Holocaust-pushing er et stærkt ord, men det er hvad jeg vil kalde den enøjede kritik af Israel, der lukker øjnene for at modstanderen vil ikke blot have sit eget land, men ville hjertens gerne gentage Muhammads succes ved Khaibar, for Khaibar, Khaibar, råbte aktivisterne, før de tog afsted og mere om det senere:
Jeg ved der er venstreorienterede og lignende, der ynder at betragte Israel som verdens forbryderstat nummer et. Se mere her, samt her og her.
Det utrolige fokus på hver en fejl, som Israel begår, på en måde er det så trættende, at jeg knap gider at bemærke det.
Igen gik fordømmelsen i automatgear, uden at nogen gad at vente på en forklaring og naturligvis, er der en forklaring, for Israel ved udemærket godt, hvordan sådan en sag skader dem internationalt, og hvad der venter af kølhaling.
For at tage holocaust-pushingen. Denne evige skyden skylden på Israel og seen mellem fingrene hvad angår Hamas og såkaldt mere moderate er intet andet end holocaust-pushing og en dag bliver Israel mere eller mindre udslettet, jøderne bliver massakreret igen og hele denne manglende forståelse for landets situation, omgiver af fjender der vitterligt ønsker et nyt holocaust, skubber simpelthen udviklingen i det retning, fastlåser Israel som forbryderen og Palestinænserne som ofre. Se min gamle post Islam Uncensored for eksempel.
Som en bemærkede, måtte Israel trække sig helt ud af Gaza, mens Palæstinensere stadig bor i Israel. Hvor radikale Isralitter ønsker at beholde Jerusalem, så ønsker radikale muslimer, at udslette jøderne og selv om de kun er et mindretal - men rigeligt antal - tror jeg ikke man skal regne med at nogen gider at stoppe dem, bortset fra Israelerne, men hvem siger de altid kan gøre det?
Israel er langt mere sårbar, end man tror, og om det bliver en guerilla krig, en krig med flere muslimske stater, et terrorangreb, eller en kombination af dette og mere, det er spørgsmålet? Hvad der ikke er spørgsmålet er hadet til Israel og ønsket om at udslette landet, drive jøderne i havet, efter at have massakreret en del af dem, den vilje og det ønske er der, Se her, og her, og her, og kunne bliver ved og ved.
Holocaust-pushing er begrebet, pusheren ønsker ikke kunden skal dø, men det gør kunden, når der er blevet pushet igen og igen.
Khaibar refererer kun til en ting, den endelige fordrivelse af jøderne.
Den adfærd som deciderede planlagte bagholdsangreb, som soldaterne der bordede skibet blev udsat for, skal vi nok også opleve her i landet, det er et meme i den religion at have en sådan en adfærd, at udvise mod og stræbe mod martyriet, at være aggressiv og lokke "fjenden" til at reagere, så man rigtig kan retfærdiggøre krig. Intet nyt under solen.
Derfor blev der også råbt Khaybar, Khaybar:
Jeg gentager her historien om Khaibar fra min Muhammad biografi. Jødebeboelsen var det sidste frie stammesamfund for jøder i Arabien, efter at Muhammad havde udslettet resten. Når disse "aktivister" råber Khaibar, Khaibar, kan det tolkes og bør tolkes, som at de ønsker Israel udslettet.
Nu kastede Muhammad sig for en gangs skyld over en anden rig jødisk stamme ved Khaybar, indehaver af noget af det rigeste og mest frugtbare land i datidens Arabien. Mange fra Banu Nadir havde flygtet dertil, og det var angiveligt det største jødiske samfund på den tid. Der var ikke nogen åbenlys grund til angrebet, igen blandt muslimer bliver standard-undskyldningen brugt, at de var allierede med Mekkanerne og plottede i al hemmelighed. Men det forklarer ikke, hvorfor Muhammad igen og igen kastede sig over rige jødiske stammer i sig selv. Der var mange andre stammer, som ikke bare var allierede med Mekkanerne, men deltog i deres krige. I øvrigt, hvis Khaibar virkelig var allierede med Mekkanerne, så brød Muhammad Hubaybiyyah traktaten ved at angribe dem.
Under alle omstændigheder blev dette rige samfund angrebet og for første gang mødte Muhammad alvorlig modstand. Overmagten var dog for stor og til sidst måtte Khaibar Jøderne overgive sig.
Muslimerne gik straks i gang med at plyndre, de vidste at jøderne i Khaibar havde en stor skat og de hev lederen af stammen til side, Kinana. Men han nægtede ethvert kendskab til, hvor den var. Da de fandt en del af den, men mente der måtte være mere, og at Kinana vidste hvor. Derfor gav de sig til at torturere ham. De brændte hans bryst med gløder, men han fortalte stadig, han ikke vidste hvor. Til sidst mistede muslimerne tålmodigheden og huggede hovedet af ham. Denne historie taler for sig selv.
Nogle af Jøderne blev taget til fange, andre blev bortvist, nogle bønder tiggede om at få lov til at blive mod at betale skat til Muhammad, de fik lov og det skabte en ny idé hos Muhammad som udmøntede sig i det finale standardtilbud som by efter by, landområde efter landområde sidenhen skulle blive tilbudt i et af de sidst åbenbarede koranvers:
Quran- 9:29, Fight those who believe neither in Allah nor the Last Day, nor hold that forbidden which hath been forbidden by Allah and His Messenger, nor acknowledge the religion of Truth (Islam), even if they are of the People of the Book (Christians and Jews), until they pay the Jizya with willing submission, and feel themselves subdued.
Skæbnen ville, at der blandt de tilfangne var en særdeles ung, og smuk kvinde ved navnet Safiyyah, hvis fader Muhammad oprindelige havde slået ihjel ved nedslagtningen af Banu Qurayza. Skæbnen ville også, at Saffiyah var gift med lederen af Khaibar, Kinani, som Muhammad lige havde fået tortureret, og slået ihjel. Skæbnen ville også, at hun var tildelt en menig muslim, men en anden muslim skyndte sig til Muhammad, fortalte hvor smuk og ædel hun var, og mente at hun kun var værdig til profeten selv.
Muhammad blev betaget, tilbød "ejeren" alle andre slavekvinder end Safiyyah. Muhammad fik hende så. Da valget var mellem at være slavinde eller hustru, valgte Safiyyah at blive hustru. De blev straks gift og Muhammad tilbragte natten med hende, efter han havde angrebet hendes stamme, tortureret og dræbt hendes mand, efter hun var kastet rundt mellem begærlige blikke. Fra Siraen kan vi læse, omend vi nok selv kan regne det ud:
Abu Ayyub al-Ansari guarded the tent of the Prophet the whole night. When, in the early dawn, the Prophet saw Abu Ayyub strolling up and down, he asked him what he meant by this sentry-go; he replied: "I was afraid for you with this young lady. You had killed her father, her husband and many of her relatives, and till recently she was an unbeliever. I was really afraid for you on her account". The Prophet prayed for Abu Ayyub al-Ansari (Ibn Hisham, p. 766)
Bonus:
“... the vote for Hamas was actually a vote for peace.”
