Staten har lånt 69.000 per dansker

Staten har lånt 69.000 per dansker. Det lyder ikke af meget, men det er kun begyndelsen.

Hvis vi regner per voksne dansker, er det omkring 100.000 kr. rundt regnet. Prøv at gå hen i banken og få et forbrugslån på 100.000 kr.

Staten lånte netto omkring 85 mia. kr. i 2010. Personligt formoder jeg, at det lånebehov ikke bliver mindre de kommende år. Specielt set i lyset af at den næste regering, S og SF, er dårligere til at styre økonomien.

Selv om det skulle blive reduceret, så bliver det ikke markant uden nedskæringer, eller ubetinget nulvækst. Jeg regner nulvækst som en umulighed. Der er lønstigninger i det offentlige som disse her:

Samlet set giver aftalen 4,35 procent. Men lønmodtagerne ”skyldte” i forvejen omkring 1,7 procent, fordi de offentlige lønninger de seneste år er steget mere end lønningerne på det private arbejdsmarked som følge af reguleringsordningen. Derfor er den reelle udmøntning en lønstigning på 2,65 procent i 2012.

Kilde:

Dertil kommer alle de uforudsete udgifter, såsom - UPS vinter - og sociale udgifter, der har det med at overraske igen og igen. Det skyldes nok kun den indeværende periode høje inflation, at man formår at lade udgifterne vokse under inflationen, hvis man egentlig formår det? Nulvækst vil jeg fortsat se, før jeg tror på den. Den kommende regering vil helt droppe tanken.

Om man så får halveret den årlige statsgæld, så er den fortsat i intervallet 40-50 mia. kr. og i vækst.

Får man så det? (Kilde Statens låntagning og Gæld 2010 - s. 50)



Bemærk, at gælden korrigeret for udgifter til bankindskud og lignende udlån er vokset med 87,6 mio. kr i 2010. Det vil sige, at selv uden disse udgifter ville der være en forværring.

Bemærk først og fremmest, at der er tale om en forværring i forhold til 2008-2009.

Danmarks ØMU-gæld, det vil sige ikke bare statens gæld, men hele det offentliges gæld, har udviklet sig således i de to seneste opgjorte år ( fra 3 kvartal i 2008 til 3 kvartal i 2010 )

Danmarks kvartalsvise ØMU-gæld efter tid og funktion
	Offentlig ØMU-gæld i DKK
2008K3	428,7
2008K4	600,1
2009K1	618,5
2009K2	661,5
2009K3	678,3
2009K4	691,9
2010K1	729,8
2010K2	770,8
2010K3	780,8
Data opgøres tre måneder efter kvartalets udløb. (Altså må vi vente til 1. april med tal for 4 kvartal 2010) (ØMU-gælden er i øvrigt på cirka 140.000 kr per dansker)

Det er en vækstrate på 100 mia. kr, om året. Der vil den kvikke så hurtige regne ud, at det statens gæld, der er vokset mest og Danmark ØMU-gæld nærmere sig på nuværende tidspunkt allerede 50 pct. af BNP.

Det kommer dog ikke til at vare ved. Det offentlige havde en nettoformue så langt frem som til netop 3 kvartal 2010. Et år før - 3. kvartal 2009 - steg den fortsat.

I 3 kvartal 2010 faldt den offentlige nettoformue så med 24 mia. kr. og blev forvandlet til nettogæld på 16 mia. kr. En nettogæld, det havde taget over 25 år at komme af med siden Anker J. Den blev afskaffet i 2007.

Det betyder, at reelt er væksten i ØMU-gælden på over 150 mia. kr. årligt. Man har trukket på nettoformuen, for at begrænse væksten i gælden.
Det bliver altså fra i år af, at det bliver mest interessant at følge væksten i ØMU-gælden, da den ikke længere har en positiv nettokonto at trække på.

Kommuner og regioner har ikke overraskende et omkring lige så stort underskud som staten, hvor de modsat staten har haft en nettoformue at trække på.

Forandrer det sig ikke nævneværdigt, så er vi tæt på en ØMU-gæld på 100 pct. af BNP omkring 5-7 år fremme.

