Velkommen til det liberalsocialistiske land

Asger Aamund i topform og en lille visuel rejse ind i hvor ret manden i det her tilfælde har:

Det danske omsorgscirkus har nået et monstrøst omfang, fordi vore politikere ikke vil acceptere, at hvis et samfund skal bruge flere penge, må det også tjene flere penge...

I Danmark har vi liberalsocialisme. Det er en styreform, der tillader borgerne og virksomhederne at tjene alle de penge, de har lyst til; og det er jo fedt nok. Men det er også en styreform, der tillader statsmagten at konfiskere så stor en del af borgernes og virksomhedernes penge, som den har lyst til. Systemet fungerer fint, så længe det arbejdende Danmark kan finansiere den offentlige sektors udgifter, men når krybben er tom, bides som bekendt hestene. Og der er vi nu.

Danmark har lige siden 1990erne været på vej ind i en strukturkrise, der intet har at gøre med den finans- og bankkrise, der plager os i øjeblikket. Strukturkrisen var kommet under alle omstændigheder, fordi Danmark har påtaget sig en hastigt voksende offentlig forsørgerbyrde, der nu har nået et komisk omfang, idet vi alle er udnævnt til svage grupper, der har krav på et sugerør i statskassen. Børnefamilierne er svage, fordi de har børn. De barnløse er svage, fordi de ikke har børn. Staten hjælper dem så med at avle børn, hvorefter de fortsat er svage, fordi de nu er børnefamilier. ...

Det, der er det livstruende problem for vor nationale velstand og velfærd, er imidlertid, om alle offentlige indtægters moder, nemlig erhvervslivet, kan blive ved med at levere finansiel mælk nok i yveret til at dække den enorme stigning i det offentlige omkostningsforbrug, der vil være en kendsgerning i de kommende år.

Når vi så taler om vækst, så har Danmark haft den femte laveste vækst blandt OECD lande
i perioden 1996-2006.

Denne beskedne vækst, 1,9 pct. mellem 1995 og 2005, kan se frem til at blive endnu mere beskeden i fremtiden, hvor S og SF ifølge CEPOS kan cementere OECDs profeti om, at Danmark risikerer den laveste vækst i hele OECD.

Når vi nu har haft så lav en vækst, hvor har vi så haft den?

Her følger en oversigt over bruttoværditilvæksten låst i 2000 priser-

Klik for forstørrelse:



Det offentlige har ikke nogle problemer med at vokse, straks værre ser det ud for landbrug og industri, som er blandt alle "offentlige indtægter moder".

Skærer vi væksten i det offentlige væk, altså produktionen der, skærer vi olieindtægterne væk, skærer vi en boligmarkedsrelateret vækst og boble væk, der var midlertidig og har låst en masse penge i boliger, der fortsat kommer til at gå fra privatforbruget og dermed giver både færre arbejdspladser og færre moms og skatteindtægter til det offentlige. Så mangler der en finansiering af det offentlige forbrugsproblem, med eller uden kriser. Med kriserne bliverdet kun værre og krisen er stadig en ongoing proces, med uro i Eurozonen og store gældsproblemer vil som minimum stagnere væksten og skabe usikkerhed, i værste tilfælde skabe en ny finanskrise, hvor pengene bliver trukket ud af Europa og placeret i guld og Asien, og et land som Finland er igen gået i recession.