mandag den 19. september 2011

Danske Bank: Skattelettelser for 4,2 mia. kr

Danskerne har slet ikke fået store skattelettelser og slet ikke så ufinansierede, som Rød blok i valgkampen påstod.

Faktisk har en gennemsnitsdansker kun fået skattelettelser for 81 kr om måneden, når alle øvrige elementer som afgiftsforhøjelser og fjernelse af fradrag regnes med. Disse øvrige elementer vil dog først blive indført løbende frem mod 2019. Det skriver Berlingske, som har fået Danske Bank til at regne på sagen.

Venstrefløjen ynder at tale om de ufinansierede skattelettelser, som regeringen indførte fra 2004 af, som årsag til at det offentlige i dag kører med store underskud.

Her er nogle eksempler:

DEN PRIMÆRE årsag til, at vi i dag står med et finanspolitisk holdbarhedsproblem, er regeringens ufinansierede skattelettelser fra 2007.

Hedder det sig i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Her taler AErådet om skattelettelser for 10 mia. kr., som det altså kalder det primære holdbarhedsproblem.

Hvad de ikke taler om, det er de ufinansierede offentlige lønstigninger i perioden 2007-2010.

Her steg udgifterne til de offentlige lønninger nemlig med 50 mia. kr. Altså det femdobbelte af de 10 mia. kr. i skattelettelser, som de klandrer for den offentlige økonomiske deroute.

I procent er de offentlige lønudgifter steget med ikke mindre end 17,6 procent i perioden 2007-2010.

Hvis der er noget, der er ufinansieret og skaber et holdbarhedsproblem, så er det de offentlige lønstigninger.

Og hvor skattelettelserne blev vedtaget i gode tider før krisen, så er de offentlige lønstigninger fortsat i en periode, hvor ingen kunne være i tvivl om, at krisen havde ramt dansk økonomi, som en torpedo dybt under vandlinjen.

Og det er ikke den eneste torpedo.

Alene mellem 2007 og 2009 steg de sociale udgifter med 64 mia. kr. til 539 mia. kr.

Definitionen af sociale udgifter fra Danmarks Statistik:



De sociale udgifter er defineret som udgifter til sociale ydelser og administration af disse ordninger. Udgifterne dækker et bredt område, dvs. ikke alene kontante ydel-ser, men fx også institutioner (plejehjem, daginstitutioner, forsorgshjem) m.m. Syg-dom dækker ud over fx sygedagpenge også hele sundhedsvæsenet. Invaliditet og handicap omfatter bl.a. højeste og mellemste førtidspension samt udgifter til revalidering samt døgninstitutioner og døgnpleje for handicappede. Alderdom dæk-ker foruden fx folkepension og almindelig/forhøjet almindelig førtidspension også arbejdsmarkedspensioner samt udgifter til plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter ikke blot arbejdsløshedsdagpenge, men også fx aktivering.



Hvem sagde holdbarhedsproblem?

Vi har bestemt et holdbarhedsproblem, og det er ikke kun på 15 mia. kr.

Men det er ikke skattelettelser, der har skabt det holdbarhedsproblem.

Det er eksploderende offentlige udgifter med en vækst på i alt 139 mia. kr. i perioden 2007-2010 til knap 964 mia. kr.

På de fire år er de offentlige udgifter vokset med 16,8 procent, mens indtjeningsgrenen skrumpede og skrumpede.

Det er det problem, som de gamle partier ikke ønsker eller tør at tale om, og ingen udover Liberal Alliance har en løsning på.

Forårspakken 2009, som tilbageruller skattelettelser med øgede afgifter og afskaffelsen af fradrag, kan læses her (side 6):

0 kommentarer: