tirsdag den 6. september 2011

Jobvækst siden 1951 har kun været i det offentlige

Denne nyhed (Her i Børsens referat - Agendas egen artikel har muligvis ikke et individuel link), som Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda, i dag bringer til torvs, burde sende chokbølger gennem hele samfundet:

Hele den historiske fremgang i arbejdsstyrken er gået til at udvide den offentlige sektor. Nu vender bøtten den anden vej, og det vil føre til store velfærdsreformer, mener professor.

Mens der i 1951 var 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat er der i dag kun 2,3 privat beskæftigede pr. offentligt ansat, viser tal fra DA’s kommende arbejdsmarkedsrapport.

I forhold til 1951 er der i dag 4.000 flere privat beskæftigede. Der er 683.000 flere offentligt beskæftigede.

Nu er det helt andre tider, de gunstige vilkår for offentlig vækst er forlængst væk, og beskæftigelsen i det private er sværere at bevare, end den nogensinde har været før:

Det er meget svært at drive arbejdsstyrken opad. Selv med reformer er det vanskeligt. Samtidig vil flere og flere få brug for velfærdsstaten, i takt med, at vi får flere ældre,” siger Jan Rose Skaksen, der forudser store forandringer af velfærdsstaten i fremtiden.
Jeg tvivler dog på, at denne nyhed på nuværende tidspunkt vil finde grobund i et velfærdssamfund, der fortsat tror på egen evne til at gå på vandet, samtidigt med at nettoindvandringen ligger omkring 25.000 om året - et tempo, som det offentlige ikke har råd til at skabe arbejdspladser i.

Men på sigt vil de økonomiske realiteter tvinge os til en forandring. Der venter mindst tyve hårde år for Danmark forude, hvor skive efter skive af velfærdsstaten vil ryge af.

Jeg har tidligere skrevet om, at væksten i arbejdspladser har været drevet af det offentlige, mens de private arbejdspladser har stået i stampe.

Læs mere her (trods den sorte farve er det faktisk links):

Offentlig vækst - immigrationskritik del 3

Og yderligere anbefales her:

Europas farligste myte



Og her:

OECD og Aamund

1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er for mig at se en sær påstand, der ydermere fremsættes som et uundgåeligt faktum, at flere og flere får brug for velfærdsstaten.

Flere ældre kan vel betyde flere ansatte i områder der blandt andet har med sundhed og pleje at gøre, men det er ikke ensbetydende med det nødvendigvis har noget at gøre med velfærdsstatsindretningen. Navnlig ikke såfremt en stor del af ovennævnte områders fremtidige ansættelser er en følge af privat investering og foregår i den private sektor, er den umiddelbare påvirkning af velfærdssamfundet betydelig mindre end betydnigen aktuelt hvor offentlig finansiering står for størstedelen af de midler sektoren lægger beslag på.
Hvis universiteter, hospitaler, skoler, og lignende selv var velhavende, og forretningsmæssigt drevne, plus donationer og fastlagte procenter af patenter og overskud fra solgte produkter med videre og ikke i den grad offentligt finansieret ville situationen, herfra anskuet være langt gunstigere, selv for uformående personer, der da såfremt privat hjælp ikke er til stede, kunne hjælpes af offentlig finansiering.
Peter Buch