søndag den 1. februar 2009

Til højre eller til venstre

En på mange måder interessant debat på bloggen eksistens.

Jeg har aldrig kunne forstå den tankegang, at man partout skal have et tilhørsforhold til venstre/højrefløjsaksen. Personligt har jeg lystigt stemt på begge sider og til tider også stemt blankt, fordi jeg ikke havde lyst til at stemme på nogen overhovedet.

I en eller anden forstand, kunne jeg godt se mig selv som socialliberal. Men jeg har afgjort synspunkter, som udstikker både langt til højre og til venstre.
Nogle gange kan det være enkelte ligninger som er svære at få til at gå op. På den ene side, for eksempel, vil jeg have en forsvarlig socialpolitik, mens jeg omvendt ikke kan acceptere en stor overførselsindkomstbyrde eller en kvælende skattebyrde.

Jeg kan hverken dele den modstand over for, eller for stor tillid til, kapitalismen.

Eller sagt på en anden måde: Jeg kan ikke dele en automatisk kritik af kapitalismen, som den der sidder på rygradden af venstrefløjen, som eksemplificeret af William Jansen i debatten på bloggen Eksistens. Omvendt kan jeg heller ikke dele det syn, hvor kapitalismen siges at hvile i sig selv, og der helst ikke skal gribes ind i forhold til.

Men jeg citerer nu fra debatten på Eksistens, Først William Jansen, herefter mit svar:

William Jansen:

Kapitalismen beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med
markedsværdier. Det er ikke en fejl ved kapitalismen, det er bare en naturlov
som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når kapitalismen ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i
Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig
selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for
naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat
kommer ind i billedet.

...

Markedet beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med markedsværdier. Det er ikke en fejl ved markedet, det er bare en naturlov som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når markedet ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat kommer ind i billedet.




Mit svar:

Venstrefløjen såvel som højrefløjen har karakter af menigheder med et selvopfattet tilhørsforhold til en monopol-ideologi.
De er jo begge i ekstreme tilfælde fuldstændigt overbevist om at modparten tager hundred procent fejl.

William Jansen:

At betragte kapitalismen som en ideologi som udelukkende har ophobningen af kapital som drivmotiv, er en noget snæver på en virkelighed som er noget mere broget.

Du kan sagtens finde mennesker, som kun tænker i penge og ikke over hvad de giver igen for de penge.

Men mange kapitalister er faktisk drevet filantropiske tanker, ser det som deres ansvar at skabe arbejdspladser, vækst og økonomisk velstand og sidst men ikke mindst, produkter der gør livet bedre for deres medmennesker, får menneskeheden ud af jordhulerne figurativt talt.

Hvis der er nogen der har været dårlige til sidstnævnte, er det da socialistiske ideologier, netop på grund af deres centrering af magten og deres intolerance over for den brogede politiske verden og fanatiske tro på at den rette ideologi skaber det rette samfund.

Skal vi kalde det manglende etik, at sætte alt ind på at finde en kur for cancer?

Tager du Henry Ford, så var han drevet af den vision at skabe en bil alle havde råd til, så at alle kunne få den frihed. (En har hvisket i min øresnegl, ((Kommentatorsporet)) at Henry Ford hvis var lidt for samarbejdsvillig med nazisterne, og at Hugo Junkers mistede sin virksomhed på grund af, at han nægtede at samarbejde med nazisterne - Ford ville slog hånden af Junkers og modtog en tysk orden. Min pointe er dog stadig, at ikke alle kapitalister går udelukkende op i penge og enkelte slet ikke. De kan gå op i så meget andet. De kan gå op i at skabe noget stort - ekspansion, eller at gøre livet bedre for deres kunder)

Kigger du rundt i dit hjem og andres hjem er det fuldt af ting, hvor tanken ikke alene har været at tjene penge, men at levere et produkt som kommer dig og alle andre til gavn.

Ville du nogensinde kalde en stor forfatter, som tjener styrtende med penge, for en kapitalist?

Tager du George Soros, så har han givet flere penge, end de fleste, til godgørende formål. Her taler jeg ikke bare om kvantitativt, men procentvist af indkomst.
For hvor meget giver vi lige som individer, af vores personlige indkomst, som vi ellers råder over ret så suverænt, til de sultende børn. Er det kapitalismens skyld, vi ikke giver disse penge?

Problemet med sultende børn er noget mere broget, end blot send flere penge.
Hvis U-landene ikke snart selv tager ansvar for deres egen befolkningsvækst, ender det med, at de bliver så mange, at intet kan hjælpe dem.
Ikke blot i den forstand, at der bliver mangel på penge, men først og fremmest mangel på føde. Den har vi allerede haft en forsmag på.

Er man i øvrigt venstreorienteret eller højreorienteret som socialliberal?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes ikke at citatet er fair overfor mig. Det er en dårlig formulering, og jeg prøver at gøre mit synspunkt klarere med denne formulering i min næste post:

Markedet beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med markedsværdier. Det er ikke en fejl ved markedet, det er bare en naturlov som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når markedet ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat kommer ind i billedet.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Nej, men det citat er jo ikke meget bedre. Lige som jeg svarer på det med sultne børn.
Jeg burde naturligvis have citeret dig i mere helhed.

Det er heller ikke sandt at markedet isoleret set, ikke beskæftiger sig med etiske værdier.

Anonym sagde ...

Hugo Junkers, opfinder af gasvandvarmeren, fly og meget andet, storkapitalist, hovedstøtte for Bauhaus og Dessau-gruppen, nægtede at støtte nazisterne, og fik sin virksomhed ekspropieret.
Henry Ford nægtede Junkers et samarbejde i USA. Henry Ford modtog Eisernes Ritterkreutz mit Schwertern und Diamanten.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Uh, det vidste jeg ikke, så bliver Ford jo ikke det optimale eksempel.

Anonym sagde ...

http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Ford#World_War_II_era

Ford spiller også en stor rolle i Philip Roths The Plot Against America (som er en fiktion, men nevertheless...)

Jeg ønsker sådan set ikke højre/venstre-debatten. I Danmark er der bred enighed om fordelings-politkken (sådan nogenlunde da), og vi har et par debatter foran os som er langt mere væsentlige (fem bogstaver, starter med I).

Min pointe er ikke at tage den store økonomiske debat én gang til, men bare at slå fast at en tydelig stillingtagen på venstre side af det spørgsmål ikke er uforenlig med Islam-kritik (hvilket man ellers net kunne få indtryk af i dagens debat).