eller mindre omfang.
Foråret 2007 - økonomer forudser boligmarkedet falder sammen med 25 pct.
Lene Espersen fraskriver sig ansvaret og pålægger andre det oktober 2008:
Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) mener, at de afdragsfrie lån bliver brugt i overensstemmelse med de oprindelige intentioner og ser ikke noget behov for et indgreb.2006 OECD advarer - afvises af selv Jens Lunde. Året før havde OECD også afvist problemet.
»Jeg har ikke grund til at tvivle på, at de danske realkreditinstitutter ikke har været deres rådgivningsansvar bevidst«, skriver hun i en kommentar.
Foråret 2007 Nils Bernstein afviser boligboble.
onsdag den 20. oktober 2010
Den forgæves kamp mod familiesammenføringer
24 års reglen har gamblet og er på vej til fallit. Det har for så vidt længe været klart, men understreges nu af Morten Uhrskov Jensens artikel om "Malmø-modellen" og "pendler-modellen". Der findes dog en tredje model, der er langt værre, som gør at fortsat under 3 pct. af unge fra visse lande vælger en ægtefælle allerede bosiddende i Danmark.
Dertil har vi "pendlermodellen", som skitseret af Morten Uhrskov:
Sådan ser udviklingen ud siden 2001 ud fra opholdsgrundlag - 24 årsreglen og øvrige virker stadig i forhold til enkelte grupper, men omvendt er reglerne ophørt med at virke for specielt tyrkere og pakistanere og iranere (Markeret med rødt). Resten er det kun et spørgsmål om tid, før de udnytter hullerne, da deres trang til arrangerede ægteskaber næppe er mindre:
Som man kan se er tempoet højere hos pakistanerne, hvad angår familiesammenføringer i 2008 og 2009, end det var tilbage i 2001. Det skyldes angiveligt, at der er et efterslæb, der skal gennem den arrangerede bryllupsmølle.
Umiddelbart har 24 års reglen og tilknytningskravet stadigvæk en effekt, da for eksempel somaliernes og irakernes familiesammenføring er drastisk reduceret. Jeg vil formode, at de som anvender Malmømodellen mest er pakistanere og tyrkere, som også har været hurtige til at bruge hullet med arbejdstilladelser og uddannelse.
For tyrkerne og pakistanere er antallet med opholdstilladelser i dag højere, end det var i 2001.
I 2001 fik 1088 tyrkere opholdstilladelse i Danmark, hvor det i 2009 blev til 1164.
for pakistanere var det 376 i 2001 og over det dobbelte - nemlig 789 i 2009, og de som vælger Malmømodellen kommer naturligvis oven i.
Her tæller det tydeligt ind som midlertidigt filter, at man er ressourcestærk, for eksempel har egen forretning, hvor man kan ansætte en person i.
Her er det så spørgsmålet om de knap så ressourcestærke i højere grad vælger Malmømodellen, relativt?
Noget af det skyldes angiveligt efterslæb, men på sigt peger det her i retning af, at 24 års reglen bliver fuldstændigt underløbet - også af de grupper som endnu ikke anvender hullerne, de vil i stigende grad kunne se fidusen i det.
På sigt er stramningernes effekt angiveligt helt borte og det demografiske pres kommer til, dvs. flere unge, der vil blive pålagt familiesammenførelse. Dette skyldes at muslimerne demografiske pyramide qua mange børnefødsler er omvendt af den danske, de har markant flere unge kvinder mellem 0-19 år end 20-39 år.
Somalia
0-19 årige = 4202
20-39 årige = 2510 - Markant flere
Afghanistan
0-19 årige = 2698
20-39 årige = 1918 - Væsentligt flere
Irak
0-19 årige = 6000
20-39 årige = 4198 - Markant flere
Libanon
0-19 årige = 5717
20-39 årige = 3371 - Markant flere
Ovenstående vil forrykke sig yderligere, medmindre der sker en kraftig reducering deres høje fertilitetsrate.
Læs mere her:
Personligt ser jeg en samlet nettoindvandring på 25.000 årligt i øjeblikket som langt den største bombe under Danmark på den korte bane. Selv om en del repræsenterer kvalificeret arbejdskraft ellers uopnåelig og er et gode for Danmark isoleret set, så gælder det næppe alle 25.000, der enten ender som forbrugere af sociale ydelser i Danmark, eller gør det sværere for en arbejdsløs i Danmark at finde arbejde.
Dette har vi slet ikke råd til, hullet i det offentlige budget er enormt og akut og hvis vi siger, at 20.000 er ikke specielt kvalificeret arbejdskraft, der vælger at blive, så betyder det på ti år endnu 200.000 flere, der skal forsørges af det offentlige, hvilket rundt regnet svarer til omkring ekstra 40 mia. kr. årligt i udgifter for det offentlige.
UPdate: Morten påpeger i kommentatorsporet, at indvandringen typisk er af unge personer i den fertile alder, hvorfor selve antallet af indvandrere ikke svarer til den reelle befolkningsforøgelse.
