Terror - et hysteri i mediespin

Jeg har våget lidt over mediedækningen af angrebet på den danske ambassade i Pakistan.

Jeg må sige, jeg er ikke imponeret eller bange.

Al-Qaida har efter sigende taget ansvar. "En omfattende og langvarig planlægning af angrebet", messer PET.

Jooooo, for at sige det på jysk. De havde da diplomatplader og holdt sig fint uden for kameraet.

Men, de ramte bygningen på et tidspunkt hvor den var relativt mennesketom, lang tids planlægning? jeg håber det ikke.

Er det virkelig, hvad Al-Qaida kan præstere efter år med trusler rettet mod Danmark?

Er det virkelig den islamiske terrorisme, vi bør frygte og bævre, dirre åndedrætsbesværet, i forhold til?

ja, de dræber med vilje! Færre danskere end som dræbes af kniv og pistolførende dræbere med lige så koldt overlæg. Færre danskere end der bliver pløjet ned af plørefulde tåber. Langt færre danskere end der frivilligt dræber sig selv langsomt med røg og elendig kost.

Islam udgør en stor trussel, men det er en stor trussel mod sig selv.

Et angreb i skalaen 9/11 har udløst invasion i to lande. Og fået langt flere muslimer slået ihjel end koalitionsstyrker.

Og her tænker vi endnu i besættelse, medierum, ikke i militær sejr, med de omkostninger og den hårdhændethed det nu kræver.

Flere store terrorangreb, ville betyde langt flere døde, heldigvis kan eller eller vil de ikke- endnu!

Men vi har et problem. Disse mennesker, fundamentalistiske muslimer, tænker ikke så meget i sejr, den er givet af allahs vilje en dag, som de tænker i selvmord og martyrium med belønning bestående af 72 jomfruer.
De er altså hinsides al fornuftig diskussion.

De eneste som faktisk kan stoppe dem, er at den almindelige muslim fuldstændigt nægter at associere sig med dem. Selv vover at tale mod koranen, for det er koranen og hadith terroristerne følger slavisk. De må vove at tænke selv.

I en krig mod fundamentalismen, vil den almindelige muslim være midt i krydsilden.
Så det er ikke kun et spørgsmål om fornuft og mod, mod til at tænke i kontrast til koranen og traditionen. For rigtig mange muslimer vil det være et spørgsmål om liv og død.

De må vove at tænke, at gud ikke er en sadist som ønsker død og ødelæggelse på jorden.

Ophøre med at være kuede slaver af den subtilt ærketyranniske tankegang med centrum omkring den uvæltelige tyran i himlen som modsat Hussein, Hitler, Stalin, ikke afgår ved døden eller kan fjernes med ydre magt. De må selv kæmpe med fornuften som deres sværd. De må ophøre med at tro, at man ryger i helvede som en dårlig muslim.

De må vælge livet frem for døden. Finde ud af at paradis kun kan opstå, hvor mennesker lever et paradis.
Paradis er her, eller det er ikke overhovedet.
For det findes i de gode tanker og handlinger, og starter man ikke med dem her, følger de næppe en i døden.

De skal vove at tænke, vove at sige fra over for de fundamentalistiske muslimer.
Ellers bringer de død og ødelæggelse, og alle kommer til at tabe, men mest muslimerne selv.