Blandede kommentarer til ugen der gik:

Det skabte åbenbart væsentlig furore da Sheikh Khalid Yasin besøgte Danmark. Manden har jo ytret noget i retning af, at det er ok at stene homoseksuelle.
Jeg kan kun hæve skulderen og tænke ja, hvad havde i forventet?
Det er igen fordi, vi ikke har fattet en hylende skid af, at Islam er en religion med en profet, hvis eksempel man skal følge, hvis man vil gøre sig håb om evig fryd i paradis. Så at bede Sheikh Khalid Yasin om at mene noget andet, er som at bede ham om at trodse profeten, hvad han sagde osv. Det er at bede ham om at risikere at ryge i helvede ved at lægge sig ud med hans profet og gud.
Hvis koranen havde sagt, at man skulle tilgive homoseksuelle for at ende i paradis, så havde Sheikh Khalid Yasin og andre muslimer, som tror det på mumbo jumbo i koranen og hadith, tilgivet homoseksuelle.
Det er der filmen knækker for os, vi kan simpelthen ikke tro, at andre mennesker tror på sådan noget.
Når der findes tolerante muslimer, så skyldes det, at de ikke tror på, at de ryger i helvede ved at handle anderledes end profeten anbefalede.

Hvilket bringer mig til næste spørgsmål. Fjordman. Han skriver for nogle dage siden, at spørgsmålet vi skal stille, er ikke, hvad der er galt med Islam? Islam ville ikke have en jordisk chance, hvis vi ikke gav den en. Spørgsmålet vi skal stille, er, hvad er der galt med os?
Jeg har bestemt ikke svaret, men jeg har forsøget på en delvis besvarelse.
Med kolonitiden og anden verdenskrig er meget besvaret. Med angst for os selv og hvad vi kan finde på, med skam over hvad vi har bidraget med.
Vi kan tage ydersiderne af denne, selvhad, fobi over for alt der lugter af glæde over ens egen kultur og stolthed over sit land og en tro på at ondskaben mest inde i den vestlige kultur.
Sagen i mine øjne er en helt anden. Den vestlige kultur er det bedste, der er sket i denne verden.
Vi har blot evnerne til at tromle hele verden flad, hvis vi vil det. Det vil vi heldigvis ikke og set med mine øjne skal vi være glade for at islamisterne ikke ejer denne evne, for de ville bruge den.

Det som er galt med os, er at vi ser spøgelser inde i os selv og andre mennesker.
Hvis nogen stemmer på DF sådan som over 13 procent af befolkningen gør, så er vi 'mindst' på vej til i retning mod nazismen. Man kan se på debatterne, i hvor høj grad dette syn eksisterer.
Mistanken om at DF vil tilsidesætte alle former for moral og nuancer, er ret så udtalt i bogstaveligste forstand.

Her er der nogle som bekræfter mistanken. De udgør et fåtal, men et fåtal som man lægger mærke til.

De er hooligans, vrede og hadefulde. Jeg mener personligt, at de er lige godt repræsenteret på begge fløje.

I mine øjne er de egentlig nihilister. De tror ikke på en skid og er ligeglade med stort alting. Det kompenserer de så for, ved at tro overdimensioneret og forskruet på en enkelt ting.
Racen, religionen, socialismen eller fodboldholdet.
De er for så vidt en tom skal, der kun kan blive fyldt af en intens følelse.

Jeg synes begge er lige problematiske, i mine øjne er venstrehooligans og fanatikere ikke bedre end højrehooligans og fanatikere. Jeg vil ikke bruge venstre og højreradikale, for det skal ikke være forbudt at tro stærkt på noget. Det skal være forbudt at ville tvinge det ned over hovederne på andre og bruge voldelige og totalitære metoder.

Hvis jeg skal sige det kort, så er grunden til at vi ikke kan håndtere muslimske fanatikere, vores egen fanatikere. Der deler verden op i sort og hvidt. Som hader på livet løs, hvad enten de nu hader muslimer, dem til højre eller venstre, eller hader vores egen kultur.

Og så er vi så konfliktsky og magelige. Vi er rige og forvænte. Vi evner simpelthen ikke konflikter, de fleste af os. Ønsker ikke larm og ramasjang og det er såmænd ikke så uforståeligt, vi skal bare erkende, at sådan fungere verden ikke altid.
Vi kan godt drømme, at løse problemerne i Afghanistan med pengegaver og blomster- bombe dem med penge, i stedet for at bruge penge på bomber, som vi så dropper. Sådan fungerer det bare ikke fuldstændigt. Det er en drøm og bliver aldrig andet. Mange af de fanatiske har tjent penge og kunne let tjene penge. Det er noget helt andet som driver dem. Noget det ville være synd at sige, at vi forstår.


Så hopper jeg til noget helt andet.

Ugebrevet A4 skriver forrige mandag, at flertal blandt danskere ønsker højere overførselsindkomster.
Jeg ville personligt ikke synes, at det nødvendigvis ville være en dårlig idé, de første tre måneder. Men vi taler ikke kun 150..000 danskere. Det bliver vel langt flere, for efterlønnere, revalidering, invalidepensionister osv. skal vel også følge med. For deres satser følger så vidt jeg ved dagpengene.
Da vi har omkring 900.000 på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder. Hvor vel kun omkring 100.000 er bistandsklienter, som vel også lige skal have en tur op ad.
Så taler vi 800.000. Lad os sige de får 1000 mere om måneden netto. Så taler vi 12.000 x 800.000= 9,6 milliarder kroner. Ikke meget i et budget på 633 milliarder kroner. Men der skal være en informeret debat, når vi taler så store størrelser. For vi taler rigtig mange mennesker, og som i nok kan regne ud, at de allerede fylder godt i det offentlige budget.

Hvis det er folkeviljen, sammen med så meget andet, så skal folket have det. Det kommer selv til at betale. Men det skal aldrig ske uden informeret debat, med omstændigheder på bordet.

53 procent var enige at satsen skal sættes, der var ikke sat beløb på. 24 procent direkte uenige.
LO-formand Harald Børsting mener at satsen skal op med 10-20 procent. Så taler vi mellem 1600 og 3200 brutto, vi taler over 20 milliarder.

Nu kan man sige, at det ikke er aktuelt, for på hver fløj, står der rigeligt med personer som trækker i hver sin retning. Inger Støjberg lover der ikke sker reformer, hverken op eller ned, i nærmeste fremtid.
Men når befolkningen står med så ringe informeret økonomisk indsigt i statens abstrakte pung, som ellers ikke er anderledes end den man har i baglommen , hvad angår tæring/næring princippet, så kan vinden skifte og det kommer til at koste gældssætning. Det er ikke det eneste område, der er stemning for større forbrug, kravene har en inflationsrate, der kører enhver økonomi i sænk.

Mere fra A4.

Den højt besungne kommunalreform, der jo skulle sikre mere effektivitet og spare arbejdspladser har ikke virket efter hensigten. 8500 flere ansatte administratorer, pressefolk, it-folk osv. er det blevet til.
I Sverige lavede de for nylig en undersøgelse af vækstraterne hos de forskellige grupper inden for det offentlige. De menige servicearbejder var ikke vokset, mens administrative var vokset med over 50 procent på ganske få år. En lignende undersøgelse her ville nok komme frem til noget lignende.

På finansministeriets hjemmeside, kan man så gå ind og læse om den offentlige gæld under "Hovedpointer fra Budgetoversigt 3, december 2009 ":

"# Fra 2008 skønnes statsgælden at stige med 213¼ mia. kr. til i alt 409¼ mia. kr. i 2010. Målt som andel af BNP skønnes statsgælden forøget med knap 12½ pct.-enheder fra 2008 til 2010. Dermed ventes statsgælden at stige meget for første gang siden 1997.
# Det offentliges finansielle nettotilgodehavende var i 2008 på 6,1 pct. af BNP. Tilgodehavendet skønnes imidlertid at blive vendt til en nettogæld på 1,8 pct. af BNP i 2010. "

Værd at bide mærke er gældens væksttempo og vi igen bevæger os mod nettoskyld. Men det er da korrekt, at der er lande i en langt værre situation, end vi er. Men omvendt findes der næppe større lande med større offentligt forbrug pro persona end Danmark. Det kan vende på få år og det mener jeg også det gør. Korthuset er stablet for højt.