Vi i Danmark har fået en regering, der står sammen

Rød og lyseblå fællesfront - del 1:

Den nye regering har flittigt fået strikket et regeringsgrundlag sammen på ikke mindre end 76 sider.

Det hedder: "Et Danmark, der står sammen".

Nørder med lyst til detaljer, eller rettere manglen på samme, med hang til højstemt patos og super velskrevet spin, kan læse hele regeringsgrundlaget her:

Det er fantastisk formuleret, eksempel:

"Når vi bøjer os mod hinanden får vi styrke. Og når vi tænker på helheden og ikke på særinteresser, opnår vi det, alle troede var uopnåeligt."

Fire gange "vi", og den store opgave vi i fællesskab kan løfte, det er lidt lige som at høre om Jesus genopstandelse henne i kirken. Og ovenstående glade budskab har samme grundproblem. Magien og det opløftende budskab forsvinder i det øjeblik, man begynder at kritisk forholde sig til det fysisk mulige.

En klassiker er der også blevet plads til. Nemlig de store plusord ingen kan sige nej til, men som er meningsløse indtil de fyldes med konkrete planer for "hvordan?":

Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier.

Frihed, lighed og broderskab (trompetfanfare) plus den seneste variant, da vi nu er gået fra borgerlighed, til multiborgerlighed - Tolerance og respekt.

Ingen vil sige nej tak til frihed, måske undtaget nogle få, der heller ser en stærk mand i brun skjorte, eller med hammer og segl tronende på en talerstol med glorie om hovedet, eller en langskægget herre, der ønsker al magt til Muhammads budskab.

Men ordet frihed til den enkelte har ingen værdi, og det har heller ikke de andre metaord glinsende af patetisk lokkemad, før der er konkrete forslag på bordet, hvordan skaber den nye regering mere frihed for mig?

Det konkrete forslag ser vi næppe nogensinde. Sandheden er nok nærmere, at den nye regering skaber mindre frihed for mig. Den rammer min økonomi med flere afgifter på produkter, jeg er nødt til at købe, andre jeg vil frit vil kunne købe uden at blive straffet.
Hvis den ikke lykkes med at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet, vil den i endnu højere grad ramme min frihed, for jeg vil have få arbejdspladser at vælge i mellem.


Nykredit er bank, når du ser farven blå, vil du automatisk tænke på Nyyykredit:


Nu er det quiztid - find de seks bogstaver i nedenstående, der er i fem tilfælde i nedenstående citat står i nøjagtig samme rækkefølge:

Danmark har fået en reformregering. Vi vil gennemføre reformer af uddannelserne. Vi vil gennemføre en skattereform. Vi vil gennemføre en vækstreform. Reformer, som fremtidssikrer Danmark.

Og svaret er:

Vi venter lidt med svaret.

Ja, ja, nu kommer det:

Skulle du være i tvivl, så har regeringen altså reformer på dagsordenen. Hver gang du ser Farven rød, eller Helle med Gucci-tasken, skal du altså tænke på REFORM.

Senere i regeringsgrundlaget dukker denne overskrift op:

EN TROVÆRDIG OG ANSVARLIG ØKONOMISK POLITIK

Det er også svært at sige nej til, men hvad har det med virkeligheden at gøre? Det svar forsøger regeringsgrundlaget at give, men det stikker direkte i mine øjne, at kort efter denne overskrift følger varm luft nok til endnu en Indian summer i Danmark:

Regeringen har sat ni ambitiøse mål for dansk økonomi:

1. Saldomålsætning for 2020: Den strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst
være i balance.

2. Efterlevelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU’s henstilling om en
strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 ½ pct. i 2011-2013.

3. Holdbarhed: Den såkaldte holdbarhedsindikator HBI skal altid være positiv.

4. Offentlig gæld: Regeringens økonomiske politik skal sikre en bred
sikkerhedsafstand til kravene i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

5. Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD.

6. Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for
udlandet.

7. Investeringer i forskning og uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal have
ungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående
uddannelse i 2020. 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående
uddannelse i 2020. Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse
– gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Desuden er det nødvendigt
at forbedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en
kompetencegivende uddannelse.

8. Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020,
så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.

9. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at
mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.

Ad 1. Ambitiøst tja? Jeg ville gøre det på tre år og derefter gå til afvikling af gælden. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste her er, at her er der en regering, der taler, som intet, intet overblik har over den økonomiske situation. Den store bombe under budgettet er stigninger i overførsler og udgifter til offentlige lønninger på omkring 110 mia. kr. i perioden 2007-2010.

Skal der rettes op på det, så skal der fyres medarbejdere i det offentlige i stor, virkelig stor stil, eller lønnen fastfryses for de offentligt ansatte i et årti, eller der skal skæres kraftigt i ydelserne på overførselsindkomster. Vil denne regering kunne overleve det? Vil den med base i rød lejr blive mødt med større forståelse for den slags nødvendigheder, når fordommene tilskriver den slags planer blå blok? Næppe.

Alternativt kan man håbe på et enormt opsving, men det er svært at se, hvor det skulle komme fra, når gældsproblemerne i Europa og USA tages i betragtning, og når det også tages i betragtning, at den sidste store høj konjunktur i høj grad var løftet af boligboblen, og denne del af festen er slut for de kommende årtier.

Ad 2. Vil de begå en massakre på velfærdsstaten for at spare? De som ihærdigt talte om verdens undergang, da Claus Hjort Frederiksen introducerede nulvæksten, ved de egentlig, hvad de lover? Eller regner de bare med, at ingen vil hænge dem op på det sidenhen, og alle godt er klar over den fulde karakter af varm luft?

Ad. 4 Hvordan, hvor skal der spares?

Ad 5. Hvem bestemmer det? Virksomhederne eller folketinget?

Ad 6. God idé, hvordan vil i gøre det?

Ad. 7 Hvordan? hvilke uddannelser? Tvinge unge til at læse - ingen arme ingen kager? du har friheden til at uddanne dig til arbejdsløs? Har i ikke lige revset den forrige regering for at ikke nå dens uddannelsesmål, vil i gøre det lettere at give igen?

Ad. 8 Som skal arbejde hvor?

Ad 9. Udrydde uligheden sammen med alt det andet, som at bringe orden i økonomien, det må altså ikke koste noget at udrydde uligheden, eller skal det ske ved brandbeskatning? Hvordan? Hvorledes? Når man vil og tilstræber sig så meget, så man bede til at hukommelsen er kort.