Det andet hører til det i det forsimplede kredsløb af ganske få idéer og mærkesager. Har man ikke andet at byde på, skal man ikke undre sig over, at ingen tager en alvorligt.
Eller når man tager de radikale, at stemmetallet rasler ned. De troede de kunne lave en omvendt DF, hvor enkelte populistiske mærkesager føres frem.
Nu stemmer folk bare ikke på DF alene af de grunde - indvandrere og ældre - jeg ville i hvert fald ikke gøre det.
Slogans er at gøre sig selv dummere og publikummet dummere, end de/man er. "Stauning eller Kaos" er ikke noget der batter i dag, hvor små minimale budskaber hele tiden forsøges placeret i vores hjernevindinger i en stadig reklamestrøm.
Grunden til jeg skriver dette, er at jeg blev provokeret af en sticker i bussen.
"Fur is on beautiful animals and on ugly people".
Ja, man husker den, men den flytter ikke en skid. Den er bare dum.
Jeg føler mig foreksempel fristet til at skrive nedenunder:
"Små grisebasser er så søde, når de øffer, dem som har dem i maven er onde, onde, onde, onde og onde".
Man kan for så vidt lige så godt argumentere for, at vi ikke behøver at spise kød, så lidt som vi behøver at gå i pels.
Man kunne faktisk gå dybt ind i det her spørgsmål, men det her slogan, for fanden da!
Der findes dog enkelte lyse hoveder på den aktivistiske fløj. En gang lykkedes det en at fabrikere et ganske godt slogan, dengang der skulle stemmes om Maastricht.
Nemlig:
"Ja til nej - Nej til ja".
Det er da mindste en morsom og underfundig måde at undgå den svære debat, pro et contra, på.
Men hvis folk virkelig var så dumme, ville der være et nyt mærkesagsparti i folketinget hver gang der er valg. I øjeblikket ser det ud til at de få, som snakker ensidigt indvandrere og tarvelig sociale forhold - De radikale og Enhedslisten ikke trives for godt.
Det er de selv ude om - man husker knap, hvad de står for, for hver gang de åbner munden, kommer den samme slogan-rimse-ramse og man glemmer til sidst at lytte.
0 kommentarer:
Send en kommentar