Joachim B. Olsen har været på besøg hos en stakkels fattig, der sikker tror oprigtigt på, at hun er fattig, men virkeligheden er en anden. (Se debat i Aftenshowet)
Lad os slå fast, at hun først og fremmest har en nettoindtægt på 15,728 efter skat fordelt som følger:
Kontanthjælp: 9800 kr.
Boligsikring: 3019 kr.
Børnepenge: 2908 kr.
Udgifter:husleje 7800 kr. (Bor centralt i København, hvor huslejen er horribel - hun får på den konto høj boligsikring, men under alle omstændigheder vil man slippe billigere andre steder i landet og have mere luft i økonomien)
El: 700. kr. (lyder af overforbrug, eller er det bare mig?)
Telefon: 500 kr. (Det kan gøres billigere, også med masser af taletid)
Licens: 196 kr.
internet: 148 kr.
Gæld: 600 kr. (Det kunne være en opsparing på 600 kr. i stedet)
Medicin: 70 kr.
Hundemad 286 kr.
Fodbold 300 kr.
Cigaretter 500. kr. (kunne være 500 kr. mere at forbruge.)
Herefter har hun 5031 kr. tilbage!
Hvor mange, der arbejder, har en nettoindkomst på 188,736 kr. om året? Eller skal vi ikke blot konstantere, at mange arbejder uden at tjene en så høj disponibel indkomst.
Den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark var på 146.000 i 2009. Den disponible indkomst tæller også børnestøtte osv. Det som ikke er medregnet er følgende:
- Medicintilskud
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
I Danmark er der over 2,3 mio voksne, der har en ringere disponibel indkomst, end hun har det i midterfeltet af disponibel indkomst. Mange af dem naturligvis unge med kun fritidsarbejde, eller SU.
Men oven over det felt hun befinder sig i - disponibel indkomst på mellem 175.000 og 199.000 - er der kun 1,7 mio. danskere, og da de beskæftigede i danmark udgør omkring 2,7 mio. Så er der altså groft sagt 1 mio. arbejdende personer, der tjener mindre, end hun gør. Det er sagen i en nøddeskal!
Men en anden pointe er, at hun har helt sikkert et selvindbildt billede (en selvoplevet virkelighed) af, at hun hører til de allermest fattige i landet, lige som en gymnasielærer ikke ved, at vedkommende hører til de 10 procent bedst lønnede i landet, eller en folkeskolelærer ikke tror, at vedkommende hører til de 20 procent bedst lønnede i landet.
Blandt de 30 procent danskere, der har de højeste indkomster, tror kun en tredjedel af dem, at de rent faktisk tilhører denne gruppe.
Kilde: Avisen.dk
Det er hård kamp op ad bakke, som Joachim B. Olsen har indledt. Det kræver en stærk mand, undskyld den dårlige humor, men der er virkelig et behov for at ændre den grundlæggende opfattelse på det her område.
Jeg vil ikke løfte en pegefinger mod denne stakkels kvinde, for hun bilder sig sikkert oprigtigt ind, at hun hører til de allerfattigste i landet, og andre skovler penge ind.
Men jeg vil løfte en pegefinger over for økonomien i dette land og over for det forhold, at vi bilder os selv, at verden er uretfærdig, når den ikke er det.
Vi ender som Grækenland, hvis vi ikke får sat virkeligheden på plads og i perspektiv.
Bonus: Cases på det arbejdende folk med mindre i løn (Tre cases i alt i menuen nederst til højre)-
Bonus: Cases på det arbejdende folk med mindre i løn (Tre cases i alt i menuen nederst til højre)-
2 kommentarer:
Du har ret i at elregningen er dyr. 700,- kr kan sagtens gøres for det halve. (Sparet 350,-)
Internet 148,- kr Der kan spares 49,- kr, jeg har selv lige fået mobilt bredbånd hos Oister til 99,- pr måned.
Telefon - jeg bruger pt. 100 kr. Kigger efter iPhone lige nu. Den koster 405,- incl 3 GB surf og 5 timers taletid.
Huslejen er dyr...og fås billigere andre steder i landet ja, men skal alle kontanthjælpsmodtagere så flytte til eks. Lolland eller bare ud af Kbh??
Tlf og internet hos Oysters kan kun betales, hvis man har dankort (kun betaling via net, kort), og det er ikke sikkert, hun har det. Det er der faktisk folk, der ikke kan få lov til at få.
Man må forholde sig til, hvad man får i overførselsindkomst, dvs den "løn" man får for ikke at lave noget med den løn en lavtlønnet får, for at lave noget. Alle de andre beløb er ens for alle. Dvs alle med lave indtægter kan få boligstøtte - og det er i princippet (når vi taler om, om den enkelte er fattig), at finde en billigere bolig, for så får man (læs: lønmodtager eller "overførselsmodtager") mindre i boligsstøtte. (En anden diskussion er, om boligstøtte i virkeligheden er en inddirekte støtte til boligselskaber/private boligudlejere, som kan skrue prisniveauet op). Børnetilskud, børnefamilieydelse osv er også ens for alle, uanset om de er lønmodtagere eller på overførsel. Ens skatteforhold har også betydning for, hvor mange penge man har mellem hænderne, eks om man kan trække renteudgifter fra (realkreditlån mm).
Kort sagt: det eneste reelle er at sammenligne den indtægt man får, for ikke at lave noget med den indtægt, man får ved et givent job. Og der vil jeg godt se eksempler på dem, der tjener mindre end 15000 kr brutto/md.
Måske er der så en kamp at tage ift at hæve deres lønniveau istedet for?!! Vh FruGosch
Send en kommentar