- John Pilger, far-left journalist and filmmaker
Hokus Pokus, Jørgen Bæk Simonsen bliver til "Mellemøsten" ekspert:
torsdag den 3. juni 2010
søndag den 30. maj 2010
Samfundsudsnit
Kategorierne er belejlighedsvist skiftet i arbejdskraftundersøgelsen efter 2007. Industri har dog fået tilføjet råstofudvinding og er alligevel gået klart tilbage, der er stadig flere der skal arbejde i servicebranchen.
At håndværkere ikke har så meget at rive i, kan næppe overraske.
Omfordelingen af arbejdende, hvor de arbejder og for hvilke penge, det er tallene, der gemmer sig bag arbejdsløshedsstatistikken.
Jo flere der arbejder i eksporterhverv i det private jo bedre. Vi kunne udrydde arbejdsløsheden ved at ansætte personer i det offentlige, faktum er at det er service som går frem, flere mennesker, flere butikker, men hvem putter pengene i hånden på en kunde i butikken? Det offentlige eller det private.
Som i kan se mister vi ansatte i eksporterhvervene i stor stil, mens servicesektoren og det offentlige tager over. Den danske økonomi bliver aldrig den samme igen og det skal vil nok have Villy og Helle til at skære meget klodset ud i pap for os:
Som blommen i ægget, kan vil tilføje beskæftigede vs uden arbejdsstyrken og husk bruttoledigheden er større, når aktiverede fraregnes:
Kilder: AKU3 og AKU33 samt AKU1
Bonus info:
Kære Villy og Helle, der er ikke det samme behov for at man arbejder længe, som der har været og der hvor behovet er, gør man det allerede.
Desværre regnes der ikke ud fra branche, og hvem der konkret arbejder hvor meget? Men grundlæggende tror jeg ikke man skal sætte næsen op efter nyansættelser, før de eksisterende medarbejdere har givet den en ekstra skalle.
En masse arbejdspladser er i øvrigt forsvundet for tid og evighed. Og det er langt fra slut, såvel som krisen heller ikke er det.
At håndværkere ikke har så meget at rive i, kan næppe overraske.
Omfordelingen af arbejdende, hvor de arbejder og for hvilke penge, det er tallene, der gemmer sig bag arbejdsløshedsstatistikken.
Jo flere der arbejder i eksporterhverv i det private jo bedre. Vi kunne udrydde arbejdsløsheden ved at ansætte personer i det offentlige, faktum er at det er service som går frem, flere mennesker, flere butikker, men hvem putter pengene i hånden på en kunde i butikken? Det offentlige eller det private.
Som i kan se mister vi ansatte i eksporterhvervene i stor stil, mens servicesektoren og det offentlige tager over. Den danske økonomi bliver aldrig den samme igen og det skal vil nok have Villy og Helle til at skære meget klodset ud i pap for os:
| Beskæftigede (1000 personer) efter branche og tid og 15-66 årige | ||||
| 1995K1 | 1999K1 | 2003K1 | 2006K4 | |
| 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding | 106 | 95 | 82 | 84 |
| 2 Industri | 503 | 512 | 442 | 424 |
| 3 Energi- og vandforsyning | 22 | 16 | 14 | 16 |
| 4 Bygge og anlæg | 159 | 181 | 185 | 205 |
| 5 Handel, hotel og restauration | 401 | 446 | 440 | 493 |
| 6 Transport, post og tele | 187 | 186 | 183 | 184 |
| 7 Finansiering og forretningsservice | 276 | 316 | 347 | 390 |
| 8 Offentlige og personlige tjenester | 906 | 942 | 970 | 1011 |
| 9 Uoplyst aktivitet | 8 | 4 | 5 | 3 |
| Beskæftigede (1000 personer) efter branche (10-grp.) og tid | ||||
| 2007K3 | 2010K1 | |||
| 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri | 68 | 58 | ||
| 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed | 460 | 378 | ||
| 3 Bygge og anlæg | 196 | 161 | ||
| 4 Handel og transport mv. | 630 | 589 | ||
| 5 Information og kommunikation | 97 | 107 | ||
| 6 Finansiering og forsikring | 88 | 89 | ||
| 7 Ejendomshandel og udlejning | 29 | 26 | ||
| 8 Erhvervsservice | 212 | 225 | ||
| 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed | 872 | 900 | ||
| 10 Kultur, fritid og anden service | 127 | 132 | ||
| 11 Uoplyst aktivitet | .. | .. |
Som blommen i ægget, kan vil tilføje beskæftigede vs uden arbejdsstyrken og husk bruttoledigheden er større, når aktiverede fraregnes:
| 1995K1 | 1998K1 | 2001K1 | 2004K1 | 2007K1 | 2010K1 | |
| Beskæftigede | 2568 | 2671 | 2691 | 2680 | 2764 | 2665 |
| Arbejdsløse | 214 | 175 | 148 | 179 | 133 | 230 |
| Uden for arbejdsstyrken | 826 | 795 | 817 | 817 | 810 | 895 |
| Tabellen dækker alle 15-66-årige. Arbejdskraftundersøgelsen | ||||||
| inkluderer desuden en række variable der ikke på nuværende tidspunkt | ||||||
| offentliggøres i Statistikbanken. Yderligere information om | ||||||
| Arbejdskraftundersøgelsen, bl.a. om mulighed for at gennemføre | ||||||
| tillægsundersøgelser kan findes her: | ||||||
| http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/aku.aspx |
Kilder: AKU3 og AKU33 samt AKU1
Bonus info:
Statistik er noget fanden har skabt. Er ledigheden reelt på 230.000 personer eller er den på blot 116.000 personer? Ledende økonomer tolker ledighedstatistikkerne vidt forskelligt...Spørgsmålet bliver hvad der sker, når vi begynder at regne med timer arbejdet?
Ledigheden er samtidig steget med 77.000 personer i samme periode til 7,9 pct., hvor den officielle ledighed fra Danmarks Statistik kun viser en ledighed på 4,2 pct.
| Beskæftigede (1000 personer) efter arbejdstid og tid | ||||||
| 1995K1 | 1998K1 | 2001K1 | 2004K1 | 2007K1 | 2010K1 | |
| Under 15 timer | 197 | 234 | 181 | 216 | 222 | 263 |
| 15-36 timer | 423 | 476 | 554 | 561 | 620 | 577 |
| 37 timer | 1354 | 1365 | 1193 | 1142 | 968 | 1034 |
| 38-48 timer | 327 | 363 | 494 | 519 | 679 | 607 |
| 49 timer og derover | 217 | 221 | 245 | 221 | 243 | 177 |
Kære Villy og Helle, der er ikke det samme behov for at man arbejder længe, som der har været og der hvor behovet er, gør man det allerede.
Desværre regnes der ikke ud fra branche, og hvem der konkret arbejder hvor meget? Men grundlæggende tror jeg ikke man skal sætte næsen op efter nyansættelser, før de eksisterende medarbejdere har givet den en ekstra skalle.
En masse arbejdspladser er i øvrigt forsvundet for tid og evighed. Og det er langt fra slut, såvel som krisen heller ikke er det.
Hvis man vil lære om sandheden skal man tænke
Og man skal tænke og tænke, og derefter skal man tænke.
Man skal aldrig alene læse, og man skal aldrig alene læse journalistik, men tag ikke fejl, heller ikke de fleste bøger bidrager med det store.
Journalistik og bøger giver føde til ens tanker, men skal aldrig erstatte den.
Vinklingen i journalistikken er altid under kritik, og bag næsten hver en kritik af journalistikken, gemmer sig næsten altid vinklingen.
Jeg kunne skriver forsvarstaler "en masse" om vinkling, men kort sagt, historien skal afgrænses, fordi tiden er knap.
Når man har besluttet en vinkel og skal have et produkt færdigt klokken 16.00 samme dag, så er der ikke tid til at lave det om og om og om, og skifte vinkel og skifte vinkel i en evighed.
Det misbruges naturligvis og for de fleste journalister bliver vinklen forudsigelig. Men for alle journalister gælder det at redskabet først og fremmest bruges, fordi det er nødvendigt.
Der er ikke plads til at skrive alle nuancerne og forbeholdene, der er ikke tid til at finde kilderne som kan bringe dem og snakker kilden i øst, når der spørges i vest, kan det ikke bruges.
Sidst men ikke mindst, er medierne ikke alene drevet af journalistens tendens. Men først og fremmest af journalistens idé om hvad kunden/læseren vil have, vil læse, vil finde spændende.
Det ville være meningsløst som journalist at helt følge sine egne skæve idéer, medmindre det giver læsere og seere osv.
Det er fanme for galt, samfundet svigter, regeringen er nogle røvhuller, gammel kone tæsker røver, mand bider hund, politikerne er nogle pampere, dum tyv falder i søvn på indbrudssted, Susan K har fået mere silicone i patterne og Paris Hilton måles og vejes, fordi det er populært.
Var det populært at jorden var flad, ville journalister skrive om det, undtaget naturligvis Weekendavisen og dem som henvender sig til til de kloge.
De røde lejesvende er måske ikke altid så røde, selv om man altid kan finde grelle enkelteksempler såvel enkeltpersoner med tydelig tendens som Tyge Petersen.
Under alle omstændigheder findes der som regel en naturlig forklaring, der ikke nødvendigvis er så tendentiøs.
Det står frit at dømme på livet løs, journalister vinkler og med vinkling kan der let ske misbrug.
I teorien burde en journalist forsøge at komme bredt omkring emnet og gerne spille forskellige meninger ud mod hinanden. Det er blot ikke altid, at rammen er til dette og personer der skændes på åben skærm, er sjældent et seerhit, medmindre de går skridtet videre og går til korporligheder for rullende kamera - så går det verden rundt.
At arrangere alsidighed og objektivitet på nogle timer før deadline, er sjældent muligt, selv hvis journalisten skulle ønske det. Det er svært selv for akademikere med måneder og år til at arbejde i.
Endnu en sag her om DR-journalistik, der lyder suspekt, men da journalisten næppe har fortalt meget om sin historie, for det er fagligt dumt at gøre det, er der frit slag med gætværk.
Hvis der var en fast rød linie på DR, ville medarbejdere også fortælle om den, hvis de ikke er enige og det ville være usandsynligt at alle er enige. I det mindste efter de har fundet et nyt job.
Når de ikke gør det, er det nok fordi de har set, at det foregår på en anden måde i virkeligheden.
Jo, der findes journalister med deres kæpheste og heldigvis. For journalister der ikke har fokus og historier de brænder for, men fortæller om ingenting, er heller ikke meget værd i længden.
At man så er tvunget til at betale for DR, som en der ikke bruger dens sendeflade og finder den for kedelig, eller intetsigende. Det er så en anden sag.
Der er kollektive dogmer og feel good holdninger, som den globale opvarmning, der er kvalmende sammen med dårlige tv-serier fyldt med klichéer. Dokumentarer hvor skurken der bringes i centrum er totalt forudsigelig, såvel som skurken der udelades er det.
TV2 har Stein Bagger sagen på sin nyhedsforside endnu!
Hvilken orientering har journalisterne, der har valgt at dvæle ved Stein Bagger? Rød eller blå stue?
Panem et circensis, brød og skue, den sag er valgt og vinklet efter interessen hos den befolkning, der er kunden.
Hvis befolkningen var højreorienteret, ville journalisterne også lyde som de var det.
Såvel som fortælle os at jorden er flad, hvis det var det vi vil høre.
Man skal aldrig alene læse, og man skal aldrig alene læse journalistik, men tag ikke fejl, heller ikke de fleste bøger bidrager med det store.
Journalistik og bøger giver føde til ens tanker, men skal aldrig erstatte den.
Vinklingen i journalistikken er altid under kritik, og bag næsten hver en kritik af journalistikken, gemmer sig næsten altid vinklingen.
Jeg kunne skriver forsvarstaler "en masse" om vinkling, men kort sagt, historien skal afgrænses, fordi tiden er knap.
Når man har besluttet en vinkel og skal have et produkt færdigt klokken 16.00 samme dag, så er der ikke tid til at lave det om og om og om, og skifte vinkel og skifte vinkel i en evighed.
Det misbruges naturligvis og for de fleste journalister bliver vinklen forudsigelig. Men for alle journalister gælder det at redskabet først og fremmest bruges, fordi det er nødvendigt.
Der er ikke plads til at skrive alle nuancerne og forbeholdene, der er ikke tid til at finde kilderne som kan bringe dem og snakker kilden i øst, når der spørges i vest, kan det ikke bruges.
Sidst men ikke mindst, er medierne ikke alene drevet af journalistens tendens. Men først og fremmest af journalistens idé om hvad kunden/læseren vil have, vil læse, vil finde spændende.
Det ville være meningsløst som journalist at helt følge sine egne skæve idéer, medmindre det giver læsere og seere osv.
Det er fanme for galt, samfundet svigter, regeringen er nogle røvhuller, gammel kone tæsker røver, mand bider hund, politikerne er nogle pampere, dum tyv falder i søvn på indbrudssted, Susan K har fået mere silicone i patterne og Paris Hilton måles og vejes, fordi det er populært.
Var det populært at jorden var flad, ville journalister skrive om det, undtaget naturligvis Weekendavisen og dem som henvender sig til til de kloge.