Denne form for indvandring fører til at en dansk bosiddende indvandrer/efterkommer forældre får 2-3 børn i stedet for at to bosiddende ditto gør det.
Hvis en dansk indvandrer fik 2-3 børn med en anden dansk efterkommer, så ville det blive til en familie på 4-5 personer.
Med familiesammenføring bliver de to danskboende efterkommere/indvandrere til to familier med 8 - 10 personer og endnu flere, hvis de føder over 3 børn.
Så per indvandrer kommer der altså det dobbelte antal børn til i gennemsnit angiveligt mellem 2-3 børn.
Det vil sige at den danske befolkning vil vokse med mere end de 25.000, der er i nettoindvandring.
I Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 195, 4. maj 2010 kan det da også ses, at der »For tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark i 2009«. 23 Tallene fra Danmarks Statistik viser, at tilstrømningen fra Sverige til Danmark i 2009 var næsten lige så stor, 5.120, som vandringen den anden vej, 5.426. Danmarks Statistik oplyser desuden, at »Personer født i andre lande end Danmark og Sverige udgør en stadig stigende andel. Tilbage i 2001 udgjorde personer fra øvrige lande 15 pct.Ovenstående svarer til 1638 potentielle brugere af "Malmø modellen" for familiesammenføring, omend næppe alle falder i denne kategori, da det var 15 pct. tilbage i 2001.
I 2009 udgør de 32 pct. af det samlede antal flytninger i denne retning [fra Skåne til Østdanmark]
Dertil har vi "pendlermodellen", som skitseret af Morten Uhrskov:
For personer uden dansk statsborgerskab, men med opholdstilladelse i Danmark stiller sagen sig vanskeligere, hvis der ønskes familiesammenføring med en person fra hjemlandet. EU´s regler kan ikke benyttes, og i stedet opstår ifølge rapporten fra SFI fænomenet »pendlerægteskaber«, hvor personen fra tredjeland i en periode, der kan strække sig over flere år, kommer til Danmark på turistvisum en gang om året og derpå rejser tilbage til hjemlandet eller bliver i Danmark efter visummets udløb, nu som illegal.SÅ har vi den tredje model, dem er langt værre og repræsenterer om muligt et højere antal, nemlig den model at det nye familiemedlem kommer til landet på en studie, eller arbejdstilladelse.
Sådan ser udviklingen ud siden 2001 ud fra opholdsgrundlag - 24 årsreglen og øvrige virker stadig i forhold til enkelte grupper, men omvendt er reglerne ophørt med at virke for specielt tyrkere og pakistanere og iranere (Markeret med rødt). Resten er det kun et spørgsmål om tid, før de udnytter hullerne, da deres trang til arrangerede ægteskaber næppe er mindre:
| Årlige opholdstilladelser efter statsborgerskab, opholdstilladelse og tid | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
| Bosnien-Hercegovina | |||||||||
| Flygtningestatus | 67 | 84 | 24 | 2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 |
| Andet grundlag | 56 | 218 | 232 | 79 | 13 | 14 | 19 | 30 | 1 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 85 | 63 | 21 | 23 | 29 | 49 | 54 | 35 | 34 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 18 | 19 | 3 | 6 | 6 | 14 | 9 | 5 | 7 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 8 | 8 | 4 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 4 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 0 | 3 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 1 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 6 | 7 | 17 | 10 | 16 | 18 | 13 | 14 | 6 |
| Uddannelse | 2 | 7 | 7 | 5 | 7 | 2 | 2 | 7 | 3 |
Tyrkiet | |||||||||
| Flygtningestatus | 11 | 5 | 7 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 | 0 |
| Andet grundlag | 2 | 0 | 1 | 7 | 0 | 0 | 0 | 4 | 0 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 691 | 521 | 165 | 153 | 185 | 186 | 340 | 255 | 238 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 306 | 229 | 145 | 164 | 100 | 53 | 48 | 52 | 75 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 14 | 14 | 10 | 3 | 0 | 0 | 0 | 46 | 127 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 15 | 20 | 14 | 33 | 26 | 15 | 40 | 43 | 53 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 20 | 45 | 55 | 91 | 183 | 216 | 296 | 401 | 394 |
| Uddannelse | 29 | 36 | 45 | 58 | 134 | 148 | 233 | 305 | 277 |
Marokko | |||||||||
| Flygtningestatus | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Andet grundlag | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 131 | 107 | 38 | 34 | 38 | 46 | 71 | 62 | 55 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 16 | 16 | 10 | 12 | 3 | 5 | 7 | 7 | 15 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 8 | 6 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 13 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 5 | 2 | 7 | 11 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 26 | 27 | 25 | 28 | 38 | 35 | 43 | 46 | 42 |
