Men så vi gør det bare ikke alligevel, for selv om vi mangler dem, så har det offentlige ikke råd til at ansætte dem.
Det samme kommer vel hurtigt til at gælde sygeplejersker og læger, vi mangler dem, men det offentlige har ikke råd til at ansætte dem.
90 milliarder underskud på de offentlige finanser og de kommunale udgifter til social og sundhed er steget mellem 60-80 procent bare i perioden 1996-2006.
Jo, vi mangler sørme arbejdskraft i den offentlige sektor, der er bare ikke råd til at ansætte den.
Der arbejder ellers "kun" 900.000 mennesker, det vil sige næsten hver femte dansker.
De sociale udgifter overordnet set for både stat og kommune, de er slet ikke steget, nej da:
Bemærk udviklingen efter 2001, under en statsminister, som en gang snakkede om hvordan pengene fossede ud af statskassen.
De får snart grå hår på hovedet inde på Christiansborg, når de både skal love guld og grønne skove og have det hele til at løbe rundt.
Det bliver at sige et og gøre noget andet. Lige som i Københavns Kommune.
Og ja, ovenstående skal ses i forhold til inflationen. Forbrugerpriserne er knap tredoblet, mens de offentlige udgifter på sundheds og social området er mere end seksdoblet:
3 kommentarer:
Tja, saadan er det. Staten opsuger al arbejdskraft i landet indtil man ikke kan mere. Kurven er knaekket, kunne man vel sige om tiden efter 2001.
Hernede syd for graensen har jeg lige faaet rengoeringskone. Hvid i begge henseender forstaas, med moms-faktura!
Til den uforskammede pris af €15 i timen. Uhoert hvor dyrt det skal vaere, omregnet til DKK 111,50 i timen.
Hvad faar en sosu i DK?
En sous på et plejehjem med dagvagt udelukkende vil jeg tro 250.000 om året, men jeg er ikke sikker.
De lå under 20.000 om måneden for nogle år siden, men har garanteret sneget sig op over de 20.000.
De kunne angiveligt tjene lige så meget ved at gøre rent:)
Anyway, det er interessant, at det offentlige er nødt til at fyre den arbejdskraft, som den mangler.
Politiken har kørt på, hvordan de straffes for at behandle mere.
Det skal der nok være noget om.
Men sagen er jo også, at vi kan behandle for mere, at der er flere syge, at nogle af de behandlinger vi kan foretage os i dag, nok er mulige, men også dyre.
Hvis nogen ikke får den behandling, de faktisk kunne få, så lyder der et ramaskrig i medierne og offentligheden.
Vi har skruen uden ende i selvsving på det her område.
Og den bizarre konsekvens bliver så, at enten overfører politikerne de penge som flere syge, og flere behandlingsmuligheder kræver, for at slet ikke at tale om privathospitalerne.
Eller så må man fyre den arbejdskraft, man faktisk mangler, fordi når der skal spares, skal der jo spares over en bred kam og tør nogle spare på de dyre behandlinger?
Nej, velfærdsstaten har virkelig brug for reformer, ellers bliver det en lang, blodig omgang med sparekniven.
Det ser virkelig skidt ud for den offentlige økonomi, og selv om Løkke taler som om det kun er en overgang under krisen. Så er problemet langt mere grundlæggende og som oliepengene forsvinder, virksomhederne flytter arbejdskraft, samt de offentlige udgifter vokeer og vokser, så vil man blive tvunget til at indse, at problemet var langt mere grundlæggende og den kunstige boblevækst bundet i boligmarkedet, var et gilde med begrænset levetid. Det kommer ikke igen.
Send en kommentar