De røde lejesvende er måske ikke altid så røde, selv om man altid kan finde grelle enkelteksempler såvel enkeltpersoner med tydelig tendens som Tyge Petersen.
Under alle omstændigheder findes der som regel en naturlig forklaring, der ikke nødvendigvis er så tendentiøs.
Det står frit at dømme på livet løs, journalister vinkler og med vinkling kan der let ske misbrug.
I teorien burde en journalist forsøge at komme bredt omkring emnet og gerne spille forskellige meninger ud mod hinanden. Det er blot ikke altid, at rammen er til dette og personer der skændes på åben skærm, er sjældent et seerhit, medmindre de går skridtet videre og går til korporligheder for rullende kamera - så går det verden rundt.
At arrangere alsidighed og objektivitet på nogle timer før deadline, er sjældent muligt, selv hvis journalisten skulle ønske det. Det er svært selv for akademikere med måneder og år til at arbejde i.
Endnu en sag her om DR-journalistik, der lyder suspekt, men da journalisten næppe har fortalt meget om sin historie, for det er fagligt dumt at gøre det, er der frit slag med gætværk.
Hvis der var en fast rød linie på DR, ville medarbejdere også fortælle om den, hvis de ikke er enige og det ville være usandsynligt at alle er enige. I det mindste efter de har fundet et nyt job.
Når de ikke gør det, er det nok fordi de har set, at det foregår på en anden måde i virkeligheden.
Jo, der findes journalister med deres kæpheste og heldigvis. For journalister der ikke har fokus og historier de brænder for, men fortæller om ingenting, er heller ikke meget værd i længden.
At man så er tvunget til at betale for DR, som en der ikke bruger dens sendeflade og finder den for kedelig, eller intetsigende. Det er så en anden sag.
Der er kollektive dogmer og feel good holdninger, som den globale opvarmning, der er kvalmende sammen med dårlige tv-serier fyldt med klichéer. Dokumentarer hvor skurken der bringes i centrum er totalt forudsigelig, såvel som skurken der udelades er det.
TV2 har Stein Bagger sagen på sin nyhedsforside endnu!
Hvilken orientering har journalisterne, der har valgt at dvæle ved Stein Bagger? Rød eller blå stue?
Panem et circensis, brød og skue, den sag er valgt og vinklet efter interessen hos den befolkning, der er kunden.
Hvis befolkningen var højreorienteret, ville journalisterne også lyde som de var det.
Såvel som fortælle os at jorden er flad, hvis det var det vi vil høre.
lørdag den 29. maj 2010
When the shit hits the fan
Så vil "gode mennesker", som altid vaske deres hænder.
Pontius Pilatus står der skrevet på ryggen af denne civilisation. Vi vil ikke standse ondskaben, blot selv undlade at blive involveret i den
Jeg så "Shooting dogs" i dag, en film om massakren i Rwanda. På et tidspunkt vil FN soldaterne skyde hundene, der æder ligene. Præsten Christoffer, der spilles af John Hurt, spørger sarkastisk om hundene har skudt på FN-soldaterne? For ham bekendt må de kun åbne ild, når der bliver skudt på dem, siger han og henviser til, at de ikke vil skyde på mænd med macheter, der heller ikke har åbnet ild.
Filmen er baseret på en virkelig hændelse, hvor FN-soldater forlader en gruppe flygtninge på omkring 2000, i en lejr der er omringet af militsfolk, klar til at hugge dem alle ned, hvilket de også forsøger efterfølgende, kun få overlever.
Mere tydeligt fremstår Pontius Pilatus ved håndvasken næppe, lad bare pøblen gå amok i en blodsrus, så længe mine hænder er rene.
Robert Kagan skrev i hans bog, Of paradise and power, at i Europa er vi fokuseret på processen, hvor USA er fokuseret på resultatet. Men hvad angår Rwanda, var alle vist europæere, travlt beskæftiget med at snakke og vaske hænder, omhyggelige med at processen foregik i alle detaljer og teen blev drukket mellem mundens meningsløse plapren og ligeglade med at resultatet var et massemord i et af historiens største skalaforhold - i betragtning af at det foregik over ganske få måneder.
SE Selv de essentielle håndvridninger ved vasken her i et historisk tilbageblik.
Der er godhed, som er de facto ondskab, da den intet gør ved ondskaben, andet end at give den frit spillerum.
Og der er "ondskab", som er defacto godhed, da den erstatter et større onde med et mindre onde.
Rwanda er en lektion for alle tider, men det er en lektion, vi intet har lært fra. En lektion om hvad vi kan forvente os i fremtiden, af fortsat håndvasken.
Når verdens millioner af Pontius Pilatuser bliver stående ved håndvasken, når folk bliver direkte massakreret direkte omkring dem, så er det en lektion om, at det vil de altid gøre. Der er intet, der kan få dem væk fra håndvasken og nej, det var ikke kun fordi det skete i Afrika, for håndvasken blev brugt lige så flittigt, mens hundreder af tusinder døde i Bosnien.
Også i fremtiden vil de være fokuseret på den proces med at vaske deres egne hænder og ignorere det resultat det giver, for dem som skal betale prisen i blod.
Der står for mange ved håndvasken og tjekker deres rene hænder, og holder øje med renheden hos de andres hænder, til at vi kan løse de problemer, vi har nu.
Således bliver scenen overladt til de primitive, dem som intet har at miste og er fyldt af vrede:
Det øjeblik hvor unge vrede mænd i vesten slutter sig sammen, er det slut med "freden", og den dag vil komme.
Så vil det blive et evigt lag på lag spørgsmål om, hvem der kan mobilisere flest og med et evigt lag på lag af grove kampmetoder. En konflikt, der vil rive flere og flere med sig, for selv om man ikke vil være med, vil man blive ramt. Vælg side, eller stå alene.
Det er en psykologi, som de færreste forstår og slet ikke vores politikere, der jo altid kan tilkalde politi og hær, for at beskytte dem, mens de vasker hænder.
Pontius Pilatus står der skrevet på ryggen af denne civilisation. Vi vil ikke standse ondskaben, blot selv undlade at blive involveret i den
Jeg så "Shooting dogs" i dag, en film om massakren i Rwanda. På et tidspunkt vil FN soldaterne skyde hundene, der æder ligene. Præsten Christoffer, der spilles af John Hurt, spørger sarkastisk om hundene har skudt på FN-soldaterne? For ham bekendt må de kun åbne ild, når der bliver skudt på dem, siger han og henviser til, at de ikke vil skyde på mænd med macheter, der heller ikke har åbnet ild.
Filmen er baseret på en virkelig hændelse, hvor FN-soldater forlader en gruppe flygtninge på omkring 2000, i en lejr der er omringet af militsfolk, klar til at hugge dem alle ned, hvilket de også forsøger efterfølgende, kun få overlever.