| Uddannelse | 6 | 3 | 9 | 6 | 8 | 14 | 14 | 11 | 8 |
Somalia | |||||||||
| Flygtningestatus | 587 | 636 | 127 | 37 | 10 | 19 | 4 | 3 | 30 |
| Andet grundlag | 16 | 10 | 4 | 12 | 6 | 3 | 6 | 8 | 2 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 400 | 290 | 157 | 52 | 42 | 18 | 15 | 13 | 30 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 423 | 328 | 255 | 139 | 83 | 54 | 27 | 13 | 24 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 5 | 6 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Afghanistan | |||||||||
| Flygtningestatus | 2 029 | 859 | 622 | 131 | 69 | 54 | 31 | 83 | 234 |
| Andet grundlag | 46 | 23 | 102 | 40 | 18 | 8 | 9 | 5 | 19 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 434 | 239 | 126 | 93 | 64 | 24 | 37 | 49 | 40 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 1 179 | 509 | 244 | 220 | 99 | 25 | 28 | 13 | 28 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 13 | 15 | 4 | 3 | 7 | 0 | 2 | 0 | 5 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | 1 | 0 | 1 | 6 |
| Uddannelse | 0 | 0 | 2 | 1 | 5 | 1 | 1 | 1 | 4 |
Irak | |||||||||
| Flygtningestatus | 2 040 | 882 | 137 | 48 | 28 | 15 | 364 | 283 | 166 |
| Andet grundlag | 9 | 9 | 14 | 38 | 35 | 32 | 15 | 17 | 24 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 579 | 504 | 311 | 67 | 61 | 68 | 90 | 50 | 96 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 1 028 | 959 | 644 | 159 | 125 | 47 | 42 | 19 | 33 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 21 | 16 | 14 | 4 | 1 | 0 | 0 | 0 | 10 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 1 | 0 | 2 | 0 | 3 | 1 | 1 | 2 | 2 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 0 | 4 | 12 | 4 | 3 | 14 | 9 | 11 | 20 |
| Uddannelse | 0 | 0 | 3 | 1 | 1 | 3 | 3 | 5 | 2 |
Iran | |||||||||
| Flygtningestatus | 86 | 294 | 148 | 62 | 182 | 80 | 51 | 87 | 164 |
| Andet grundlag | 7 | 11 | 3 | 11 | 3 | 6 | 2 | 12 | 3 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 144 | 120 | 58 | 46 | 68 | 45 | 46 | 41 | 48 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 35 | 34 | 21 | 17 | 11 | 3 | 5 | 8 | 8 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 62 | 38 | 6 | 3 | 0 | 0 | 0 | 2 | 6 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 2 | 0 | 2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 12 | 13 | 32 | 31 | 47 | 44 | 45 | 92 | 122 |
| Uddannelse | 4 | 12 | 26 | 33 | 36 | 14 | 24 | 36 | 16 |
Libanon | |||||||||
| Flygtningestatus | 12 | 7 | 15 | 13 | 2 | 5 | 3 | 1 | 1 |
| Andet grundlag | 1 | 0 | 6 | 7 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 81 | 69 | 17 | 19 | 13 | 20 | 27 | 16 | 33 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 9 | 18 | 11 | 21 | 6 | 5 | 1 | 1 | 3 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 4 | 2 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 15 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 0 | 1 | 2 | 0 | 0 | 4 | 4 | 2 | 1 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 3 | 2 | 4 | 7 | 3 | 5 | 10 | 11 | 5 |
| Uddannelse | 0 | 2 | 4 | 2 | 3 | 2 | 6 | 0 | 3 |
Pakistan | |||||||||
| Flygtningestatus | 11 | 2 | 5 | 3 | 5 | 2 | 3 | 0 | 3 |
| Andet grundlag | 1 | 2 | 2 | 1 | 0 | 0 | 5 | 0 | 0 |
| Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende | 206 | 190 | 51 | 40 | 53 | 54 | 103 | 80 | 73 |
| Familiesammenføring af mindreårige børn | 30 | 33 | 21 | 16 | 21 | 14 | 13 | 13 | 31 |
| Familiesammenføring af andre familiemedlemmer | 8 | 14 | 9 | 0 | 0 | 0 | 0 | 8 | 59 |
| EF/EØS-opholdsbeviser i alt | 66 | 45 | 38 | 43 | 50 | 53 | 58 | 42 | 77 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Arbejdstilladelser | 8 | 46 | 125 | 148 | 191 | 138 | 196 | 317 | 464 |
| Uddannelse | 46 | 86 | 203 | 144 | 191 | 104 | 106 | 152 | 82 |
Som man kan se er tempoet højere hos pakistanerne, hvad angår familiesammenføringer i 2008 og 2009, end det var tilbage i 2001. Det skyldes angiveligt, at der er et efterslæb, der skal gennem den arrangerede bryllupsmølle.
Umiddelbart har 24 års reglen og tilknytningskravet stadigvæk en effekt, da for eksempel somaliernes og irakernes familiesammenføring er drastisk reduceret. Jeg vil formode, at de som anvender Malmømodellen mest er pakistanere og tyrkere, som også har været hurtige til at bruge hullet med arbejdstilladelser og uddannelse.
For tyrkerne og pakistanere er antallet med opholdstilladelser i dag højere, end det var i 2001.
I 2001 fik 1088 tyrkere opholdstilladelse i Danmark, hvor det i 2009 blev til 1164.
for pakistanere var det 376 i 2001 og over det dobbelte - nemlig 789 i 2009, og de som vælger Malmømodellen kommer naturligvis oven i.
Her tæller det tydeligt ind som midlertidigt filter, at man er ressourcestærk, for eksempel har egen forretning, hvor man kan ansætte en person i.
Her er det så spørgsmålet om de knap så ressourcestærke i højere grad vælger Malmømodellen, relativt?
Noget af det skyldes angiveligt efterslæb, men på sigt peger det her i retning af, at 24 års reglen bliver fuldstændigt underløbet - også af de grupper som endnu ikke anvender hullerne, de vil i stigende grad kunne se fidusen i det.
På sigt er stramningernes effekt angiveligt helt borte og det demografiske pres kommer til, dvs. flere unge, der vil blive pålagt familiesammenførelse. Dette skyldes at muslimerne demografiske pyramide qua mange børnefødsler er omvendt af den danske, de har markant flere unge kvinder mellem 0-19 år end 20-39 år.
Somalia
0-19 årige = 4202
20-39 årige = 2510 - Markant flere
Afghanistan
0-19 årige = 2698
20-39 årige = 1918 - Væsentligt flere
Irak
0-19 årige = 6000
20-39 årige = 4198 - Markant flere
Libanon
0-19 årige = 5717
20-39 årige = 3371 - Markant flere
Ovenstående vil forrykke sig yderligere, medmindre der sker en kraftig reducering deres høje fertilitetsrate.
Læs mere her:
Personligt ser jeg en samlet nettoindvandring på 25.000 årligt i øjeblikket som langt den største bombe under Danmark på den korte bane. Selv om en del repræsenterer kvalificeret arbejdskraft ellers uopnåelig og er et gode for Danmark isoleret set, så gælder det næppe alle 25.000, der enten ender som forbrugere af sociale ydelser i Danmark, eller gør det sværere for en arbejdsløs i Danmark at finde arbejde.
Dette har vi slet ikke råd til, hullet i det offentlige budget er enormt og akut og hvis vi siger, at 20.000 er ikke specielt kvalificeret arbejdskraft, der vælger at blive, så betyder det på ti år endnu 200.000 flere, der skal forsørges af det offentlige, hvilket rundt regnet svarer til omkring ekstra 40 mia. kr. årligt i udgifter for det offentlige.
UPdate: Morten påpeger i kommentatorsporet, at indvandringen typisk er af unge personer i den fertile alder, hvorfor selve antallet af indvandrere ikke svarer til den reelle befolkningsforøgelse.
Denne form for indvandring fører til at en dansk bosiddende indvandrer/efterkommer forældre får 2-3 børn i stedet for at to bosiddende ditto gør det.
Hvis en dansk indvandrer fik 2-3 børn med en anden dansk efterkommer, så ville det blive til en familie på 4-5 personer.
Med familiesammenføring bliver de to danskboende efterkommere/indvandrere til to familier med 8 - 10 personer og endnu flere, hvis de føder over 3 børn.
Så per indvandrer kommer der altså det dobbelte antal børn til i gennemsnit angiveligt mellem 2-3 børn.
Det vil sige at den danske befolkning vil vokse med mere end de 25.000, der er i nettoindvandring.
tirsdag den 19. oktober 2010
AE rådet: dansk økonomi har det slet ikke så skidt
Underskuddet på de offentlige finanser bliver 30 mia. kr. mindre end frygtet, viser beregninger fra økonomerne i fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE, skriver dagbladet Børsen.Jeg skrev tilbage i august denne post:
Kilde: Børsen
Top fem årsager til at regeringens finanslov batter som en skrædder i helvede
Det er vist på tide med en lille opdatering af denne.De offentlige udgifter er steget med 108 mia. kr. (12 pct. vækst) mellem 2007 og 2009, hvor regeringens nulvækst politik kommer til.
Dertil kommer, at skatteindtægterne, skat, moms, afgifter - det hele - er faldet med 55 mia. kr. til omkring 800 mia. kr., hvor de samlede offentlige udgifter er på omkring 1000 mia. kr.
Oven i er den offentlige nettoformue reduceret med 26 mia. kr. i andet kvartal af 2010, og står til at forsvinde i år, altså det løbende underskud dækkes midlertidigt af opsparede penge i et omfang, der svarer til 100 mia. på årlig basis.
Ovenstående dækket tidligere her:
Vi taler altså om et truende underskud på den offentlige balance på omkring 150-250 mio. kr. ( alt efter forbedring eller forværing fremadrettet) , der skal hentes ind ved vækst. Groft sagt, hvis det underskud skulle reduceres til under 66 mia. kr. næste år., eller have en jordisk chance for det. Så skal skatten enten stige med 10 pct. eller væksten i indtægterne være på over 10 pct.
Alene de 12 pct. stigning i offentlige udgifter kræver, at dansk økonomi, som står til at vende tilbage til 2007 niveau i 2013, skal vokse over 10 pct. oven i 2007 niveauet under forudsætning af, at det oven i købet sker på en måde, der giver 10 pct. ekstra indtægter til staten.
Det kommer ikke til at ske foreløbigt, det burde være klart, såvel som at hæve skatterne med 10 pct. heller ikke er populært.
Den mest sandsynlige løsningsmodel bliver virkeligt massive fyringer i det offentlige, hvilket betyder at staten kommer til at miste yderligere skatteindtægter og påføres udgifter til flere arbejdsløse. Det i et omfang, at det skaber usikkerhed og lav vækst.
Nej, regeringen overdriver bestemt ikke problemet! Det er helt omvendt.
Derudover er der to fremadrettede bomber, der ligger under dansk økonomi, der kan tilføjes.
Nettoindvandringen har de sidste tre år været på næsten 25.000 årligt, hvilket skaber et akut problem, med flere der skal forsørges. Der skal angiveligt nok være en del af dem, der får arbejde, men selv i det tilfælde forringer de chancen for at få en eksisterende dansker ud af arbejdsløshedskøen, det kan altså kun udelukkende betyde yderligere udgifter og dermed et yderligere pres på de offentlige udgifter.
Dertil kommer, at boligejere, der har købt bolig mellem 2005 og 2008, alt efter type, altså købt på toppen, står til at skulle betale højere renter, for en bolig de ikke kan sælge uden tab.
I det hele taget bindes utroligt mange penge på afbetaling og rentebetaling af boliglån. Lånebeløbet er angiveligt fordoblet i den periode, altså de penge som skal smides i boliglån og renter, og man kan ikke få de penge igen via salg, men må forlade boligen med gæld.
Hertil kommer de afdragsfrie lån, som der blev strøet med på netop det tidspunkt, hvilket jeg har skrevet om i mange tidligere poster.
Specielt ejerlejligheder er faldet i værdi:
Men det øvrige boligmarked har også fået et hak nedad:
Når renten stiger, vil presset på boligpriserne sende dem nedad igen.
Der blev solgt 158.000 boliger i 2005 og 100.000 i 2008, vi taler altså om flere hundredtusinde personer, eller en væsentlig del af specielt familier med små børn, der er de største potentielle forbrugere. Vi taler også om skilsmissepotentiale, hvor ingen af de to parter hår råd til at sidde alene i boligen. Om det så vil øge eller nedsætte skilsmisserne er et åbent spørgsmål.
Hvis renten på rentetilpasningslån stiger til det niveau, der har været gennemsnittet siden rentetilpasningslånenes fødsel i 1997, så vil en boligejer med et afdragsfrit rentetilpasningslån få reduceret sit disponible beløb om måneden med op til 20%, alt efter hvor i landet man bor. Selv mindre stigninger i renten vil reducere det månedlige rådighedsbeløb, så selv om renten ikke ventes at stige markant i en overskuelig periode, så er det væsentligt at have disse konsekvenser med i sine overvejelser inden valg af lån.Det er hvad der venter disse mennesker, der ikke får omlagt deres lån nu til et fastforrentet med højere rente, der lige nu og ikke varigt er historisk lav på 4 pct. Rentetilpasningslån er nede omkring 1,5 pct.
Kilde: Nykredit
Det kommer ikke med det samme, men det kommer, når inflationen stiger. Kommer inflationen ikke har vi omvendt svært ved at forlade recessionen.
Udlån til lav rente fra centralbankernes side finansierer ofte sig selv med udstedelse af statsobligationer, da de færreste vil skyde indlån ind i en centralbank til 0,25 pct. i rente - den nuværende. Wiki.
søndag den 17. oktober 2010
Myten - generationen der forlader arbejdsmarkedet er større end den som kommer til
Vi hænger fortsat fast i myten om, at fordi nogle store generationer blev født efter anden verdenskrig - op til næsten 95.000 fødsler i rekordåret 1945 (rammer pensionsalderen lige nu). Så vil på papiret de generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden være mindre, end dem der forlader arbejdsmarkedet.
(De små generationers bundrekord lå på bundrekorden nede omkring 50.000 fødsler årligt i firserne)
Citat det Økonomiske Råds rapport om dansk økonomi i foråret 2010:
På papiret lyder det plausibelt, men det er fuldstændig ligegyldigt, hvor store generationerne er, hvis de store efterkrigs-generationer faktisk ikke forlader en arbejdsplads, men forlader en overførselsindkomst: sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, efterløn, altså går fra en dyrere overførselsindkomst, end folkepensionen. Så er den eneste ekstra byrde den i sundhedssektoren, hvor ældre mennesker kræver mere service og behandling.
Med andre ord, hvis der skal være flere ældre som forlader arbejdsmarkedet, end det kommer til, så skal de faktisk også forlade en stilling på arbejdsmarkedet - det gør de bare ikke i højere antal, end der kommer nye friske unge til:
Gennemsnittet for antal fødte siden 1980 - det vil sige inklusive bundrekorderne i firserne er på 62.272.
Ovenstående udsagn fra vismændene taler om de kommende årtier, så lad os tage de to kommende årtier:
De som forlader arbejdsmarkedet, altså dem der faktisk arbejder og nu er mellem 45-64 år: er i årligt gennemsnit 53.259 personer. De store årgange arbejder altså mindre, end de små og mindre årgange.
De nye generationer, der kommer til, altså født de sidste tyve år - eller født mellem 1990 og 2009: er i gennemsnit: 65.851. årligt.
Det er rigeligt til at kompensere for de lave årgange i firserne, som allerede er på arbejdsmarkedet, Uddannelse kan de mangle, men som personer mangler de ikke.
Medmindre man da vil bevare både efterløn, førtidspension i nuværende form og fortsat ansætte løs i det offentlige, hvilket der under ingen omstændigheder er råd til, da den bærende gren, det private erhvervsliv, er ved at knække.
Det er stadigvæk rendyrket forkert, at flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til - i de kommende årtier.
Sandheden er, at vi har kasseret og udrangeret en masse mennesker på sidespor i det offentlige, overførselsindkomster og offentlig beskæftigelse, og det er der ikke fortsat råd til, hvilket egentlig er godt nyt, for det vil gavne statskassen, hvis vi får en højere andel af arbejdsstyrken ind i det private.
Sådan ser antallet af personer ud for ovenstående aldersgrupper.
Beskæftigelsesprocenten i 2009 var på 85,3 pct. for 40-44 årige og 78,8 pct. for 55-59 årige.
(De små generationers bundrekord lå på bundrekorden nede omkring 50.000 fødsler årligt i firserne)
Citat det Økonomiske Råds rapport om dansk økonomi i foråret 2010:
Den demografiske udvikling indebærer, at de generationer, der i de kommende årtier forlader arbejdsmarkedet, er større end dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet.
På papiret lyder det plausibelt, men det er fuldstændig ligegyldigt, hvor store generationerne er, hvis de store efterkrigs-generationer faktisk ikke forlader en arbejdsplads, men forlader en overførselsindkomst: sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, efterløn, altså går fra en dyrere overførselsindkomst, end folkepensionen. Så er den eneste ekstra byrde den i sundhedssektoren, hvor ældre mennesker kræver mere service og behandling.
Med andre ord, hvis der skal være flere ældre som forlader arbejdsmarkedet, end det kommer til, så skal de faktisk også forlade en stilling på arbejdsmarkedet - det gør de bare ikke i højere antal, end der kommer nye friske unge til:
| Beskæftigede (arbejdssted) efter tid, alder og område | |||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| | Hele landet | ||||||||||||||
2009
| |||||||||||||||
Gennemsnittet for antal fødte siden 1980 - det vil sige inklusive bundrekorderne i firserne er på 62.272.
Ovenstående udsagn fra vismændene taler om de kommende årtier, så lad os tage de to kommende årtier:
De som forlader arbejdsmarkedet, altså dem der faktisk arbejder og nu er mellem 45-64 år: er i årligt gennemsnit 53.259 personer. De store årgange arbejder altså mindre, end de små og mindre årgange.
De nye generationer, der kommer til, altså født de sidste tyve år - eller født mellem 1990 og 2009: er i gennemsnit: 65.851. årligt.
Det er rigeligt til at kompensere for de lave årgange i firserne, som allerede er på arbejdsmarkedet, Uddannelse kan de mangle, men som personer mangler de ikke.
Medmindre man da vil bevare både efterløn, førtidspension i nuværende form og fortsat ansætte løs i det offentlige, hvilket der under ingen omstændigheder er råd til, da den bærende gren, det private erhvervsliv, er ved at knække.
Det er stadigvæk rendyrket forkert, at flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til - i de kommende årtier.
Sandheden er, at vi har kasseret og udrangeret en masse mennesker på sidespor i det offentlige, overførselsindkomster og offentlig beskæftigelse, og det er der ikke fortsat råd til, hvilket egentlig er godt nyt, for det vil gavne statskassen, hvis vi får en højere andel af arbejdsstyrken ind i det private.
Sådan ser antallet af personer ud for ovenstående aldersgrupper.