Den underliggende økonomi skal så nok forbedre sig en smule. Samtidigt bliver de offentlige finanser dog angiveligt dårligere styret under en S og SF regering. Så jeg vil tro, at S og SF overlever en regeringsperiode og måske to. Så skal der ryddes op.

Schlüter ventede tre år med at rydde op. Man tør jo knap som politiker. Så odds for at ØMU-gælden ryger over 100 pct. af BNP, hvad enten i dette årti, eller kort efter 2020. De odds vil jeg betragte som så lave som oddsene for en FCK sejr mod Chelsea.

Det er værd at bemærke, at statsgælden under Anker Jørgensen målt i BNP før den sidste oliekrise var lavere end i dag. Anker Jørgensen blev statsminister igen i 1975:



Han tillod så voldsom vækst i de offentlige udgifter allerede fra starten af.

Det samme har den nuværende regering dog gjort de seneste par år, og som jeg har skrevet om før, så har den nuværende regering overgået Anker Jørgensen i offentligt forbrug målt i procent af BNP.
Kan man ikke styre den offentlige lønvækst, så er alternativet at i stedet fyre offentlige medarbejdere, hvilket er værre samfundsøkonomisk, end at holde væksten i deres lønninger nede, da usikkerheden omkring fyringer - altså have en løn til rådighed, eller en arbejdsløshedsunderstøttelse - kommer til at præge alle offentlige medarbejdere og deres forbrug.

Den væsentligste forskel ligger dog i de renter, som Anker Jørgensen og den nuværende regering betaler på gælden.

Renterne tilbage i Anker Jørgensens tid var skyhøje. I dag er de historisk lave. Det bliver de bare ikke ved med.

Danske statsobligationer regnes i øjeblikket som sikre papirer, med en gennemsnitlig kuponrente på 3,7 pct.

Det er kun Tyskland, der betaler lavere renter, end Danmark gør det:

[teimf050] - Long term government bond yields
Monthly average (NSA)
geo\time	2010M10		2010M11		2010M12
Euro area	3,37		3,76		4,16
European Union (27 countries)	3,51		3,85		4,19
Belgium	3,21		3,48		3,99
Bulgaria	5,82		5,74		5,76
Czech Republic	3,43		3,59		3,89
Denmark	2,46		2,65		3,01
Germany (including former GDR from 1991)	2,35		2,53		2,91
Ireland	6,42		8,22		8,45
Greece	9,57		11,52		12,01
Spain	4,04		4,69		5,38
France	2,72		3		3,34
Italy	3,8		4,18		4,6
Cyprus	4,6		4,6		4,6
Latvia	9,24		8,99		7,55
Lithuania	5,15		5,15		5,15
Luxembourg	2,73	(i)	2,94	(i)	3,32
Hungary	6,87		7,38		7,92
Malta	3,9		4,12		4,42
Netherlands	2,58		2,79		3,16
Austria	2,82		3,01		3,43
Poland	5,53		5,82		5,98
Portugal	6,05		6,91		6,53
Romania	7,02		7,04		7,09
Slovenia	3,56		3,77		4,11
Slovakia	3,67		3,8		4,06
Finland	2,63		2,82		3,19
Sweden	2,64		2,86		3,21
United Kingdom	2,8		3,03		3,34

Tal for obligationer med 10 års løbetid fra Eurostat.

Den kommer ikke til at holde sig så lav, med en så voldsom vækst i ØMU-gælden.

Det bliver næppe græske tilstande, men den danske rente kan sagtens ryge over 6 pct. i en periode. Det er markedets måde at sige til regeringerne på, vi tror ikke på, at i kan betale alle pengene tilbage, medmindre i styrer det offentlige forbrug bedre.

Den besked venter den danske regering et sted i den nærmeste fremtid.

Og er der noget, som hverken den nuværende og slet ikke den kommende regering, er i stand til. Så er det at styre det offentlige forbrug. I øjeblikket har andre europæiske lande mere tydelige problemer. Sådan bliver det ikke ved med at være.