Mere tydeligt fremstår Pontius Pilatus ved håndvasken næppe, lad bare pøblen gå amok i en blodsrus, så længe mine hænder er rene.
Robert Kagan skrev i hans bog, Of paradise and power, at i Europa er vi fokuseret på processen, hvor USA er fokuseret på resultatet. Men hvad angår Rwanda, var alle vist europæere, travlt beskæftiget med at snakke og vaske hænder, omhyggelige med at processen foregik i alle detaljer og teen blev drukket mellem mundens meningsløse plapren og ligeglade med at resultatet var et massemord i et af historiens største skalaforhold - i betragtning af at det foregik over ganske få måneder.
SE Selv de essentielle håndvridninger ved vasken her i et historisk tilbageblik.
Der er godhed, som er de facto ondskab, da den intet gør ved ondskaben, andet end at give den frit spillerum.
Og der er "ondskab", som er defacto godhed, da den erstatter et større onde med et mindre onde.
Rwanda er en lektion for alle tider, men det er en lektion, vi intet har lært fra. En lektion om hvad vi kan forvente os i fremtiden, af fortsat håndvasken.
Når verdens millioner af Pontius Pilatuser bliver stående ved håndvasken, når folk bliver direkte massakreret direkte omkring dem, så er det en lektion om, at det vil de altid gøre. Der er intet, der kan få dem væk fra håndvasken og nej, det var ikke kun fordi det skete i Afrika, for håndvasken blev brugt lige så flittigt, mens hundreder af tusinder døde i Bosnien.
Også i fremtiden vil de være fokuseret på den proces med at vaske deres egne hænder og ignorere det resultat det giver, for dem som skal betale prisen i blod.
Der står for mange ved håndvasken og tjekker deres rene hænder, og holder øje med renheden hos de andres hænder, til at vi kan løse de problemer, vi har nu.
Således bliver scenen overladt til de primitive, dem som intet har at miste og er fyldt af vrede:
"I am actually predicting the war in the UK in the next twenty years. In my views white working class kids will go fight against immigrants. You don’t understand this. You are a woman. Women don’t understand war. High-testosterone men always find the reason for the war.”Der venter os et numbersgame, indtil videre dominerer unge indvandrere med deres store grupper, mangel på tøven med at bruge vold, alt bakket op af sammenhold, mobilkæder.
Det øjeblik hvor unge vrede mænd i vesten slutter sig sammen, er det slut med "freden", og den dag vil komme.
Så vil det blive et evigt lag på lag spørgsmål om, hvem der kan mobilisere flest og med et evigt lag på lag af grove kampmetoder. En konflikt, der vil rive flere og flere med sig, for selv om man ikke vil være med, vil man blive ramt. Vælg side, eller stå alene.
Det er en psykologi, som de færreste forstår og slet ikke vores politikere, der jo altid kan tilkalde politi og hær, for at beskytte dem, mens de vasker hænder.
tirsdag den 25. maj 2010
onsdag den 19. maj 2010
tirsdag den 18. maj 2010
Der er rigeligt at se til lige nu
Både privat og globalt.
Som om de europæiske stater ikke kæmpede nok med overforbrug, så skal EU nu have flere penge. Jeg foreslår i stedet, at EU får langt færre ansatte, der laver langt færre regler og tager den tid det nu tager, med hensyn til at lave dem så omhyggeligt, at vi ikke også skal bruge penge på at rende uendeligt i hælene på malstrømme af love og direktiver.
Underligt at EU kræver budgetdisciplin, men selv ser sig hævet over en sådan.
Kommunekasserne, ja glem alt om at tøjle det offentlige forbrug, glem alt om at vurdere det korrekt, det overskrides oftere end modsat.
Det bliver en del af problemet fremadrettet og en hestekur, der er værdig navnet venter inden for ti år, modsat den nuværende, der regner med at budgettet ikke vokser, haha! og ovenikøbet at man kan spare mere end man bruger.
Den offentlige gæld - om fire til fem år, er den fordoblet, spår jeg. Jeg tager gerne fejl, men tror desværre ikke jeg vil gøre det alvorligt.
Så var det sagen med ministertræning i medier, som den kører i netop medierne, hvilket for så vidt bekræfter behovet for at ministrer tager træningen. Om det så skal foregå for skattepenge kan man altid diskutere, men så kan man vel også diskutere om ministerbilen skal.
Nej, ærligt talt, hvis offentlige penge bliver spildt og det gør de, så er det her vanddampen over isbjerget, vel at bemærke det indenlandske midt i Antarktis.
Mens vi diskuterer dette, undersøger ingen, hvor pengene virkeligt fosser ud af statskassen.
Så var det morsomt, at opleve Astrid Krag snakke uden om at en SF borgmester har gjort præcis det samme som fru/frøken? Ellemann. Hun kendte ikke detaljerne i den konkrete sag, forsøgte hun at snakke udenom. Og det var bestemt ikke det samme, at en lille borgmester gjorde det, som en minister. Tja jeg synes faktisk, at en SFer gør det, modsat en typisk pamper som en Socialdemokrat, er ganske interessant. De sidste dages hellige bliver mennesker som alle andre, altid et hit.
Jeg glæder mig til at se, hvordan sølle 24 milliarder i besparelse skulle være nok til at holde EUs konvergenskrav, givet underskuddet angiveligt ryger over 100 mia. kr, i år og kun 1/4 del af dette skyldes særomkostninger og kunstigt åndedræt til økonomien.
Men måske kan olien redde lidt af æren, hvis den ryger op over 100 dollar. men også kun lidt.
Nu har vi så en ny krise, så kan den jo få skylden.
Som om de europæiske stater ikke kæmpede nok med overforbrug, så skal EU nu have flere penge. Jeg foreslår i stedet, at EU får langt færre ansatte, der laver langt færre regler og tager den tid det nu tager, med hensyn til at lave dem så omhyggeligt, at vi ikke også skal bruge penge på at rende uendeligt i hælene på malstrømme af love og direktiver.
Underligt at EU kræver budgetdisciplin, men selv ser sig hævet over en sådan.
Kommunekasserne, ja glem alt om at tøjle det offentlige forbrug, glem alt om at vurdere det korrekt, det overskrides oftere end modsat.
Det bliver en del af problemet fremadrettet og en hestekur, der er værdig navnet venter inden for ti år, modsat den nuværende, der regner med at budgettet ikke vokser, haha! og ovenikøbet at man kan spare mere end man bruger.
Den offentlige gæld - om fire til fem år, er den fordoblet, spår jeg. Jeg tager gerne fejl, men tror desværre ikke jeg vil gøre det alvorligt.
Så var det sagen med ministertræning i medier, som den kører i netop medierne, hvilket for så vidt bekræfter behovet for at ministrer tager træningen. Om det så skal foregå for skattepenge kan man altid diskutere, men så kan man vel også diskutere om ministerbilen skal.
Nej, ærligt talt, hvis offentlige penge bliver spildt og det gør de, så er det her vanddampen over isbjerget, vel at bemærke det indenlandske midt i Antarktis.
Mens vi diskuterer dette, undersøger ingen, hvor pengene virkeligt fosser ud af statskassen.
Så var det morsomt, at opleve Astrid Krag snakke uden om at en SF borgmester har gjort præcis det samme som fru/frøken? Ellemann. Hun kendte ikke detaljerne i den konkrete sag, forsøgte hun at snakke udenom. Og det var bestemt ikke det samme, at en lille borgmester gjorde det, som en minister. Tja jeg synes faktisk, at en SFer gør det, modsat en typisk pamper som en Socialdemokrat, er ganske interessant. De sidste dages hellige bliver mennesker som alle andre, altid et hit.
Jeg glæder mig til at se, hvordan sølle 24 milliarder i besparelse skulle være nok til at holde EUs konvergenskrav, givet underskuddet angiveligt ryger over 100 mia. kr, i år og kun 1/4 del af dette skyldes særomkostninger og kunstigt åndedræt til økonomien.
Men måske kan olien redde lidt af æren, hvis den ryger op over 100 dollar. men også kun lidt.
Nu har vi så en ny krise, så kan den jo få skylden.
søndag den 16. maj 2010
Rockens DNA
Upcoming, måske ikke, mangler popmusikkens lette ørehængere og lyrikken, tekstsiden halter, men ganske musikalsk og en forsanger, der hitter på You Tube med god grund, så det bliver de små marginaler, der kan sende dette rockband frem:
lørdag den 15. maj 2010
Boligboblens uhyggelige spøgelse i dansk økonomi
Boligboblen har kostet dyrt og ledt til bankernes krise. Selv om krisen på det punkt er kommet, venter der alvorlige efterskælv.
Priserne er stadig høje for boliger, men med historisk lave renter slipper de danske husholdninger midlertidigt for en høj rentebyrde. Oven i har de fleste taget afdragsfrie lån og skal dermed endnu ikke afdrage.
Det vi dog forandre sig, da renterne vil stige i næste år og fremad og lånene skal betales tilbage. Dermed dæmpes forbruget for at slet ikke at nævne alle dem som ender med tvangsauktioner.
Læs mere her på side 93:
Det betyder, at de vil blev tvunget til at stramme livremmen alvorligt ind og fravælge dyre danske produkter i stigende grad.
For at slet ikke at nævne, at de afdragsfrie lån midlertidigt begrænser det som skal betales for ejendomme:
Og det ansvarlige parti Socialdemokratiet, der gerne revser regeringen for at være skyld i den dårlige politik under krisen og før. Stemte for forslaget om de afdragsfri lån! SF stemte imod og var for en gangs skyld virkeligt økonomisk ansvarlige.
Dansk økonomi er alvorligt kaput på alle planer. Konkurrenceevnen, offentligt forbrug, privatøkonomien.
Min tidligere post om et konsulent-firmas undersøgelse, der gav de afdragsfrie lån en væsentlig skurkerolle i at 150.000 familier i dag er teknisk insolvente.
Et ord - Kaput! Men stem bare på S og SF, så vi kan finde ud af det så hurtigt som muligt og få en politisk Stein Bagger sag, eller ny Anker Jørgensen, der åbner øjnene på befolkningen. (Demokrati og ansvar frem for alt.) For jeg er ikke sikker på, at det vil være bedre med de borgerlige, der kun skærer lidt overfladisk her og der, så pinen trækkes ud.
Priserne er stadig høje for boliger, men med historisk lave renter slipper de danske husholdninger midlertidigt for en høj rentebyrde. Oven i har de fleste taget afdragsfrie lån og skal dermed endnu ikke afdrage.
Det vi dog forandre sig, da renterne vil stige i næste år og fremad og lånene skal betales tilbage. Dermed dæmpes forbruget for at slet ikke at nævne alle dem som ender med tvangsauktioner.
Læs mere her på side 93:
Ovenstående betyder, at de største renteudgifter påhviler for eksempel børnefamilier, hvilket er den gruppe som potentielt forbruger mest.
Renteudgifternes andel af indkomsten er højest for boligejere med mellemindkomster og er faldende med alderen. Sidstnævnte afspejler et typisk livsforløb, hvor man gradvist får afdraget på boliggælden samtidig med, at indkomsten typisk stiger med alderen.
Det betyder, at de vil blev tvunget til at stramme livremmen alvorligt ind og fravælge dyre danske produkter i stigende grad.
For at slet ikke at nævne, at de afdragsfrie lån midlertidigt begrænser det som skal betales for ejendomme:
Det fremgår endvidere, at afdragsfrielån udgjorde godt 50 pct. af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse primo 2010. (side 113)Og videre:
Typisk er sådanne lån bevilget som et 30-årigt lån enten startende med 10 års afdragsfrihed eller som en ”klippekorts-model”, hvor kunden selv kan vælge, hvor de afdragsfrie perioder skal lægges. De låntagere, som påbegyndte den afdragsfrie periode startende i 2003, vil fra og med 2013 kunne have ”opbrugt” deres afdragsfrie periode og skal påbegynde at afdrage deres lån. Nogle låntagere har optaget et afdragsfrit lån med sigte på at optage et nyt lån med en ny afdragsfri periode efter 10 år.Realkreditinstitutterne har imidlertid tilkendegivet, at det er deres kreditpolitik kun at bevilge lån med afdragsfrihed til kunder, som på bevillingstidspunktet har en økonomi, som kan servicere et alternativt lån med afdrag. Enkelte låntagere vil derfor muligvis få et problem med at skulle betale afdrag, når den afdragsfrie periode ophører. Realkreditinstitutterne kan bevilge et nyt lån til kunden. Prisfald på boligen siden lånets oprindelige bevilling kan dog medføre, at realkreditinstituttet ikke kan bevilge et ligeså stort lån til kunden på grund af lånegrænsen på 80 pct., hvor finansiering således må tilvejebringes på anden vis. (side. 114)It aint over till it´s over, som man siger over there!
Og det ansvarlige parti Socialdemokratiet, der gerne revser regeringen for at være skyld i den dårlige politik under krisen og før. Stemte for forslaget om de afdragsfri lån! SF stemte imod og var for en gangs skyld virkeligt økonomisk ansvarlige.
Dansk økonomi er alvorligt kaput på alle planer. Konkurrenceevnen, offentligt forbrug, privatøkonomien.
Min tidligere post om et konsulent-firmas undersøgelse, der gav de afdragsfrie lån en væsentlig skurkerolle i at 150.000 familier i dag er teknisk insolvente.
Et ord - Kaput! Men stem bare på S og SF, så vi kan finde ud af det så hurtigt som muligt og få en politisk Stein Bagger sag, eller ny Anker Jørgensen, der åbner øjnene på befolkningen. (Demokrati og ansvar frem for alt.) For jeg er ikke sikker på, at det vil være bedre med de borgerlige, der kun skærer lidt overfladisk her og der, så pinen trækkes ud.
Trichet om statsgælden
Her er et lille budskab til S og SF, der med deres enorme finansielle ansvarlighed, vil udelukke besparelser i det offentlige, fra ECB-chefen Trichet. der giver et skud for boven til oppositionens planer:
Ingen grund til at tage en ny gældskrise, eller lang periode med lavkonjunktur, før vi kommer til den uafvendelige sparerunde.
I parentes, gældskrisen får vi nok under alle omstændigheder, da vi ikke styrer økonomien i de resterende nøglestater, uanset om vi selv strammer op.
Grækenland i slowmotion er heller ikke nogen god idé, det kan godt være at vores gæld ikke er så slem, når der sammenlignes med andre europæiske lande, men taget i betragtning at gælden er historisk høj, og recessionen historisk hård. Så skal vi ikke op til kanten af en statsbankerot, før renteudgifterne tynger enormt og før eller siden påtvinger os en hestekur.Nu gælder det om meget hurtigt at få genskabt sunde finansielle forhold, for de finansielle markeder er i den værste tilstand siden Anden Verdenskrig og måske endda siden Første Verdenskrig.
Han fastslår bl.a. over for der Spiegel, at det bestemt ikke er valutamarkederne, men derimod de europæiske regeringer, der bl.a. har sendt euroen på en barsk nedtur.
Derfor forlanger han nu intet mindre end et kvantespring i kontrollen med de offentlige finanser i hvert enkelt land...
Han afviser kategorisk, at stram national finanspolitisk styring og kontrol vil lægge en dæmper på væksten.
Hermed rammer hans udtalelser direkte ned i den danske debat mellem regeringen og S-SF om, hvorvidt der er behov for offentlige nedskæringer eller investeringer:
"Det er en komplet fejlslutning at sige, at en sund finanspolitik dæmper væksten. Det er præcis det modsatte. Det er manglen på den finanspolitiske troværdighed, som dæmper væksten. På mellemlang sigt er en sund og troværdig finanspolitik en vigtig forudsætning for tillid. Og tillid hos husholdninger, iværksættere og investorer er en forudsætning for at få rettet op på situationen," siger jean-Claude Trichet.
Ingen grund til at tage en ny gældskrise, eller lang periode med lavkonjunktur, før vi kommer til den uafvendelige sparerunde.
I parentes, gældskrisen får vi nok under alle omstændigheder, da vi ikke styrer økonomien i de resterende nøglestater, uanset om vi selv strammer op.
Uh det var noget dyrere end jeg troede
Kom lige i tanke om at man faktisk kan tjekke, hvad det koster med de offentlige ansatte hos Danmarks Statistik.
Selv om tallet tæller både kommunernes og statens udgifter til offentlige ansatte, så hvis vi tager beløbet fra 2008 ligger det faktisk ganske tæt på Løkkes ti milliarder, nemlig knap 9 milliarder. Når man dividerer det fulde beløb med 37.
Nu er det så her både kommunerne og staten og ikke kun staten, der påføres de ekstra omkostninger.
Da ikke alle offentlige medarbejdere arbejder 37 timer, kan det det kun bruges som et hint. Samtidigt inkluderer tabellen blandt andet offentlige selskaber, som må være F.eks DONG og de står for 27 mia. kr. af lønudgifterne og tjener angiveligt de penge ind igen nogenlunde.
Ikke mindre end 332,5 milliarder af de samlede offentlige udgifter på omkring 1000 mia. kr. går til lønudgifter ifølge denne tabel, hvilket svarer til en gennemsnitsløn på 332.563 kr. om året, når jeg regner med 900.000 ansatte.
Det er dog stadig ganske misvisende, når Løkke siger det vil koste 10 mia. mere, for en del af de her penge ryger tilbage i form af skat og moms osv. Angiveligt over halvdelen.
Så hvis S og SFs udvidelse af arbejdstiden skal bringe 15 mia. i statskassen, så skal der tages højde for, at der skal tjenes ind til de offentligt ansatte først, såvel som i øvrigt, at kommunerne får nogle af skatteindtægterne, så hvis vi siger, at staten skal tjene 20 mia. kr. fra det private arbejdsliv før den kan betale sine offentlige medarbejdere for at arbejde og samtidigt 15 mia. netto i statskassen.
Så skal den have cirka 20 mia. divideret med de cirka 1,8 mio. private medarbejdere, hvilket giver 11.111 per private ansatte og divideret med 52 uger er det 213 kr. for den ekstra time.
Da de 213 kr. som ryger i statskassen angiveligt kun repræsenterer omkring 1/3 del, af hvad den private medarbejder faktisk tjener, for de 213 kr. er kun dem som netto ryger i statskassen, så skal den gennemsnitlige private medarbejder inklusive kassedamen, frisøren, osv. altså tjene 639. kr for den ekstra time brutto. før så meget kan ryge i statskassen netto.
Som sagt da kassedamen næppe vil skabe så meget værdi, ved at arbejde mere og det gælder mange virksomheder. Så er der altså nogle som skal tjene rigtig meget ind for at så mange penge kan ende i statskassen. Hvis de kan tjene så store beløb, hvorfor skulle de ikke ansætte ekstra under de nuværende 37 timer, eller lade deres medarbejdere arbejde overtid?
For at en virksomhed kan smide 100 kr. i statkassen, skal den tjene på bundlinjen omkring 400 kr. og for for at en medarbejder kan smide 100 kr. i statskassen skal han tjene omkring 250-300 kr i timen.
Selv hvis vi siger 40 pct. ryger i statskassen og ikke 33 pct. som jeg har regnet med her. Så er vist fortsat noget tvivlsomt, at staten får så meget ud af, at vi arbejder en time mere. Kommunerne får så også lidt ud af det, via kommuneskatten
Mange af de penge, som S og SF regner med at kunne opnå, er der simpelthen ikke. Ergo de vil øge underskuddet, som de nuværende regering allerede undervurderer, og der vil komme en væsentlig rentebyrde over de nuværende 29 mia. kr. detunder en regering der har lovet, at der ikke vil blive skåret i velfærden, hvilket på sigt betyder, at de skattehævninger de har luftet nu, kun bliver begyndelsen, de er ikke tilstrækkelige, hvis de fortsat vil undgå nedskæringer i det offentlige.
Det bliver en rigtig dyr regering.
Selv om tallet tæller både kommunernes og statens udgifter til offentlige ansatte, så hvis vi tager beløbet fra 2008 ligger det faktisk ganske tæt på Løkkes ti milliarder, nemlig knap 9 milliarder. Når man dividerer det fulde beløb med 37.
Nu er det så her både kommunerne og staten og ikke kun staten, der påføres de ekstra omkostninger.
Da ikke alle offentlige medarbejdere arbejder 37 timer, kan det det kun bruges som et hint. Samtidigt inkluderer tabellen blandt andet offentlige selskaber, som må være F.eks DONG og de står for 27 mia. kr. af lønudgifterne og tjener angiveligt de penge ind igen nogenlunde.
Ikke mindre end 332,5 milliarder af de samlede offentlige udgifter på omkring 1000 mia. kr. går til lønudgifter ifølge denne tabel, hvilket svarer til en gennemsnitsløn på 332.563 kr. om året, når jeg regner med 900.000 ansatte.
Det er dog stadig ganske misvisende, når Løkke siger det vil koste 10 mia. mere, for en del af de her penge ryger tilbage i form af skat og moms osv. Angiveligt over halvdelen.
Så hvis S og SFs udvidelse af arbejdstiden skal bringe 15 mia. i statskassen, så skal der tages højde for, at der skal tjenes ind til de offentligt ansatte først, såvel som i øvrigt, at kommunerne får nogle af skatteindtægterne, så hvis vi siger, at staten skal tjene 20 mia. kr. fra det private arbejdsliv før den kan betale sine offentlige medarbejdere for at arbejde og samtidigt 15 mia. netto i statskassen.
Så skal den have cirka 20 mia. divideret med de cirka 1,8 mio. private medarbejdere, hvilket giver 11.111 per private ansatte og divideret med 52 uger er det 213 kr. for den ekstra time.
Da de 213 kr. som ryger i statskassen angiveligt kun repræsenterer omkring 1/3 del, af hvad den private medarbejder faktisk tjener, for de 213 kr. er kun dem som netto ryger i statskassen, så skal den gennemsnitlige private medarbejder inklusive kassedamen, frisøren, osv. altså tjene 639. kr for den ekstra time brutto. før så meget kan ryge i statskassen netto.
Som sagt da kassedamen næppe vil skabe så meget værdi, ved at arbejde mere og det gælder mange virksomheder. Så er der altså nogle som skal tjene rigtig meget ind for at så mange penge kan ende i statskassen. Hvis de kan tjene så store beløb, hvorfor skulle de ikke ansætte ekstra under de nuværende 37 timer, eller lade deres medarbejdere arbejde overtid?
For at en virksomhed kan smide 100 kr. i statkassen, skal den tjene på bundlinjen omkring 400 kr. og for for at en medarbejder kan smide 100 kr. i statskassen skal han tjene omkring 250-300 kr i timen.
Selv hvis vi siger 40 pct. ryger i statskassen og ikke 33 pct. som jeg har regnet med her. Så er vist fortsat noget tvivlsomt, at staten får så meget ud af, at vi arbejder en time mere. Kommunerne får så også lidt ud af det, via kommuneskatten
Mange af de penge, som S og SF regner med at kunne opnå, er der simpelthen ikke. Ergo de vil øge underskuddet, som de nuværende regering allerede undervurderer, og der vil komme en væsentlig rentebyrde over de nuværende 29 mia. kr. detunder en regering der har lovet, at der ikke vil blive skåret i velfærden, hvilket på sigt betyder, at de skattehævninger de har luftet nu, kun bliver begyndelsen, de er ikke tilstrækkelige, hvis de fortsat vil undgå nedskæringer i det offentlige.
Det bliver en rigtig dyr regering.
fredag den 14. maj 2010
Ateister får klø
Ledte egentlig efter satire om Islam, da jeg fandt den her. Måske er Islam bare for tragisk, til at nogen (tør) har lyst til at lave grin med religionen?
Langsom eller hurtig recession?
Det er basalt set de to muligheder. Så længe så mange lande har så stor statsgæld.
Uanset hvad vil bordet fange på et tidspunkt, medmindre alle landene nedbringer deres gæld hurtigt.
Vi kan vælge mellem et hurtigt og dramatisk dyk, eller et langtrukket dyk omgivet af en længerevarende lavkonjunktur. Eller vi kan spare nu, skabe midlertidig uro og tilbageholdenhed og vende tilbage i fin form om et par år.
Da så mange nationer er berørt bliver det svært at koordinere, ergo krisen er ikke ovre.
Uanset hvad vil bordet fange på et tidspunkt, medmindre alle landene nedbringer deres gæld hurtigt.
Vi kan vælge mellem et hurtigt og dramatisk dyk, eller et langtrukket dyk omgivet af en længerevarende lavkonjunktur. Eller vi kan spare nu, skabe midlertidig uro og tilbageholdenhed og vende tilbage i fin form om et par år.
Da så mange nationer er berørt bliver det svært at koordinere, ergo krisen er ikke ovre.
Med afsæt i sidste uges børspanik afledt af bekymringer for gældssituationen i flere af eurozonens økonomisk svageste medlemslande konkluderer Peter Schiff, at vi fortsat har det værste i vente.
"Vi befinder os lige nu i et tidligt stadie af det, jeg mener, vil udvikle sig til en global statsgældskrise. Med Grækenland, Portugal og Spanien ser vi resultatet af, hvad man kan kalde 'subprime'-landenes problemer med alt for byrdefulde gældsbetalinger. Ikke desto mindre, som med boliglåns-krisen (i USA, red.), lider mange af 'prime'-landene som eksmpelvis USA og Storbritannien af den samme sygdom. For disse lande vil det blot tage lidt længere tid, inden symptomerne viser sig," skriver Peter Schiff i nyhedsbrevet.
Subprime er i investor-jargon udtryk for en person eller virksomhed, hvis kreditværdighed er dårligere end gennemsnittet, mens "prime" følgelig er betegnelsen for kreditværdige personer eller virksomheder.
Med afsæt i sidste uges børspanik afledt af bekymringer for gældssituationen i flere af eurozonens økonomisk svageste medlemslande konkluderer Peter Schiff, at vi fortsat har det værste i vente.
"Vi befinder os lige nu i et tidligt stadie af det, jeg mener, vil udvikle sig til en global statsgældskrise. Med Grækenland, Portugal og Spanien ser vi resultatet af, hvad man kan kalde 'subprime'-landenes problemer med alt for byrdefulde gældsbetalinger. Ikke desto mindre, som med boliglåns-krisen (i USA, red.), lider mange af 'prime'-landene som eksmpelvis USA og Storbritannien af den samme sygdom. For disse lande vil det blot tage lidt længere tid, inden symptomerne viser sig," skriver Peter Schiff i nyhedsbrevet.
Subprime er i investor-jargon udtryk for en person eller virksomhed, hvis kreditværdighed er dårligere end gennemsnittet, mens "prime" følgelig er betegnelsen for kreditværdige personer eller virksomheder.
Abonner på:
Opslag (Atom)