Beskæftigelsesprocenten i 2009 var på 85,3 pct. for 40-44 årige og 78,8 pct. for 55-59 årige.
| Folketal pr. 1. januar efter alder og tid | ||||||
| 2009 | Beskæftigede | Beskæftigede i pct. | ||||
| 40 år | 78292 | |||||
| 41 år | 83834 | |||||
| 42 år | 90014 | |||||
| 43 år | 87080 | |||||
| 44 år | 85172 | |||||
| 424392 | 362004 | 85,3 | ||||
| 45 år | 83363 | |||||
| 46 år | 78825 | |||||
| 47 år | 76605 | |||||
| 48 år | 76528 | |||||
| 49 år | 73414 | |||||
| 388735 | 327238 | 84,18 | ||||
| 50 år | 73480 | |||||
| 51 år | 73008 | |||||
| 52 år | 73471 | |||||
| 53 år | 72354 | |||||
| 54 år | 70797 | |||||
| 363110 | 298300 | 82,15 | ||||
| 55 år | 71795 | |||||
| 56 år | 70214 | |||||
| 57 år | 68850 | |||||
| 58 år | 70646 | |||||
| 59 år | 70014 | |||||
| 351519 | 277052 | 78,82 |
lørdag den 16. oktober 2010
torsdag den 14. oktober 2010
Demokrati i Kina
Glasnost kommer til Kina, blot ikke i det hurtige tempo, som det kom til Rusland. Til at begynde med vil folket være tilfredse med en bedre levestandard, og sådan vil det være det næste årti. Når det mål er opfyldt vil presset for ytringsfrihed og demokrati vokse.
En gruppe på 23 veteraner fra Kinas kommunistparti kræver i et brev, at den nuværende ledelse åbner for fuld ytringsfrihed.
Ytringsfrihed er garanteret i Kinas forfatning, men bliver ikke praktiseret, hedder det i brevet, som bliver gengivet på internettet af China Media Project, der er en gruppe med tilknytning til universitetet i Hongkong. Dokumentet refereres også af det britiske nyhedsmedie BBC.
Blandt underskriverne er Hu Jiwei, som tidligere var chefredaktør for kommunistpartiets hovedorgan, Folkets Dagblad, samt Li Rui, der er tidligere personlig sekretær for kommunistpartiets mangeårige leder Mao Zedong.
Underskriverne henviser til udtalelser fra partileder og præsident Hu Jintao om ytringsfrihed.
- Gennemfør artikel 35 i Kinas forfatning, ophæv censur og gennemfør borgernes ret til ytringsfrihed og pressefrihed, lyder titlen på brevet, som er rettet til den stående komité i Kinas nationalforsamling, Den nationale folkekongres.
onsdag den 13. oktober 2010
Fantasien fejler ikke noget hos Al Qaida
Koranen vers 8:12 “I shall terrorize the infidels. So wound their bodies and incapacitate them because they oppose Allah and His Apostle.”Håndvåben laver ikke et blodbad, der er stort nok, til skræk og advarsel:
Koranen vers 8:57 “If you gain mastery over them in battle, inflict such a defeat as would terrorize them, so that they would learn a lesson and be warned.”
søndag den 10. oktober 2010
Skatterabatten tiltrækker topledere
Uden forskerrabatten fra skattefar, 25 pct. de to første år og 33 procent den næste tre år, så ville mange topchefer fravælge Danmark, da lønnen ikke er god nok med topskat på.
Andre kan dog ikke få rabat, men må i stedet forlade landet. Hænger det sammen i det lange løb?
Andre kan dog ikke få rabat, men må i stedet forlade landet. Hænger det sammen i det lange løb?
Løkkes tåbelige ghettopolitik
Riv ghettoerne ned og send problemfamilierne andre steder hen. Det skal nok løse problemerne, eller hur?
Husker i denne familie?
I mange år var Murergården et af de attraktive almene boligområder. Det solide røde murstensbyggeri havde nok solide beboere til at skabe et godt boligmiljø.Men det er ved at ændre sig. Murergården oplever flere af de problemer, der kun kendes alt for godt fra belastede områder - støjende lømler, truende kriminelle familier, sågar et væbnet røveri på ejendomskontoret.
Problemerne er en direkte konsekvens af indsatsen imod ghettoer. Kommunen søger med rette at hindre, at der flytter flere problemfamilier ind i de mest belastede områder som for eksempel Mjølnerparken og Lundtoftegade. Derfor får de i stedet anvist en lejlighed i Murergården og andre knap så hårdt ramte afdelinger. Paradoksalt nok kan konsekvensen blive, at indsatsen imod ghettoer skaber - nye ghettoer.
Husker i denne familie?
lørdag den 9. oktober 2010
Soros: Kina er fremtiden og dens problem
Valutakursen os Kina er sat til at fast ligge lavt i forhold til dollar. Den er med andre ord sat i verden til at styrke eksporten, fremfor at importen. De fleste lande lader kursen følge betalingsbalancen, det vil sige har de for stærk en import. Her styrker man valutaen hvis handelsbalancen er for stærk i ens egen favør og svækker valutaen, hvis en handelsbalance er for negativ.
Fordelen ved svag valuta er, at det er billigt for udlandet at købe varer hos ens virksomheder. Bagdelen er, at det er dyrt for forbrugerne at købe eksportvarer.
Her satser Kina altså fortsat på lave lønninger og får i stedet penge og arbejdskraften ansat ved udenlandske investeringer, i stedet for et indenlandsk forbrug, eller blot en balance. Kinas handelsbalance har med få undtagelser været stærkt i landets favør:
Det er anklagen, og man advarer om valutakrig og en optrappet handelskrig i dag med god grund.
Problemet bliver dog ikke løst, da andre lande som Indien og Vietnam kan tilbyde horder af billig arbejdskraft, senere kan Afrika.
Man skal nærmere sigte efter, at gøre vestlig arbejdskraft mere konkurrencedygtig i forhold til billig arbejdskraft. Det er eller protektionisme.
En interessant ting Soros siger, er dog følgende:
Hermed bliver Kina på sigt også en økonomi over tre gange så stor som USA, med selskaber, der kommer til få Ford Motors, General Electrics, Bank of America, JP Morgan til blegne ved siden af.
Fordelen ved svag valuta er, at det er billigt for udlandet at købe varer hos ens virksomheder. Bagdelen er, at det er dyrt for forbrugerne at købe eksportvarer.
Her satser Kina altså fortsat på lave lønninger og får i stedet penge og arbejdskraften ansat ved udenlandske investeringer, i stedet for et indenlandsk forbrug, eller blot en balance. Kinas handelsbalance har med få undtagelser været stærkt i landets favør:
Det er anklagen, og man advarer om valutakrig og en optrappet handelskrig i dag med god grund.
Problemet bliver dog ikke løst, da andre lande som Indien og Vietnam kan tilbyde horder af billig arbejdskraft, senere kan Afrika.
Man skal nærmere sigte efter, at gøre vestlig arbejdskraft mere konkurrencedygtig i forhold til billig arbejdskraft. Det er eller protektionisme.
En interessant ting Soros siger, er dog følgende:
"Uanset om Kina selv er klar over det eller ej, er landet blevet verdensleder efter finanskrisen. Hvis Kina ikke lever op til sit ansvar og sine forpligtigelser som verdensleder, risikerer det globale valutasystem at gå i opløsning og rive verdensøkonomien med ned,"I teknisk forstand mangler Kina stadig et stykke vej til at indtager positionen som verdens ledende økonomi, men i moralsk forstand, er Kina verdens største økonomiske magt og der, hvor tingene sker i fremtiden, på et niveau der er 3-5 gange af alt, hvad vi har set i USA.
Hermed bliver Kina på sigt også en økonomi over tre gange så stor som USA, med selskaber, der kommer til få Ford Motors, General Electrics, Bank of America, JP Morgan til blegne ved siden af.
EUropa med en milliard indbyggere
Måske har man bare fattet, at hvis Europa skal konkurrere med Kina, så skal vi op og være omkring mia. mennesker. Man må da håbe, at der er en nogenlunde rationel årsag, omend hvis vi skal konkurrere med Kina, så skal lønningerne og rettighederne, demokratiet drosles noget kraftigt ned,
England viser vejen for resten af Europa:
Citat fra Christopher Caldwells "reflections on the revolution in Europa":
England viser vejen for resten af Europa:
Det største sociale politiske eksperiment siden sovjet er i gang, men modsat sovjet mangler vi en fælles ideologisk platform. Det vil kræve drakoniske tiltag, at oprette den fælles platform, men siden alternativet er at droppe det store ideologiske projekt, skal disse drakoniske tiltag ikke udelukkes, de er faktisk på vej i små strøvise doser.
Citat fra Christopher Caldwells "reflections on the revolution in Europa":
Men vi har meget at hente, hvis vi skal følge genistreger såsom denne fra United Nations Population Division:
African Indians, who arrived in Britain from Kenya and Uganda in the late 60's and early 70's now has roughly the same birthrate as native born Britons. But sometimes there is no such convergance. Pakistanis and Bangladeshis, groups that have been in Britain even longer than African Indians, still have birthrates far above the national average.
Scenario VI keeps the potential support ratio at its 1995 value of 4.3 persons aged 15-64 for each person aged 65 or older. In order to keep the potential support ratio constant at that level, the European Union would need 701 million immigrants from 1995 to 2050, an average of 12.7 million per year. Also, as under scenario IV, the irregularities in the age structure of the population would cause fluctuations in the annual number of migrants required to keep the potential support ratio constant. The peak levelswould be attained in 2030-2035, with 20.3 million net immigrants per year. By 2050, out of a total population of 1.2 billion, 918 million, or about 75 per cent, would be post-1995 immigrants or their descendants.Det er selvfølge kun teori, men vi skal jo have nok unge til at at forsørge de gamle, og så skal vi ikke skelne til om, vi faktisk har arbejde til så mange mennesker på et kontinent, hvor omkring 30 pct. er uden for arbejdsmarkeder i den arbejdsdygtige alder allerede nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)
