Virkelighedens folk i virkelighedens verden

Denne post startede egentlig som en kommentar til en lille debat på snaphanen omkring det forhold at en ny undersøgelse har vist at blonde kvinder er mere krigeriske.

Kommentaren udviklede sig undervejs og derfor vælger jeg at bringe på min blog, som en videreudvikling af spørgsmålet om den demografiske forandring af Europa og dens konsekvenser:

Blonde kvinder har ellers langt mere østrogen, hvor feminitet vel klassisk regnes som fredeligt? Men ifølge nogle startede blonde kvinde faktisk som “konkurrencekvinder”:

“According to the study, north European women evolved blonde hair and blue eyes at the end of the Ice Age to make them stand out from their rivals at a time of fierce competition for scarce males.

The study argues that blond hair originated in the region because of food shortages 10,000-11,000 years ago. Until then, humans had the dark brown hair and dark eyes that still dominate in the rest of the world. Almost the only sustenance in northern Europe came from roaming herds of mammoths, reindeer, bison and horses. Finding them required long, arduous hunting trips in which numerous males died, leading to a high ratio of surviving women to men. “

Morsom teori og ikke helt uplausibel.

Så blonde kvinder er altså genetisk skabt som skarpe konkurrenter, de burde dog forlængst have forandret adfærd, for i dag er der jo rigeligt med mænd, som eftertragter blondiner.

Men generne arbejder måske ikke helt så hurtigt, som socialkonstruktivisterne gerne vil have det.

Et eller andet sted, tror jeg at selv under den svenske lyse “paryk”, findes der et genetisk folk, man ikke skal skubbe for langt op i krogen.

Ikke at det er nødvendigvis er noget godt. For en primal reaktion kan aldrig på en god måde erstatte en løsning af problemerne, før de opstår, via fornuften.

Men pointen er i mine øjne, vi er mere styret af generne og den dyriske arv, end vi vil indrømme over for os selv,

Nogle er mest af “flugtdyret”, andre igen af “kampdyret/rovdyret”. Jeg tvivler på at der på det grundlæggende genetiske plan, er ændret meget de sidste århundreder. Intelligensniveauet er angiveligt steget, hvilket gør at de fleste foretrækker fred, fremfor kamp, hvilket er grundlæggende intelligent i langt de fleste tilfælde, krig er dog dårskab, men selve dårskaben fører som regel til krig og dårskaben er langt fra udryddet.
At vi rationelt, så rationelle vi nu er, foretrækker fred, skal dog ikke forveksles med at det basale kampinstinkt, endnu mere overlevelsesinstinkt, er udelukket som en dominerende faktor.

Jeg mener at både islamisterne og politikerne her i Europa i kollektiv, men broget ideologisk selvindbildning, slet ikke aner hvilke kræfter de leger med.

Et Europa truet på sin eksistens, vil ikke være behageligt selskab, så tager det primale over, koblet stadig med høj intelligens, store organisatoriske evner, tekniske og strategiske færdigheder.

Jeg tror bestemt ikke vesteuropa vil blive nazificeret eller balkaniseret, vi vil ikke gentage sådanne grusomheder, medmindre vi er helt presset op i hjørnet og truet fuldstændigt på vores eksistens – noget alá det som skete i Spanien for 500 år siden, er nok mere sandsynligt. Men omvendt så bliver konsekvensen af en islamisering i for højt tempo en reaktion, der ikke bliver helt køn.

Jeg finder det bizart, at de samme mennesker, som advarer mod nazismen og betragter os som med et frygteligt potentiale, fortsat støtter en indvandring og lader som om, at vi bare kan glemme alt det kulturelle og genetiske gods, bortset fra muslimerne naturligvis, de skal bevare deres kultur, alt andet ville jo være diskrimination, det er os andre, der skal glemme vores kultur og være internationale, multikulturelle, tolerante og fleksible.
Altså de frygter på den ene side en reaktion og fortsætter på den anden side med det som skaber reaktionen.
Det svarer lidt til at man sidder og kaster tændte tændstikker vilkårligt rundt i en stue og frygter, at der skal gå ild i noget.
Altså det er for dem betingelsen for det uproblematiske, at vi europæere ophører med at betragte det som problematisk, hvilket bestemt ikke afgøres i isolerede hjernevindinger af abstrakt filosofisk idealisme, men på gaden og i det daglige liv.

De tror altså på, at vi kan gøre det uproblematisk, ved at mentalt forestille os dette, samtidigt med at de frygter, at et voksende mindretal ikke evner at gøre dette. De er naturligvis godt klar over det ikke er uproblematisk, for det er jo ikke reaktionen over for amerikanere, indere, thailændere, russere, buddhister osv. de frygter.

Alligevel insisterer de på at smide tændstikkerne rundt i stuen. Fortsat håbende, at den europæiske befolkning vil se mentalt indstille sig på det uproblematiske i det og at de som ikke vil det, de vil forblive få.

Jeg ønsker naturligvis ikke det skal komme så vidt, eller ende i kaos og vold på nogen som helst måde.
Men det kræver det urimelige af det europæiske folk, at forvente at de fortsat skal acceptere at blive udskiftet som folk, med muslimsk indvandring i ticifrede milliontal.
Det kræver det urimelige af muslimerne, at de skal helt opgive deres kultur på nul komma fem og blive europæere fra den ene mentale ende til den anden. Det er urimeligt at forvente en transition fra kirkevælde til sekularisme, fra religiøs livsindstilling til rationel, som tog flere århundreder på vores egen breddegrader, skal ske på få årtier blandt muslimerne.
For at slet ikke at glemme at den rationelle impuls inden for vores egen del af verdenen, er det så som så med successen af. Religiøse dogmer er blot blevet erstattet med politiske og andre.

Det er derimod rimeligt at forvente af politikerne, at de ikke skal gamble med et helt kontinents fremtid og handle sikkert og rationelt, fremfor idealistisk og fantasibåret. Meget rimeligt endda!
Hvis eliten ikke selv kan handle rationelt, kan den heller ikke forvente at folket skal gøre det. Eller for at vende den om, hvis folket ikke kan finde ud af at stemme på politikere, som tænker rationelt og pragmatisk og handler sikkert, så kan vi heller ikke regne med, at det ender “sikkert”.

Læs også om "virkelighedens folk", hvis du kan læse svensk.

"Alla politiska diktat serveras förstås i toleransens namn. Men man märker sällan tolerans för folks rätt att leva som folk gör mest även när det står i strid med de ideologiska modellerna. Det är ett perspektiv som är som bortblåst i svensk debatt."