fredag den 18. november 2011

Så smører de seddelpressen i ECB

Ja, så kom gældskrisen til Frankrig:

Rentespændet til Tyskland blev således udvidet til rekordhøje 2 procentpoint, og Frankrigs rolle ser ud til at skifte fra 'hjælper-nation' til 'offer-nation'," skriver Handelsbanken i sit tilbageblik på ugen. (Kilde: EPN)

Jeg er ikke makroøkonom, men eftersom matematiske størrelser er matematiske størrelser, og 120 procent af alene Italiens BNP, hvilket er Italiens gæld, svarer til cirka 80 procent af Tysklands BNP. Så skal den i princippet eneste rige nation i EU, Tyskland, altså låne kraftigt for at holde hånden under de andre lande. Og umuligt kraftigt, eftersom Tyskland ikke er mere duks, end landet faktisk allerede skylder over 83 procent af dets BNP væk. De økonomiske dukselande (relativt set) i EU med en gæld under 60 procent af BNP er nemlig nærmest udelukkende de små lande.

Så der står kun den amerikanske model tilbage - fuld skrue på seddelpressen. Og den hellige EURO, som stærk valuta står over for at blive slagtet, yderligere inflation bliver prisen.

Så bliver Kina nødt til at købe EU-obligationer, fordi ellers bliver EUROen svækket for meget, og det bliver for dyrt at handle bras i Kina og billigere at handle kvalitet i Tyskland.(Det gør Kina allerede i forhold til USA)

Win Win på den konto i ECB, men lose lose på vores private konto, fordi inflationen og den svækkede valuta gør os fattigere. Specielt dem, der har været så tåbelige at spare penge op.

Danmarks konkurrenceevne løser Eurodevalueringen heller ikke, fordi nok bliver det dyrere for danskerne at købe Samsung fremfor Siemens, men det bliver ikke billigere at købe Siemens. Og det bliver ikke billigere for vores hovedmarkeder i de øvrige EU-lande at købe danske produkter, for vi vil fortsat have en fastkurspolitik i forhold til Euroen. (Undtaget måske Sverige og UK, men sørme kun måske, for det ville ligne dem dårligt at lade deres valuta styrke i forhold til Euroen)

Vi bliver kun fattigere og mon ikke lønpresset stiger, når reallønnen og købekraften i forhold til produkter uden for EU falder så meget. Så vi får en endnu ringere konkurrenceevne med i tilbuddet om at forgæves støtte løbske offentlige budgetter.
Hurra for regeringerne i EU, der ikke kan indse, at den offentlige forbrugsfest er slut, og der er kun tilbage at bide i det sure gældsafviklingsæble, selv om det koster vækst.

Så køb din Samsung eller LG fladskærm nu! Mens den fortsat er billig.


0 kommentarer: